logo
CALL 13: DEN ARKITEKTONISKE KANON
CALL 13: DEN ARKITEKTONISKE KANON 06.10.2026

Det 13. nummer af Magasin for Bygningskunst og Kultur sætter fokus på arkitekturens kanon for at blive klogere på, hvordan fagets styrende fortællinger etableres i dag og skal blive det i fremtiden.

LANCERING: MBK 11 – KAY FISKER
LANCERING: MBK 11 – KAY FISKER 10.04.2026

Det 11. nummer af Magasin for Bygningskunst og Kultur, som er dedikeret den danske arkitekt Kay Fisker, lanceres på Det kongelige Akademi tirsdag den 28. april kl. 15. Alle er velkommen.

CALL MBK 12: PASSÉ
CALL MBK 12: PASSÉ 11.02.2026

Under temaet Passé retter tolvte nummer af Magasin for Bygningskunst og Kultur opmærksomheden imod arkitekturens trend-rotationer og det netop passé. Gæsteredaktører Rose Risager og Tobias Fennö Sandberg inviterer til en diskussion af arkitekturens forhold til tidsånden i både magasinet og en udstilling.

CALL MBK 12: PASSÉ (ENG)
CALL MBK 12: PASSÉ (ENG) 11.02.2026

With the theme Passé, the twelfth edition of Magasin for Bygningskunst og Kultur (Magazine for Architecture and Culture) focuses on trend rotations in architecture and what is currently considered passé. Guest editors Rose Risager and Tobias Fennö Sandberg invite readers to take part in a discussion on how architecture relates to shifting fashion trends in both the online magazine and an exhibition.

LANCERING AF GRØNLANDSNUMMERET
LANCERING AF GRØNLANDSNUMMERET 06.11.2025

Lanceringsseminar af Magasin for Bygningskunst og Kultur med tema om Grønland d. 20/11 kl. 15.

CALL: MBK NO. 11 KAY FISKER (ENG)
CALL: MBK NO. 11 KAY FISKER (ENG) 02.05.2025

With this call, Magasin for Bygningskunst og Kultur invites interested parties to contribute to a themed issue dedicated to the Danish architect Kay Fisker (1893-1965), his work, context and influence.

CALL: MBK NR. 11: KAY FISKER
CALL: MBK NR. 11: KAY FISKER 01.05.2025

Magasin for Bygningskunst og Kultur inviterer med dette call interesserede til at bidrage til et temanummer dedikeret til den danske arkitekt Kay Fisker (1893-1965), hans arbejde, samtid og eftervirkninger.

CALL: GRØNLAND
CALL: GRØNLAND 19.03.2025

Call'et til Magasin for Bygningskunst og Kultur no. 10 handler om "Fremtidens Grønlandske Bygnings- og Landskabskultur".

CALL: GREENLAND
CALL: GREENLAND 18.03.2025

Call for Magasin for Bygningskunst og Kultur - Greenland (in English)

Call peqataasussarsiorneq: Kalaallit Nunaat
Call peqataasussarsiorneq: Kalaallit Nunaat 17.03.2025

Call til Magasin for Bygningskunst og Kultur med temaet "Grønland" - på Grønlandsk

NYE PUBLIKATIONER: DRAWING ON THE ARCHIVES
NYE PUBLIKATIONER: DRAWING ON THE ARCHIVES 25.09.2024

Studerende på kandidatuddannelsen Kulturarv, Transformation og Restaurering har i forårssemesteret 2023 og efterårssemesteret 2023/2024 anvendt Københavns Stadsarkivs arkivtegninger som et kritisk grundlag for deres studieopgaver om Nationalmuseets bygninger samt Gasværksvejens Skole og Amager Koblingsstation begge designet af Hans Christian Hansen (1901 – 1978).

MORTEN BIRK MEDREDAKTØR PÅ NYT MAGASIN
MORTEN BIRK MEDREDAKTØR PÅ NYT MAGASIN 15.09.2024

Morten Birk Jørgensen, lektor på Institut for Bygningskunst og Kultur, er medredaktør på det nye magasin ”Nordisk revy for arkitektur (NORA).”

UDSTILLING: A HOME REPAIR
UDSTILLING: A HOME REPAIR 10.09.2024

Ph.d.-stipendiat Charlie Steenberg deltager i udstillingen The Great Repair Form/Design Center Malmø.

CALL nr. 9
CALL nr. 9 23.08.2024

Boligen under forandring

9. udgave af Magasin for Bygningskunst og Kultur kommer til at omhandle Boligen under forandring. Det kan være historiske, globale, typologiske, teknologiske eller klimamæssige aspekter.

Deadline for indsendelse af abstracts er den 26. september 2024.

SOMMERFUGLEMANIFESTET
SOMMERFUGLEMANIFESTET 01.07.2024

Studielektor Jonathan Meldgaard Houser, medprogramansvarlig på Institut for Bygningskunst og Kulturs BA-program Finder Sted, har skrevet et manifest for den nye generation af arkitekter – en generation som har omskabelse, bevaring, transformation og genbrug i deres DNA.

FORNEM BOGANMELDELSE
FORNEM BOGANMELDELSE 20.06.2024

Lektor Thomas Ryborg Jørgensen fra Institut for Bygningskunst og Kultur har fået en virkelig grundig anmeldelse af sin bog ”Værelser til tilværelser – fra, om og med bygningskunstens helhedsdannelser” i Nordisk Arkitekturforskning.

PRIS TIL GITTE JUUL
PRIS TIL GITTE JUUL 04.06.2024

Gitte Juul, studielektor på Institut for Bygningskunst og Kultur, modtager den 4/6-24 Dr. Ana Mayer Kansky Award på Universitetet i Ljubljana for doktorafhandlingen Building Relational Spaces.

RUINOUS LANDSCAPES
RUINOUS LANDSCAPES 22.05.2024

Studerende fra kandidatprogrammet Political Architecture: Critical Sustainability (PACS) udstiller værker fra deres feltarbejde på Refshaleøen på galleriet Angels & Angles på Refshaleøen.

HÆDERSYDELSE
HÆDERSYDELSE 15.05.2024

Kjeld Vindum, professor MSO på Institut for Bygningskunst og Kultur har modtaget Kunstfondens hædersydelse.

Kunstfonden skriver i deres pressemeddelelse:

»Kjeld Vindum formidler, fremkalder og tydeliggør arkitektur fra helhed til detalje, fra teori til den sansede oplevelse. Han øser til stadighed generøst ud af sin omfattende viden, dybe indsigt og sit særlige blik. Horisonten udvides, og teorien gøres tilgængelig for de, som har lyttet til hans forelæsninger, læst hans bøger, utallige artikler og nydt hans fotografier,« skriver Statens Kunstfond blandt andet i begrundelsen.

»Vi vil gerne hædre en kunstner, som har markeret sig afgørende inden for denne vigtige genre: at formidle arkitekturen. Kjeld Vindum fastfryser aldrig tiden og tanken, men formår til stadighed at bidrage til en større forståelse af os selv og vores plads i verden, her og nu – i fortid og fremtid.«

CALL 8: REBUILDING
CALL 8: REBUILDING 10.05.2024

Magasin for Bygningskunst og Kultur #8 thematises rebuilding as challenge, concept, project, aspiration and practice.

CALL 8: GENOPBYGNING
CALL 8: GENOPBYGNING 09.05.2024

I det ottende nummer af Magasin for Bygningskunst og Kultur tematiseres genopbygning som udfordring, begreb, projekt, målsætning og praksis.

BOGANMELDELSE
BOGANMELDELSE 08.05.2024

Bogen 'The Artful Plan – Architectural Drawing Reconfigured', redigeret af lektor Martin Søberg fra IBK og arkitekten Anna Hougaard, er blevet anmeldt i det Canadiske medie Spacing og bliver kaldt: “A must-read for architects, designers, educators…”

UDSTILLING AF MODER BORD
UDSTILLING AF MODER BORD 15.04.2024

Maria Mengel og Ida Flarup, studielektorer på Institut for Bygningskunst og Kultur, udstiller resultatet af deres kunstneriske udviklingsvirksomhed - MODER BORD - i Stockholm fra på fredag.

BAROKKEN GENBESØGT
BAROKKEN GENBESØGT 11.04.2024

Anne Romme, lektor på Institut for Bygningskunst og Kultur, medvirker i udstillingen ”Forkrøpninger og Grænseløse Rum – Barokken Genbesøgt” i Officinet.

FAGFÆLLEBEDØMTE ARTIKLER
FAGFÆLLEBEDØMTE ARTIKLER 11.04.2024

Center for Bæredygtig Bygningskultur var stærkt repræsenteret på konferencen Prague – Heritages: Past and Present – Built and Social. Nu er de fagfællebedømte artikler, der fulgte i kølvandet på konferencen, udgivet.

ÅBEN FORELÆSNING
ÅBEN FORELÆSNING 13.03.2024

Lektor Thomas Ryborg Jørgensen holder en åben forelæsning om sin bog ’Værelser til Tilværelser – fra, om og med Bygningskunstens Helhedsdannelser’.

FOTOUDSTILLING
FOTOUDSTILLING 09.03.2024

Fotoudstillingen "ARV. Vesterbro - porten til det moderne" er bl.a. tilrettelagt af lektor Martin Søberg og Kandidatprogrammet Kulturarv, Transformation og Restaurering.

UDSTILLING
UDSTILLING 28.02.2024

Fra torsdag d. 29. februar og to måneder frem udstiller Angels and Angles værket ”Softwar” af Signe Dige.

KONFERENCE: KLOGE HUSE
KONFERENCE: KLOGE HUSE 27.02.2024

Nicolai Bo Andersen og Victor Boye Julebæk fra Det Kongelige Akademi – Institut for Bygningskunst og Kultur taler ved konferencen: ”Kloge huse. Formidling af bæredygtighed på frilandsmuseer.”

ANNE ROMME I AKADEMIET
ANNE ROMME I AKADEMIET 23.02.2024

Lektor på Institut for Bygningskunst og Kultur, Anne Romme, er netop blevet valgt til Det Kongelige Akademi for de skønne kunster.

ÅBEN FORELÆSNING
ÅBEN FORELÆSNING 12.02.2024

Dag Petersson og Christoffer Harlang holder dobbeltforelæsning om Vikingeskibshallen.

Skal parcelhuset dø?
Skal parcelhuset dø? 23.01.2024

Videnskab.dk har dykket ned i det spændende projekt som Charlie
Steenberg, arkitekt og ph.d.-stipendiat ved Center for Bæredygtig Bygningskultur har lavet sammen med 64 arkitektstuderende fra kandidatprogrammet ‘Kulturarv, Transformation og Restaurering’.

Anmeldelse af monografi
Anmeldelse af monografi 17.01.2024

Martin Søbergs monografi ”Kay Fisker. Moderne arkitektur – levende tradition” er blevet flot anmeldt i Politiken af Karsten R.S. Ifversen.

Debatindlæg om vinduer
Debatindlæg om vinduer 16.01.2024

Thomas Kampmann, lektor på Institut for Bygningskunst og Kultur, har skrevet et debatindlæg om de tungtvejende argumenter for at bevare oprindelige vinduer frem for at udskifte til nye.

Open call: videoværker
Open call: videoværker 11.01.2024

Studerende fra Institut for Bygningskunst og Kultur står bag den nye videoplatform open_source.tv og søger nu i et open call værker med temaet ”breaking through”.

Anmeldelse
Anmeldelse 23.12.2023

Morten Birk Jørgensen har netop anmeldt Pihlmann Architects’ renovering af hus 14a ved Strandvejen i Hellerup.

Ny forskningsbevilling
Ny forskningsbevilling 22.12.2023

Augustinus Fonden har bevilliget 1,4 millioner til forskningsprojektet BO GODT! Projektet er en undersøgelse af, hvordan boligidealer bliver til.

Restaureringsseminar 2024
Restaureringsseminar 2024 20.12.2023

Institut for Bygningskunst og Kultur er i januar 2024 vært for det årlige restaureringsseminar.

Delisted - A Political Story
Delisted - A Political Story 15.12.2023

Få indblik i Dag Peterssons nye bog ”Delisted - A Political Story” ved forfattersalon på Det Kongelige Akademis bibliotek og i Byrumsmonitors artikel.

Forfattersalon
Forfattersalon 11.12.2023

Martin Søberg fortæller om sin nye bog ”Kay Fisker. Moderne arkitektur – levende tradition” på Det Kongelige Akademis bibliotek mandag den 18. december 2023, kl. 15.00-16.00.

Interview med Nicolai Bo
Interview med Nicolai Bo 30.11.2023

Optimistisk artikel med professor MSO Nicolai Bo Andersen i det nyeste nummer af Magasinet Byggeri.

CALL 7: BYGGESTOP?
CALL 7: BYGGESTOP? 15.11.2023

I syvende nummer af Magasin for Bygningskunst og Kultur stiller vi skarpt på følgende spørgsmål: Skal vi som arkitekter af hensyn til den grønne omstilling arbejde for et generelt stop for nyt byggeri i den udviklede verden?

CALL 7: STOP BUILDING?
CALL 7: STOP BUILDING? 15.11.2023

In the seventh issue, we raise the following complex question: Should we, as architects, work for a general halt to new construction in the developed world as a strategy to achieve the green transition?

Ny bog om arkitektur og politik
Ny bog om arkitektur og politik 13.11.2023

Den 24. november udgiver Dag Peterssonfra PACS på IBK en bog om de mange politiske kampe om Vikingeskibshallen i Roskilde.

MONOGRAFI OM KAY FISKER
MONOGRAFI OM KAY FISKER 13.11.2023

I den danske arkitekturhistorie er Kay Fisker (1893-1965) ikke til at komme uden om, og nu udgiver lektor Martin Søberg både en dansk monografi og medvirker i en podcast om den store arkitekt.

Udstilling: Planetary Boundaries
Udstilling: Planetary Boundaries 13.11.2023

Charlie Steenberg udstiller med sit Ph.d.-projekt PARCEL-HUS-KVARTER

BOG OG UDSTILLING: ISLANDS
BOG OG UDSTILLING: ISLANDS 13.11.2023

Anne Romme fra IBK har sammen med Jacob S. Bang fra IBD udgivet publikationen ”Ø / Islands” og udstiller nu på Arkitektforeningen.

Nyt essay af Arne Høi
Nyt essay af Arne Høi 10.11.2023

Arne Høi, institutleder på Institut for Bygningskunst og Kultur, har bidraget til Realdania By og Bygs jubilæumspublikation ”Realdania By og Bygs historiske ejendomme 2003-2023.”

Arne Høi i nyt ekspertudvalg
Arne Høi i nyt ekspertudvalg 10.11.2023

Kulturministeren har beskikket institutleder Arne Høi til at deltage i regeringens ekspertudvalg til udpegning af nationale kulturmiljøer.

Afgang 2023: De nye kandidater
Afgang 2023: De nye kandidater 09.11.2023

Institut for Bygningskunst og Kultur tog før sommerferien afsked med en lang række dygtige kandidater. De vil med deres store arbejde og spændende projekter uden tvivl fremover komme til at gøre en forskel som arkitekter.

International sommerskole
International sommerskole 09.11.2023

Sommerskolen Paraply School afholdte i år en faglig ambitiøs arkitektur-sommerskole med internationale gæstelærere.

Debatbog om Lynetteholmen
Debatbog om Lynetteholmen 03.11.2023

Jens Kvorning professor emeritus ved IBK bidrager til debatbog om Lynetteholmen.

Genudgivelse: Architects Draw
Genudgivelse: Architects Draw 03.11.2023

Anne Romme, lektor på Institut for Bygningskunst og Kultur, medvirker til genudgivelsen af Sue Ferguson Gussow’s bog ”Architects Draw”.

UDSTILLING PÅ DAC
UDSTILLING PÅ DAC 03.11.2023

"Metaforiske Huse" kan ses på udstillingen "Copenhagen in Common" på Dansk Arkitektur Center i København indtil den 25. februar 2024.

Udstilling på Københavns Rådhus
Udstilling på Københavns Rådhus 03.11.2023

På udstillingen ”Drawing on the Archives” kan du få indblik i, hvordan eksisterende bygninger kan transformeres og bruges på ny i et bæredygtigt og kulturhistorisk helhedsgreb.

Studerende har skabt galleri
Studerende har skabt galleri 03.11.2023

Angels og Angles er et nyt, uafhængigt udstillingssted på Refshaleøen, skabt af studerende fra Kunst og Arkitektur på IBK.

IBK under ét tag
IBK under ét tag 01.11.2023

For første gang er Institut for Bygningskunst og Kultur samlet under ét tag.

ARTIKEL OG OPLÆG
ARTIKEL OG OPLÆG 27.10.2023

Ph.d.-stipendiat på IBK Anne Pind skriver om feministiske viceværtindepraksisser omkring år 1900.

FORSKNING: BAROKKENS HAVEKUNST
FORSKNING: BAROKKENS HAVEKUNST 27.10.2023

Martin Søberg fra IBK har bidraget til forskningsantologien Lauritz de Thurah: Barokkens arkitektur og verdensbillede med en artikel om Lauritz de Thurah og barokkens havekunst.

SEMINAR OM DIVERSITET
SEMINAR OM DIVERSITET 27.10.2023

Det internationale seminar om diversitet i arkitekturhistorien ’Diversifying architecture histories’ er bl.a. arrangeret af Ph.d.-stipendiat på IBK Anne Pind. Her deltager internationale forskere og studerende fra PACS og Skovskolen (KU) til workshops og efterfølgende debat.

Sommerskolen ORBI Vrå
Sommerskolen ORBI Vrå 15.10.2023

Sommerskolen ORBI Vrå har i samarbejde med Dinesen i Jels afholdt både sommer- og efterårsskole.

CALL 6: KUNSTEN I ARKITEKTUREN
CALL 6: KUNSTEN I ARKITEKTUREN 04.04.2023

Magasinets sjette nummer sætter fokus på Kunsten i arkitekturen, både som det kunstneriske værk i en bygning og som den kunstneriske dimension i bygningsværket selv.

NYT PROJEKT: CITY MEMORIES
NYT PROJEKT: CITY MEMORIES 21.03.2023

På Institut for Bygningskunst og Kultur glæder vi os til et nyt projekt i samarbejde med stadsarkiverne i Stockholm, København og Budapest. Projektet har til formål at styrke kendskabet til og øge brugen af arkivtegninger fra Københavns Stadsarkiv som væsentlig del af vidensgrundlaget for en fremtidig bæredygtig bygningskultur., Projektet involverer studerende fra kandidatprogrammet Kulturarv, Transformation og Restaurering samt forskere fra Center for Bæredygtig Bygningskultur.

Læs mere

UDSTILLING: METAFORISKE HUSE
UDSTILLING: METAFORISKE HUSE 19.03.2023

Lige nu kan du se udstillingen Metaforiske Huse i Det Kongelige Akademis foyer/reception. Udstillingen er udarbejdet af Ida Flarup, Maria Mengel, Anne Romme, Tine Bernstoff Aagaard, Anne Pind, Camilla Hornemann og Mathilde Zeuthen Lesenecal, der alle er undervisere på bachelorprogrammet Finder Sted.

Læs mere om udstillingen

PRÆSENTATION: HAR PARCELHUSKVARTERET EN FREMTID?
PRÆSENTATION: HAR PARCELHUSKVARTERET EN FREMTID? 15.03.2023

Hvordan kan parcelhuskvartererne fra 1960-75 være med til at afhjælpe klimaforandringerne og danne ramme om nye boformer og ’Det gode liv’ – uden at kompromittere bygningsarv og identitet? Se videon, hvor Charlie Steenberg, der er ph.d.-studerende på Institut for Bygningskunst og Kultur, fortæller om 64 kandidatstuderendes undersøgelse af ARCHIBO II i Ishøj til Arkitektforeningens MAA-frokost.

Se video

NY BOG: VÆRELSER TIL TILVÆRELSER
NY BOG: VÆRELSER TIL TILVÆRELSER 13.02.2023

Lektor Thomas Ryborg Jørgensen har udgivet bogen: Værelser til tilværelser - fra, om og med Bygningskunstens Helhedsdannelser. Bogen henvender sig til alle, der er interesseret i en mere overordnet helhedsbetragtning af bygningsværker, og deres komplekse forhold til omgivelser, tiden og samfundet med udgangspunkt i rumbegrebet værelse og dets tætte og udvekslende relation til eksistensbegrebet tilværelse.

Bogen kan købes hos Arkitektforeningen

STUDERENDE UDSTILLER PÅ CHARLOTTENBORG
STUDERENDE UDSTILLER PÅ CHARLOTTENBORG 02.02.2023

I perioden 2. februar 2023 til 5. marts 2023 kan du på Charlottenborgs forårsudstilling se to værker af de studerende på Institut for Bygningskunst og Kultur. Det ene værk 'Det Utætte Hus' er udført af studerende fra kandidatprogrammet for Kunst og Arkitektur. Det andet værk 'Dryp fra en melodi', der er en video på 12. min., er udført af Laurits Honoré Rønne, der studerer på Political Architecture: Critical Sustainability.
Læs mere om udstillingen

RESTAURERINGSSEMINAR AFHOLDT MED SUCCES 27.01.2023

D. 26. januar blev det årlige restaureringsseminar afholdt på Det Kongelige Akademi. Seminaret er arrangeret i samarbejde mellem de to arkitektskoler og Slots- og Kulturstyrelsen. Her mødtes 550 professionelle deltagere og drøftede de særlige forhold, der knytter sig til bevaring, brug og udvikling af den byggede kulturarv. I år med et særligt fokus på de fredede bygninger og de processer, der knytter sig arbejdet med de fredede bygninger fra analyse, undersøgelse til formgivning. Som institut er vi glade for at være en del af dette vigtige arrangement, hvor fagfæller kan mødes for at diskutere og blive klogere og udvikle fælles begrebsapparater på tværs af faggrænser.

Se program/invitation

KONKURRENCE OM RÅDHUSTÅRN AFGJORT
KONKURRENCE OM RÅDHUSTÅRN AFGJORT 17.01.2023

Tillykke til studerende Anne Marie Stahl fra Kunst og Arkitektur og Nikolaj Exner Carstens fra Produkt+, der vandt konkurrencen om alternativ til Københavns Rådhustårn. Rådhustårnet skal i 2023 renoveres og i den forbindelse bliver tårnet pakket ind i stillads og et dække med de studerendes bud på et alternativ til Rådhustårnet, der er inspireret af tre ting: hverdagen, naturen og historien. Prisen blev overrakt af teknik- og miljøborgmester Line Barfod på Københavns Rådhus i forbindelse med åbningen af København som Arkitekturhovedstad 2023.

Se Anne Marie og Nikolaj fortælle om deres projekt

RE-NEIGHBOURING: BESØG FRA UKRAINE 17.01.2023

Projektet Re-Neighbouring, som gennemføres i samarbejde mellem Henning Larsen Architects og kandidatprogrammet Political Architecture: Critical Sustainability (PA:CS) har fået en ny spændende og aktuel udvikling i kraft af et samarbejde med studerende og undervisere fra arkitektskolen i Kiev. Samarbejdet er i gang og fra d. 21. januar – 27. januar kommer 8 studerende fra Ukraine og deres undervisere til København. De studerende vil deltage i en workshop på Taastrupgaard sammen med studerende på PA:CS og beboere i området.

UDSTILLING: EN ARREST
UDSTILLING: EN ARREST 16.01.2023

Kom til fernisering d. 24. januar kl. 17.00-19.30 på udstillingen En arrestpå Galopperiet i Christinia. Udstillingen, der er lavet af studerende på Kunst og Arkitektur, tager udgangspunkt i de danske fængsler og arresthuse, og deres mangeårige problemer med pladsmangel og dårlige arbejdsforhold. De studerende har arbejdet med forskellige forslag til at bygge og placere arresthuse rundt om i byen, som alternativ til at bygge et nyt stort arresthus. Udstillingen er åben hver dag fra d. 25.- 29. januar kl. 14-18.

UDSTILLING: EN NY FREMTID – ET PARCELHUSKVARTER I ISHØJ 16.01.2023

Kan et klassisk parcelhus fra 1970 omdannes til to ældreboliger? Eller kan parcelgrunde lægges sammen til fælleshaver, der sikrer beboerne grøntsager, socialt fællesskab og klimasikrer husene? Se udstillingen En ny fremtid - et parcelhuskvarter i Ishøj fra d. 20.-30. januar 2023 i Ishøj Bycenter, hvor studerende fra Kulturarv, Transformation og Restaurering udstiller deres forslag til, hvordan fremtidens parcelhuskvarterer kan se ud. Under titlen PARCEL – HUS – KVARTER har de studerende undersøgt parcelhuskvarteret Bredekærs Vænge, som blev opført i 1970 som parcelhusudstillingen ARCHIBO II. Udgangspunktet for projekterne var at lade kvarteret, parcellerne og husene gennemgå en form for transformation, som muliggør en bedre udnyttelse af de byggede kvadratmeter, men uden at bruge nye byggematerialer. Der er udstillingsåbning d. 20. januar kl. 13 med Ishøjs borgmester Merete Amdisen.

Læs mere 

PHD-FORSVAR: STOF OG VIRKNING 15.01.2023

Victor Julebæk forsvarer sin phd-afhandling Stof og Virkning d. 19. januar kl. 13-16 i Mandrupsalen. Afhandlingen undersøger de mulige betydninger af stoflige virkninger i fremstillingen og erfaringen af arkitektur. Det, der ligger til grund for undersøgelsen, er en undren og en grebethed af materialer i arkitekturen, forstået ikke så meget som byggetekniske entiteter, men som egenskabsbærende kvaliteter, der har en bestemt retning eller virkning i vores interagerende omgang med verden. Forelæsningen er åben for alle.

Læs mere

MASTER I BYGNINGSKULTUR: IMFORMATIONSMØDE 15.01.2023

Nu har du chancen for at skrive dig op til Master i Bygningskultur - Bæredygtighed, Strategi og Transformation i efteråret. Master i Bygningskultur er en efteruddannelse, der retter sig mod arkitekter, ingeniører og bygningskonstruktører, der ønsker at opbygge kompetencer og ajourføre deres viden om strategisk byplanlægning i de former, der modsvarer aktuelle og fremtidige udfordringer. Den 18. januar 2023 kl. 15-17 holder vi et online informationsmøde, hvor de faglige kræfter bag uddannelsen vil fortælle om uddannelsens formål, indhold og struktur. Du vil kunne høre nærmere om det forventede udbytte af uddannelsen, hvilke kompetencer du kan forventes at udvikle undervejs, og det netværk du vil blive en del af. Endelig kan du få svar på en række praktiske spørgsmål.

Læs mere og tilmeld dig

CALL 5: AT BYGGE SAMMEN
CALL 5: AT BYGGE SAMMEN 18.11.2022

Femte nummer af magasinet handler om byggefællesskaberne som alternativ model for byudvikling. Hvilken arkitektur kan vi opnå hvis vi fjerner ejendomsudviklerne som mellemregning?

HANDS ON: KONFERENCE OM BÆREDYGTIG BYGNINGSKULTUR
HANDS ON: KONFERENCE OM BÆREDYGTIG BYGNINGSKULTUR 13.10.2022

Sæt X i kalenderen fredag d. 18. november 2022 kl. 13:00 – 16:30, hvor Institut for Bygningskunst og Kultur holder konferencen HANDS ON - manifester for en bæredygtig bygningskultur.

Forskere fra Center for Bæredygtig Bygningskultur på Det Kongelige Akademi lægger op til diskussion af bygningsarv og værdisætning / materialer og tektonik / ressourcer og bæredygtighed.

Tilmeld dig her

UDSTILLING: WORKS+WORDS
UDSTILLING: WORKS+WORDS 13.10.2022

Fra d. 5. november 2022 til 8. januar 2023 kan du se udstillingen WORKS+WORDS 2022 i Bibliotekssalen i Rundetårn. Udstillingen præsenterer aktuelle arkitekturværker fra hele verden, der viser, hvordan kunstnerisk praksis i arkitekturen er nødvendigt for at producere relevante svar på aktuelle udfordringer.

NY PH.D. I TYPEHUSE 10.10.2022

Velkommen til arkitekt Camilla Muldorff Frellsen, der er ansat som phd-studerende på IBK pr. 1. oktober. Camilla vil bl.a. arbejde med at undersøge kvaliteter og særlige karaktertræk i typehuse og typehusserier (varianter) fra perioden 1960-1974. Formålet er at anskueliggøre, hvordan det er muligt at renovere husene og styrke iboende arkitektoniske potentialer med respekt for den arkitektoniske grundidé og husets særkende. Projektet skal ligeledes afdække de rammevilkår, der har ligget til grund for typehuse i perioden, for derigennem at pege på fremtidige rammevilkår, som tilgodeser bæredygtigheds- og LCA-perspektivet med det formål at skabe incitament for at bevare de eksisterende typehuse.

Camilla har tidligere været museumsinspektør på Kroppedal Museum, der dækker 14 forstadskommuner omkring København og har lavet kulturarvsprojekter sammen med kommunerne om velfærdssamfundets bygningskultur.

NY PH.D. OM TILGÆNGELIGHED TIL KULTURARVEN 10.10.2022

Ibk har påbegyndt et treårigt ph.d.-projekt skal udvikle en helt ny metode til, hvordan man med kreative arkitektoniske helhedsløsninger kan skabe ligeværdig adgang til kulturarvens mange kvaliteter og oplevelser, samtidig med at bygningernes værdier bevares.

Arkitekt MAA Eva Sievert Rasmussen, der kommer fra en stilling som arkitekt og specialkonsulent i Slots- og Kulturstyrelsen, er ansat til projektet, der gennemføres i et tæt partnerskab mellem Slots- og Kulturstyrelsen, BEVICA Fonden og Det Kongelige Akademi, Institut for Bygningskunst og Kultur. Foruden midler fra de ovenstående er projektet støttet af Realdania og Vanførefonden.

Projektet vil være tilknyttet Center for Bæredygtig Bygningskultur og vil også være tilknyttet de øvrige projekter, som Det Kongelige Akademi har i samarbejde med BEVICA.

Læs mere om projektet

PARCEL - HUS – KVARTER
PARCEL - HUS – KVARTER 06.10.2022

Parcelhuskvartererne udgør en stor del af den danske boligmasse og står for en stor del af CO2-udledningen, samtidig med at de optager et stort areal med få beboere pr. m2. Derfor arbejder studerende fra Kulturarv, Transformation og Renovering i efterårssemesteret med transformation af parcelhuskvarteret Bredekærs Vænge i Ishøj, der oprindeligt udgjorde boligudstillingen Archibo II fra 1970. Opgavens sigte er at pege på måder at tilføje flere boliger i det eksisterende kvarter og samtidig tilføje færrest mulige nye m2.

KTR STUDIETUR TIL BORNHOLM
KTR STUDIETUR TIL BORNHOLM 05.10.2022

1. og 3. semester fra KTR er netop kommet hjem fra studietur til Bornholm, hvor de bl.a. har studeret den lokale byggeskik og besøgt Hammershus Besøgscenter. Og med fokus på sokkel, vindue og tagfod er der også blevet set på både rundkirker, bornholmsk bindingsværk og Gudhjembanens stationsbygninger. Billedet er taget ved den smukt restaurerede Melstedgaard.

NY BOG OM KAY FISKER
NY BOG OM KAY FISKER 04.10.2022

Kay Fisker: Danish Functionalism and Block-based Housing er en ny bog redigeret af de irske arkitekter Andrew Clancy and Colm Moore fra Clancy Moore Architects og udgivet af Lund Humphries. Gennem tegninger og artikler undersøger bogen Kay Fiskers københavnske boligbyggerier. Lektor Martin Søberg fra IBK har bidraget med artiklen ‘Kay Fisker’s Classical Principles for Modern Housing’.

Læs mere om bogen

ARKITEKTURENS DAG
ARKITEKTURENS DAG 04.10.2022

På Arkitekturens Dag d. 3. oktober holdt Institut for Bygningskunst og Kultur i samarbejde med Arkitektforeningen åbent hus i den fredede vandflyverhangar, hvor to af instituttets programmer har til huse. Her tog Bachelorprogrammet Finder sted imod og fortalte om uddannelse, studiekultur og bygningen for de mange interesserede gæster.

Læs mere

HAUBARG PÅ FRILANDSMUSEET
HAUBARG PÅ FRILANDSMUSEET 21.09.2022

Kommer du forbi Frilandsmuseet, så kan du se KTR’s 1:1-projekt Haubarg, der er en nyfortolkning af Frilandsmuseets historiske gård fra Ejdersted. Den er en del af et forskningsprojekt, der undersøger, hvordan bygningskulturen, som bærer af viden om materialemæssige egenskaber og miljømæssige faktorer, kan aflejre sig som æstetisk erkendelse og give inspiration til fremtidige bæredygtige handlinger.

UDSTILLING: ADFÆRD / VELFÆRD
UDSTILLING: ADFÆRD / VELFÆRD 16.09.2022

Udstillingen Adfærd/Velfærd viser, hvordan arkitektur og design kan øge sundhed og skabe velfærd for alle mennesker – blandt andet ved at ændre vores adfærd. Forskningsprojektet Spaces of Danish Welfare deltager i udstillingen, herunder to forskere fra Institut for Bygningskunst og Kultur. Lektor Niels Grønbæk viser sin undersøgelse af krematoriet som velfærdsarkitektur, og lektor Martin Søberg viser sin undersøgelse af børn, fotografi og velfærdsarkitektur. Udstillingen kan ses på Det Kongelige Akademi fra 15. september 2022 – 23. marts 2023.

Læs mere om udstillingen

Læs mere om forskningsprojektet

UDSTILLING I NEW YORK
UDSTILLING I NEW YORK 02.09.2022

Forskere og undervisere ved Institut for Bygningskunst og Kultur på Det Kongelige Akademi udstiller den 6-25. september projekter på The Cooper Union i New York.

Udstillingen “At the Intersection of Ideas and Material Conditions” præsenterer projekter placeret i krydsfeltet mellem idéer og materielle forhold fra forskellige tidsperioder og bygningskulturer. Arkitekturhistorie er netop relevant for at forstå nutidig arkitektonisk praksis. Hvis man ser på arkitektur som en kunstform, kan den ikke blot være en løsning på et givent problem, men skal undersøge grundlæggende spørgsmål inden for disciplinen, på tværs af tid og rum. Projekterne rejser metodiske og pædagogiske spørgsmål og undersøger betingelser for kreative samarbejder og fællesskaber.

Udstillingen er en del af et løbende samarbejde mellem The Irwin S. Chanin School of Architecture i New York og Institut for Bygningskunst og Kultur på Det Kongelige Akademi.

Læs mere

FORNEM PRIS TIL KJELD VINDUM
FORNEM PRIS TIL KJELD VINDUM 01.09.2022

Uddannelses- og Forskningsministeriet har netop offentliggjort vinderne af dette års undervisningspriser, som skal skabe mere anerkendelse om underviserrollen på de videregående uddannelser. I år går en af priserne til lektor Kjeld Vindum, der er ansat på IBK, og er en af arkitekterne bag den tværgående undervisning på arkitektuddannelsen.

Dekan Jakob Brandtberg siger om prisen:

"Det er utrolig velfortjent at Kjeld Vindum modtager undervisningsprisen. Han er en af de vigtigste kræfter bag den tværgående undervisning - han er meget ambitiøs på de studerendes vegne og udfordrer dem til stadighed ved at søge mod og rokke ved fagets grænser. Undervisningen gror aldrig fast under Kjelds ledelse. Han udvikler hele tiden indhold og formater, så undervisningen altid er aktuel og har kant, ligesom han konsekvent inddrager den nyeste forskningsbaserede viden ved at inddrage forskere og praksis fra ind- og udland."

Læs mere om prisuddelingen

NY BOG: ARCHITECTURES OF DISMANTLING AND RESTRUCTURING
NY BOG: ARCHITECTURES OF DISMANTLING AND RESTRUCTURING 15.08.2022

Hvordan kan arkitektur understøtte borgernes velfærd? Det undersøger bogen Architectures of Dismantling and Restructuring. Spaces of Danish Welfare, 1970–Present, der er udgivet for nyligt. Bogen er baseret på det tværfaglige forskningsprojekt Spaces of Danish Welfare, der i perioden 2017-2022 har udforsket de rumlige aspekter af danske velfærdssystemer.

FORSKNING: SPACES OF WELFARE
FORSKNING: SPACES OF WELFARE 15.08.2022

Hvordan opfatter man velfærd rundt omkring i verden? Og hvordan skaber man rum til velfærd i forskellige lokale situationer? Det undersøger særnummeret Spaces of Welfare (vol. 10, no. 1) af det internationale forskningstidsskrift Architecture and Culture, redigeret af lektor Martin Søberg fra IBK i samarbejde med Kirsten Marie Raahauge og Runa Johannessen fra Det Kongelige Akademi.

ARKITEKTFORENINGENS BACHELORLEGAT
ARKITEKTFORENINGENS BACHELORLEGAT 10.08.2022

Arkitektforeningens Bachelorlegat er i år tildelt Sofie Leervad-Bjørn og Anna Louise Damgaard Jensen for deres projekt Utopia på instituttets bachelorprogram Finder Sted.

Alle studerende på bachelorprogrammet har arbejdet med den Svenske by Kiruna. Med projektet Utopia ønsker de to bachelorer at sætte spørgsmålstegn ved byens udvikling og give et nyt bud på, hvordan man kan tilgå fremtidig arkitektur. I dette tilfælde arkitektur, der sætter nostalgi, tid og den individuelle, sanselige oplevelse på dagsordenen. Projektet roses for de mange undersøgelser med fokus på form, sanselighed og sammenhænge sammen med de smukke, håndtegnede planer og snit, der skaber en fortryllende verden og pirrer nysgerrigheden.

Se projektet

VOLALEGAT TIL AFGANGSPROJEKT
VOLALEGAT TIL AFGANGSPROJEKT 04.07.2022

Tillykke til den nyuddannede arkitekt Josephine Langebæk fra kandidatprogrammet Kulturarv, Transformation og Renovering, der modtog Volas legat for sit afgangsprojekt Bevaring af Københavns værkstedsområder.

Legatet motiveres således: ”Projektet udmærker sig ved at komme med et gennemarbejdet alternativ til den developerdrevne byudvikling i København. På baggrund af en omfattende analyse og værdisætning af et værkstedområde på Amager udvikles en fasedelt helhedsplan, hvor eksisterende industribygninger samles omkring nye byrum. Med udgangspunkt i en begavet forståelse for industribygningernes historie og pragmatiske eksistens, transformeres kvarterets største industrihal til en hybrid, der rummer sportshal og kollegium. Formgivning og rumforståelse udspændes på overbevisende manér fra byplan til detalje, og derved fremkaldes en vision for byens udvikling, hvor de historiske spor får lov at leve videre i en ny sammenhæng.”

Se projektet

VOLALEGAT TIL AFGANGSPROJEKT
VOLALEGAT TIL AFGANGSPROJEKT 04.07.2022

Tillykke til den nyuddannede arkitekt Askan Moltke Johansen fra kandidatprogrammet Kunst og Arkitektur, som modtog Volas legat for afgangsprojekt Skyens Varme.

I legatets motivering står: "Projektet synliggør internettets ulegemlige sky midt i byen for at gøre opmærksom på den rolle, skyen spiller i vores ressourceforbrug. Det problematiserer samtidig mere konservative kulturarvsstrategier, da den eksisterende bygning vedbliver med at fungere som kraftværk. Overskudsvarmen fra serverne bruges til fjernvarme. Projektet kombinerer med andre ord museum, teknologoformidling og kraftværk."

Se projektet

BEVICALEGAT TIL AFGANGSPROJEKT
BEVICALEGAT TIL AFGANGSPROJEKT 04.07.2022

Tillykke til den nyuddannede arkitekt Zhenghao Guo fra kandidatprogrammet Political Architecture / Critical Sustainability, der modtog BEVICA-Fondens legat med følgende motivation:

"Zhenghao Guo looks at Rooftop Communities – traditional a first stop for many migrants coming to Hong Kong. Zhenghao gives these communities a new role as catalyst for strengthening civil society, currently under pressure from new anti-democratic Hong Kong Laws. Thus, with its 'Refuge for all', the project suggest that these migrant communities could come to play a more general role for strengthening Hong Kong´s civil society currently under pressure”

Se projektet

UDSTILLING I BRØNSHØJ VANDTÅRN
UDSTILLING I BRØNSHØJ VANDTÅRN 12.05.2022

Tirsdag d. 17. maj åbner udstillingen Practices of Risk, Control and Productive Failure i Brønshøj Vandtårn. Udstillingen viser 17 arkitektoniske projekter, der udfordrer og udvider vores opfattelser af arkitekturen i dag. Det handler bl.a. om at turde løbe en risiko og have mod til at fejle.

Der er reception d. 17. maj ml. kl. 16-19, hvor alle er velkomne. Udstillingen har herefter åbent tirsdag-fredag ml. kl. 9-15 indtil 10. juni.

Udstillingen er arrangeret af Institut for Bygningskunst og Kultur i samarbejde med the Irwin S Chanin School of Architecture at the Cooper Union, New York. Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond og af Det Kongelige Akademi.

Læs mere / Peter Bertram & Anne Romme

NYT PROJEKT: RE-NEIGHBOURING
NYT PROJEKT: RE-NEIGHBOURING 11.05.2022

Hvordan puster vi nyt liv i det gode naboskab i byen? Og kan vi give eksisterende nabolag en stærkere social sammenhængkraft? Det undersøges i projektet Re-neighbouring, der er et samarbejde mellem studerende fra IBK, studerende fra MIT og Henning Larsen.

CALL 04: FAGLIG ORGANISERING
CALL 04: FAGLIG ORGANISERING 05.04.2022

Det fjerde nummer søger bidrag med fokus på arkitekters organisering. Af rammerne for deres arbejdsliv og for at fremme særlige dagsordener. Frist for forslag er 1. maj.

CENTER FOR BÆREDYGTIG BYGNINGSKULTUR
CENTER FOR BÆREDYGTIG BYGNINGSKULTUR 18.03.2022

Det Kongelige Akademi har fået et nyt center: Center for Bæredygtig Bygningskultur. Målsætningen er at koble kravet om reduktion af drivhusgasser og ressourcer med bevarelse og styrkelse af bygningsarvens kulturelle og æstetiske værdier – til glæde for nutidige og fremtidige generationer.

ECOLOGIES OF ARCHITECTURE
ECOLOGIES OF ARCHITECTURE 17.03.2022

Wednesday the 16th March the institute held the first event in a series of four focused on the theme Ecologies of Architecture. The aim with the events is to discuss the ubiquitous notion of ecology and the way is influences education and building culture. The relation between ecology and architecture is not just another thematic on the list of lectures but a fundamental issue that influences our understanding of architecture today on several levels.

The first two lectures introduced the concept of ecology and related it to architecture. Lector Ulrik Schmidt from RUC talked about Space and general ecology and professor MSO Nicolai Bo Andersen from IBK talked about Ecopoiesis - architectural ecologies in a phenomenological perspective. This led to an interesting debate on how we should understand the issue at hand and act accordingly.

The next event will be held on Wednesday the 20th April.

Peter Bertram

NY BOG: DEN FJERDE TYPOLOGI
NY BOG: DEN FJERDE TYPOLOGI 17.03.2022

Bogen, der er skrevet af Peter Bertram, beskriver typologiens rolle i arkitekturen i dag. En arkitekturtypologi beskæftiger sig med arkitektfagets identitet, viden og genstandsfelt og etablerer et praktisk og refleksivt felt mellem arkitekturuddannelse, forskning, professionel praksis og byggeriets forskellige aktører.

Der har været tre store typologier i arkitekturhistorien: oplysningstidens idealtyper, modernismens prototyper og nyrationalismens historiske typer. Bogen etablerer udgangspunktet for en fjerde typologi og beskriver nogle af dens potentialer for arkitekturen.

Peter Bertram

RESTAURERING ER MEST KLIMAVENLIGT
RESTAURERING ER MEST KLIMAVENLIGT 17.03.2022

Forskningsprojekt med livscyklusvurderinger på bindingsværkshuset Lærlingenes hus viser, at det er meget mere klimavenligt at restaurere gamle bygninger end at renovere og især at rive ned og bygge nyt. Da det restaurerede hus har et større varmetab, end både det renoverede og de nye huse, og alligevel er det mest klimavenlige, er det vigtigt at medtage livscyklusanalyse og levetider i de kommende bygningsreglementer, mener lektor Thomas Kampmann.

NY BOG: HUSE I FARVER
NY BOG: HUSE I FARVER 17.03.2022

Engang var husene på Mors rødkalkede og på Østbornholm var de gule. Hver dansk egn havde sine farver. I dag skeler de færreste til vores kulturhistorie, når de skal male nye eller renovere gamle huse. Men der er mange fordele ved at kende til de klassiske pigmenter og den historiske brug af dem i både land og by, mener lektor Søren Vadstrup, der har udgivet bogen Huse i farver.

Med denne bog i hånden kan du vurdere farven på et hus ud fra dets alder, arkitektur, materialer og ikke mindst geografiske placering. Du bliver også i stand til at arbejde med de klassiske pigmenter i praksis og at genetablere den immaterielle kulturhistorie.

Køb bogen / Søren Vadstrup

NYT PHD-PROJEKT OM TYPEHUSE
NYT PHD-PROJEKT OM TYPEHUSE 16.03.2022

IBK har opslået et ph.d.-projekt, der skal undersøge typehuse som bygningsform i det 20. århundrede og frem til i dag. Hensigten er at tilvejebringe ny viden og bidrage til forståelsen af typehuset og dets potentiale i den grønne omstilling. Ansættelsesprocessen er i gang.

Arne Høi

NY BOG AF CARSTEN THAU
NY BOG AF CARSTEN THAU 15.03.2022

Bogen Carsten Thau - Om transparens og andre essays består af 18 af hans vigtigste tekster om bl.a. arkitektur, film og billedkunst. Carsten Thau var professor i Arkitekturens ide og historie på Institut for Bygningskunst og Kultur. Teksterne er udvalgt af en redaktionsgruppe efter hans død i 2021.

MASTER I BYGNINGSKULTUR
MASTER I BYGNINGSKULTUR 14.03.2022

Master i Bygningskultur – Bæredygtighed, Strategi og Transformation er kommet godt fra start. Et fuldt hold bestående af 24 arkitekter, konstruktører og ingeniører vidner om stor interesse og et stort behov for den nye efteruddannelse med fokus på bæredygtig bygningskultur.

STUDIEPROJEKT PÅ DÆMPEGÅRD
STUDIEPROJEKT PÅ DÆMPEGÅRD 11.03.2022

Studerende fra kandidatprogrammet Kulturarv, Transformation og Restaurering på IBK havde i efteråret skiftet undervisningslokalet ud med de gamle bygninger på Dæmpegård - en nedrivningstruet skovridergård fra 1788 med en høj kulturhistorisk værdi, der ligger midt i Tokkekøb Hegn omkranset af skov, slette, vandfyldte lergrave og fortidsminder.

De studerende foretog dybdegående undersøgelser og opmåling af gårdens fem bygninger, hvilket gav en unik viden om den gamle skovridergård og dens historie. Undersøgelserne mundede ud i løsningsforslag til bevaringen af gården. Skitseprojekterne blev vist på en udstilling, der blev holdt på Dæmpegård d. 11. december.

Charlie Steenberg

CALL: ARKITEKTURENS ØKOLOGIER
CALL: ARKITEKTURENS ØKOLOGIER 14.11.2021

I tredje nummer af Magasin for Bygningskunst og Kultur rettes opmærksomheden imod arkitekturens økologier som en ramme for at diskutere arkitekturens rolle i en påtrængende klimakrise.

BYGNINGSKULTUR OG DEMOKRATI
BYGNINGSKULTUR OG DEMOKRATI 13.10.2021

Racha regionen i Georgien er rig på træ og oprindelig naturskov, men den traditionelle træbyggeskik er truet. Derfor indleder vi et projekt, der søger en selvbærende og helhedsorienteret forståelse af regionens kulturelle og materielle ressourcer. Projektet er støttet af Udenrigsministeriets demokratifond, og det har fokus på respekt og samarbejde og demokratisk ansvar. Projektet udspringer af instituttets sommerskoler, der afholdes i samarbejde med Dinesen Gulve i Jels og bl.a. bygger på udveksling og projektarbejder på tværs af kulturer. Projektets mål er at udvikle Rachas traditionelle træbyggeskik mod en selvbærende og bæredygtig bygningskultur, der omfatter kulturarv og produktion af træ og bygningsdele, turisme og bæredygtigt skovbrug inden for rammerne af gensidig respekt, samarbejde og demokratisk ansvar. Projektet er et samarbejde mellem Det Kongelige Akademi, Institut for Bygningskunst og Kultur, VAADS - Visual Arts, Architecture & Design School (Tiblisi), Oni Municipality, Oni Carpentry School, Fair Trees Foundation og Dinesen Gulve.

Peter Møller Rasmussen

BWERK – ARKITEKTURGALLERI
BWERK – ARKITEKTURGALLERI 13.10.2021

Studerende på instituttet driver arkitekturgalleriet BWERK, der igennem de seneste år har præsenteret en række kuraterede udstillinger med arbejder fra studerende. Der er nu et Open Call til ny udstilling 15. november 2021.

Læs mere / Kontakt

ROBUST BYGNINGSKULTUR
ROBUST BYGNINGSKULTUR 13.10.2021

Hvordan transformerer vi vores bygningskulturarv med respekt for fortid og fremtid? Det vil et nyt forskningsprojekt, der er startet på baggrund af en generøs bevilling fra Realdania, undersøge. Bevillingen på 5 mio. kr. giver mulighed for at etablere bl.a. en ph.d. og to adjunkturer, der vil indgå i samarbejde med fagområdets seniorforskere. Projektet Robust Bygningskultur indgår i et større forskningssamarbejde med bl.a. Instituttets ph.d.-projekt om universelt design og kulturarv og forskningsprojektet Dér, hvor vi bor, nu, engang og i fremtiden.

Læs mere / Nicolai Bo Andersen

NY MASTER
NY MASTER 13.10.2021

24 topprofessionelle deltagere, der spænder fra spænder fra partnere og medarbejdere på tegnestuer, arkitekter i kommunale forvaltninger og offentlige styrelser, leverandører og en række faggrupper inden for byggebranchen, er netop begyndt på den nye 2-årige uddannelse Master i Bygningskultur – Bæredygtighed, Strategi og transformation.Den nye Masteruddannelse gennemføres i samarbejde med Institut for Bygningskunst og Teknologi og er en del af Det Kongelige Akademis Efter- og Videreuddannelse.

Læs mere / Nicolai Bo Andersen

LANDHUSET OG CIRKULÆR ØKONOMI
LANDHUSET OG CIRKULÆR ØKONOMI 13.10.2021

I den nye bog Landhuset tager Søren Vadstrup afsæt i sin forskning på Institut for Bygningskunst og Kultur. Bogen giver en grundig beskrivelse af landhuset med gode råd om vedligeholdelse og viser, hvordan traditionel byggeskik kan lære os om grøn omstilling, cirkulær økonomi og den måde, vi vil bygge på i fremtiden. Bogen er udgivet på forlaget Lindhardt og Ringhoff.

Læs mere / Søren Vadstrup

KONFERENCE OM ARKITEKTURKRITIK
KONFERENCE OM ARKITEKTURKRITIK 13.10.2021

Den internationale konference On the Duty and Power of Architectural Criticism arrangeres af arkitekturprofessor Wilfried Wang på University of Texas. I den kommende weekend bidrager adjunkt på IBK Morten Birk med paperet Verdicts on the Viking Ship Hall og der er fri entré via zoom for alle interesserede.

Læs mere / Morten Birk

INTERNATIONALT VÆRK OM KAY FISKER
INTERNATIONALT VÆRK OM KAY FISKER 13.10.2021

Forlaget Bloomsbury har netop udgivet Martin Søbergs Kay Fisker, works and Ideas in Danish mordern Architecture. Bogen er baseret på Martin Søbergs forskning, der bl.a. er en det af af et tværgående forskningsprojekt ”Spaces of Danish Velfare”. Monografien blev præsenteret ved en offentlig forelæsning d. 22. september hvor resultaterne blev delt med interesse- og bygherreorganisationer, tegnestuer, myndigheder og interesseorganisationer og fag- og lægfolk.

Læs mere / Martin Søberg

NORDISKE MASTERCLASSES
NORDISKE MASTERCLASSES 13.10.2021

Markante nordiske arkitekter holder oplæg om ny nordisk arkitektur, og professor Christoffer Harlang faciliterer. Mød Petra Gipp, Mette Tony, Bolle Tham og Martin Videgård, Kim Lenschow Andersen & Søren Thirup Pihlmann. De fire masterclasses er arrangeret i samarbejde med Realdania og BARK. De er gratis og åbne for alle.

Læs mere / Christoffer Harlang

JÄVLA KRITIKER! I MALMØ
JÄVLA KRITIKER! I MALMØ 13.10.2021

Udstillingen Jävla kritiker! som spørger nysgerrigt til arkitekturkritikkens former, mål og fremtid er nu nået til Malmö. Kuratorer og arrangører er bl.a. Morten Birk, adjunkt ved Institut for Bygningskunst og Kultur og Andrea Ougaard, der er arkitektstuderende på Instituttet. Bidragsydere fra instituttet er bl.a. Martin Søberg og Jonathan Hauser. Du kan se udstillingen på Form/Design Center frem til 7. november 2021.

Læs mere / Morten Birk

METAFORISK HUS
METAFORISK HUS 13.10.2021

En kollektiv praksis mellem Ida Flarup, Maria Mengel, Anne Romme, Tine Aagaard, Mathilde Lesenecal og Anne Pind. I rammerne af arkitekturfestivallen Women in Architecture præsenterede vi samskabelsesprojektet Metaforisk Hus på symposiet Dream – Play – Challenge: The Future of Residential Living, der blev afholdt på de Nordiske Ambassader i Berlin i juni 2021. Præsentationen var en hybrid mellem talk, tekstoplæsning, udstilling og involvering og blev afrundet af en invitation til alle i salen om at komme nærmere. Det gjorde de, og i et magisk øjeblik skiftede vores medbragte træmodeller hænder, blev holdt om, udfordret, adskilt, sammensat og båret som børn og hatte. How do we live together?, spurgte symposiet. Måske sådan. Modigt, frimodigt og omsorgsfuldt, mellem hinandens hænder. Projektet er støttet af Dreyers Fond.

Anne Pind

SOMMERSKOLE 2021
SOMMERSKOLE 2021 13.10.2021

I sommer afholdtes for tredje gang Dinesen + Det Kongelige Akademi Sommerskole i Vrå, Sønderjylland. Sommerskolen var optaget af relationen mellem det bymæssige og det landlige – ikke som konflikt mellem uforenelige verdenssyn eller som en nostalgisk sondring, men som aktuel og meningsbærende forskel. Årets sommerskole etablerede faciliteter til et nyt residency. Residency-programmet henvender sig til forskellige faggrupper, som samles i og omkring Dinesens faciliteter. Den landlige lokalitets bygninger, biologi og landskab bliver fælles grund for disse udvekslinger. Arbejdet med etablering af residency’et fortsætter i den kommende tid i samarbejde mellem IBK og Dinesen.

Peter Møller Rasmussen

GRØN LÆRING FRA HISTORIEN
GRØN LÆRING FRA HISTORIEN 13.10.2021

Sammen med RUC og Frilandsmuseet undersøger vi historiske huse for at blive klogere på, hvordan man kan bo mere bæredygtigt i fremtiden. Projektet Dér, hvor vi bor, nu, engang og i fremtiden er støttet af VELUX FONDEN, og det vil udmønte sig i fysiske værker, der udstilles på Frilandsmuseet, der bygges i samarbejde mellem forskere og studerende fra kandidatprogrammet Kulturarv, Transformation og Restaurering.

Læs mere / Nicolai Bo Andersen

CALL: THE ART OF ANALYSIS
CALL: THE ART OF ANALYSIS 04.05.2021

Magasin for Bygningskunst og Kultur indkalder hermed forslag til bidrag til magasinets anden udgave med titlen The Art of Analysis. Læs det fulde call ved at trykke på pilen herunder. Der er deadline for abstracts 1. juni.

VELKOMMEN
VELKOMMEN 10.03.2021

Magasin for Bygningskunst og Kultur er i luften! Gå på opdagelse i første nummer og se dig omkring her i KORT NYT. Vi håber I vil tage godt imod os.

Læs mere / Arne Høi

INTERNATIONALE FORELÆSNINGER
INTERNATIONALE FORELÆSNINGER 09.03.2021

Det Kongelige Akademi åbner igen dørene for forelæsninger med internationale arkitekter. Temaet ’The Art of Analysis’ er en fortsættelse af sidste års forelæsningsrække om arkitekturanalysens samspil med det arkitektoniske værk og dets sted. Rækken er arrangeret af Institut for Bygningskunst og Kultur, er åben og finder sted online.

Læs mere / Ida Flarup Barnett

KONFERENCE: SPACES OF WELFARE 08.03.2021

Den 6. og 7. maj 2021 afholdes den internationale konference Spaces of Welfare. Formålet med konferencen er at drøfte, hvordan rumlige forandringer som følge af omfattende ændringer i velfærdssamfundets indretning siden 1970’erne har ført til forskydninger i borgerens velfærdsopfattelse. Projektet er støttet af Danmarks Frie Forskningsfond.

Læs mere
/ Niels Grønbæk

NY MASTERUDDANNELSE 07.03.2021

For at imødekomme et stigende behov for viden om omdannelsen af den eksisterende bygningsmasse åbner Det Kongelige Akademi en ny masteruddannelse, med fokus på bæredygtighed, bygningskultur og bygningskunst. Den henvender sig til byggebranchen, og målet er, at deltagerne udvikler redskaber og kompetencer til at kunne agere som rådgiver og specialist på området. Den nye uddannelse gennemføres i samarbejde mellem IBK og Institut for Bygningskunst og Teknologi. Der er netop åbnet for tilmelding.

Læs mere
/ Nicolai Bo Andersen

BLOX BYGGESKOLE
BLOX BYGGESKOLE 06.03.2021

I samarbejde med EUC Hjørring har IBK gennemført et kursusforløb for arkitekter, håndværkere, ingeniører og konstruktører. Kurset har fokus på arkitektur, bæredygtighed og byggeteknik og der undervises i analyse, værdisætning, projektforslag og bygningsudsnit i 1:1. Kurset blev afholdt gennem 2020, men vi fortsætter samarbejdet, og arbejder på at udbyde forløbet igen. Projektet er en del af BLOX Byggeskole, støttet af Realdania og GI.

Læs mere
/ Arne Høi

BYGNINGSBEVARING I TEORI OG PRAKSIS
BYGNINGSBEVARING I TEORI OG PRAKSIS 05.03.2021

Center for Bygningsbevaring i Raadvad, Slots- og Kulturstyrelsen samt Institut for Bygningskunst og Kultur inviterer byggebranchen til en kursusrække, der sætter fokus på bygningsbevaring og på traditionelle byggematerialer set i bæredygtigt helhedsperspektiv.

Læs mere / Søren Vadstrup

CALL: WORDS + WORKS 2022
CALL: WORDS + WORKS 2022 05.03.2021

Works+Words 2022 udsender i marts et call om internationale eksempler på kunstnerisk udviklingsvirksomhed (KUV). KUV er en integreret del af en arkitektonisk praksis, hvor fremstillingen af værker belyses af tekstlige refleksioner. De to tidligere biennaler fandt sted i udstillingshallen på Det Kongelige Akademi og præsenterede værker fra Skandinavien og Europa. Works+Words 2022 viser værker fra hele verden og afholdes i Rundetårn.

Læs mere
/ Peter Bertram /
Thomas Knud Gunnersen Harboe

NY KLYNGE: MEANING AND MEASURE 04.03.2021

Det Kongelige Akademi har netop godkendt forskningsklynge, Meaning and Measure in Architecture, som er forankret på IBK. Titlen antyder en modsætning mellem mentale/affektive og fysiske/materielle kapaciteter i arkitekturen. Klyngen studerer og arbejder på at nedbryde denne efterhånden udbredte modsætning. Arkitekturens relationer mellem målbare egenskaber og kapaciteter for betydning er komplekse, gensidige og fundamentale for faget.

Læs mere / Morten Birk Jørgensen

NY KLYNGE OM STRATEGI OG POLITIK 03.03.2021

Architecture, Strategy and Politics is a new research group that studies architecture’s share in the political sphere. Our focus is on issues of strategy, spatial agency, political justification, non-discursive governance and societal form. Architecture is considered broadly, encompassing urban and landscape planning, education, industrial practice, drawing and more. A key concept is disposition. Participating researchers are Camilla Hedegaard Møller, Jonna Majgaard Kraarup, Niels Grønbæk and Dag Petersson.

Dag Petersson

NYE KRÆFTER TIL KUV 02.03.2021

Som en del af en samlet indsats for Kunstnerisk udviklingsvirksomhed (KUV) på Akademiet har IBK ansat tre studielektorer. Der er lagt vægt på, at de tre nye KUV-medarbejdere er tilknyttet en praksis udenfor Akademiet, hvorfor der er tale om deltidsstillinger. KUV-stillingerne skal bidrage til instituttets arbejde med hhv. værk- og stedsanalyse og med materialer og tektonik og har alle fokus på begrebet samskabelse. Velkommen i KUV-stillingerne til, Ida Flarup, Maria Mengel og Jonathan Hauser.

Læs mere / Arne Høi

NY LEKTOR FOR TEORI, KUV OG POETIK 01.03.2021

Som en del af Akademiets indsats med kunstnerisk udviklingsvirksomhed (KUV) er Martin Søberg blevet ansat som lektor på Institut for Bygningskunst og Kultur. Lektoratet vil indgå i et bredere arbejde på Instituttet og skal bl.a. styrke dialogen på tværs af KUV-udøvere samt perspektivering og formidling til fagets praksis. Velkommen til Martin i det nye lektorat.

Læs mere
/ Martin Søberg

UDSTILLING: JÄVLA KRITIKER!
UDSTILLING: JÄVLA KRITIKER! 28.02.2021

Det nordiske arkitektureksperient Jävla kritiker! åbner udstilling lørdag d. 13. marts på Färgfabriken i Stockholm. I efteråret 2020 var det udstillet på ROM for Kunst og Arkitektur i Oslo og det vil ved en senere lejlighed kunne opleves i København. Morten Birk Jørgensen og Andrea Ougaard fra IBK står sammen med Anders Rubing bag eksperimentet.

Læs mere
/ Morten Birk Jørgensen

KONFERENCE: NETVÆRK FOR BINDINGSVÆRK
KONFERENCE: NETVÆRK FOR BINDINGSVÆRK 27.02.2021

Netværk for Bindingsværk samler politikere, embedsmænd, museumsfolk, håndværkere og ejere til konference d. 14. maj 2021. Netværket er et samarbejde mellem Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, Center for Bygningsbevaring i Raadvad og IBK. Søren Vadstrup bidrager til netværket med bl.a. sit forskningsprojekt ’Det danske bindingsværkshus – før, nu og i fremtiden fremtiden’.

Læs mere
/ Søren Vadstrup

CALL: ARCHITECTURE & CULTURE 26.02.2021

Som del af det forskningsprojekt etSpaces of Danish Welfare redigerer Martin Søbergfra IBK sammen med Kirsten Marie Raahauge og Jesper Pagh et særnummer af det internationale forskningstidsskriftArchitecture and Cultureunder overskriftenSpaces of Welfare. Temaet retter sig imod rumlige, arkitektoniske og socio-kulturelle konsekvenser af velfærdssamfundenes forandringer siden 1970 i et internationalt perspektiv. Der er åbent for bidrag frem til d. 31. maj 2021.

Læs mere
/ Martin Søberg

Magasin for Bygningskunst og Kultur Nr. 1, 2021

En ganske lille del af arkitekturen

Arkitekturens kunstneriske udviklingsvirksomhed har sine egne mål for vurdering af værkets værdi. Kriterier om tydelighed, tæthed og dybde. Men hvad betyder kriterierne egentlig, og hvordan spiller de sammen med en nutidig værkforståelse, der omfatter genbrug, genfortolkning og genfremstilling af et materiale? Med udgangspunkt i arbejder af det engelske arkitektkontor Sam Jacob Studio diskuterer artiklen, hvordan vi måler og forstår arkitekturens kunstneriske udviklingsvirksomhed, og peger på, at værkernes egentlige værdi ligger i at udfordre vores forestillinger om, hvad et kunstneriske arbejde er og gør.


► OPLÆST ARTIKEL (Apple)

► OPLÆST ARTIKEL (Spotify)

Fagfællebedømt artikel af Martin Søberg

22 min

Ill. 1. Sam Jacob Studio, A Very Small Part of Architecture, 2016. 
Venligst stillet til rådighed af © Sam Jacob Studio.

Ill. 1. Sam Jacob Studio, A Very Small Part of Architecture, 2016.
Venligst stillet til rådighed af © Sam Jacob Studio.

Ill. 2. Sam Jacob Studio, Almost Thonet, 2016. 
Venligst stillet til rådighed af © Sam Jacob Studio.

Ill. 2. Sam Jacob Studio, Almost Thonet, 2016.
Venligst stillet til rådighed af © Sam Jacob Studio.

Ill. 3. Sam Jacob Studio, Almost Thonet, 2016. 
Venligst stillet til rådighed af © Sam Jacob Studio.

Ill. 3. Sam Jacob Studio, Almost Thonet, 2016.
Venligst stillet til rådighed af © Sam Jacob Studio.

Ill. 4. Sam Jacob Studio, Inverted Glass House, 2015. 
Venligst stillet til rådighed af © Sam Jacob Studio.

Ill. 4. Sam Jacob Studio, Inverted Glass House, 2015.
Venligst stillet til rådighed af © Sam Jacob Studio.

Ill. 5. Adolf Loos, Mausoleum til Max Dvořák, 1921. 
The Albertina Museum, Wien, www.albertina.at

Ill. 5. Adolf Loos, Mausoleum til Max Dvořák, 1921.
The Albertina Museum, Wien, www.albertina.at

Ill. 6. Nicolas Poussin, De arkadiske hyrder. Et in Arcadia Ego, 1637–1638. 
Musée du Louvre. © 2021. Photo Scala, Florence

Ill. 6. Nicolas Poussin, De arkadiske hyrder. Et in Arcadia Ego, 1637–1638.
Musée du Louvre. © 2021. Photo Scala, Florence

“Kun en ganske lille del af arkitekturen hører til kunsten: gravmælet og mindesmærket. Alt andet, der tjener et formål, kan lukkes ud af kunstens rige.” Sådan skrev arkitekten Adolf Loos i 1910 i teksten “Arkitektur,” et polemisk opgør med såvel det foregående århundredes stilarkitektur som en aktuel jugendstil. Loos ønskede at fravriste arkitekturen fra akademiske ambitioner om det skønne, om arkitekturen som kunst, dækket af ornamentering, for i stedet at genetablere byggeriet som del af en bredere, folkeligt funderet kultur. Jeg skal ikke her diskutere hvilke dele af arkitekturen, der kan kategoriseres som kunst, men i stedet bruge Loos-citatet til at pege på to forhold. For det første at forskellige dele af arkitekturen gør forskellige ting, som nu eksempelvis den kunstneriske udviklingsvirksomhed inden for arkitekturen, der vil være omdrejningspunkt for nærværende artikel, og som kan defineres som en undersøgende værkproduktion ledsaget af en reflekteret dokumentation. For det andet – og snarere end at tilslutte mig Loos’ udsagn om, at kun gravmælet og mindesmærket tilhører kunstens rige – vil jeg spørge til værkets virkemåde, de sammenhænge, værket skaber, og de sammenhænge, værket tager del i. Og jeg vil spørge på en bestemt måde, nemlig om det omvendte måske er tilfældet, at alt, hvad der tilhører kunstens rige, i en vis forstand er gravmæler og mindesmærker?

Blandt de spørgsmål, som rejser sig, er altså, hvordan vi undersøger værkets virkemåde, med implikationer for hvordan vi måler og kategoriserer værker. Så alligevel på en måde tilbage til Loos’ skelnen og dog ikke. Nu er det heldigvis sådan, at der er opstillet kriterier for vurderingen af kunstnerisk udviklingsvirksomhed i en akademisk sammenhæng på Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering, det drejer sig om en fordring om henholdsvis tydelighed, tæthed og dybde i det værk, der produceres. Og for at forstå hvad sådanne kvaliteter kunne indebære, krydser jeg dette spor med overvejelser i forlængelse af filosofferne Gilles Deleuze og Félix Guttaris tænkning, der nok ikke helt direkte siger noget om både tydelighed, tæthed og dybde, og slet ikke hvad angår kunstnerisk udviklingsvirksomhed, men som jeg alligevel vil hævde er relevant i denne sammenhæng i og med Deleuze og Guattaris tænkning om kunsten og dens virkning, om forhold mellem ideer og materialer og meget mere.

Endelig vil jeg lade min undersøgelse tage udgangspunkt i et arbejde, jeg her vil betegne som kunstnerisk udviklingsvirksomhed, bestående af værker og tekster af arkitekten Sam Jacob og kontoret Sam Jacob Studio; et eksplicit afprøvende og spørgende arbejde. Særligt Sam Jacob Studios værker Almost Thonet (2016), Inverted Glass House (2015) og A Very Small Part of Architecture (2016) – sidstnævnte navngivet efter ovenstående citat af Loos – vil blive viet min opmærksomhed, idet jeg vil se på, hvordan Sam Jacob og hans kontor behandler forholdet mellem original og kopi, gør kompositioner, foretager gentagelser, danner forskelle og hybrider. Det drejer sig om henholdsvis: Det, der næsten er. Det omvendte. Det ganske lille. Jeg har ikke selv en andel i Sam Jacob Studios arbejde og har ikke studeret det i alle detaljer, for her er relevansen af værket ikke, hvordan det placerer sig i et oeuvre. Ej heller bedriver jeg selv kunstnerisk udviklingsvirksomhed. Snarere er det min interesse, hvilket jeg forsøger i denne sammenhæng, at undersøge et muligt møde mellem værk og tanke i rollen som flygtig, undrende betragter. Mit håb er, at sådanne betragtninger kan gøre os klogere på kunstnerisk udviklingsvirksomhed og det virksomme værk og på hvordan og hvorfor, vi tillægger værket værdi og dermed i en vis forstand tager dets mål.


(TVE)TYDELIGHEDER

Kriterium 1: tydelighed

Værket virker i sin fremtræden. Det skal være muligt at afdække virkemåden, hvad der virker, og hvordan det virker.

Dette kriterium omhandler forholdet imellem den idé, værket tager afsæt i, og værkets udtryk. Her foregår en refleksion over den bestemte tids-rumlige sammenhæng og værkets specifikke materialitet. Hvordan virker værket her og nu, og hvordan står det frem i forhold til dets præmisser og betingelser? Overvejelser om værkets æstetik og det valgte formsprog beskrives.

Kriterierne for bedømmelse af kunstneriske udviklingsvirksomhed gælder altså både det æstetiske og formale, og som vi siden skal se, også det tekniske og materielle og det betydningsmæssige i relation til en omverden. Samtidig må vi forstå, at disse kvaliteter sammenholdes i værket og artikuleres i en refleksion. Altså er der ikke tale om et værk alene eller om en refleksion alene, men netop en assemblage af værk og tekst, der spænder over såvel et ekspressivt materielt bundet objekt som en diskursiv ytring. Jeg spørger her først til virkemåden og kan forstå, at det angår tydelighed.

I bogen Hvad er filosofi? argumenterer Gilles Deleuze og Félix Guattari for, at værket bevarer blokke af sansning, “en blok af sansninger, det vil sige en sammensætning af percepter og affekter.” Den blanding, denne sammenbinding af sansning, der virker, viser sig altså i tid og rum og materielt. Udtryk, formsprog bliver til, mellem ide og stof. Men ved at ændre på hvert enkelt parameter kan man undersøge betydningen af hvert af dem. I værket Almost Thonet [Ill. 2 og 3] har Sam Jacob Studio arbejdet med kopien eller snarere gentagelsen og transformation som tematik: “It is part of an ongoing series that use objects as a way of thinking about form, material and meaning and the act of remaking as a means of transformation.” Udgangspunktet er den kendte wienerstol Thonet nr. 18 udført i dampbøjet træ. Det fremstillede objekt, Almost Thonet, er ved første øjekast formelt set lig Thonet-stolen, men nu udført i kit og håndmodelleret. Ved tættere inspektion viser sig tydelige spor efter de fremstillende hænder og fingre. Fra et standardiseret og delvist maskinelt fremstillet produkt har vi nu et håndgjort og haptisk virkende, stolen er på samme tid readymade og original, ja, egentlig mere enestående end udgangspunktet, træstolen. Sam Jacob Studio skriver: “The material has a kind of generic non-material materiality which is part of the transformation of the chair into something which has qualities both of a real thing and a model of that thing simultaneously.” Værket virker her i sig selv, men også i kraft af sin relation til den oprindelige stol, netop som både en ting for sig og som model af noget andet. Samtidig sætter det spørgsmålstegn ved vores forventninger til bestemte former i sammenhæng med det materiale, de er fremstillet af, for hvis stolen ikke længere er fremstillet af det bøjelige og dog tektoniske virkende materiale træ, men derimod af kit, sammenføjningens materiale, der nok som udgangspunkt er plastisk men mangler træets bæreevne, mister formen som stol muligvis én af sine egenskaber – at kunne bruges til at sidde på. Formen tjener ikke længere sit oprindelige formål, den er deterritorialiseret. Stolen er kun næsten en stol, næsten en Thonet.

Forholdet mellem original og kopi er et gentagende tema i Sam Jacob Studios arbejde. Således også i værket Twice Removed: One object, three texts, and fifteen things (2016), hvor tre designkritikere beskrev en træskål fundet på eBay, som fem keramikere efterfølgende skulle reproducere ud fra beskrivelsen. Resultatet var fem vidt forskellige keramikskåle, der i form og udtryk lå meget langt fra det originale objekt. Med drilagtig præcision er værket tildelt sin titel med reference til Platons beskrivelse af kunsten som to led fra virkeligheden; en imitation af en imitation. Såvel Almost Thonet som Twice Removed undersøger værkets autenticitet som et spørgsmål om kopi og original og angående model og forbillede, men også særligt hvad det materielle, det sanselige betyder i den henseende. Arkitekturteoretikeren Neil Leach har peget på, at kopiering kan betragtes som et centralt aspekt af den menneskelige kultur, og at arkitekturhistorien generelt kan forstås som en art sværmdannelse, hvori gentagelse og kopiering finder sted. Snarere end at betragte arkitekturen som drevet af det originale bidrag, må vi ifølge Leach se arkitekturen som en diskurs drevet af bestræbelserne på imitation af eksisterende modeller. De små forskelle gør så at sige forskellen: “We might therefore argue that not only is art based on repetition, but that it is the minor incremental changes which appear in the act of repetition that give a work of art its critical force.”

Det er nok tydeligt, hvad Sam Jacob Studio foretager sig i værker som Almost Thonet og Twice Removed, samtidig med at han netop fordrejer vores forventninger til, hvordan tingene virker. De gør det, virker – og så alligevel ikke. I værket Clay Basketball / Solid Shadow (2012), hvor en basket-bold er reproduceret i rødt ler, der ligner boldens oprindelige gummimateriale, men ikke har samme materielle egenskaber, introducerer Sam Jacob Studio en skeumorfisme, han selv betegner som en placebo-effekt. Skeumorfisme beskriver et fænomen, man finder inden for arkitektur og kunsthåndværk, hvor materialer bringes til at imitere andre materialer. Ler, der ligner gummi; gips, der ligner marmor; maling, der ligner træ. Forholdet mellem form og materiale forstyrres, det utydeliggøres på sin vis.


TÆTTE FORBINDELSER

Kriterium 2: tæthed

Værket inddrager fænomener og strukturer i sammenhænge, der ikke foreligger på forhånd. Det skal være muligt at forstå, hvad der bringes til at virke sammen i værkets fremtræden, og på hvilken måde sammenhængen etableres.

Arbejdets problematik udvikles gennem den specifikke måde, hvorpå en række forskellige forhold samles i værkets materiale. Eftersom det enkelte værk er unikt, er teknikken aldrig helt den samme fra værk til værk, og den overskrider derfor den videnskabelige metodes krav om reproducerbarhed. I henhold til dette kriterium redegøres for arbejdet med forskellige materialeforhold, ideer og funktioner, som ikke nødvendigvis har en relation fra starten, men gennem arbejdet mødes i sammenhænge, der skaber ny betydning.

Vi kan forstå et kunstnerisk arbejde som et arbejde med at skabe sammenhænge, bringe sammen til et samvirke. Vi kan også sige, at et aspekt heri angår det kompositoriske, altså netop angår det sammensatte, hvad Gilles Deleuze og Félix Guattari betegner som agencement, en montage eller assemblage, men også beskrivende selve denne handling, et organiserende, komponerende arbejde: “Komposition, komposition, det er den eneste definition på kunst. Kunstværket er æstetisk, og det der ikke er er komponeret er ikke et kunstværk.” I en klassisk æstetik, fra Aristoteles’ poetik via renæssance-arkitekten Leon Battista Alberti og frem til det moderne gennembrud, var kompositionens målestok helhedsvirkningen, hvor alle dele måtte bidrage væsentligt og dermed var uundværlige. Værket syntetiserer, det fortætter. Men i og med det moderne og endnu mere forstærket i, hvad der kan betegnes som det postmoderne, virker helheden som betingelse og mulighed stadig mere tvivlsom. Eksempelvis skriver arkitekten Carsten Juel-Christiansen i bogen Monument og niche:

Inden for en tilfældig kvadratkilometer i Køgebugtområdet konkurrerer idag Ishøjplanens forstørrede brokvarter, Gadekærets landsbysimulation og A–Z markedets rumstation om opmærksomheden. De fremstiller dele af hver sin drøm, som ikke gør krav på at være total. Helhedsvisionen og de generelle målsætninger er forsvundne. Den store “fortælling” er erstattet af et netværk af mange små “historier,” og byens fysiske mønster tager form som et sammenfiltret net af tegn, der bevæger sig i alle retninger, og som ikke refererer til noget bestemt.

Juel-Christiansen peger på lokale betydningsdannelser og netværk som en ny struktur frem for ideen om et samlet hele. Måske skal vi lede efter andre forbindelser, andre fortætninger. Begrebet om transversalen bliver for Deleuze en central måde at forstå det sammenhængende, sammenfoldede, en fremtrædelse og relationsdannelse, måske netop en tæthed. I sin bog om forfatteren Marcel Proust skriver han således, at:

…tiden, denne ultimative fortolker, denne ultimative fortolkningsaktivitet, har den mærkelige evne til på samme tid at bekræfte fragmenter, der lige så lidt udgør et hele i rummet, som de danner et hele gennem rækkefølge i tiden. Tiden er netop alle mulige rums transversal, deri inkluderet tidens rum.

At forstå noget – værket – som en komposition, en sammensætning, må være at forstå det rumligt og tidsligt. “Derimod skænker kunsten os den ægte enhed: enheden af et immaterielt tegn og en helt igennem spirituel mening. Essensen er netop denne enhed af tegn og mening, således som den åbenbares i kunstværket,” skriver Deleuze. Han betegner Proust som leibnizianer, hvilket indbefatter, at der kan sættes lighedstegn imellem essenserne og monader, der udtrykker verden gennem et perspektiv. Derved bevæger vi os fra de sammensatte dele til fortætningen i en enhed, hvori delene er foldet ind.

Glass House er et hus, arkitekten Philip Johnson opførte til sig selv i New Canaan, USA i 1949. Alle ydervægge består af glas, inspireret af arkitekten Ludwig Mies van der Rohes arkitektur, der også stræbte efter det præcise og begrænsede. På sin vis approprierer Johnson Mies’ glashuse og placerer det pavillon-lignende hus som et objekt i et pastoralt landskab. Midt i det centrale opholdsrum står en version af barokmaleren Nicolas Poussins maleri Phocions gravlæggelse (1648) på et staffeli. Billedet er placeret på en sådan måde, at når man sidder på én af de lave lænestole ­– i øvrigt tegnet af Mies van der Rohe – flugter horisontlinjen i maleriet med horisontlinjen i landskabet, der omgiver glashuset. Det imaginære rum forenes med det faktiske. I værket Inverted Glass House (2015) [Ill. 4] foretager Sam Jacob Studio en foldning af glashus og maleri. Collagen viser os glashuset centralperspektivisk gengivet og placeret i maleriets landskab. New Canaan bliver til Grækenland, eller også er det omvendt; huset suges ind i maleriet, eller maleriet eksploderes til et ydre, de krænges om hinanden. Det tildækkede lig i Poussins maleri er ved at blive ført bort fra huset – eller er glashuset i al sin uberørte enkelhed selve mausoleet?

I bogen Hvad er filosofi? beskriver Deleuze og Guatteri i relation til nyere kunst en form for foldning, hvorved der viser sig “en materiel tæthed,” som dog ikke har med formel dybde at gøre, som i perspektivet. Er det en sådan tæthed, vi møder i Inverted Glass House, hvor huset føres tilbage til sin egen repræsentation, ind i det imaginære, hvorfra det udspringer? Vi betragter en perspektivisk dybde, men den egentlige tæthed opstår, når glasset skærer sig gennem lærredet, ned imellem lagene af oliemaling. Som sådan fremføres den verdensdannelse, værket bevirker: “Man er ikke i verden, man bliver til sammen med verden, man bliver til ved at beskue den. Alt er syn, tilblivelse. Man bliver til univers. Tilblivelser i form af en bliven-dyr, -plante, -molekylær, en bliven-nul,” skriver Deleuze og Guattari. Sam Jacob Studio peger i Inverted Glass House på, at forbindelsen mellem hus og landskab rækker videre end til blot, hvad man ser – en udsigt. Vi bevæger os fra husets territorium, glassets beherskende indramning, til universet. “Og ikke blot det åbne hus kommunikerer med landskabet gennem et vindue eller et spejl, men også det mest lukkede hus åbner sig mod et univers.” Johnsons Glass House er ikke blot en nydelig indramning af et nydeligt landskab. Med Inverted Glass House viser Sam Jacob Studio os huset og maleriet som et samlet diagram, der folder tid og rum, det imaginære og det faktiske i en kosmisk, fortættende bevægelse.


DYBT OVERFLADISK

Kriterium 3: dybde

Værket sætter nye regler for den kunstneriske praksis og etablerer nye rammer for fortolkning af omverdenen. Det skal være muligt at afdække relationer til eksisterede betydningsdannelser i kulturen og samfundet.

Målet for den kunstneriske praksis er først og fremmest at producere ny betydning. Det skal derfor være muligt at placere arbejdet nationalt og internationalt og spørge, på hvilken måde det bidrager til vores forståelse af de pågældende kulturelle forhold. Værket skal kunne placeres i en klasse af arbejder inden for faget, der har udvist relevans for dets udvikling. Hvad bygger det på, og hvad lægger det til?

Hvordan holder værket sig oprejst, hvordan står det af sig selv på egne ben? Hvad holder det på plads? Denne rejsning, dette at stå, drejer sig om en handling, “det er alene den handling hvormed den skabte sammensætning af sansninger bevares i sig selv. Et monument, men et monument kan fastholdes i få træk eller få linier, som et digt af Emily Dickinson.” At skabe noget, der – om end også flygtigt – er vedholdende, bevaret, enkelt. Percepter og affekter rækker ud over det levede, ud over dem, som har haft perceptioner og affektioner, skriver Gilles Deleuze og Félix Guattari i Hvad er filosofi? “Kunstneren skaber blokke af percepter og affekter, men skabelsens eneste lov er at sammensætningen skal hænge sammen ved egen kraft. Kunstnerens største vanskelighed er at få sammensætningen til at blive stående ved egen kraft.” Således er ethvert værk ifølge Deleuze og Guattari et monument, ikke fordi det minder os om noget bestemt, men alene i sin fremtrædelse: “Det er sandt at ethvert kunstværk er et monument, men her er monumenter ikke noget, der fejrer mindet om en fortid, det er en blok af nutidige sansninger, der ikke skylder andre end sig selv deres bevarelse, og som forsyner begivenheden med den sammensætning, der hylder den. Monumentets handling er ikke erindringen, men fabuleringen.” Altså kompositionen, sammenbindingen i en sanseblok.

Sam Jacob Studios værk A Very Small Part of Architecture / Highgate Cemetery (2016) [Ill. 1] er en art genopførsel i 1:1 af Adolf Loos’ udkast (1921) til et mausoleum for kunsthistorikeren Max Dvořák [Ill. 5]. Hvor Loos’ værk var tænkt udført i mørke stenblokke er A Very Small Part of Architecture en let konstruktion af trærammer beklædt med stilladsnet. Oplyst indefra fremtræder den som et spøgelse, en bygning uden synderlig tyngde og på den måde i stærk kontrast til Loos’ massive, stereometriske konstruktion. “Built within Highgate Cemetery, amongst the many monuments and memorials to the dead, A Very Small Part of Architecture makes a different kind of memorial. Not one dedicated to a person, an event or a moment in time, not designed to remember the past but instead to imagine other possibilities, altered presents and alternative futures,” forklarer Sam Jacob Studio.

Dette værk er på samme tid en prototype, i form af en fuldskalamodel af et værk af Adolf Loos, og et selvstændigt værk af Sam Jacob Studio. Vi må se det i relation til et citat af Loos, som Jacob bringer på sin blog, Strangeharvest. Indlægget omhandler Loos’ forslag i konkurrencen afholdt i 1922 til et nye hovedsæde for avisen Chicago Tribune. Loos’ berømte højhus var udformet som en gigantisk dorisk søjle i sort marmor. Sam Jacob citerer Adolf Loos således: “He wrote ‘The great Greek Doric column must be built. If not in Chicago, then in some other town. If not for the “Chicago Tribune” then for someone else. If not by me, then by some other architect’.” Værket kan gentages, det kan løsrives fra sin historiske kontekst og indgå i nye. Reterritorialiseres.

I teksten “Dumb and Dumber: In Praise of Follies” beskriver Sam Jacob de fiberglas-figurer, man ofte ser stående foran fastfoodrestauranter, shawarmabarer og iskiosker. Eksempelvis en antropomorf fremstilling af et kræmmerhus fyldt med pommes frites, hvor kræmmerhuset imidlertid har arme og ben, fødder iklædt sokker og sko og midt på et smilende ansigt i færd med at spise en pommes frite, som fyren stikker i munden på sig selv. Jacob skriver: “The demented fellow seems a poor encouragement for fried food. Its body without organs instead seems to carry another message. It smiles at us with a knowing smile. ‘Don’t we all eat ourselves?’ it seems to say. ‘Don’t you, like me, swallow yourself up in self-absorbed pleasure?’” Han betegner denne type af figurer som “stupid objects in the stupidest parts of our modern landscape.” De er follies ­– og dermed arvtagere til en kunst- og arkitekturhistorisk tradition for sådanne nytteløse figurer eller bygninger, man eksempelvis møder i form af pavilloner i havekunsten, ikke mindst i 1700-tallets landskabelige have. Strukturer, der ikke tjener et formål. Folly er det naragtige, der imidlertid også rummer kritiske dimensioner, sarkasmen, latterliggørelsen af selvforelskelse, prætention, nydelse og tomhed.

“Follies are equal parts thing and idea, bound together in a way that is impossible to untangle,” fastslår Sam Jacob. Men måske peger han hermed netop på det, der kendetegner arkitekturværket som kunstværk, nemlig at ting og ide er uadskillelige, at ideen ikke findes løsrevet, men netop er en ide i en ting, en ide i et stykke arkitektur? Som arkitekturhistorikeren Beatriz Colomina har påpeget, kan vi betragte visse værker som en slags manifester, der på polemisk vis udtrykker bestemte ideer om arkitekturen netop gennem arkitektur. Colomina argumenterer for, at Mies van der Rohe er et eksempel på en arkitekt, der ændrede hele sit virke i kraft af nogle enkelte projekter, der godt nok for fleres vedkommende ikke lod sig opføre på det tidspunkt, de blev til på, men som ikke desto mindre blev afgørende for arkitekturens videre forløb. Nærmere bestemt projektet til en skyskraber i Friedrichstrasse i Berlin, projekterne til et landsted i beton og ét i mursten samt et kontorhus i beton. Disse projekter blev publiceret i vidt omfang i løbet af 1920erne og var med til at cementere Mies van der Rohes ry som én af den moderne arkitekturs frontfigurer. Vi kan betragte disse værker som en slags kunstnerisk udviklingsvirksomhed, som prototyper, der fremførte nye arkitektoniske ideer, som siden skulle finde vej ind i Mies’ byggede værk ­– og Philip Johnsons – særligt efter Anden Verdenskrig.

Ifølge Jacob er follyen arkitektur med bugen skåret op og indvoldene fjernet, kroppe uden organer, og netop derfor hører de til arkitekturen forstået som kunst. “Kun en ganske lille del af arkitekturen hører til kunsten,” står der i det berømte citat, Jacob henviser til i sin tekst og illustrerer med et fotografi af modellen af Loos’ mausoleum. Men ved Sam Jacob Studios indsats bliver mausoleet til stillads, en kulisse. Det står klart, at det ingen grav indeholder og altså ikke tjener noget formål andet end som billede. Lysende, uden tyngde. Med A Very Small Part of Architecture krydses folly og gravmæle, ikke ulig krydsningen af Poussins ligscene og Philip Johnsons pleasure pavilion, glashuset. Jeg mindes et andet maleri af Poussin, hvor gravmælet er placeret i et pastoralt landskab, og hyrden tegner sit eget billede på stenen: Et in Arcadia ego, også jeg er i Arkadien [Ill. 6].

Sam Jacob Studios version af mausoleet tjener ikke længere som sådan, men som skind-og-ben-arkitektur placeret på kirkegården blandt andre monumenter. “Monumentet aktualiserer ikke den virtuelle begivenhed, men den inkorporerer eller inkarnerer den: det giver den en krop, et liv, et univers.” Hvor bliver da værkets dybde af? Filosoffen Theodor W. Adorno skrev: “Skønhed i dag har intet andet mål end den dybde, i hvilken værkerne udkæmper de modsætninger, som gennemfurer dem, og som de betvinger alene, idet de følger dem, ikke idet de dækker over dem.” Men der kan også finde en bevægelse sted fra dybde til overflade, fra tilstande til begivenheder. Deleuze skriver om forfatteren Lewis Carolls Alice i Eventyrland:

Pure events escape from states of affairs. We no longer penetrate in depth but through an act of sliding pass through the looking-glass, turning everything the other way round like a left-hander… But the world of depths still rumbles under the surface, and threatens to break through it. Even unfolded and laid out flat, the monsters still haunt us.

Vanviddet, monstrene forfølger os, den storsmilende, pommes frites-spisende folly. Som Jacob skriver: “Follies are ourselves reflected back at us in a magnifying mirror.”


DELENES SAMMENSÆTNINGER

Sam Jacob Studios kunstneriske udviklingsvirksomhed kan betragtes som en slags meta-arbejde, hvor dette at bringe noget sammen (tæthed) og dette at etablere relationer til eksisterende betydningsdannelser (dybde) tematiseres. Snarere end at kunne kategorisere og måle værket som tydeligt, tæt og dybt, drejer det sig om, at værket spørger til det tydelige, det tætte og det dybe, ikke med ord, men i og med sin virkning som bundet i materialet, i kompositionen. Snarere end at reproducere kan vi sige, at Sam Jacob Studio følger Adolf Loos, på en måde ikke ulig hvad Gilles Deleuze og Félix Guattari beskriver som en rutevidenskab, der er anderledes end en reproduktions- og gentagelsesvidenskab. Nok har vi med en slags gentagelse af Loos’ mausoleum at gøre, af Thonet-stolen eller Philip Johnsons glashus, men Sam Jacob Studio afprøver, hvornår og hvordan denne gentagelse bliver noget andet, hvornår og hvordan den bliver til deterritorialisering og reterritorialisering.

Dermed spørges også til værket som sådan, som noget om muligt enestående og som individuation, tilblivelse. I en tekst om netop Loos, kopier og copyright har arkitekturteoretikeren Ines Weizman peget på, at spørgsmålet om originalitet også er et krav om ejerskab, som vi imidlertid kan stille os kritiske overfor. Kopien, eller hvad Weizman kalder for den arkitektoniske dobbeltgænger, er ikke nødvendigvis udtryk for auratab i Walter Benjaminsk forstand, men også for en destabilisering af forholdet mellem et skabende subjekt og et skabt objekt. Det er, hvad arkitekten Simone Brott har identificeret som “the intention of rewriting the code of subject-object relations” i Deleuze og Guattaris tænkning, “demolishing the entire edifying discourse of subjects suspended in signifying chains.” Sam Jacob Studios arbejder er sådanne troldsplinter. Peger de ikke netop på, at det ønske om nye regler, nye rammer, ny betydning, der til tider kan hjemsøge arkitekturen, blot er et spejl for besiddelseskrav og forfængelighed?

I balancen mellem det banalt gentagende og det forstyrrende, i demoleringen, ligger måske på samme tid en vigtig kim til en anden slags kunstnerisk udviklingsvirksomhed. Som arkitekturteoretikeren Catharina Dyrssen skriver: “In the researching/modelling process, we can work contrapuntally, composing a contrasting interplay … Or, we can make small variations and modifications that, if they continue long enough, can give rise to what is known in physics as phase transitions…” Dette hænger for Dyrssen sammen med en undersøgende, afprøvende og performativ arbejdsproces, der ikke søger svar eller løsninger, men snarere virker rent kompositorisk i et rumligt og materielt arbejde med konfigurationer eller koreografier og netop derved leder til indsigt og betydning.

Deleuze og Guattari fastslår, at universer kan være forbundet med hinanden, men uden at det handler om, at noget følger af noget andet – det er forbindelser ud over tid og rum. Sam Jacob Studios værker er ikke blot appropriationer, samplinger af eksisterende værker, de er forskydninger, inversioner, små foldninger. Snarere end nye variationer af allerede kendte universer kan vi kalde dem for varieteter. Som Deleuze og Guattari skriver: “Kunstneren tilføjer hele tiden nye varieteter til verden. Værensformer bestående af sansning er varieteter, ligesom værensformer bestående af begreber er variationer, og værensformer bestående af funktioner er variabler.” Netop som kunstværker, fremstiller Sam Jacob Studios arbejder nye blokke af sansning, som monumenter, gravmæler og mindesmærker, der om og i sig folder det tydelige, det tætte og det dybe.

NOTER

Artiklen har undergået dobbeltblind peer-review i overensstemmelse med BFI’s kriterier for fagfællebedømmelse. Forfatteren vil gerne sige tak til sin anonyme fagfælle samt til medlemmerne af forskningsklyngen Meaning and Meassure in Architecture for værdifulde forslag og kritik til skærpelse af artiklens undersøgelse og ideer.

NOTER
  1. Adolf Loos, “Arkitektur,” oversat at Anders V. Munch, Passepartout 4 (2) (1994): 20.

  2. KADK, Plan for forskning & kunstnerisk udviklingsvirksomhed KADK 2016–2020 (København: KADK, 2016). Bemærk, at KADK er den tidligere forkortelse for Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design og Konservering.

  3. KADK, Plan for forskning, 19. Min fremhævelse af overskrift.

  4. Gilles Deleuze og Félix Guattari. Hvad er filosofi? Oversat af Carsten Madsen (København: Gyldendal, 1996), 207. Oprindelig kursivering.

  5. “Almost Thonet,” Sam Jacob Studio, tilgået d. 7. december 2020, https://www.samjacob.com/portfolio/thonet/.

  6. “Almost Thonet,” Sam Jacob Studio.

  7. Neil Leach, “The Culture of the Copy,” Architectural Design 243 (2016): 129, 131. Spørgsmålet om kopiens status er tilbagevendende i moderne kulturteori. Et banebrydende bidrag var ikke mindst Walter Benjamins artikel “Kunstværket i dets tekniske reproducerbarheds tidsalder.” Oversat af Jørgen Holmgaard, K&K – Kultur og Klasse 77 (1994): 15–42. Reproduktion og prototype inden for arkitekturen er diskuteret af blandt andre Mario Carpo i bogen The Alphabet and the Algorithm (Cambridge, MA og London: MIT Press, 2011).

  8. Leach, “Culture of the Copy,” 133.

  9. “Solid Shadow,”Sam Jacob Studio, tilgået d. 7. december 2020, https://www.samjacob.com/portfolio/claybasketball/; Sam Jacob, “Powerless Replicas & Dud Twins: Thoughts on Placebic Objects,” blogindlæg på Strangeharvest, ikke dateret, tilgået d. 7. december 2020, http://strangeharvest.com/wp17/?p=3674. Hermed bryder Sam Jacob Studio da også netop et udbredt princip inden for arkitekturen om såkaldt materialeærlighed, for hvilket Adolf Loos gjorde sig til talsmand i eksempelvis teksten “The Principle of Cladding” fra 1898, hvori han skriver: “Every material possesses its own language of forms, and none may lay claim for itself to the forms of another material. For forms have been constituted out of the applicability and the methods of production of materials. They have come into being with and through materials.” Adolf Loos, “The Principle of Cladding,” Design Manifestos, tilgået d. 27. februar 2021, https://designmanifestos.org/adolf-loos-the-principle-of-cladding/.

  10. Carl Knappett, “Photographs, Skeuomorphs and Marionettes. Some thoughts on Mind, Agency and Object,” Journal of Material Culture 7, nr. 1 (2002): 97–117.

  11. KADK, Plan for forskning, 19. Min fremhævelse af overskrift.

  12. Deleuze og Guattari, Hvad er filosofi?, 240.

  13. Carsten Juel-Christiansen, Monument og niche: den nye bys arkitektur (København: Rhodos, 1985).

  14. Gilles Deleuze, Proust og tegnene. Oversat af Søren Frank (Frederiksberg: Det lille forlag, 2003), 149.

  15. Deleuze, Proust og tegnene, 62.

  16. Deleuze, Proust og tegnene, 63.

  17. Deleuze og Guattari, Hvad er filosofi?, 244.

  18. Deleuze og Guattari, Hvad er filosofi?, 214.

  19. Deleuze og Guattari, Hvad er filosofi?, 227.

  20. KADK, Plan for forskning, 19. Min fremhævelse af overskrift.

  21. Deleuze og Guattari, Hvad er filosofi?, 208­–9.

  22. Deleuze og Guattari, Hvad er filosofi?, 212. Oprindelig kursivering.

  23. Deleuze og Guattari, Hvad er filosofi?, 208. Oprindelig kursivering.

  24. “A Very Small Part of Architecture/Highgate Cemetery,” Sam Jacob Studio, tilgået d. 7. december 2020, http://www.samjacob.com/index.php/project/a-very-small-part-of-architecture/.

  25. Sam Jacob, “Ornament Beyond Ornament: Adolf Loos’ Tribune Tower” blogindlæg på Strangeharvest, ikke dateret, tilgået d. 7. december 2020, http://strangeharvest.com/wp17/?p=4125.

  26. Sam Jacob, “Dumb and Dumber: In Praise of Follies” blogindlæg på Strangeharvest, ikke dateret, tilgået 7. december 2020, http://strangeharvest.com/wp17/?p=3987.

  27. Sam Jacob, “Dumb and Dumber: In Praise of Follies” blogindlæg på Strangeharvest, ikke dateret, tilgået d. 7. december 2020, http://strangeharvest.com/wp17/?p=3987.

  28. Beatriz Colomina, “Manifesto Architecture.” I After the Manifesto, redigeret af Craig Buckley (New York: GSAPP Books; Pamplona: T6 Ediciones, 2014), 40–61.

  29. Deleuze og Guattari, Hvad er filosofi?, 224.

  30. Theodor W. Adorno, ”Funktionalisme i dag.” Oversat af Steen Langballe Nielsen, Slagmark 27 (1997/98): 56.

  31. Gilles Deleuze, “Lewis Carroll.” I Critical and Clinical. Oversat af Daniel Smith og Michael Greco (Minneapolis: University of Minnesota Press 1997), 21–22.

  32. Sam Jacob, “Dumb and Dumber: In Praise of Follies” blogindlæg på Strangeharvest, ikke dateret, tilgået d. 7. december 2020, http://strangeharvest.com/wp17/?p=3987.

  33. Gilles Deleuze og Félix Guattari, Tusind Plateauer: Kapitalisme og skizofreni. Oversat af Niels Lyngsø (København: Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler, 2005), 480.

  34. Ines Weizman, “Architecture and Copyright: Rights of Authors and Things in the Age of Digital Reproduction.” I Terms of Appropriation: Modern Architecture and Global Exchange, redigeret af Amanda Reeser Lawrence og‎ Ana Miljački (London: Routledge, 2017), 141–59.

  35. Simone Brott, “Toward a Theory of the Architectural Subject”. I Deleuze and Architecture, redigeret af Hélène Frichot og Stephen Loo (Edinburgh: Edinburgh University Press, 2013), 152. Se også Maurizio Lazzarato, Signs and Machines: Capitalism and the Production of Subjectivity. Oversat af Joshua David Jordan (Los Angeles: Semiotext(e), 2014); og Luc Boltanski og Arnaud Esquerre, Enrichment: A Critique of Commodities. Oversat af Catheirne Porter (Cambridge: Polity Press, 2020).

  36. Catharina Dyrssen, “Navigating in Heterogeneity: Architectural Thinking as Research.” I The Routledge Companion to Research the Arts, redigeret af Michael Biggs og Henrik Karlsson (London: Routledge, 2010), 232. Oprindelig kursivering.

  37. Dyrssen, Nativating in Heterogeneity, 226, 232. Se også Anna Katrine Hougaard, Martin Søberg, Kristine Annabell Torp, Elise Lorentsen, Christoffer Thorborg og Louise Grønlund, red., Refractions: Artistic Research in Architecture (København: Architectural Publisher B, 2016).

  38. Deleuze og Guattari, Hvad er filosofi?, 245.

  39. Deleuze og Guattari, Hvad er filosofi?, 222. Oprindelig kursivering.

Næste: Vi famler os frem i store formater

Arrow Down
Ill. 1. Sam Jacob Studio, A Very Small Part of Architecture, 2016. 
Venligst stillet til rådighed af © Sam Jacob Studio.

Ill. 1. Sam Jacob Studio, A Very Small Part of Architecture, 2016.
Venligst stillet til rådighed af © Sam Jacob Studio.

Ill. 2. Sam Jacob Studio, Almost Thonet, 2016. 
Venligst stillet til rådighed af © Sam Jacob Studio.

Ill. 2. Sam Jacob Studio, Almost Thonet, 2016.
Venligst stillet til rådighed af © Sam Jacob Studio.

Ill. 3. Sam Jacob Studio, Almost Thonet, 2016. 
Venligst stillet til rådighed af © Sam Jacob Studio.

Ill. 3. Sam Jacob Studio, Almost Thonet, 2016.
Venligst stillet til rådighed af © Sam Jacob Studio.

Ill. 4. Sam Jacob Studio, Inverted Glass House, 2015. 
Venligst stillet til rådighed af © Sam Jacob Studio.

Ill. 4. Sam Jacob Studio, Inverted Glass House, 2015.
Venligst stillet til rådighed af © Sam Jacob Studio.

Ill. 5. Adolf Loos, Mausoleum til Max Dvořák, 1921. 
The Albertina Museum, Wien, www.albertina.at

Ill. 5. Adolf Loos, Mausoleum til Max Dvořák, 1921.
The Albertina Museum, Wien, www.albertina.at

Ill. 6. Nicolas Poussin, De arkadiske hyrder. Et in Arcadia Ego, 1637–1638. 
Musée du Louvre. © 2021. Photo Scala, Florence

Ill. 6. Nicolas Poussin, De arkadiske hyrder. Et in Arcadia Ego, 1637–1638.
Musée du Louvre. © 2021. Photo Scala, Florence