logo
CALL 13: DEN ARKITEKTONISKE KANON
CALL 13: DEN ARKITEKTONISKE KANON 06.10.2026

Det 13. nummer af Magasin for Bygningskunst og Kultur sætter fokus på arkitekturens kanon for at blive klogere på, hvordan fagets styrende fortællinger etableres i dag og skal blive det i fremtiden.

LANCERING: MBK 11 – KAY FISKER
LANCERING: MBK 11 – KAY FISKER 10.04.2026

Det 11. nummer af Magasin for Bygningskunst og Kultur, som er dedikeret den danske arkitekt Kay Fisker, lanceres på Det kongelige Akademi tirsdag den 28. april kl. 15. Alle er velkommen.

CALL MBK 12: PASSÉ
CALL MBK 12: PASSÉ 11.02.2026

Under temaet Passé retter tolvte nummer af Magasin for Bygningskunst og Kultur opmærksomheden imod arkitekturens trend-rotationer og det netop passé. Gæsteredaktører Rose Risager og Tobias Fennö Sandberg inviterer til en diskussion af arkitekturens forhold til tidsånden i både magasinet og en udstilling.

CALL MBK 12: PASSÉ (ENG)
CALL MBK 12: PASSÉ (ENG) 11.02.2026

With the theme Passé, the twelfth edition of Magasin for Bygningskunst og Kultur (Magazine for Architecture and Culture) focuses on trend rotations in architecture and what is currently considered passé. Guest editors Rose Risager and Tobias Fennö Sandberg invite readers to take part in a discussion on how architecture relates to shifting fashion trends in both the online magazine and an exhibition.

LANCERING AF GRØNLANDSNUMMERET
LANCERING AF GRØNLANDSNUMMERET 06.11.2025

Lanceringsseminar af Magasin for Bygningskunst og Kultur med tema om Grønland d. 20/11 kl. 15.

CALL: MBK NO. 11 KAY FISKER (ENG)
CALL: MBK NO. 11 KAY FISKER (ENG) 02.05.2025

With this call, Magasin for Bygningskunst og Kultur invites interested parties to contribute to a themed issue dedicated to the Danish architect Kay Fisker (1893-1965), his work, context and influence.

CALL: MBK NR. 11: KAY FISKER
CALL: MBK NR. 11: KAY FISKER 01.05.2025

Magasin for Bygningskunst og Kultur inviterer med dette call interesserede til at bidrage til et temanummer dedikeret til den danske arkitekt Kay Fisker (1893-1965), hans arbejde, samtid og eftervirkninger.

CALL: GRØNLAND
CALL: GRØNLAND 19.03.2025

Call'et til Magasin for Bygningskunst og Kultur no. 10 handler om "Fremtidens Grønlandske Bygnings- og Landskabskultur".

CALL: GREENLAND
CALL: GREENLAND 18.03.2025

Call for Magasin for Bygningskunst og Kultur - Greenland (in English)

Call peqataasussarsiorneq: Kalaallit Nunaat
Call peqataasussarsiorneq: Kalaallit Nunaat 17.03.2025

Call til Magasin for Bygningskunst og Kultur med temaet "Grønland" - på Grønlandsk

NYE PUBLIKATIONER: DRAWING ON THE ARCHIVES
NYE PUBLIKATIONER: DRAWING ON THE ARCHIVES 25.09.2024

Studerende på kandidatuddannelsen Kulturarv, Transformation og Restaurering har i forårssemesteret 2023 og efterårssemesteret 2023/2024 anvendt Københavns Stadsarkivs arkivtegninger som et kritisk grundlag for deres studieopgaver om Nationalmuseets bygninger samt Gasværksvejens Skole og Amager Koblingsstation begge designet af Hans Christian Hansen (1901 – 1978).

MORTEN BIRK MEDREDAKTØR PÅ NYT MAGASIN
MORTEN BIRK MEDREDAKTØR PÅ NYT MAGASIN 15.09.2024

Morten Birk Jørgensen, lektor på Institut for Bygningskunst og Kultur, er medredaktør på det nye magasin ”Nordisk revy for arkitektur (NORA).”

UDSTILLING: A HOME REPAIR
UDSTILLING: A HOME REPAIR 10.09.2024

Ph.d.-stipendiat Charlie Steenberg deltager i udstillingen The Great Repair Form/Design Center Malmø.

CALL nr. 9
CALL nr. 9 23.08.2024

Boligen under forandring

9. udgave af Magasin for Bygningskunst og Kultur kommer til at omhandle Boligen under forandring. Det kan være historiske, globale, typologiske, teknologiske eller klimamæssige aspekter.

Deadline for indsendelse af abstracts er den 26. september 2024.

SOMMERFUGLEMANIFESTET
SOMMERFUGLEMANIFESTET 01.07.2024

Studielektor Jonathan Meldgaard Houser, medprogramansvarlig på Institut for Bygningskunst og Kulturs BA-program Finder Sted, har skrevet et manifest for den nye generation af arkitekter – en generation som har omskabelse, bevaring, transformation og genbrug i deres DNA.

FORNEM BOGANMELDELSE
FORNEM BOGANMELDELSE 20.06.2024

Lektor Thomas Ryborg Jørgensen fra Institut for Bygningskunst og Kultur har fået en virkelig grundig anmeldelse af sin bog ”Værelser til tilværelser – fra, om og med bygningskunstens helhedsdannelser” i Nordisk Arkitekturforskning.

PRIS TIL GITTE JUUL
PRIS TIL GITTE JUUL 04.06.2024

Gitte Juul, studielektor på Institut for Bygningskunst og Kultur, modtager den 4/6-24 Dr. Ana Mayer Kansky Award på Universitetet i Ljubljana for doktorafhandlingen Building Relational Spaces.

RUINOUS LANDSCAPES
RUINOUS LANDSCAPES 22.05.2024

Studerende fra kandidatprogrammet Political Architecture: Critical Sustainability (PACS) udstiller værker fra deres feltarbejde på Refshaleøen på galleriet Angels & Angles på Refshaleøen.

HÆDERSYDELSE
HÆDERSYDELSE 15.05.2024

Kjeld Vindum, professor MSO på Institut for Bygningskunst og Kultur har modtaget Kunstfondens hædersydelse.

Kunstfonden skriver i deres pressemeddelelse:

»Kjeld Vindum formidler, fremkalder og tydeliggør arkitektur fra helhed til detalje, fra teori til den sansede oplevelse. Han øser til stadighed generøst ud af sin omfattende viden, dybe indsigt og sit særlige blik. Horisonten udvides, og teorien gøres tilgængelig for de, som har lyttet til hans forelæsninger, læst hans bøger, utallige artikler og nydt hans fotografier,« skriver Statens Kunstfond blandt andet i begrundelsen.

»Vi vil gerne hædre en kunstner, som har markeret sig afgørende inden for denne vigtige genre: at formidle arkitekturen. Kjeld Vindum fastfryser aldrig tiden og tanken, men formår til stadighed at bidrage til en større forståelse af os selv og vores plads i verden, her og nu – i fortid og fremtid.«

CALL 8: REBUILDING
CALL 8: REBUILDING 10.05.2024

Magasin for Bygningskunst og Kultur #8 thematises rebuilding as challenge, concept, project, aspiration and practice.

CALL 8: GENOPBYGNING
CALL 8: GENOPBYGNING 09.05.2024

I det ottende nummer af Magasin for Bygningskunst og Kultur tematiseres genopbygning som udfordring, begreb, projekt, målsætning og praksis.

BOGANMELDELSE
BOGANMELDELSE 08.05.2024

Bogen 'The Artful Plan – Architectural Drawing Reconfigured', redigeret af lektor Martin Søberg fra IBK og arkitekten Anna Hougaard, er blevet anmeldt i det Canadiske medie Spacing og bliver kaldt: “A must-read for architects, designers, educators…”

UDSTILLING AF MODER BORD
UDSTILLING AF MODER BORD 15.04.2024

Maria Mengel og Ida Flarup, studielektorer på Institut for Bygningskunst og Kultur, udstiller resultatet af deres kunstneriske udviklingsvirksomhed - MODER BORD - i Stockholm fra på fredag.

BAROKKEN GENBESØGT
BAROKKEN GENBESØGT 11.04.2024

Anne Romme, lektor på Institut for Bygningskunst og Kultur, medvirker i udstillingen ”Forkrøpninger og Grænseløse Rum – Barokken Genbesøgt” i Officinet.

FAGFÆLLEBEDØMTE ARTIKLER
FAGFÆLLEBEDØMTE ARTIKLER 11.04.2024

Center for Bæredygtig Bygningskultur var stærkt repræsenteret på konferencen Prague – Heritages: Past and Present – Built and Social. Nu er de fagfællebedømte artikler, der fulgte i kølvandet på konferencen, udgivet.

ÅBEN FORELÆSNING
ÅBEN FORELÆSNING 13.03.2024

Lektor Thomas Ryborg Jørgensen holder en åben forelæsning om sin bog ’Værelser til Tilværelser – fra, om og med Bygningskunstens Helhedsdannelser’.

FOTOUDSTILLING
FOTOUDSTILLING 09.03.2024

Fotoudstillingen "ARV. Vesterbro - porten til det moderne" er bl.a. tilrettelagt af lektor Martin Søberg og Kandidatprogrammet Kulturarv, Transformation og Restaurering.

UDSTILLING
UDSTILLING 28.02.2024

Fra torsdag d. 29. februar og to måneder frem udstiller Angels and Angles værket ”Softwar” af Signe Dige.

KONFERENCE: KLOGE HUSE
KONFERENCE: KLOGE HUSE 27.02.2024

Nicolai Bo Andersen og Victor Boye Julebæk fra Det Kongelige Akademi – Institut for Bygningskunst og Kultur taler ved konferencen: ”Kloge huse. Formidling af bæredygtighed på frilandsmuseer.”

ANNE ROMME I AKADEMIET
ANNE ROMME I AKADEMIET 23.02.2024

Lektor på Institut for Bygningskunst og Kultur, Anne Romme, er netop blevet valgt til Det Kongelige Akademi for de skønne kunster.

ÅBEN FORELÆSNING
ÅBEN FORELÆSNING 12.02.2024

Dag Petersson og Christoffer Harlang holder dobbeltforelæsning om Vikingeskibshallen.

Skal parcelhuset dø?
Skal parcelhuset dø? 23.01.2024

Videnskab.dk har dykket ned i det spændende projekt som Charlie
Steenberg, arkitekt og ph.d.-stipendiat ved Center for Bæredygtig Bygningskultur har lavet sammen med 64 arkitektstuderende fra kandidatprogrammet ‘Kulturarv, Transformation og Restaurering’.

Anmeldelse af monografi
Anmeldelse af monografi 17.01.2024

Martin Søbergs monografi ”Kay Fisker. Moderne arkitektur – levende tradition” er blevet flot anmeldt i Politiken af Karsten R.S. Ifversen.

Debatindlæg om vinduer
Debatindlæg om vinduer 16.01.2024

Thomas Kampmann, lektor på Institut for Bygningskunst og Kultur, har skrevet et debatindlæg om de tungtvejende argumenter for at bevare oprindelige vinduer frem for at udskifte til nye.

Open call: videoværker
Open call: videoværker 11.01.2024

Studerende fra Institut for Bygningskunst og Kultur står bag den nye videoplatform open_source.tv og søger nu i et open call værker med temaet ”breaking through”.

Anmeldelse
Anmeldelse 23.12.2023

Morten Birk Jørgensen har netop anmeldt Pihlmann Architects’ renovering af hus 14a ved Strandvejen i Hellerup.

Ny forskningsbevilling
Ny forskningsbevilling 22.12.2023

Augustinus Fonden har bevilliget 1,4 millioner til forskningsprojektet BO GODT! Projektet er en undersøgelse af, hvordan boligidealer bliver til.

Restaureringsseminar 2024
Restaureringsseminar 2024 20.12.2023

Institut for Bygningskunst og Kultur er i januar 2024 vært for det årlige restaureringsseminar.

Delisted - A Political Story
Delisted - A Political Story 15.12.2023

Få indblik i Dag Peterssons nye bog ”Delisted - A Political Story” ved forfattersalon på Det Kongelige Akademis bibliotek og i Byrumsmonitors artikel.

Forfattersalon
Forfattersalon 11.12.2023

Martin Søberg fortæller om sin nye bog ”Kay Fisker. Moderne arkitektur – levende tradition” på Det Kongelige Akademis bibliotek mandag den 18. december 2023, kl. 15.00-16.00.

Interview med Nicolai Bo
Interview med Nicolai Bo 30.11.2023

Optimistisk artikel med professor MSO Nicolai Bo Andersen i det nyeste nummer af Magasinet Byggeri.

CALL 7: BYGGESTOP?
CALL 7: BYGGESTOP? 15.11.2023

I syvende nummer af Magasin for Bygningskunst og Kultur stiller vi skarpt på følgende spørgsmål: Skal vi som arkitekter af hensyn til den grønne omstilling arbejde for et generelt stop for nyt byggeri i den udviklede verden?

CALL 7: STOP BUILDING?
CALL 7: STOP BUILDING? 15.11.2023

In the seventh issue, we raise the following complex question: Should we, as architects, work for a general halt to new construction in the developed world as a strategy to achieve the green transition?

Ny bog om arkitektur og politik
Ny bog om arkitektur og politik 13.11.2023

Den 24. november udgiver Dag Peterssonfra PACS på IBK en bog om de mange politiske kampe om Vikingeskibshallen i Roskilde.

MONOGRAFI OM KAY FISKER
MONOGRAFI OM KAY FISKER 13.11.2023

I den danske arkitekturhistorie er Kay Fisker (1893-1965) ikke til at komme uden om, og nu udgiver lektor Martin Søberg både en dansk monografi og medvirker i en podcast om den store arkitekt.

Udstilling: Planetary Boundaries
Udstilling: Planetary Boundaries 13.11.2023

Charlie Steenberg udstiller med sit Ph.d.-projekt PARCEL-HUS-KVARTER

BOG OG UDSTILLING: ISLANDS
BOG OG UDSTILLING: ISLANDS 13.11.2023

Anne Romme fra IBK har sammen med Jacob S. Bang fra IBD udgivet publikationen ”Ø / Islands” og udstiller nu på Arkitektforeningen.

Nyt essay af Arne Høi
Nyt essay af Arne Høi 10.11.2023

Arne Høi, institutleder på Institut for Bygningskunst og Kultur, har bidraget til Realdania By og Bygs jubilæumspublikation ”Realdania By og Bygs historiske ejendomme 2003-2023.”

Arne Høi i nyt ekspertudvalg
Arne Høi i nyt ekspertudvalg 10.11.2023

Kulturministeren har beskikket institutleder Arne Høi til at deltage i regeringens ekspertudvalg til udpegning af nationale kulturmiljøer.

Afgang 2023: De nye kandidater
Afgang 2023: De nye kandidater 09.11.2023

Institut for Bygningskunst og Kultur tog før sommerferien afsked med en lang række dygtige kandidater. De vil med deres store arbejde og spændende projekter uden tvivl fremover komme til at gøre en forskel som arkitekter.

International sommerskole
International sommerskole 09.11.2023

Sommerskolen Paraply School afholdte i år en faglig ambitiøs arkitektur-sommerskole med internationale gæstelærere.

Debatbog om Lynetteholmen
Debatbog om Lynetteholmen 03.11.2023

Jens Kvorning professor emeritus ved IBK bidrager til debatbog om Lynetteholmen.

Genudgivelse: Architects Draw
Genudgivelse: Architects Draw 03.11.2023

Anne Romme, lektor på Institut for Bygningskunst og Kultur, medvirker til genudgivelsen af Sue Ferguson Gussow’s bog ”Architects Draw”.

UDSTILLING PÅ DAC
UDSTILLING PÅ DAC 03.11.2023

"Metaforiske Huse" kan ses på udstillingen "Copenhagen in Common" på Dansk Arkitektur Center i København indtil den 25. februar 2024.

Udstilling på Københavns Rådhus
Udstilling på Københavns Rådhus 03.11.2023

På udstillingen ”Drawing on the Archives” kan du få indblik i, hvordan eksisterende bygninger kan transformeres og bruges på ny i et bæredygtigt og kulturhistorisk helhedsgreb.

Studerende har skabt galleri
Studerende har skabt galleri 03.11.2023

Angels og Angles er et nyt, uafhængigt udstillingssted på Refshaleøen, skabt af studerende fra Kunst og Arkitektur på IBK.

IBK under ét tag
IBK under ét tag 01.11.2023

For første gang er Institut for Bygningskunst og Kultur samlet under ét tag.

ARTIKEL OG OPLÆG
ARTIKEL OG OPLÆG 27.10.2023

Ph.d.-stipendiat på IBK Anne Pind skriver om feministiske viceværtindepraksisser omkring år 1900.

FORSKNING: BAROKKENS HAVEKUNST
FORSKNING: BAROKKENS HAVEKUNST 27.10.2023

Martin Søberg fra IBK har bidraget til forskningsantologien Lauritz de Thurah: Barokkens arkitektur og verdensbillede med en artikel om Lauritz de Thurah og barokkens havekunst.

SEMINAR OM DIVERSITET
SEMINAR OM DIVERSITET 27.10.2023

Det internationale seminar om diversitet i arkitekturhistorien ’Diversifying architecture histories’ er bl.a. arrangeret af Ph.d.-stipendiat på IBK Anne Pind. Her deltager internationale forskere og studerende fra PACS og Skovskolen (KU) til workshops og efterfølgende debat.

Sommerskolen ORBI Vrå
Sommerskolen ORBI Vrå 15.10.2023

Sommerskolen ORBI Vrå har i samarbejde med Dinesen i Jels afholdt både sommer- og efterårsskole.

CALL 6: KUNSTEN I ARKITEKTUREN
CALL 6: KUNSTEN I ARKITEKTUREN 04.04.2023

Magasinets sjette nummer sætter fokus på Kunsten i arkitekturen, både som det kunstneriske værk i en bygning og som den kunstneriske dimension i bygningsværket selv.

NYT PROJEKT: CITY MEMORIES
NYT PROJEKT: CITY MEMORIES 21.03.2023

På Institut for Bygningskunst og Kultur glæder vi os til et nyt projekt i samarbejde med stadsarkiverne i Stockholm, København og Budapest. Projektet har til formål at styrke kendskabet til og øge brugen af arkivtegninger fra Københavns Stadsarkiv som væsentlig del af vidensgrundlaget for en fremtidig bæredygtig bygningskultur., Projektet involverer studerende fra kandidatprogrammet Kulturarv, Transformation og Restaurering samt forskere fra Center for Bæredygtig Bygningskultur.

Læs mere

UDSTILLING: METAFORISKE HUSE
UDSTILLING: METAFORISKE HUSE 19.03.2023

Lige nu kan du se udstillingen Metaforiske Huse i Det Kongelige Akademis foyer/reception. Udstillingen er udarbejdet af Ida Flarup, Maria Mengel, Anne Romme, Tine Bernstoff Aagaard, Anne Pind, Camilla Hornemann og Mathilde Zeuthen Lesenecal, der alle er undervisere på bachelorprogrammet Finder Sted.

Læs mere om udstillingen

PRÆSENTATION: HAR PARCELHUSKVARTERET EN FREMTID?
PRÆSENTATION: HAR PARCELHUSKVARTERET EN FREMTID? 15.03.2023

Hvordan kan parcelhuskvartererne fra 1960-75 være med til at afhjælpe klimaforandringerne og danne ramme om nye boformer og ’Det gode liv’ – uden at kompromittere bygningsarv og identitet? Se videon, hvor Charlie Steenberg, der er ph.d.-studerende på Institut for Bygningskunst og Kultur, fortæller om 64 kandidatstuderendes undersøgelse af ARCHIBO II i Ishøj til Arkitektforeningens MAA-frokost.

Se video

NY BOG: VÆRELSER TIL TILVÆRELSER
NY BOG: VÆRELSER TIL TILVÆRELSER 13.02.2023

Lektor Thomas Ryborg Jørgensen har udgivet bogen: Værelser til tilværelser - fra, om og med Bygningskunstens Helhedsdannelser. Bogen henvender sig til alle, der er interesseret i en mere overordnet helhedsbetragtning af bygningsværker, og deres komplekse forhold til omgivelser, tiden og samfundet med udgangspunkt i rumbegrebet værelse og dets tætte og udvekslende relation til eksistensbegrebet tilværelse.

Bogen kan købes hos Arkitektforeningen

STUDERENDE UDSTILLER PÅ CHARLOTTENBORG
STUDERENDE UDSTILLER PÅ CHARLOTTENBORG 02.02.2023

I perioden 2. februar 2023 til 5. marts 2023 kan du på Charlottenborgs forårsudstilling se to værker af de studerende på Institut for Bygningskunst og Kultur. Det ene værk 'Det Utætte Hus' er udført af studerende fra kandidatprogrammet for Kunst og Arkitektur. Det andet værk 'Dryp fra en melodi', der er en video på 12. min., er udført af Laurits Honoré Rønne, der studerer på Political Architecture: Critical Sustainability.
Læs mere om udstillingen

RESTAURERINGSSEMINAR AFHOLDT MED SUCCES 27.01.2023

D. 26. januar blev det årlige restaureringsseminar afholdt på Det Kongelige Akademi. Seminaret er arrangeret i samarbejde mellem de to arkitektskoler og Slots- og Kulturstyrelsen. Her mødtes 550 professionelle deltagere og drøftede de særlige forhold, der knytter sig til bevaring, brug og udvikling af den byggede kulturarv. I år med et særligt fokus på de fredede bygninger og de processer, der knytter sig arbejdet med de fredede bygninger fra analyse, undersøgelse til formgivning. Som institut er vi glade for at være en del af dette vigtige arrangement, hvor fagfæller kan mødes for at diskutere og blive klogere og udvikle fælles begrebsapparater på tværs af faggrænser.

Se program/invitation

KONKURRENCE OM RÅDHUSTÅRN AFGJORT
KONKURRENCE OM RÅDHUSTÅRN AFGJORT 17.01.2023

Tillykke til studerende Anne Marie Stahl fra Kunst og Arkitektur og Nikolaj Exner Carstens fra Produkt+, der vandt konkurrencen om alternativ til Københavns Rådhustårn. Rådhustårnet skal i 2023 renoveres og i den forbindelse bliver tårnet pakket ind i stillads og et dække med de studerendes bud på et alternativ til Rådhustårnet, der er inspireret af tre ting: hverdagen, naturen og historien. Prisen blev overrakt af teknik- og miljøborgmester Line Barfod på Københavns Rådhus i forbindelse med åbningen af København som Arkitekturhovedstad 2023.

Se Anne Marie og Nikolaj fortælle om deres projekt

RE-NEIGHBOURING: BESØG FRA UKRAINE 17.01.2023

Projektet Re-Neighbouring, som gennemføres i samarbejde mellem Henning Larsen Architects og kandidatprogrammet Political Architecture: Critical Sustainability (PA:CS) har fået en ny spændende og aktuel udvikling i kraft af et samarbejde med studerende og undervisere fra arkitektskolen i Kiev. Samarbejdet er i gang og fra d. 21. januar – 27. januar kommer 8 studerende fra Ukraine og deres undervisere til København. De studerende vil deltage i en workshop på Taastrupgaard sammen med studerende på PA:CS og beboere i området.

UDSTILLING: EN ARREST
UDSTILLING: EN ARREST 16.01.2023

Kom til fernisering d. 24. januar kl. 17.00-19.30 på udstillingen En arrestpå Galopperiet i Christinia. Udstillingen, der er lavet af studerende på Kunst og Arkitektur, tager udgangspunkt i de danske fængsler og arresthuse, og deres mangeårige problemer med pladsmangel og dårlige arbejdsforhold. De studerende har arbejdet med forskellige forslag til at bygge og placere arresthuse rundt om i byen, som alternativ til at bygge et nyt stort arresthus. Udstillingen er åben hver dag fra d. 25.- 29. januar kl. 14-18.

UDSTILLING: EN NY FREMTID – ET PARCELHUSKVARTER I ISHØJ 16.01.2023

Kan et klassisk parcelhus fra 1970 omdannes til to ældreboliger? Eller kan parcelgrunde lægges sammen til fælleshaver, der sikrer beboerne grøntsager, socialt fællesskab og klimasikrer husene? Se udstillingen En ny fremtid - et parcelhuskvarter i Ishøj fra d. 20.-30. januar 2023 i Ishøj Bycenter, hvor studerende fra Kulturarv, Transformation og Restaurering udstiller deres forslag til, hvordan fremtidens parcelhuskvarterer kan se ud. Under titlen PARCEL – HUS – KVARTER har de studerende undersøgt parcelhuskvarteret Bredekærs Vænge, som blev opført i 1970 som parcelhusudstillingen ARCHIBO II. Udgangspunktet for projekterne var at lade kvarteret, parcellerne og husene gennemgå en form for transformation, som muliggør en bedre udnyttelse af de byggede kvadratmeter, men uden at bruge nye byggematerialer. Der er udstillingsåbning d. 20. januar kl. 13 med Ishøjs borgmester Merete Amdisen.

Læs mere 

PHD-FORSVAR: STOF OG VIRKNING 15.01.2023

Victor Julebæk forsvarer sin phd-afhandling Stof og Virkning d. 19. januar kl. 13-16 i Mandrupsalen. Afhandlingen undersøger de mulige betydninger af stoflige virkninger i fremstillingen og erfaringen af arkitektur. Det, der ligger til grund for undersøgelsen, er en undren og en grebethed af materialer i arkitekturen, forstået ikke så meget som byggetekniske entiteter, men som egenskabsbærende kvaliteter, der har en bestemt retning eller virkning i vores interagerende omgang med verden. Forelæsningen er åben for alle.

Læs mere

MASTER I BYGNINGSKULTUR: IMFORMATIONSMØDE 15.01.2023

Nu har du chancen for at skrive dig op til Master i Bygningskultur - Bæredygtighed, Strategi og Transformation i efteråret. Master i Bygningskultur er en efteruddannelse, der retter sig mod arkitekter, ingeniører og bygningskonstruktører, der ønsker at opbygge kompetencer og ajourføre deres viden om strategisk byplanlægning i de former, der modsvarer aktuelle og fremtidige udfordringer. Den 18. januar 2023 kl. 15-17 holder vi et online informationsmøde, hvor de faglige kræfter bag uddannelsen vil fortælle om uddannelsens formål, indhold og struktur. Du vil kunne høre nærmere om det forventede udbytte af uddannelsen, hvilke kompetencer du kan forventes at udvikle undervejs, og det netværk du vil blive en del af. Endelig kan du få svar på en række praktiske spørgsmål.

Læs mere og tilmeld dig

CALL 5: AT BYGGE SAMMEN
CALL 5: AT BYGGE SAMMEN 18.11.2022

Femte nummer af magasinet handler om byggefællesskaberne som alternativ model for byudvikling. Hvilken arkitektur kan vi opnå hvis vi fjerner ejendomsudviklerne som mellemregning?

HANDS ON: KONFERENCE OM BÆREDYGTIG BYGNINGSKULTUR
HANDS ON: KONFERENCE OM BÆREDYGTIG BYGNINGSKULTUR 13.10.2022

Sæt X i kalenderen fredag d. 18. november 2022 kl. 13:00 – 16:30, hvor Institut for Bygningskunst og Kultur holder konferencen HANDS ON - manifester for en bæredygtig bygningskultur.

Forskere fra Center for Bæredygtig Bygningskultur på Det Kongelige Akademi lægger op til diskussion af bygningsarv og værdisætning / materialer og tektonik / ressourcer og bæredygtighed.

Tilmeld dig her

UDSTILLING: WORKS+WORDS
UDSTILLING: WORKS+WORDS 13.10.2022

Fra d. 5. november 2022 til 8. januar 2023 kan du se udstillingen WORKS+WORDS 2022 i Bibliotekssalen i Rundetårn. Udstillingen præsenterer aktuelle arkitekturværker fra hele verden, der viser, hvordan kunstnerisk praksis i arkitekturen er nødvendigt for at producere relevante svar på aktuelle udfordringer.

NY PH.D. I TYPEHUSE 10.10.2022

Velkommen til arkitekt Camilla Muldorff Frellsen, der er ansat som phd-studerende på IBK pr. 1. oktober. Camilla vil bl.a. arbejde med at undersøge kvaliteter og særlige karaktertræk i typehuse og typehusserier (varianter) fra perioden 1960-1974. Formålet er at anskueliggøre, hvordan det er muligt at renovere husene og styrke iboende arkitektoniske potentialer med respekt for den arkitektoniske grundidé og husets særkende. Projektet skal ligeledes afdække de rammevilkår, der har ligget til grund for typehuse i perioden, for derigennem at pege på fremtidige rammevilkår, som tilgodeser bæredygtigheds- og LCA-perspektivet med det formål at skabe incitament for at bevare de eksisterende typehuse.

Camilla har tidligere været museumsinspektør på Kroppedal Museum, der dækker 14 forstadskommuner omkring København og har lavet kulturarvsprojekter sammen med kommunerne om velfærdssamfundets bygningskultur.

NY PH.D. OM TILGÆNGELIGHED TIL KULTURARVEN 10.10.2022

Ibk har påbegyndt et treårigt ph.d.-projekt skal udvikle en helt ny metode til, hvordan man med kreative arkitektoniske helhedsløsninger kan skabe ligeværdig adgang til kulturarvens mange kvaliteter og oplevelser, samtidig med at bygningernes værdier bevares.

Arkitekt MAA Eva Sievert Rasmussen, der kommer fra en stilling som arkitekt og specialkonsulent i Slots- og Kulturstyrelsen, er ansat til projektet, der gennemføres i et tæt partnerskab mellem Slots- og Kulturstyrelsen, BEVICA Fonden og Det Kongelige Akademi, Institut for Bygningskunst og Kultur. Foruden midler fra de ovenstående er projektet støttet af Realdania og Vanførefonden.

Projektet vil være tilknyttet Center for Bæredygtig Bygningskultur og vil også være tilknyttet de øvrige projekter, som Det Kongelige Akademi har i samarbejde med BEVICA.

Læs mere om projektet

PARCEL - HUS – KVARTER
PARCEL - HUS – KVARTER 06.10.2022

Parcelhuskvartererne udgør en stor del af den danske boligmasse og står for en stor del af CO2-udledningen, samtidig med at de optager et stort areal med få beboere pr. m2. Derfor arbejder studerende fra Kulturarv, Transformation og Renovering i efterårssemesteret med transformation af parcelhuskvarteret Bredekærs Vænge i Ishøj, der oprindeligt udgjorde boligudstillingen Archibo II fra 1970. Opgavens sigte er at pege på måder at tilføje flere boliger i det eksisterende kvarter og samtidig tilføje færrest mulige nye m2.

KTR STUDIETUR TIL BORNHOLM
KTR STUDIETUR TIL BORNHOLM 05.10.2022

1. og 3. semester fra KTR er netop kommet hjem fra studietur til Bornholm, hvor de bl.a. har studeret den lokale byggeskik og besøgt Hammershus Besøgscenter. Og med fokus på sokkel, vindue og tagfod er der også blevet set på både rundkirker, bornholmsk bindingsværk og Gudhjembanens stationsbygninger. Billedet er taget ved den smukt restaurerede Melstedgaard.

NY BOG OM KAY FISKER
NY BOG OM KAY FISKER 04.10.2022

Kay Fisker: Danish Functionalism and Block-based Housing er en ny bog redigeret af de irske arkitekter Andrew Clancy and Colm Moore fra Clancy Moore Architects og udgivet af Lund Humphries. Gennem tegninger og artikler undersøger bogen Kay Fiskers københavnske boligbyggerier. Lektor Martin Søberg fra IBK har bidraget med artiklen ‘Kay Fisker’s Classical Principles for Modern Housing’.

Læs mere om bogen

ARKITEKTURENS DAG
ARKITEKTURENS DAG 04.10.2022

På Arkitekturens Dag d. 3. oktober holdt Institut for Bygningskunst og Kultur i samarbejde med Arkitektforeningen åbent hus i den fredede vandflyverhangar, hvor to af instituttets programmer har til huse. Her tog Bachelorprogrammet Finder sted imod og fortalte om uddannelse, studiekultur og bygningen for de mange interesserede gæster.

Læs mere

HAUBARG PÅ FRILANDSMUSEET
HAUBARG PÅ FRILANDSMUSEET 21.09.2022

Kommer du forbi Frilandsmuseet, så kan du se KTR’s 1:1-projekt Haubarg, der er en nyfortolkning af Frilandsmuseets historiske gård fra Ejdersted. Den er en del af et forskningsprojekt, der undersøger, hvordan bygningskulturen, som bærer af viden om materialemæssige egenskaber og miljømæssige faktorer, kan aflejre sig som æstetisk erkendelse og give inspiration til fremtidige bæredygtige handlinger.

UDSTILLING: ADFÆRD / VELFÆRD
UDSTILLING: ADFÆRD / VELFÆRD 16.09.2022

Udstillingen Adfærd/Velfærd viser, hvordan arkitektur og design kan øge sundhed og skabe velfærd for alle mennesker – blandt andet ved at ændre vores adfærd. Forskningsprojektet Spaces of Danish Welfare deltager i udstillingen, herunder to forskere fra Institut for Bygningskunst og Kultur. Lektor Niels Grønbæk viser sin undersøgelse af krematoriet som velfærdsarkitektur, og lektor Martin Søberg viser sin undersøgelse af børn, fotografi og velfærdsarkitektur. Udstillingen kan ses på Det Kongelige Akademi fra 15. september 2022 – 23. marts 2023.

Læs mere om udstillingen

Læs mere om forskningsprojektet

UDSTILLING I NEW YORK
UDSTILLING I NEW YORK 02.09.2022

Forskere og undervisere ved Institut for Bygningskunst og Kultur på Det Kongelige Akademi udstiller den 6-25. september projekter på The Cooper Union i New York.

Udstillingen “At the Intersection of Ideas and Material Conditions” præsenterer projekter placeret i krydsfeltet mellem idéer og materielle forhold fra forskellige tidsperioder og bygningskulturer. Arkitekturhistorie er netop relevant for at forstå nutidig arkitektonisk praksis. Hvis man ser på arkitektur som en kunstform, kan den ikke blot være en løsning på et givent problem, men skal undersøge grundlæggende spørgsmål inden for disciplinen, på tværs af tid og rum. Projekterne rejser metodiske og pædagogiske spørgsmål og undersøger betingelser for kreative samarbejder og fællesskaber.

Udstillingen er en del af et løbende samarbejde mellem The Irwin S. Chanin School of Architecture i New York og Institut for Bygningskunst og Kultur på Det Kongelige Akademi.

Læs mere

FORNEM PRIS TIL KJELD VINDUM
FORNEM PRIS TIL KJELD VINDUM 01.09.2022

Uddannelses- og Forskningsministeriet har netop offentliggjort vinderne af dette års undervisningspriser, som skal skabe mere anerkendelse om underviserrollen på de videregående uddannelser. I år går en af priserne til lektor Kjeld Vindum, der er ansat på IBK, og er en af arkitekterne bag den tværgående undervisning på arkitektuddannelsen.

Dekan Jakob Brandtberg siger om prisen:

"Det er utrolig velfortjent at Kjeld Vindum modtager undervisningsprisen. Han er en af de vigtigste kræfter bag den tværgående undervisning - han er meget ambitiøs på de studerendes vegne og udfordrer dem til stadighed ved at søge mod og rokke ved fagets grænser. Undervisningen gror aldrig fast under Kjelds ledelse. Han udvikler hele tiden indhold og formater, så undervisningen altid er aktuel og har kant, ligesom han konsekvent inddrager den nyeste forskningsbaserede viden ved at inddrage forskere og praksis fra ind- og udland."

Læs mere om prisuddelingen

NY BOG: ARCHITECTURES OF DISMANTLING AND RESTRUCTURING
NY BOG: ARCHITECTURES OF DISMANTLING AND RESTRUCTURING 15.08.2022

Hvordan kan arkitektur understøtte borgernes velfærd? Det undersøger bogen Architectures of Dismantling and Restructuring. Spaces of Danish Welfare, 1970–Present, der er udgivet for nyligt. Bogen er baseret på det tværfaglige forskningsprojekt Spaces of Danish Welfare, der i perioden 2017-2022 har udforsket de rumlige aspekter af danske velfærdssystemer.

FORSKNING: SPACES OF WELFARE
FORSKNING: SPACES OF WELFARE 15.08.2022

Hvordan opfatter man velfærd rundt omkring i verden? Og hvordan skaber man rum til velfærd i forskellige lokale situationer? Det undersøger særnummeret Spaces of Welfare (vol. 10, no. 1) af det internationale forskningstidsskrift Architecture and Culture, redigeret af lektor Martin Søberg fra IBK i samarbejde med Kirsten Marie Raahauge og Runa Johannessen fra Det Kongelige Akademi.

ARKITEKTFORENINGENS BACHELORLEGAT
ARKITEKTFORENINGENS BACHELORLEGAT 10.08.2022

Arkitektforeningens Bachelorlegat er i år tildelt Sofie Leervad-Bjørn og Anna Louise Damgaard Jensen for deres projekt Utopia på instituttets bachelorprogram Finder Sted.

Alle studerende på bachelorprogrammet har arbejdet med den Svenske by Kiruna. Med projektet Utopia ønsker de to bachelorer at sætte spørgsmålstegn ved byens udvikling og give et nyt bud på, hvordan man kan tilgå fremtidig arkitektur. I dette tilfælde arkitektur, der sætter nostalgi, tid og den individuelle, sanselige oplevelse på dagsordenen. Projektet roses for de mange undersøgelser med fokus på form, sanselighed og sammenhænge sammen med de smukke, håndtegnede planer og snit, der skaber en fortryllende verden og pirrer nysgerrigheden.

Se projektet

VOLALEGAT TIL AFGANGSPROJEKT
VOLALEGAT TIL AFGANGSPROJEKT 04.07.2022

Tillykke til den nyuddannede arkitekt Josephine Langebæk fra kandidatprogrammet Kulturarv, Transformation og Renovering, der modtog Volas legat for sit afgangsprojekt Bevaring af Københavns værkstedsområder.

Legatet motiveres således: ”Projektet udmærker sig ved at komme med et gennemarbejdet alternativ til den developerdrevne byudvikling i København. På baggrund af en omfattende analyse og værdisætning af et værkstedområde på Amager udvikles en fasedelt helhedsplan, hvor eksisterende industribygninger samles omkring nye byrum. Med udgangspunkt i en begavet forståelse for industribygningernes historie og pragmatiske eksistens, transformeres kvarterets største industrihal til en hybrid, der rummer sportshal og kollegium. Formgivning og rumforståelse udspændes på overbevisende manér fra byplan til detalje, og derved fremkaldes en vision for byens udvikling, hvor de historiske spor får lov at leve videre i en ny sammenhæng.”

Se projektet

VOLALEGAT TIL AFGANGSPROJEKT
VOLALEGAT TIL AFGANGSPROJEKT 04.07.2022

Tillykke til den nyuddannede arkitekt Askan Moltke Johansen fra kandidatprogrammet Kunst og Arkitektur, som modtog Volas legat for afgangsprojekt Skyens Varme.

I legatets motivering står: "Projektet synliggør internettets ulegemlige sky midt i byen for at gøre opmærksom på den rolle, skyen spiller i vores ressourceforbrug. Det problematiserer samtidig mere konservative kulturarvsstrategier, da den eksisterende bygning vedbliver med at fungere som kraftværk. Overskudsvarmen fra serverne bruges til fjernvarme. Projektet kombinerer med andre ord museum, teknologoformidling og kraftværk."

Se projektet

BEVICALEGAT TIL AFGANGSPROJEKT
BEVICALEGAT TIL AFGANGSPROJEKT 04.07.2022

Tillykke til den nyuddannede arkitekt Zhenghao Guo fra kandidatprogrammet Political Architecture / Critical Sustainability, der modtog BEVICA-Fondens legat med følgende motivation:

"Zhenghao Guo looks at Rooftop Communities – traditional a first stop for many migrants coming to Hong Kong. Zhenghao gives these communities a new role as catalyst for strengthening civil society, currently under pressure from new anti-democratic Hong Kong Laws. Thus, with its 'Refuge for all', the project suggest that these migrant communities could come to play a more general role for strengthening Hong Kong´s civil society currently under pressure”

Se projektet

UDSTILLING I BRØNSHØJ VANDTÅRN
UDSTILLING I BRØNSHØJ VANDTÅRN 12.05.2022

Tirsdag d. 17. maj åbner udstillingen Practices of Risk, Control and Productive Failure i Brønshøj Vandtårn. Udstillingen viser 17 arkitektoniske projekter, der udfordrer og udvider vores opfattelser af arkitekturen i dag. Det handler bl.a. om at turde løbe en risiko og have mod til at fejle.

Der er reception d. 17. maj ml. kl. 16-19, hvor alle er velkomne. Udstillingen har herefter åbent tirsdag-fredag ml. kl. 9-15 indtil 10. juni.

Udstillingen er arrangeret af Institut for Bygningskunst og Kultur i samarbejde med the Irwin S Chanin School of Architecture at the Cooper Union, New York. Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond og af Det Kongelige Akademi.

Læs mere / Peter Bertram & Anne Romme

NYT PROJEKT: RE-NEIGHBOURING
NYT PROJEKT: RE-NEIGHBOURING 11.05.2022

Hvordan puster vi nyt liv i det gode naboskab i byen? Og kan vi give eksisterende nabolag en stærkere social sammenhængkraft? Det undersøges i projektet Re-neighbouring, der er et samarbejde mellem studerende fra IBK, studerende fra MIT og Henning Larsen.

CALL 04: FAGLIG ORGANISERING
CALL 04: FAGLIG ORGANISERING 05.04.2022

Det fjerde nummer søger bidrag med fokus på arkitekters organisering. Af rammerne for deres arbejdsliv og for at fremme særlige dagsordener. Frist for forslag er 1. maj.

CENTER FOR BÆREDYGTIG BYGNINGSKULTUR
CENTER FOR BÆREDYGTIG BYGNINGSKULTUR 18.03.2022

Det Kongelige Akademi har fået et nyt center: Center for Bæredygtig Bygningskultur. Målsætningen er at koble kravet om reduktion af drivhusgasser og ressourcer med bevarelse og styrkelse af bygningsarvens kulturelle og æstetiske værdier – til glæde for nutidige og fremtidige generationer.

ECOLOGIES OF ARCHITECTURE
ECOLOGIES OF ARCHITECTURE 17.03.2022

Wednesday the 16th March the institute held the first event in a series of four focused on the theme Ecologies of Architecture. The aim with the events is to discuss the ubiquitous notion of ecology and the way is influences education and building culture. The relation between ecology and architecture is not just another thematic on the list of lectures but a fundamental issue that influences our understanding of architecture today on several levels.

The first two lectures introduced the concept of ecology and related it to architecture. Lector Ulrik Schmidt from RUC talked about Space and general ecology and professor MSO Nicolai Bo Andersen from IBK talked about Ecopoiesis - architectural ecologies in a phenomenological perspective. This led to an interesting debate on how we should understand the issue at hand and act accordingly.

The next event will be held on Wednesday the 20th April.

Peter Bertram

NY BOG: DEN FJERDE TYPOLOGI
NY BOG: DEN FJERDE TYPOLOGI 17.03.2022

Bogen, der er skrevet af Peter Bertram, beskriver typologiens rolle i arkitekturen i dag. En arkitekturtypologi beskæftiger sig med arkitektfagets identitet, viden og genstandsfelt og etablerer et praktisk og refleksivt felt mellem arkitekturuddannelse, forskning, professionel praksis og byggeriets forskellige aktører.

Der har været tre store typologier i arkitekturhistorien: oplysningstidens idealtyper, modernismens prototyper og nyrationalismens historiske typer. Bogen etablerer udgangspunktet for en fjerde typologi og beskriver nogle af dens potentialer for arkitekturen.

Peter Bertram

RESTAURERING ER MEST KLIMAVENLIGT
RESTAURERING ER MEST KLIMAVENLIGT 17.03.2022

Forskningsprojekt med livscyklusvurderinger på bindingsværkshuset Lærlingenes hus viser, at det er meget mere klimavenligt at restaurere gamle bygninger end at renovere og især at rive ned og bygge nyt. Da det restaurerede hus har et større varmetab, end både det renoverede og de nye huse, og alligevel er det mest klimavenlige, er det vigtigt at medtage livscyklusanalyse og levetider i de kommende bygningsreglementer, mener lektor Thomas Kampmann.

NY BOG: HUSE I FARVER
NY BOG: HUSE I FARVER 17.03.2022

Engang var husene på Mors rødkalkede og på Østbornholm var de gule. Hver dansk egn havde sine farver. I dag skeler de færreste til vores kulturhistorie, når de skal male nye eller renovere gamle huse. Men der er mange fordele ved at kende til de klassiske pigmenter og den historiske brug af dem i både land og by, mener lektor Søren Vadstrup, der har udgivet bogen Huse i farver.

Med denne bog i hånden kan du vurdere farven på et hus ud fra dets alder, arkitektur, materialer og ikke mindst geografiske placering. Du bliver også i stand til at arbejde med de klassiske pigmenter i praksis og at genetablere den immaterielle kulturhistorie.

Køb bogen / Søren Vadstrup

NYT PHD-PROJEKT OM TYPEHUSE
NYT PHD-PROJEKT OM TYPEHUSE 16.03.2022

IBK har opslået et ph.d.-projekt, der skal undersøge typehuse som bygningsform i det 20. århundrede og frem til i dag. Hensigten er at tilvejebringe ny viden og bidrage til forståelsen af typehuset og dets potentiale i den grønne omstilling. Ansættelsesprocessen er i gang.

Arne Høi

NY BOG AF CARSTEN THAU
NY BOG AF CARSTEN THAU 15.03.2022

Bogen Carsten Thau - Om transparens og andre essays består af 18 af hans vigtigste tekster om bl.a. arkitektur, film og billedkunst. Carsten Thau var professor i Arkitekturens ide og historie på Institut for Bygningskunst og Kultur. Teksterne er udvalgt af en redaktionsgruppe efter hans død i 2021.

MASTER I BYGNINGSKULTUR
MASTER I BYGNINGSKULTUR 14.03.2022

Master i Bygningskultur – Bæredygtighed, Strategi og Transformation er kommet godt fra start. Et fuldt hold bestående af 24 arkitekter, konstruktører og ingeniører vidner om stor interesse og et stort behov for den nye efteruddannelse med fokus på bæredygtig bygningskultur.

STUDIEPROJEKT PÅ DÆMPEGÅRD
STUDIEPROJEKT PÅ DÆMPEGÅRD 11.03.2022

Studerende fra kandidatprogrammet Kulturarv, Transformation og Restaurering på IBK havde i efteråret skiftet undervisningslokalet ud med de gamle bygninger på Dæmpegård - en nedrivningstruet skovridergård fra 1788 med en høj kulturhistorisk værdi, der ligger midt i Tokkekøb Hegn omkranset af skov, slette, vandfyldte lergrave og fortidsminder.

De studerende foretog dybdegående undersøgelser og opmåling af gårdens fem bygninger, hvilket gav en unik viden om den gamle skovridergård og dens historie. Undersøgelserne mundede ud i løsningsforslag til bevaringen af gården. Skitseprojekterne blev vist på en udstilling, der blev holdt på Dæmpegård d. 11. december.

Charlie Steenberg

CALL: ARKITEKTURENS ØKOLOGIER
CALL: ARKITEKTURENS ØKOLOGIER 14.11.2021

I tredje nummer af Magasin for Bygningskunst og Kultur rettes opmærksomheden imod arkitekturens økologier som en ramme for at diskutere arkitekturens rolle i en påtrængende klimakrise.

BYGNINGSKULTUR OG DEMOKRATI
BYGNINGSKULTUR OG DEMOKRATI 13.10.2021

Racha regionen i Georgien er rig på træ og oprindelig naturskov, men den traditionelle træbyggeskik er truet. Derfor indleder vi et projekt, der søger en selvbærende og helhedsorienteret forståelse af regionens kulturelle og materielle ressourcer. Projektet er støttet af Udenrigsministeriets demokratifond, og det har fokus på respekt og samarbejde og demokratisk ansvar. Projektet udspringer af instituttets sommerskoler, der afholdes i samarbejde med Dinesen Gulve i Jels og bl.a. bygger på udveksling og projektarbejder på tværs af kulturer. Projektets mål er at udvikle Rachas traditionelle træbyggeskik mod en selvbærende og bæredygtig bygningskultur, der omfatter kulturarv og produktion af træ og bygningsdele, turisme og bæredygtigt skovbrug inden for rammerne af gensidig respekt, samarbejde og demokratisk ansvar. Projektet er et samarbejde mellem Det Kongelige Akademi, Institut for Bygningskunst og Kultur, VAADS - Visual Arts, Architecture & Design School (Tiblisi), Oni Municipality, Oni Carpentry School, Fair Trees Foundation og Dinesen Gulve.

Peter Møller Rasmussen

BWERK – ARKITEKTURGALLERI
BWERK – ARKITEKTURGALLERI 13.10.2021

Studerende på instituttet driver arkitekturgalleriet BWERK, der igennem de seneste år har præsenteret en række kuraterede udstillinger med arbejder fra studerende. Der er nu et Open Call til ny udstilling 15. november 2021.

Læs mere / Kontakt

ROBUST BYGNINGSKULTUR
ROBUST BYGNINGSKULTUR 13.10.2021

Hvordan transformerer vi vores bygningskulturarv med respekt for fortid og fremtid? Det vil et nyt forskningsprojekt, der er startet på baggrund af en generøs bevilling fra Realdania, undersøge. Bevillingen på 5 mio. kr. giver mulighed for at etablere bl.a. en ph.d. og to adjunkturer, der vil indgå i samarbejde med fagområdets seniorforskere. Projektet Robust Bygningskultur indgår i et større forskningssamarbejde med bl.a. Instituttets ph.d.-projekt om universelt design og kulturarv og forskningsprojektet Dér, hvor vi bor, nu, engang og i fremtiden.

Læs mere / Nicolai Bo Andersen

NY MASTER
NY MASTER 13.10.2021

24 topprofessionelle deltagere, der spænder fra spænder fra partnere og medarbejdere på tegnestuer, arkitekter i kommunale forvaltninger og offentlige styrelser, leverandører og en række faggrupper inden for byggebranchen, er netop begyndt på den nye 2-årige uddannelse Master i Bygningskultur – Bæredygtighed, Strategi og transformation.Den nye Masteruddannelse gennemføres i samarbejde med Institut for Bygningskunst og Teknologi og er en del af Det Kongelige Akademis Efter- og Videreuddannelse.

Læs mere / Nicolai Bo Andersen

LANDHUSET OG CIRKULÆR ØKONOMI
LANDHUSET OG CIRKULÆR ØKONOMI 13.10.2021

I den nye bog Landhuset tager Søren Vadstrup afsæt i sin forskning på Institut for Bygningskunst og Kultur. Bogen giver en grundig beskrivelse af landhuset med gode råd om vedligeholdelse og viser, hvordan traditionel byggeskik kan lære os om grøn omstilling, cirkulær økonomi og den måde, vi vil bygge på i fremtiden. Bogen er udgivet på forlaget Lindhardt og Ringhoff.

Læs mere / Søren Vadstrup

KONFERENCE OM ARKITEKTURKRITIK
KONFERENCE OM ARKITEKTURKRITIK 13.10.2021

Den internationale konference On the Duty and Power of Architectural Criticism arrangeres af arkitekturprofessor Wilfried Wang på University of Texas. I den kommende weekend bidrager adjunkt på IBK Morten Birk med paperet Verdicts on the Viking Ship Hall og der er fri entré via zoom for alle interesserede.

Læs mere / Morten Birk

INTERNATIONALT VÆRK OM KAY FISKER
INTERNATIONALT VÆRK OM KAY FISKER 13.10.2021

Forlaget Bloomsbury har netop udgivet Martin Søbergs Kay Fisker, works and Ideas in Danish mordern Architecture. Bogen er baseret på Martin Søbergs forskning, der bl.a. er en det af af et tværgående forskningsprojekt ”Spaces of Danish Velfare”. Monografien blev præsenteret ved en offentlig forelæsning d. 22. september hvor resultaterne blev delt med interesse- og bygherreorganisationer, tegnestuer, myndigheder og interesseorganisationer og fag- og lægfolk.

Læs mere / Martin Søberg

NORDISKE MASTERCLASSES
NORDISKE MASTERCLASSES 13.10.2021

Markante nordiske arkitekter holder oplæg om ny nordisk arkitektur, og professor Christoffer Harlang faciliterer. Mød Petra Gipp, Mette Tony, Bolle Tham og Martin Videgård, Kim Lenschow Andersen & Søren Thirup Pihlmann. De fire masterclasses er arrangeret i samarbejde med Realdania og BARK. De er gratis og åbne for alle.

Læs mere / Christoffer Harlang

JÄVLA KRITIKER! I MALMØ
JÄVLA KRITIKER! I MALMØ 13.10.2021

Udstillingen Jävla kritiker! som spørger nysgerrigt til arkitekturkritikkens former, mål og fremtid er nu nået til Malmö. Kuratorer og arrangører er bl.a. Morten Birk, adjunkt ved Institut for Bygningskunst og Kultur og Andrea Ougaard, der er arkitektstuderende på Instituttet. Bidragsydere fra instituttet er bl.a. Martin Søberg og Jonathan Hauser. Du kan se udstillingen på Form/Design Center frem til 7. november 2021.

Læs mere / Morten Birk

METAFORISK HUS
METAFORISK HUS 13.10.2021

En kollektiv praksis mellem Ida Flarup, Maria Mengel, Anne Romme, Tine Aagaard, Mathilde Lesenecal og Anne Pind. I rammerne af arkitekturfestivallen Women in Architecture præsenterede vi samskabelsesprojektet Metaforisk Hus på symposiet Dream – Play – Challenge: The Future of Residential Living, der blev afholdt på de Nordiske Ambassader i Berlin i juni 2021. Præsentationen var en hybrid mellem talk, tekstoplæsning, udstilling og involvering og blev afrundet af en invitation til alle i salen om at komme nærmere. Det gjorde de, og i et magisk øjeblik skiftede vores medbragte træmodeller hænder, blev holdt om, udfordret, adskilt, sammensat og båret som børn og hatte. How do we live together?, spurgte symposiet. Måske sådan. Modigt, frimodigt og omsorgsfuldt, mellem hinandens hænder. Projektet er støttet af Dreyers Fond.

Anne Pind

SOMMERSKOLE 2021
SOMMERSKOLE 2021 13.10.2021

I sommer afholdtes for tredje gang Dinesen + Det Kongelige Akademi Sommerskole i Vrå, Sønderjylland. Sommerskolen var optaget af relationen mellem det bymæssige og det landlige – ikke som konflikt mellem uforenelige verdenssyn eller som en nostalgisk sondring, men som aktuel og meningsbærende forskel. Årets sommerskole etablerede faciliteter til et nyt residency. Residency-programmet henvender sig til forskellige faggrupper, som samles i og omkring Dinesens faciliteter. Den landlige lokalitets bygninger, biologi og landskab bliver fælles grund for disse udvekslinger. Arbejdet med etablering af residency’et fortsætter i den kommende tid i samarbejde mellem IBK og Dinesen.

Peter Møller Rasmussen

GRØN LÆRING FRA HISTORIEN
GRØN LÆRING FRA HISTORIEN 13.10.2021

Sammen med RUC og Frilandsmuseet undersøger vi historiske huse for at blive klogere på, hvordan man kan bo mere bæredygtigt i fremtiden. Projektet Dér, hvor vi bor, nu, engang og i fremtiden er støttet af VELUX FONDEN, og det vil udmønte sig i fysiske værker, der udstilles på Frilandsmuseet, der bygges i samarbejde mellem forskere og studerende fra kandidatprogrammet Kulturarv, Transformation og Restaurering.

Læs mere / Nicolai Bo Andersen

CALL: THE ART OF ANALYSIS
CALL: THE ART OF ANALYSIS 04.05.2021

Magasin for Bygningskunst og Kultur indkalder hermed forslag til bidrag til magasinets anden udgave med titlen The Art of Analysis. Læs det fulde call ved at trykke på pilen herunder. Der er deadline for abstracts 1. juni.

VELKOMMEN
VELKOMMEN 10.03.2021

Magasin for Bygningskunst og Kultur er i luften! Gå på opdagelse i første nummer og se dig omkring her i KORT NYT. Vi håber I vil tage godt imod os.

Læs mere / Arne Høi

INTERNATIONALE FORELÆSNINGER
INTERNATIONALE FORELÆSNINGER 09.03.2021

Det Kongelige Akademi åbner igen dørene for forelæsninger med internationale arkitekter. Temaet ’The Art of Analysis’ er en fortsættelse af sidste års forelæsningsrække om arkitekturanalysens samspil med det arkitektoniske værk og dets sted. Rækken er arrangeret af Institut for Bygningskunst og Kultur, er åben og finder sted online.

Læs mere / Ida Flarup Barnett

KONFERENCE: SPACES OF WELFARE 08.03.2021

Den 6. og 7. maj 2021 afholdes den internationale konference Spaces of Welfare. Formålet med konferencen er at drøfte, hvordan rumlige forandringer som følge af omfattende ændringer i velfærdssamfundets indretning siden 1970’erne har ført til forskydninger i borgerens velfærdsopfattelse. Projektet er støttet af Danmarks Frie Forskningsfond.

Læs mere
/ Niels Grønbæk

NY MASTERUDDANNELSE 07.03.2021

For at imødekomme et stigende behov for viden om omdannelsen af den eksisterende bygningsmasse åbner Det Kongelige Akademi en ny masteruddannelse, med fokus på bæredygtighed, bygningskultur og bygningskunst. Den henvender sig til byggebranchen, og målet er, at deltagerne udvikler redskaber og kompetencer til at kunne agere som rådgiver og specialist på området. Den nye uddannelse gennemføres i samarbejde mellem IBK og Institut for Bygningskunst og Teknologi. Der er netop åbnet for tilmelding.

Læs mere
/ Nicolai Bo Andersen

BLOX BYGGESKOLE
BLOX BYGGESKOLE 06.03.2021

I samarbejde med EUC Hjørring har IBK gennemført et kursusforløb for arkitekter, håndværkere, ingeniører og konstruktører. Kurset har fokus på arkitektur, bæredygtighed og byggeteknik og der undervises i analyse, værdisætning, projektforslag og bygningsudsnit i 1:1. Kurset blev afholdt gennem 2020, men vi fortsætter samarbejdet, og arbejder på at udbyde forløbet igen. Projektet er en del af BLOX Byggeskole, støttet af Realdania og GI.

Læs mere
/ Arne Høi

BYGNINGSBEVARING I TEORI OG PRAKSIS
BYGNINGSBEVARING I TEORI OG PRAKSIS 05.03.2021

Center for Bygningsbevaring i Raadvad, Slots- og Kulturstyrelsen samt Institut for Bygningskunst og Kultur inviterer byggebranchen til en kursusrække, der sætter fokus på bygningsbevaring og på traditionelle byggematerialer set i bæredygtigt helhedsperspektiv.

Læs mere / Søren Vadstrup

CALL: WORDS + WORKS 2022
CALL: WORDS + WORKS 2022 05.03.2021

Works+Words 2022 udsender i marts et call om internationale eksempler på kunstnerisk udviklingsvirksomhed (KUV). KUV er en integreret del af en arkitektonisk praksis, hvor fremstillingen af værker belyses af tekstlige refleksioner. De to tidligere biennaler fandt sted i udstillingshallen på Det Kongelige Akademi og præsenterede værker fra Skandinavien og Europa. Works+Words 2022 viser værker fra hele verden og afholdes i Rundetårn.

Læs mere
/ Peter Bertram /
Thomas Knud Gunnersen Harboe

NY KLYNGE: MEANING AND MEASURE 04.03.2021

Det Kongelige Akademi har netop godkendt forskningsklynge, Meaning and Measure in Architecture, som er forankret på IBK. Titlen antyder en modsætning mellem mentale/affektive og fysiske/materielle kapaciteter i arkitekturen. Klyngen studerer og arbejder på at nedbryde denne efterhånden udbredte modsætning. Arkitekturens relationer mellem målbare egenskaber og kapaciteter for betydning er komplekse, gensidige og fundamentale for faget.

Læs mere / Morten Birk Jørgensen

NY KLYNGE OM STRATEGI OG POLITIK 03.03.2021

Architecture, Strategy and Politics is a new research group that studies architecture’s share in the political sphere. Our focus is on issues of strategy, spatial agency, political justification, non-discursive governance and societal form. Architecture is considered broadly, encompassing urban and landscape planning, education, industrial practice, drawing and more. A key concept is disposition. Participating researchers are Camilla Hedegaard Møller, Jonna Majgaard Kraarup, Niels Grønbæk and Dag Petersson.

Dag Petersson

NYE KRÆFTER TIL KUV 02.03.2021

Som en del af en samlet indsats for Kunstnerisk udviklingsvirksomhed (KUV) på Akademiet har IBK ansat tre studielektorer. Der er lagt vægt på, at de tre nye KUV-medarbejdere er tilknyttet en praksis udenfor Akademiet, hvorfor der er tale om deltidsstillinger. KUV-stillingerne skal bidrage til instituttets arbejde med hhv. værk- og stedsanalyse og med materialer og tektonik og har alle fokus på begrebet samskabelse. Velkommen i KUV-stillingerne til, Ida Flarup, Maria Mengel og Jonathan Hauser.

Læs mere / Arne Høi

NY LEKTOR FOR TEORI, KUV OG POETIK 01.03.2021

Som en del af Akademiets indsats med kunstnerisk udviklingsvirksomhed (KUV) er Martin Søberg blevet ansat som lektor på Institut for Bygningskunst og Kultur. Lektoratet vil indgå i et bredere arbejde på Instituttet og skal bl.a. styrke dialogen på tværs af KUV-udøvere samt perspektivering og formidling til fagets praksis. Velkommen til Martin i det nye lektorat.

Læs mere
/ Martin Søberg

UDSTILLING: JÄVLA KRITIKER!
UDSTILLING: JÄVLA KRITIKER! 28.02.2021

Det nordiske arkitektureksperient Jävla kritiker! åbner udstilling lørdag d. 13. marts på Färgfabriken i Stockholm. I efteråret 2020 var det udstillet på ROM for Kunst og Arkitektur i Oslo og det vil ved en senere lejlighed kunne opleves i København. Morten Birk Jørgensen og Andrea Ougaard fra IBK står sammen med Anders Rubing bag eksperimentet.

Læs mere
/ Morten Birk Jørgensen

KONFERENCE: NETVÆRK FOR BINDINGSVÆRK
KONFERENCE: NETVÆRK FOR BINDINGSVÆRK 27.02.2021

Netværk for Bindingsværk samler politikere, embedsmænd, museumsfolk, håndværkere og ejere til konference d. 14. maj 2021. Netværket er et samarbejde mellem Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, Center for Bygningsbevaring i Raadvad og IBK. Søren Vadstrup bidrager til netværket med bl.a. sit forskningsprojekt ’Det danske bindingsværkshus – før, nu og i fremtiden fremtiden’.

Læs mere
/ Søren Vadstrup

CALL: ARCHITECTURE & CULTURE 26.02.2021

Som del af det forskningsprojekt etSpaces of Danish Welfare redigerer Martin Søbergfra IBK sammen med Kirsten Marie Raahauge og Jesper Pagh et særnummer af det internationale forskningstidsskriftArchitecture and Cultureunder overskriftenSpaces of Welfare. Temaet retter sig imod rumlige, arkitektoniske og socio-kulturelle konsekvenser af velfærdssamfundenes forandringer siden 1970 i et internationalt perspektiv. Der er åbent for bidrag frem til d. 31. maj 2021.

Læs mere
/ Martin Søberg

Magasin for Bygningskunst og Kultur Nr. 1, 2021

Stof og virkning

At stable, støbe, sammenføje, skære, stryge, flette, høvle, beskriver i ord de fysiske handlinger opførelsen af bygninger betinger. Tilsvarende, etablerer de konkrete fysiske handlinger ordene beskriver et gensidigt forhold mellem mig selv og et materiale, og fremstiller i det en særlig stoflig virkning – glat, ru, tæt, let, tung. Med udgangspunkt i denne vekselvirkning mellem handling og ord, består artiklen af to dele: en fremstilling og en refleksion.

Artikel af Victor Boye Julebæk

15 min

Ill. 1. W.I, fænomenologisk registrering af eksisterende kvaliteter på Nyholm, Caroline Kristensen og Pernille Sørensen.

Ill. 1. W.I, fænomenologisk registrering af eksisterende kvaliteter på Nyholm, Caroline Kristensen og Pernille Sørensen.

Ill. 2. W.II, materialeprøve 1:1, Caroline Kristensen og Pernille Sørensen. Planskåret, slebet douglasgran bemalet med sortpigmenteret linoliemaling. Behandling: pigment (oxydsort) blandes i koldpresset linolie og påstryges i et lag med pensel.

Ill. 2. W.II, materialeprøve 1:1, Caroline Kristensen og Pernille Sørensen. Planskåret, slebet douglasgran bemalet med sortpigmenteret linoliemaling. Behandling: pigment (oxydsort) blandes i koldpresset linolie og påstryges i et lag med pensel.

Ill.3. W.II, materialeprøve 1:1, Caroline Kristensen og Pernille Sørensen. Planskåret, slebet douglasgran bemalet med grønpigmenteret linoliemaling. Behandling: pigment (raadvadgrøn) blandes i koldpresset linolie og påstryges i et lag med pensel.

Ill.3. W.II, materialeprøve 1:1, Caroline Kristensen og Pernille Sørensen. Planskåret, slebet douglasgran bemalet med grønpigmenteret linoliemaling. Behandling: pigment (raadvadgrøn) blandes i koldpresset linolie og påstryges i et lag med pensel.

Ill.4. W.II, facadeudsnit 1:1, Caroline Kristensen og Pernille Sørensen. Rugpløjet, linoliebemalet douglasgran og slebet douglasgran behandlet med et lag let pigmenteret linolie.

Ill.4. W.II, facadeudsnit 1:1, Caroline Kristensen og Pernille Sørensen. Rugpløjet, linoliebemalet douglasgran og slebet douglasgran behandlet med et lag let pigmenteret linolie.

Ill.5. W.II, facadeudsnit 1:1, Caroline Kristensen og Pernille Sørensen. Rugpløjet, linoliebemalet douglasgran og slebet douglasgran behandlet med et lag let pigmenteret linolie.

Ill.5. W.II, facadeudsnit 1:1, Caroline Kristensen og Pernille Sørensen. Rugpløjet, linoliebemalet douglasgran og slebet douglasgran behandlet med et lag let pigmenteret linolie.

Ill. 6. W.I, detaljetegning, Caroline Kristensen og Pernille Sørensen. Venstre, rids fra WI. Højre, opstalt fra projekt WIII.

Ill. 6. W.I, detaljetegning, Caroline Kristensen og Pernille Sørensen. Venstre, rids fra WI. Højre, opstalt fra projekt WIII.

Ill. 7. W.I, visualisering, Caroline Kristensen og Pernille Sørensen. Blik mod inderhavnen med addition placeret på kanten af bolværket. Hȳlē (stof): monohylisk materialekomposition. Chroma (farve): monokromatisk behandling. Tekstur (overflade): monoteksturel bearbejdning.

Ill. 7. W.I, visualisering, Caroline Kristensen og Pernille Sørensen. Blik mod inderhavnen med addition placeret på kanten af bolværket. Hȳlē (stof): monohylisk materialekomposition. Chroma (farve): monokromatisk behandling. Tekstur (overflade): monoteksturel bearbejdning.

Ill.8. W.I, fænomenologisk registrering af eksisterende kvaliteter på Nyholm, Alberte Reddersen.

Ill.8. W.I, fænomenologisk registrering af eksisterende kvaliteter på Nyholm, Alberte Reddersen.

Ill. 9. W.II, materialeprøve 1:1, Alberte Reddersen og Oline Haagemann. Planskåret, høvlet douglasgran behandlet med kalk-sæbe. Behandling: 2 dl. læsket kalk og 100 g. sæbespåner opløses i 0,5 l. kogende vand og påføres med bred pensel.

Ill. 9. W.II, materialeprøve 1:1, Alberte Reddersen og Oline Haagemann. Planskåret, høvlet douglasgran behandlet med kalk-sæbe. Behandling: 2 dl. læsket kalk og 100 g. sæbespåner opløses i 0,5 l. kogende vand og påføres med bred pensel.

Ill. 10. W.II, materialeprøve 1:1, Alberte Reddersen og Oline Haagemann. Spejlskåret, høvlet douglasgran behandlet med pigmenteret kalk-sæbe. Behandling: Pigment (kønrøg) blandes med vand til en pasta og opløses sammen med 2 dl. læsket kalk og 100 g. sæbespåner i 0,5 l. kogende vand. Påføres med bred pensel.

Ill. 10. W.II, materialeprøve 1:1, Alberte Reddersen og Oline Haagemann. Spejlskåret, høvlet douglasgran behandlet med pigmenteret kalk-sæbe. Behandling: Pigment (kønrøg) blandes med vand til en pasta og opløses sammen med 2 dl. læsket kalk og 100 g. sæbespåner i 0,5 l. kogende vand. Påføres med bred pensel.

Ill. 11. W.II, materialeprøve 1:1, Alberte Reddersen og Oline Haagemann. Kalkmørtel på hempcrete grund behandlet med pigmenteret kalk-sæbe. Behandling: Pigment (kønrøg) blandes med vand til en pasta og opløses sammen med 2 dl. læsket kalk og 100 g. sæbespåner i 0,5 l. kogende vand. Påføres med bred pensel.

Ill. 11. W.II, materialeprøve 1:1, Alberte Reddersen og Oline Haagemann. Kalkmørtel på hempcrete grund behandlet med pigmenteret kalk-sæbe. Behandling: Pigment (kønrøg) blandes med vand til en pasta og opløses sammen med 2 dl. læsket kalk og 100 g. sæbespåner i 0,5 l. kogende vand. Påføres med bred pensel.

Ill. 12. W.II, detaljetegning, Alberte Reddersen. Venstre, opstalt af bindingsværk i douglasgran med pudsede hempcrete tavl. Højre, snit igennem det bærende bindingsværk, de isolerende hempcrete tavl og den indvendig kalkpuds.

Ill. 12. W.II, detaljetegning, Alberte Reddersen. Venstre, opstalt af bindingsværk i douglasgran med pudsede hempcrete tavl. Højre, snit igennem det bærende bindingsværk, de isolerende hempcrete tavl og den indvendig kalkpuds.

Ill. 13. W.III, visualisering, Alberte Reddersen. Venstre, nærbillede af fremspring i stokværk. Højre, blik mod mastekranen med planbygningen og addition. Hȳlē (stof): polyhylisk materialekomposition. Chroma (farve): monokromatisk behandling. Tekstur (overflade): polyteksturel bearbejdning.

Ill. 13. W.III, visualisering, Alberte Reddersen. Venstre, nærbillede af fremspring i stokværk. Højre, blik mod mastekranen med planbygningen og addition. Hȳlē (stof): polyhylisk materialekomposition. Chroma (farve): monokromatisk behandling. Tekstur (overflade): polyteksturel bearbejdning.

Ill. 14. W.III, visualisering, Alberte Reddersen. Blik mod inderhavnen. Hȳlē (stof): polyhylisk materialekomposition. Chroma (farve): monokromatisk behandling. Tekstur (overflade): polyteksturel bearbejdning.

Ill. 14. W.III, visualisering, Alberte Reddersen. Blik mod inderhavnen. Hȳlē (stof): polyhylisk materialekomposition. Chroma (farve): monokromatisk behandling. Tekstur (overflade): polyteksturel bearbejdning.

Ill. 15. W.I, fænomenologisk registrering af eksisterende kvaliteter på Nyholm, Emma Sehested Koppel.

Ill. 15. W.I, fænomenologisk registrering af eksisterende kvaliteter på Nyholm, Emma Sehested Koppel.

Ill. 16. W.II, materialeprøve 1:1, Emma Sehested Koppel. Røde vandstrøgne, kulbrændte teglsten lagt i blokforbandt med brede skrabefuger, sækkeskurret med indfarvet kalkmørtel. Behandling: pigment (dodekop) udblødes og blandes i mørtel som trækkes ud med et bræt og skurres med lærred efter 30 min. hærdetid.

Ill. 16. W.II, materialeprøve 1:1, Emma Sehested Koppel. Røde vandstrøgne, kulbrændte teglsten lagt i blokforbandt med brede skrabefuger, sækkeskurret med indfarvet kalkmørtel. Behandling: pigment (dodekop) udblødes og blandes i mørtel som trækkes ud med et bræt og skurres med lærred efter 30 min. hærdetid.

Ill. 17. W.II, materialeprøve 1:1, Emma Sehested Koppel. Planskåret, høvlet douglasgran bemalet med rødpigmenteret limfarve. Behandling: 1 liter uhomogeniseret kærnemælk varmet op til ca. 50 grader, iblandet 25 g hjortetaksalt og tilsat pigment (dodenkop). Limfarve påføres med pensel langs træets åreretning.

Ill. 17. W.II, materialeprøve 1:1, Emma Sehested Koppel. Planskåret, høvlet douglasgran bemalet med rødpigmenteret limfarve. Behandling: 1 liter uhomogeniseret kærnemælk varmet op til ca. 50 grader, iblandet 25 g hjortetaksalt og tilsat pigment (dodenkop). Limfarve påføres med pensel langs træets åreretning.

Ill. 18. W.II, detaljetegning, Emma Sehested Koppel. Venstre, snit igennem indvendig let træforring og glaspartier. Højre, snit igennem udvendig tung monomur.

Ill. 18. W.II, detaljetegning, Emma Sehested Koppel. Venstre, snit igennem indvendig let træforring og glaspartier. Højre, snit igennem udvendig tung monomur.

Ill. 19. W.III, visualisering, Emma Sehested Koppel. Venstre, blik på tværs af additioner med tung monomur, loggia og let træforring. Højre, opbygning af en kurvehanksbue. Hȳlē (stof): polyhylisk materialekomposition. Chroma (farve): monokromatisk behandling. Tekstur (overflade): polyteksturel bearbejdning.

Ill. 19. W.III, visualisering, Emma Sehested Koppel. Venstre, blik på tværs af additioner med tung monomur, loggia og let træforring. Højre, opbygning af en kurvehanksbue. Hȳlē (stof): polyhylisk materialekomposition. Chroma (farve): monokromatisk behandling. Tekstur (overflade): polyteksturel bearbejdning.

Ill. 20. W.III, visualisering, Emma Sehested Koppel. Blik fra loggia igennem den indvendige lette træforring. Hȳlē (stof): polyhylisk materialekomposition. Chroma (farve): monokromatisk behandling. Tekstur (overflade): polyteksturel bearbejdning.

Ill. 20. W.III, visualisering, Emma Sehested Koppel. Blik fra loggia igennem den indvendige lette træforring. Hȳlē (stof): polyhylisk materialekomposition. Chroma (farve): monokromatisk behandling. Tekstur (overflade): polyteksturel bearbejdning.

Note til manchet

Daniel og Marble låner en bil og kører til Faxe kalkbrud. På Geomuseum Faxe ser de et sort-hvid fotografi af et hus farvet hvidt af kalk fra kalkbrænderiets røg; hvidt tag, hvidt græs, hvidt vasketøj på tørresnoren.

De stiller sig på udsigtspunktet bag museet og ser ud over kalkbruddet. Solen skinner, og hvid sender alle farver tilbage. Kalkbruddets søer spejler en isblå himmel.

– Amalie Smith, Marble.

Refleksioner over arkitekturens konkrete stof har været formende for udviklingen af besynderligt vedblivende teoretiske positioner. Carlo Lodolis (1690–1761) tidligt moderne betragtninger fra det 17. århundrede om det meningsløse i materialer, der er fremstillet til at repræsentere noget andet end sig selv, resonerer f.eks. fortsat i arkitekturdebatten i dag. Imidlertid forbigår entydige diskussioner om stoffets autenticitet, om materialers så kaldte ‘sandhed,’ om arkitekturens indre form eller ydre overflade ofte den kendsgerning at stoffet, ganske uagtet, er indskrevet i en kendetegnende situation og virker på en bestemt måde gennem dets egenskabsbærende kvaliteter, særlige disposition eller retning. “Hvordan skulle man påstå at være upåvirket af verden?” som Amalie Smith observerer, “virkeligheden virker, dens elementer samvirker, indvirker, påvirker fysisk hinanden.” Betragtningsmåden kan beskrives som en bevægelse væk fra en forståelse af materialer som homogent uformet statisk stof, meningsfulde tegn eller stilhistoriske overbevisninger mod en forståelse af materialer som en sammenfiltret materialitet af formgivende virkninger i deres egen ret. I den franske fænomenolog Edmund Husserls (1859–1938) optik kan retningen beskrives som en bevægelse mod stoffet i sig selv.

En opmærksomhed på stoflige virkninger som en kvalitet i arkitektur indebærer imidlertid at spørge til, hvad der ligger til grund for virkemåder. Følgende opridser tre – nogle steder understøttende, andre steder modstridende – træk af den stoflige virkning som en læsning af ælde samt aktuel teori, holdt sammen med tre bygnings(kunstneriske) projektforslag. Det teoretiske perspektiv undersøger stoffet igennem begreberne tekstil, tekstur og teknik, der alle tre deler den samme Proto-Indoeuropæiske rod teks – det at væve, at fremstille, at flette. Begreberne er beslægtet med Heideggers tékhnē, men er mere rettet mod den konkrete fremstilling af arkitektur og i det optaget af resonansforholdet mellem stof, miljø og krop. Det bygnings(kunstneriske) perspektiv opridser et blik på en bymæssig transformation af den fredede Nyholm i København. De tre projektforslag er fremstillet af studerende fra kandidatprogrammet Kulturarv, Transformation og Restaurering igennem tre workshops i efteråret 2020. Som konsekvens af at formatet ikke kan rumme det samlede katalog af besvarelser fra de tre workshops, koncentrerer udvalget sig her om at beskrive workshopforløbet. Arbejderne er organiseret som: WI. Systematiske observationer (fænomenologisk registrering), WII. Materialeforsøg (konkret fremstilling af 1:1 prøver og bygningsudsnit), WIII. Rumlig syntetisering (visualisering af forslag). Den sidstnævnte WIII. Var oprindeligt tiltænkt som værende en fremstilling af modeller i skala 1:20, men blev som konsekvens af Covid-19 omlagt til digital fremstilling, hvilket noget uventet fremhævede vigtigheden af de præcise observationer fra WI. Og de konkrete fysiske materialeprøver fremstillet i WII.



TEKSTIL

(n.) fra Latin textilis “et væv, kanvas, vævet stof, klæde, noget vævet,” substantiv brug af textilis “vævet, smedet,” fra den Proto-Indoeuropæiske rod *teks- “at væve eller at tvinde,” også “at fremstille.”

Et teoretisk fundament for genstandsfeltet er den tyske 1800-talsarkitekt Gottfried Sempers (1803–1879) betragtninger om arkitektur. De bevæger sig væk fra en distinktion mellem ornament og struktur mod en forståelse af arkitektur som værende en sammenvævning mellem stof, teknik og rum. Udgangspunktet for hans kritik af den i hans tid fremherskende forståelse af form som et nedstammet og reproducerbart ideal er bl.a. en identificering af den etymologiske og tekniske forbindelse mellem begreberne væg (Wand), beklædning (Gewand) og fremstillingsteknikken at tvinde eller knytte (Winden). Forbindelsen danner grundlaget for to centrale aspekter af tænkningen; 1. forholdet mellem rum og overflade som en virkning af væggens stof og struktur (wall effect) og 2. udviklingen af form som et resultat af en bearbejdning af stoffet, herunder den transformation der finder sted i et skift fra et stof til et andet (Stoffwechseltheorie).

Ifølge Semper gik knytningen af spundne forskelligfarvede tråde til tekstiler forud for maleriet (Urkunst). Tilsvarende anså han den flettede væg af grene, strå eller vidje som den ‘oprindelige rumdeler’, der dannede forlægget for væggen. Fælles for de to teknikker er den vævede karakter af stoffet, der slører grænsen mellem det dekorative og det funktionelle, idet at vævning som teknik betinger et gensidigt forhold mellem stof og virkning. Læsningen af væggen som rumdeler muliggjorde således at skelne mellem væggen som en ren bærende struktur og væggen som en betydningsbærende overflade, der forbinder struktur og dekoration. Især for fletværket, der for Semper indebar “essensen af væggen”, er forbindelsen afgørende: rumdannelse er en virkning af væggen, og derfor kan væggens funktion ikke betragtes som uafhængigt af materialets funktion. Sagt med andre ord, idé og materiale eller ornament og struktur kan ikke adskilles – de er sammenvævede som et tekstil – rum og form er et resultat af en bearbejdning af et materiales egenskabsbærende kvaliteter.

Den altid polemiske og ulasteligt klædte figur Adolf Loos (1870–1933) videreudvikler Sempers betragtninger om arkitekturens forhold til det tekstile i sine skrifter om beklædning. Beklædning, argumenterer han, er arkitekturens oprindelse, menneskets første ly fra elementerne, og går derfor forud for væggen, for strukturen. Årsagerne til beklædning er i hans optik mangfoldige: som en beskyttelse fra vejrlig, som programmatisk funktion eller som en ønsket stoflig virkning. Han anser deri arkitektens primære opgave som værende rummet og dets overflade og først derefter bæringen af det. Betragtningen skal læses med øje for Loos’ sans for spids kritik, men understreger desuagtet hans syn på betydningen af overfladen for rummet og den stoflige virkning som et karaktergivende element.

Rumdeling er for Loos, ligesom for Semper, en virkning af væggen som overflade. Det særlige ved Loos’ udvikling af vægdiskursen er optegningen af den distinkte forskel mellem arkitektens deling af neutralt rum (sections of walls / that which is left over), hvori rum er en eftervirkning, og bygningskunstnerens dannelse af rum (the creation of spaces / warm and livable space), hvori rum er en affektiv virkning af stoffet. Loos mener, at det er overfladen, der betinger en reaktion på rum og sted. Hvor strukturen danner rammen for bæringen af den blødere beklædning (tæpper), er det overfladens materialitet og formen af rummet, der fremstiller virkningen: frygt og rædsel i et fangehul, agtelse i en regeringsbygning, fromhed i en krypt, ærbødighed i en kirke, hjemlighed i en bolig eller munterhed på et værtshus. Sagt med andre ord, formålet er ikke alene arkitektonisk rumdannelse, men snarere den bygnings(kunstneriske) dannelse af en rumlig virkning (Die Wirkung), hvor virkningen eller fremkaldelsen af affekt, er en funktion af den stoftlige overflades beklædning.

Udviklingen af beklædningen som begreb og den følgelige opdeling mellem materiale som overflade og materiale som struktur resulterer dog i et dilemma; det at forene byggeriets nødvendigheder med bygningens egentlige stoflige formål – “at bibringe et varmt og beboeligt rum.” Loos betragter som udgangspunkt alle materialer som værende af lige værdi for bygningskunstneren, men ikke nødvendigvis ligeligt egnede til alle hendes formål. Egnetheden knytter sig til bearbejdningen af materialers egenskabsbærende kvaliteter, problemet til sondringen mellem materiale som overflade eller materiale som grund. For at undgå mistydning fremsætter han sit kendte diktum: “we must work in such a way that a confusion of the material clad with its cladding is impossible. That means, for example, that wood may be painted any color except one – the color of wood […] stucco can take any ornament with just one exception – rough brickwork.”

Læsningen af diktummet har sammen med den endnu mere berygtede Ornament und Verbrechen dannet grund for såvel stoflige sandsigere, som det man kan betegne som forestillingen om ‘den gode smag.’ Det interessante ved distinktionen ligger dog i mindre grad i den gængse læsning af de formelle retningslinjer for den gode smag og i højere grad i den underliggende mere komplekse forståelse af et materiale som en sammenvævning af et indre og ydre. Den tyske kunsthistoriker Günter Bandmann differentierer i et beslægtet perspektiv mellem ‘materialers rationelle egnethed’ (rationalistische Materialgerechtigkeit) på den ene side og ‘materialers sanselige egnethed’ (sensualistische Materialgerechtigkeit) på den anden. Hvor materialers rationelle egnethed understøtter den stoflige form i forhold til et formål, lægger materialers sanselige egnethed vægt på den kropslige erfaring eller oplevelse. Det første tilfælde, Loos indre materiale, afsøger i den forstand hvorvidt konstruktionen eller tektonikken er egnet til materialet i forhold til sit formål: bæringen af den tekstile overflade. Det andet tilfælde, Loos ydre materiale, er optaget af hvorvidt stoffet er egnet til sin hensigt: fremstillingen af affektiv virkning i den tekstile overflade.



TEKSTUR

(n.) tidligt 15. årh., “netværk, struktur,” fra latin textura “et væv, en tekstur, en struktur,” fra textere “at væve” (fra den Proto-Indoeuropæiske rod *teks- “at væve, at tvinde, at fremstille, at flette vidje eller pil til tavl.”). (v.) 1888 (underforstået i struktureret eller tekstureret), “det at give tekstur til, at gøre mindre glat eller enkel,” fra tekstur (n.).

Fremstillingen af virkning i et stof betinger en bearbejdning af stoffet, en rettet stoflig eller rumlig handling, en actio. Loos samtidige, den tyske dramatiker Bertolt Brecht, beskriver det i dramaturgisk forstand som en attitude eller gestus, der artikulerer et specifikt aspekt af en karakter – en visning, der er vist i visningen. I en læsning af den amerikanske kunstner Cy Twomblys arbejder forbinder Roland Barthes (1915–1980) tilsvarende gestussens ikke-sproglige vokabular til stof, fremstilling, handling og virkning, men også til samling og opløsning.

Virkningen er, ifølge Barthes, en veritabel kategori af fornemmelser, der er fremstillet af en operatør (bygningskunstner) og kendetegnet ved at være “en udelelig enhed af indtryk […] og kompleksitet af årsager, af elementer.” Han tilskriver den stoflige virkning begrebet gestus forstået som overskuddet af en handling. En handling (an action) “er sjældent indvirkende, den søger alene at provokere et objekt, et resultat,” hvorimod en gestus “er det ubestemmelige og uudtømmelige hele af årsager, indtryk, dovenskaber der omgiver en handling.” Til forskel fra et koncept ophæver gestussen “modsætningen mellem årsag og virkning, motivation og mål, udtryk og overtalelse.” Sagt med andre ord; gestussen fremstilles i en gensidig udveksling mellem bearbejdning (act) og stof. Gestussen fremstiller en virkning i stoffet, og omvendt påvirker stoffet løbende gestussen ved at bevirke modifikationer, kalibreringer og afbødninger i føringen af redskabet, i blyantsstregen, i penselstrøget.

Ifølge Barthes findes “værkets væren” således i stoffets virkning og det aflæses bedst i “slaggen, i aflejringen, […] karakteren af rød findes i udstrygningen; karakteren af blyanten findes i den vakkelvorne streg.” Udtrykt på en anden måde: i den perfekte blyantsstreg eller i den præcist afgrænsede røde firkant træder form og farve frem – vi forstår hvad stregen og firkanten repræsenterer. Når materialet er “trukket, aflejret og furet oplever vi imidlertid dets egentlige karakter, igennem dets forskellige intensiteter af rød og forskellige tykkelser, træder det egentlige stof frem.” Omvendt fra den klassiske produktion er det netop dette karaktertræk ved gestus, at stof og virkning er indbyrdes afhængige, at der er noget i forvejen, at ting findes på en særlig måde, at materialer er virkende, som her giver overfladen retning: “Ingen overflade, uanset hvordan vi betragter den, er uberørt: alt er altid, allerede, ujævnt, usammenhængende, forskelligt, sat i bevægelse: der er teksturen af papiret, pletterne, ridserne, sporene.”

Anskuelsen tegner sig hos flere samtidige arkitekter, bl.a. hos Studio Holtrop på ETHZ, hvor ‘material gesture’ optræder som et inspirerende og operationelt begreb i en udforskning af forbindelsen mellem menneskets handlinger og materialer i den antropocæne tidsalder. I et beslægtet perspektiv tager gestus hos David Leatherbarrow form som arkitekturens fremstillings- eller virkemåde (performance), forstået som den måde hvorpå bygninger rækker ud over sig selv.



TEKNIK

(adj.) 1610erne, “teknisk,” fra Latin technicus, fra Græsk tekhnikos “af eller relateret til kunst, lavet af kunst,” fra tekhnē “kunst, færdighed, dygtighed, håndværk” (se techno- fra Proto-Indoeuropæisk *teks-na- “færdighed” (i vævning eller fremstilling), fra den Proto-Indoeuropæiske bøjning af roden *teks- “ at væve eller at tvinde,” også “at fremstille.”). Som navneord, “fremstillingsmåde eller virkemåde (performance method) af en kunst.”

Gennem performance taler Leatherbarrow for en forskydning i arkitektonisk praksis og teoridannelse, fra hvad bygninger er til hvad bygninger gør; det første (mening eller betydning) foranlediget af det andet (virkning eller kapacitet). Skiftet i fokus sætter spørgsmålstegn ved to gængse anskuelser af bygninger, hvor de enten bliver forstået som objekter, der alene er et resultat af en formgivning og en byggeteknik, eller som objekter, der alene er en repræsentation af skikke eller ideer. Ifølge Leatherbarrow ser det første synssæt bygninger som et system af forudbestemte komponenter, der skal realiseres igennem byggeri, og det andet, bygninger som et system af repræsentationer skildret i komposition og oplevet igennem perception. I betragtningen reducerer begge synssæt bygninger til statiske objekter, der alene er bundet til sine respektive intentionaliteter, og overser bl.a. virkningen i arkitekturens tid – en tendens der kan betragtes som et vedblivende levn fra den modernistiske funktionalismes kunst–funktion dikotomi.

Observationerne foranlediger at rette opmærksomheden mod materialers konkrete virkemåder i forhold til et miljø eller en omgivelse. Bygninger er i omtalte forstand deres stoflige virkemåder og er medbestemt af udfaldsgørende kræfter, der ligger uden for dem selv, forstået som den måde hvorpå deres egenskabsbærende kvaliteter virker i en specifik situation eller begivenhed over tid. Bygningers egentlige stoflige karakter er altså resultatet af noget mere end blot den førnævnte designintentionalitet. Karakteren viser sig i den stoflige gestus, i hvad de gør, og hvordan de gør det. Igennem tre tilsyneladende enkle observationer, der ikke desto mindre er operative og tætte i en læsning af forholdet mellem virkning og indvirkning, indkredser Leatherbarrow forholdet mellem stof og omgivelse.

Stof virker med sine fysiske omgivelser. Materialers evne til f.eks. at modtage, reflektere og modulere lys er så betydningsfuld, at det bl.a. bestemmer en bygnings dimensioner og geometrier. En bygning fremstillet af metal, plast eller glas vil ikke virke på samme måde med lyset som en bygning fremstillet af sten. Stof virker gennem sin bearbejdning. Materialer kan i samme bygning skiftevis være struktur og overflade, monolitiske og sammensatte, glatte og ru, afhængigt af hvordan de er forarbejdet og sat sammen. Det centrale aspekt er derfor stoffets karakterfulde virkning snarere end dets essentielle karakter. Hverken sten eller glas har en iboende ‘sandhed,’ materialer er derimod betydningsfulde i kraft af de måder de forarbejdes – hvordan de bliver hvad de ikke var før, hvordan de virker ud over sig selv i en specifik sammenhæng. Stof virker over tid. Opførelsen af en bygning er ikke afslutningen af dens stoflige artikulation; det er dens begyndelse. Stof artikuleres med tid gennem påvirkninger, der ligger udenfor byggeprojektets rammer og som forekommer efter opførelsen. Overfladen virker med sit miljø og bliver kontinuerligt “tegnet og gentegnet” med kalk, gennem aflejring, ved brug og i forvitring.



TEKST

(n.) fra Latin textus “et værks stil eller tekstur,” bogstaveligt talt “ting vævet,” fra textere “at væve, at sammenføje, at sætte sammen, flette, sammenvæve, konstruere, fremstille, bygge,” fra den Proto-Indoeuropæiske rod *teks- “at væve, at tvinde, at fremstille, at lave, at flette vidje eller pil til tavl.”

I den indledende tekst fra Faxe kalkbrud identificerer, udfolder og adskiller Amalie Smith de sammenvævede tilstande af virkningens fænomener. I det tilsyneladende hvidligt udvaskede landskab er Faxe kalken ikke entydig; den er skiftevis bygning og landskab, fast og opløst, monohylisk og polyhylisk, monokromatisk og polykromatisk, ind- og udgrænsende. I et oplevet perspektiv er den stoflige virkning (blank, mat, sprød, let, glat, ru), som er fremstillet i billedet, sammenfiltret med tilstanden af farvevirkningen (ren hvid, isblå, vibrerende) og med den rumlige virkning (opløst, diffus, fast, skarp), med indvirkning fra miljøet (vind, lys, topografi) og tiden (aflejring, afsmitning, nedbrydning).

Det, der opstår ved at gøre stoffet til omdrejningspunktet for virkningen, er muligheden for at argumentere for, at materialer er det, de frembringer, og hvad de påvirker. Modsat et synssæt, hvor form betragtes som et resultat af en forudfattet ide, der påtvinges et uvirksomt materiale udefra, foranlediger stoffets virkemåder at tage højde for både materialeegenskaber og oplevelse i en specifik situation. Arkitekturen virker, dens konkrete elementer samvirker, indvirker, påvirker fysisk hinanden som en retningsgivende gestus eller tråd af resonans, der opleves kropsligt. Ikke uligt Semper og med direkte forbindelse til teks-, beskriver Tim Ingold forholdet som et meshwork eller en vævning, hvor form kommer til fremstilling igennem en gensidig indvirkning mellem indre og ydre kræfter under bearbejdning af den erfarne praktikker (skilled practitioner). Virkningen i de fremstillede projekter er derfor at betragte som (metodisk) åbnende og transformerende; som en form attitudegivende element, der afspejler en gensidig indvirkning mellem stof, miljø og gestus, og som giver muligheden for på samme tid afsøge karakteren af den kropslige erfaring, kvaliteten af det fremstillede og virkningen i stoffet som fremstiller det.


NOTER

Tak til studerende på Workshop I, II, III – KTR E20: Amalie Bernhardine Storli, Astrid Dahl Sørensen, Astrid Frischknecht Ansbjerg, Anders Fjorden Brubak, Anders Holmgrün Carlsen, Alberte Hyttel Reddersen, Anna Kristiane Fenger, Anders Rødgaard Bojesen, Ask Emil Rylander Hansen, Anna-Sofie Dalgas, Anna Sophia Tenje Persson, Anna Yasmin Kokseby, Bettina Barlinn, Caroline Skydt Kristensen, David Een Sture, Daniel Skåland Knutsen, Emma Emilie Ibsen-Bjerget, Emma Sehested Koppel, Frederik Kofoed Dahl, Filip Karl Edward Jonsson, Freja Mølvig Exner, Hans Erik Grøndahl Scobie, Hanna Viker Aanensen, Inga Fiske Guren, Ida Linnea Magnusson, Ida Marie Paaske Bühring, Jacob Breidavik, Julie Gjessing Terkildsen, Josephine Langebæk, Jenny Plym Askim, Jeppe Ravn-Mølby, Kristi Alma Nygaard Aspen, Kaare Karrebæk Thun, Karen Norheim Ask, Kristin Stokland, Kristin Vaagslid, Klaus Wahid Knudsen, Linn Ellinor M. Granlund, Louise Möller, Laura Hvalsøe Schou Bynge, Mikkel Breien Haugen, Mia Baltzer Nielsen, Marie Egelund Carlsen, Maria Drozdz, Mikkel Hylgaard Nielsen, Mads Hesselhøj Petersen, Malthe Johan Holgaard, Mads Tanggaard Frederiksen, Nanna Åby-Nielsen, Nora Toft, Niels Ulrik Østrup, Oliver Andersson, Oline Haagemann Greve, Pernille Aslesen, Pernille J. Elisabeth Sørensen, Richard Schyrman, Siri Merete Birkeland, Tilde Lucie Thorleifsson, Vitus Karsten Bjerre, Villads Høgsbro Nederby, Vibeke Onarheim.

NOTER
  1. Richard Serra, Verblist (New York: Moma, 1967–1968).

  2. Amalie Smith, Marble (København: Forlaget Gladiator, 2014), 10.

  3. Carlo Lodoli (1690–1761).

  4. Martin Heidegger, “The Question Concerning Technology,” i red. David Krell, Basic Writings (UK: Routledge, 2008).

  5. Amalie Smith, Civil (København: Gyldendal, 2012).

  6. Mikkel Frantzen, “Poetisk Materialisme,” Information, 1. juni 2012, https://www.information.dk/kultur/2012/05/poetisk-materialisme.

  7. For videre læsning, se bl.a.: Jane Bennett, Vibrant Matter: a political ecology of things (Durham: Duke University Press 2010). Sheila Kennedy, “Responsive materials,” i Material design informing architecture by materiality, red. Thomas Schröpfer (Berlin: De Gruyter, 2011). Bjørnar Olsen, In Defense of Things (Lanham: AltaMira Press, 2010).

  8. “Teks-,” Etymology Online, tilgået d. 23. februar 2021, https://www.etymonline.com/word/*teks-?ref=etymonline_crossreference

  9. “Techne,” Wikipedia, tilgået d. 23. februar 2021, https://en.wikipedia.org/wiki/Techne

  10. Hartmut Rosa, Resonance: A Sociology of Our Relationship to the World (Oxford: Polity, 2019). Fanzisca Wittmann, Bodies in Spaces (Luzern: Quart Architektur, 2019).

  11. Textile,” Etymology Online, tilgået d. 23. februar 2021, https://www.etymonline.com/word/textile. Egen oversættelse.

  12. Adolf Loos, “The Principle of Cladding,” i Spoken into the Void, Collected essays 1897–1900 (Cambridge: The MIT Press, 1982), 66–69.

  13. Ibid.

  14. Beatriz Colomina and Mark Wigley, Are we Human? Notes on an Archaeology of Design (Zürich: Lars Müller Publishers GmbH), 78.

  15. Günter Bandmann, “Der Wandel der Materialbewertung in der Kunsttheorie des 19. Jahrhunderts,” i Beiträge zur Theorie der Künste im 19. Jahrhundert (Frankfurt am Main: Klostermann, 1971), 149. Via: Uta Poershke, “On concrete Materiality in Architecture,” Arq vol.17 no.2 (2013).

  16. Uta Poershke, “On concrete Materiality in Architecture,” Arq vol.17 no.2 (2013).

  17. “Texture,” Etymology Online, tilgået d. 23. februar 2021, https://www.etymonline.com/word/texture. Egen oversættelse.

  18. Luca Viglialoro, “Gesture,” i International Lexicon of Aesthetics (2019).

  19. “Gestus,” Wikipedia, tilgået d. 23. februar 2021, https://en.wikipedia.org/wiki/Gestus.

  20. Roland Barthes, The Responsibility of Forms: Critical Essays on Music, Art and Representation (Los Angeles: University of California Press, 1991), 185. Egen oversættelse: “[A]n indecomposable unity of impression […] and complexity of causes, of elements: the generality is not mysterious […] yet it is irreducible.”

  21. Ibid., 160. Egen oversættelse: “[i]s the indeterminate and inexhaustible total of reasons, pulsions, indolences which surround the action with an atmosphere (in the astronomical sense of the word).”

  22. Ibid., 160. Egen oversættelse: “Thus in gesture is abolished the distinction between cause and effect, motivation and goal, expression and persuasion.”

  23. Ibid., 180. Egen oversættelse: “[t]he essence of things is best read in the cast-off […] the truth of red is in the smear; the pencil’s truth is in the wobbly line.”

  24. Anne Holtrop, “A Possible Architecture,” Oase (90) What is Good Architecture, red. Christophe Van Gerrewey, Hans Teerds, Véronique Patteeuw (2013).

  25. Ibid. Egen oversættelse.

  26. Roland Barthes, The Responsibility of Forms: Critical Essays on Music, Art and Representation (Los Angeles: University of California Press, 1991), 180. Egen oversættelse: “No surface, wherever we consider it, is a virgin surface: everything is always, already, rough, discontinuous, unequal, set in motion by some accident: there is the texture of the paper, then the stains, the hatchings, the tracery of strokes.”

  27. “Technic,” Etymology Online, tilgået d. 23. februar 2021, https://www.etymonline.com/word/technic. Egen oversættelse.

  28. David Leatherbarrow, Architecture Oriented Otherwise (New York: Princeton Architectural Press, 2009), 43.

  29. “Intentionalitet,” (af lat.), målrettet følelse; hævdelsen af at hensigten med og ikke virkningen af en moralsk handling er det man skal bedømme, Den store danske, tilgået d. 17. december 2020, https://denstoredanske.lex.dk/intentionalitet.

  30. David Leatherbarrow, Architecture Oriented Otherwise (New York: Princeton Architectural Press, 2009), 49.

  31. Ibid., 90.

  32. Ibid., 91.

  33. Ibid., 110.

  34. Ibid., 92.

  35. “Text,” Etymology Online, tilgået d. 23. februar 2021, https://www.etymonline.com/word/text. Egen oversættelse.

  36. Hartmut Rosa, Resonance: A Sociology of Our Relationship to the World (Oxford: Polity, 2019). Fanzisca Wittmann, Bodies in Spaces (Luzern: Quart Architektur, 2019).

  37. Tim Ingold, “On Weaving a Basket,” i The Perception of the Environment (Abingdon: Routledge, 2000).

Næste: From Measurable to Unmeasurable

Arrow Down
Ill. 1. W.I, fænomenologisk registrering af eksisterende kvaliteter på Nyholm, Caroline Kristensen og Pernille Sørensen.

Ill. 1. W.I, fænomenologisk registrering af eksisterende kvaliteter på Nyholm, Caroline Kristensen og Pernille Sørensen.

Ill. 2. W.II, materialeprøve 1:1, Caroline Kristensen og Pernille Sørensen. Planskåret, slebet douglasgran bemalet med sortpigmenteret linoliemaling. Behandling: pigment (oxydsort) blandes i koldpresset linolie og påstryges i et lag med pensel.

Ill. 2. W.II, materialeprøve 1:1, Caroline Kristensen og Pernille Sørensen. Planskåret, slebet douglasgran bemalet med sortpigmenteret linoliemaling. Behandling: pigment (oxydsort) blandes i koldpresset linolie og påstryges i et lag med pensel.

Ill.3. W.II, materialeprøve 1:1, Caroline Kristensen og Pernille Sørensen. Planskåret, slebet douglasgran bemalet med grønpigmenteret linoliemaling. Behandling: pigment (raadvadgrøn) blandes i koldpresset linolie og påstryges i et lag med pensel.

Ill.3. W.II, materialeprøve 1:1, Caroline Kristensen og Pernille Sørensen. Planskåret, slebet douglasgran bemalet med grønpigmenteret linoliemaling. Behandling: pigment (raadvadgrøn) blandes i koldpresset linolie og påstryges i et lag med pensel.

Ill.4. W.II, facadeudsnit 1:1, Caroline Kristensen og Pernille Sørensen. Rugpløjet, linoliebemalet douglasgran og slebet douglasgran behandlet med et lag let pigmenteret linolie.

Ill.4. W.II, facadeudsnit 1:1, Caroline Kristensen og Pernille Sørensen. Rugpløjet, linoliebemalet douglasgran og slebet douglasgran behandlet med et lag let pigmenteret linolie.

Ill.5. W.II, facadeudsnit 1:1, Caroline Kristensen og Pernille Sørensen. Rugpløjet, linoliebemalet douglasgran og slebet douglasgran behandlet med et lag let pigmenteret linolie.

Ill.5. W.II, facadeudsnit 1:1, Caroline Kristensen og Pernille Sørensen. Rugpløjet, linoliebemalet douglasgran og slebet douglasgran behandlet med et lag let pigmenteret linolie.

Ill. 6. W.I, detaljetegning, Caroline Kristensen og Pernille Sørensen. Venstre, rids fra WI. Højre, opstalt fra projekt WIII.

Ill. 6. W.I, detaljetegning, Caroline Kristensen og Pernille Sørensen. Venstre, rids fra WI. Højre, opstalt fra projekt WIII.

Ill. 7. W.I, visualisering, Caroline Kristensen og Pernille Sørensen. Blik mod inderhavnen med addition placeret på kanten af bolværket. Hȳlē (stof): monohylisk materialekomposition. Chroma (farve): monokromatisk behandling. Tekstur (overflade): monoteksturel bearbejdning.

Ill. 7. W.I, visualisering, Caroline Kristensen og Pernille Sørensen. Blik mod inderhavnen med addition placeret på kanten af bolværket. Hȳlē (stof): monohylisk materialekomposition. Chroma (farve): monokromatisk behandling. Tekstur (overflade): monoteksturel bearbejdning.

Ill.8. W.I, fænomenologisk registrering af eksisterende kvaliteter på Nyholm, Alberte Reddersen.

Ill.8. W.I, fænomenologisk registrering af eksisterende kvaliteter på Nyholm, Alberte Reddersen.

Ill. 9. W.II, materialeprøve 1:1, Alberte Reddersen og Oline Haagemann. Planskåret, høvlet douglasgran behandlet med kalk-sæbe. Behandling: 2 dl. læsket kalk og 100 g. sæbespåner opløses i 0,5 l. kogende vand og påføres med bred pensel.

Ill. 9. W.II, materialeprøve 1:1, Alberte Reddersen og Oline Haagemann. Planskåret, høvlet douglasgran behandlet med kalk-sæbe. Behandling: 2 dl. læsket kalk og 100 g. sæbespåner opløses i 0,5 l. kogende vand og påføres med bred pensel.

Ill. 10. W.II, materialeprøve 1:1, Alberte Reddersen og Oline Haagemann. Spejlskåret, høvlet douglasgran behandlet med pigmenteret kalk-sæbe. Behandling: Pigment (kønrøg) blandes med vand til en pasta og opløses sammen med 2 dl. læsket kalk og 100 g. sæbespåner i 0,5 l. kogende vand. Påføres med bred pensel.

Ill. 10. W.II, materialeprøve 1:1, Alberte Reddersen og Oline Haagemann. Spejlskåret, høvlet douglasgran behandlet med pigmenteret kalk-sæbe. Behandling: Pigment (kønrøg) blandes med vand til en pasta og opløses sammen med 2 dl. læsket kalk og 100 g. sæbespåner i 0,5 l. kogende vand. Påføres med bred pensel.

Ill. 11. W.II, materialeprøve 1:1, Alberte Reddersen og Oline Haagemann. Kalkmørtel på hempcrete grund behandlet med pigmenteret kalk-sæbe. Behandling: Pigment (kønrøg) blandes med vand til en pasta og opløses sammen med 2 dl. læsket kalk og 100 g. sæbespåner i 0,5 l. kogende vand. Påføres med bred pensel.

Ill. 11. W.II, materialeprøve 1:1, Alberte Reddersen og Oline Haagemann. Kalkmørtel på hempcrete grund behandlet med pigmenteret kalk-sæbe. Behandling: Pigment (kønrøg) blandes med vand til en pasta og opløses sammen med 2 dl. læsket kalk og 100 g. sæbespåner i 0,5 l. kogende vand. Påføres med bred pensel.

Ill. 12. W.II, detaljetegning, Alberte Reddersen. Venstre, opstalt af bindingsværk i douglasgran med pudsede hempcrete tavl. Højre, snit igennem det bærende bindingsværk, de isolerende hempcrete tavl og den indvendig kalkpuds.

Ill. 12. W.II, detaljetegning, Alberte Reddersen. Venstre, opstalt af bindingsværk i douglasgran med pudsede hempcrete tavl. Højre, snit igennem det bærende bindingsværk, de isolerende hempcrete tavl og den indvendig kalkpuds.

Ill. 13. W.III, visualisering, Alberte Reddersen. Venstre, nærbillede af fremspring i stokværk. Højre, blik mod mastekranen med planbygningen og addition. Hȳlē (stof): polyhylisk materialekomposition. Chroma (farve): monokromatisk behandling. Tekstur (overflade): polyteksturel bearbejdning.

Ill. 13. W.III, visualisering, Alberte Reddersen. Venstre, nærbillede af fremspring i stokværk. Højre, blik mod mastekranen med planbygningen og addition. Hȳlē (stof): polyhylisk materialekomposition. Chroma (farve): monokromatisk behandling. Tekstur (overflade): polyteksturel bearbejdning.

Ill. 14. W.III, visualisering, Alberte Reddersen. Blik mod inderhavnen. Hȳlē (stof): polyhylisk materialekomposition. Chroma (farve): monokromatisk behandling. Tekstur (overflade): polyteksturel bearbejdning.

Ill. 14. W.III, visualisering, Alberte Reddersen. Blik mod inderhavnen. Hȳlē (stof): polyhylisk materialekomposition. Chroma (farve): monokromatisk behandling. Tekstur (overflade): polyteksturel bearbejdning.

Ill. 15. W.I, fænomenologisk registrering af eksisterende kvaliteter på Nyholm, Emma Sehested Koppel.

Ill. 15. W.I, fænomenologisk registrering af eksisterende kvaliteter på Nyholm, Emma Sehested Koppel.

Ill. 16. W.II, materialeprøve 1:1, Emma Sehested Koppel. Røde vandstrøgne, kulbrændte teglsten lagt i blokforbandt med brede skrabefuger, sækkeskurret med indfarvet kalkmørtel. Behandling: pigment (dodekop) udblødes og blandes i mørtel som trækkes ud med et bræt og skurres med lærred efter 30 min. hærdetid.

Ill. 16. W.II, materialeprøve 1:1, Emma Sehested Koppel. Røde vandstrøgne, kulbrændte teglsten lagt i blokforbandt med brede skrabefuger, sækkeskurret med indfarvet kalkmørtel. Behandling: pigment (dodekop) udblødes og blandes i mørtel som trækkes ud med et bræt og skurres med lærred efter 30 min. hærdetid.

Ill. 17. W.II, materialeprøve 1:1, Emma Sehested Koppel. Planskåret, høvlet douglasgran bemalet med rødpigmenteret limfarve. Behandling: 1 liter uhomogeniseret kærnemælk varmet op til ca. 50 grader, iblandet 25 g hjortetaksalt og tilsat pigment (dodenkop). Limfarve påføres med pensel langs træets åreretning.

Ill. 17. W.II, materialeprøve 1:1, Emma Sehested Koppel. Planskåret, høvlet douglasgran bemalet med rødpigmenteret limfarve. Behandling: 1 liter uhomogeniseret kærnemælk varmet op til ca. 50 grader, iblandet 25 g hjortetaksalt og tilsat pigment (dodenkop). Limfarve påføres med pensel langs træets åreretning.

Ill. 18. W.II, detaljetegning, Emma Sehested Koppel. Venstre, snit igennem indvendig let træforring og glaspartier. Højre, snit igennem udvendig tung monomur.

Ill. 18. W.II, detaljetegning, Emma Sehested Koppel. Venstre, snit igennem indvendig let træforring og glaspartier. Højre, snit igennem udvendig tung monomur.

Ill. 19. W.III, visualisering, Emma Sehested Koppel. Venstre, blik på tværs af additioner med tung monomur, loggia og let træforring. Højre, opbygning af en kurvehanksbue. Hȳlē (stof): polyhylisk materialekomposition. Chroma (farve): monokromatisk behandling. Tekstur (overflade): polyteksturel bearbejdning.

Ill. 19. W.III, visualisering, Emma Sehested Koppel. Venstre, blik på tværs af additioner med tung monomur, loggia og let træforring. Højre, opbygning af en kurvehanksbue. Hȳlē (stof): polyhylisk materialekomposition. Chroma (farve): monokromatisk behandling. Tekstur (overflade): polyteksturel bearbejdning.

Ill. 20. W.III, visualisering, Emma Sehested Koppel. Blik fra loggia igennem den indvendige lette træforring. Hȳlē (stof): polyhylisk materialekomposition. Chroma (farve): monokromatisk behandling. Tekstur (overflade): polyteksturel bearbejdning.

Ill. 20. W.III, visualisering, Emma Sehested Koppel. Blik fra loggia igennem den indvendige lette træforring. Hȳlē (stof): polyhylisk materialekomposition. Chroma (farve): monokromatisk behandling. Tekstur (overflade): polyteksturel bearbejdning.