logo
CALL 13: DEN ARKITEKTONISKE KANON
CALL 13: DEN ARKITEKTONISKE KANON 06.10.2026

Det 13. nummer af Magasin for Bygningskunst og Kultur sætter fokus på arkitekturens kanon for at blive klogere på, hvordan fagets styrende fortællinger etableres i dag og skal blive det i fremtiden.

LANCERING: MBK 11 – KAY FISKER
LANCERING: MBK 11 – KAY FISKER 10.04.2026

Det 11. nummer af Magasin for Bygningskunst og Kultur, som er dedikeret den danske arkitekt Kay Fisker, lanceres på Det kongelige Akademi tirsdag den 28. april kl. 15. Alle er velkommen.

CALL MBK 12: PASSÉ
CALL MBK 12: PASSÉ 11.02.2026

Under temaet Passé retter tolvte nummer af Magasin for Bygningskunst og Kultur opmærksomheden imod arkitekturens trend-rotationer og det netop passé. Gæsteredaktører Rose Risager og Tobias Fennö Sandberg inviterer til en diskussion af arkitekturens forhold til tidsånden i både magasinet og en udstilling.

CALL MBK 12: PASSÉ (ENG)
CALL MBK 12: PASSÉ (ENG) 11.02.2026

With the theme Passé, the twelfth edition of Magasin for Bygningskunst og Kultur (Magazine for Architecture and Culture) focuses on trend rotations in architecture and what is currently considered passé. Guest editors Rose Risager and Tobias Fennö Sandberg invite readers to take part in a discussion on how architecture relates to shifting fashion trends in both the online magazine and an exhibition.

LANCERING AF GRØNLANDSNUMMERET
LANCERING AF GRØNLANDSNUMMERET 06.11.2025

Lanceringsseminar af Magasin for Bygningskunst og Kultur med tema om Grønland d. 20/11 kl. 15.

CALL: MBK NO. 11 KAY FISKER (ENG)
CALL: MBK NO. 11 KAY FISKER (ENG) 02.05.2025

With this call, Magasin for Bygningskunst og Kultur invites interested parties to contribute to a themed issue dedicated to the Danish architect Kay Fisker (1893-1965), his work, context and influence.

CALL: MBK NR. 11: KAY FISKER
CALL: MBK NR. 11: KAY FISKER 01.05.2025

Magasin for Bygningskunst og Kultur inviterer med dette call interesserede til at bidrage til et temanummer dedikeret til den danske arkitekt Kay Fisker (1893-1965), hans arbejde, samtid og eftervirkninger.

CALL: GRØNLAND
CALL: GRØNLAND 19.03.2025

Call'et til Magasin for Bygningskunst og Kultur no. 10 handler om "Fremtidens Grønlandske Bygnings- og Landskabskultur".

CALL: GREENLAND
CALL: GREENLAND 18.03.2025

Call for Magasin for Bygningskunst og Kultur - Greenland (in English)

Call peqataasussarsiorneq: Kalaallit Nunaat
Call peqataasussarsiorneq: Kalaallit Nunaat 17.03.2025

Call til Magasin for Bygningskunst og Kultur med temaet "Grønland" - på Grønlandsk

NYE PUBLIKATIONER: DRAWING ON THE ARCHIVES
NYE PUBLIKATIONER: DRAWING ON THE ARCHIVES 25.09.2024

Studerende på kandidatuddannelsen Kulturarv, Transformation og Restaurering har i forårssemesteret 2023 og efterårssemesteret 2023/2024 anvendt Københavns Stadsarkivs arkivtegninger som et kritisk grundlag for deres studieopgaver om Nationalmuseets bygninger samt Gasværksvejens Skole og Amager Koblingsstation begge designet af Hans Christian Hansen (1901 – 1978).

MORTEN BIRK MEDREDAKTØR PÅ NYT MAGASIN
MORTEN BIRK MEDREDAKTØR PÅ NYT MAGASIN 15.09.2024

Morten Birk Jørgensen, lektor på Institut for Bygningskunst og Kultur, er medredaktør på det nye magasin ”Nordisk revy for arkitektur (NORA).”

UDSTILLING: A HOME REPAIR
UDSTILLING: A HOME REPAIR 10.09.2024

Ph.d.-stipendiat Charlie Steenberg deltager i udstillingen The Great Repair Form/Design Center Malmø.

CALL nr. 9
CALL nr. 9 23.08.2024

Boligen under forandring

9. udgave af Magasin for Bygningskunst og Kultur kommer til at omhandle Boligen under forandring. Det kan være historiske, globale, typologiske, teknologiske eller klimamæssige aspekter.

Deadline for indsendelse af abstracts er den 26. september 2024.

SOMMERFUGLEMANIFESTET
SOMMERFUGLEMANIFESTET 01.07.2024

Studielektor Jonathan Meldgaard Houser, medprogramansvarlig på Institut for Bygningskunst og Kulturs BA-program Finder Sted, har skrevet et manifest for den nye generation af arkitekter – en generation som har omskabelse, bevaring, transformation og genbrug i deres DNA.

FORNEM BOGANMELDELSE
FORNEM BOGANMELDELSE 20.06.2024

Lektor Thomas Ryborg Jørgensen fra Institut for Bygningskunst og Kultur har fået en virkelig grundig anmeldelse af sin bog ”Værelser til tilværelser – fra, om og med bygningskunstens helhedsdannelser” i Nordisk Arkitekturforskning.

PRIS TIL GITTE JUUL
PRIS TIL GITTE JUUL 04.06.2024

Gitte Juul, studielektor på Institut for Bygningskunst og Kultur, modtager den 4/6-24 Dr. Ana Mayer Kansky Award på Universitetet i Ljubljana for doktorafhandlingen Building Relational Spaces.

RUINOUS LANDSCAPES
RUINOUS LANDSCAPES 22.05.2024

Studerende fra kandidatprogrammet Political Architecture: Critical Sustainability (PACS) udstiller værker fra deres feltarbejde på Refshaleøen på galleriet Angels & Angles på Refshaleøen.

HÆDERSYDELSE
HÆDERSYDELSE 15.05.2024

Kjeld Vindum, professor MSO på Institut for Bygningskunst og Kultur har modtaget Kunstfondens hædersydelse.

Kunstfonden skriver i deres pressemeddelelse:

»Kjeld Vindum formidler, fremkalder og tydeliggør arkitektur fra helhed til detalje, fra teori til den sansede oplevelse. Han øser til stadighed generøst ud af sin omfattende viden, dybe indsigt og sit særlige blik. Horisonten udvides, og teorien gøres tilgængelig for de, som har lyttet til hans forelæsninger, læst hans bøger, utallige artikler og nydt hans fotografier,« skriver Statens Kunstfond blandt andet i begrundelsen.

»Vi vil gerne hædre en kunstner, som har markeret sig afgørende inden for denne vigtige genre: at formidle arkitekturen. Kjeld Vindum fastfryser aldrig tiden og tanken, men formår til stadighed at bidrage til en større forståelse af os selv og vores plads i verden, her og nu – i fortid og fremtid.«

CALL 8: REBUILDING
CALL 8: REBUILDING 10.05.2024

Magasin for Bygningskunst og Kultur #8 thematises rebuilding as challenge, concept, project, aspiration and practice.

CALL 8: GENOPBYGNING
CALL 8: GENOPBYGNING 09.05.2024

I det ottende nummer af Magasin for Bygningskunst og Kultur tematiseres genopbygning som udfordring, begreb, projekt, målsætning og praksis.

BOGANMELDELSE
BOGANMELDELSE 08.05.2024

Bogen 'The Artful Plan – Architectural Drawing Reconfigured', redigeret af lektor Martin Søberg fra IBK og arkitekten Anna Hougaard, er blevet anmeldt i det Canadiske medie Spacing og bliver kaldt: “A must-read for architects, designers, educators…”

UDSTILLING AF MODER BORD
UDSTILLING AF MODER BORD 15.04.2024

Maria Mengel og Ida Flarup, studielektorer på Institut for Bygningskunst og Kultur, udstiller resultatet af deres kunstneriske udviklingsvirksomhed - MODER BORD - i Stockholm fra på fredag.

BAROKKEN GENBESØGT
BAROKKEN GENBESØGT 11.04.2024

Anne Romme, lektor på Institut for Bygningskunst og Kultur, medvirker i udstillingen ”Forkrøpninger og Grænseløse Rum – Barokken Genbesøgt” i Officinet.

FAGFÆLLEBEDØMTE ARTIKLER
FAGFÆLLEBEDØMTE ARTIKLER 11.04.2024

Center for Bæredygtig Bygningskultur var stærkt repræsenteret på konferencen Prague – Heritages: Past and Present – Built and Social. Nu er de fagfællebedømte artikler, der fulgte i kølvandet på konferencen, udgivet.

ÅBEN FORELÆSNING
ÅBEN FORELÆSNING 13.03.2024

Lektor Thomas Ryborg Jørgensen holder en åben forelæsning om sin bog ’Værelser til Tilværelser – fra, om og med Bygningskunstens Helhedsdannelser’.

FOTOUDSTILLING
FOTOUDSTILLING 09.03.2024

Fotoudstillingen "ARV. Vesterbro - porten til det moderne" er bl.a. tilrettelagt af lektor Martin Søberg og Kandidatprogrammet Kulturarv, Transformation og Restaurering.

UDSTILLING
UDSTILLING 28.02.2024

Fra torsdag d. 29. februar og to måneder frem udstiller Angels and Angles værket ”Softwar” af Signe Dige.

KONFERENCE: KLOGE HUSE
KONFERENCE: KLOGE HUSE 27.02.2024

Nicolai Bo Andersen og Victor Boye Julebæk fra Det Kongelige Akademi – Institut for Bygningskunst og Kultur taler ved konferencen: ”Kloge huse. Formidling af bæredygtighed på frilandsmuseer.”

ANNE ROMME I AKADEMIET
ANNE ROMME I AKADEMIET 23.02.2024

Lektor på Institut for Bygningskunst og Kultur, Anne Romme, er netop blevet valgt til Det Kongelige Akademi for de skønne kunster.

ÅBEN FORELÆSNING
ÅBEN FORELÆSNING 12.02.2024

Dag Petersson og Christoffer Harlang holder dobbeltforelæsning om Vikingeskibshallen.

Skal parcelhuset dø?
Skal parcelhuset dø? 23.01.2024

Videnskab.dk har dykket ned i det spændende projekt som Charlie
Steenberg, arkitekt og ph.d.-stipendiat ved Center for Bæredygtig Bygningskultur har lavet sammen med 64 arkitektstuderende fra kandidatprogrammet ‘Kulturarv, Transformation og Restaurering’.

Anmeldelse af monografi
Anmeldelse af monografi 17.01.2024

Martin Søbergs monografi ”Kay Fisker. Moderne arkitektur – levende tradition” er blevet flot anmeldt i Politiken af Karsten R.S. Ifversen.

Debatindlæg om vinduer
Debatindlæg om vinduer 16.01.2024

Thomas Kampmann, lektor på Institut for Bygningskunst og Kultur, har skrevet et debatindlæg om de tungtvejende argumenter for at bevare oprindelige vinduer frem for at udskifte til nye.

Open call: videoværker
Open call: videoværker 11.01.2024

Studerende fra Institut for Bygningskunst og Kultur står bag den nye videoplatform open_source.tv og søger nu i et open call værker med temaet ”breaking through”.

Anmeldelse
Anmeldelse 23.12.2023

Morten Birk Jørgensen har netop anmeldt Pihlmann Architects’ renovering af hus 14a ved Strandvejen i Hellerup.

Ny forskningsbevilling
Ny forskningsbevilling 22.12.2023

Augustinus Fonden har bevilliget 1,4 millioner til forskningsprojektet BO GODT! Projektet er en undersøgelse af, hvordan boligidealer bliver til.

Restaureringsseminar 2024
Restaureringsseminar 2024 20.12.2023

Institut for Bygningskunst og Kultur er i januar 2024 vært for det årlige restaureringsseminar.

Delisted - A Political Story
Delisted - A Political Story 15.12.2023

Få indblik i Dag Peterssons nye bog ”Delisted - A Political Story” ved forfattersalon på Det Kongelige Akademis bibliotek og i Byrumsmonitors artikel.

Forfattersalon
Forfattersalon 11.12.2023

Martin Søberg fortæller om sin nye bog ”Kay Fisker. Moderne arkitektur – levende tradition” på Det Kongelige Akademis bibliotek mandag den 18. december 2023, kl. 15.00-16.00.

Interview med Nicolai Bo
Interview med Nicolai Bo 30.11.2023

Optimistisk artikel med professor MSO Nicolai Bo Andersen i det nyeste nummer af Magasinet Byggeri.

CALL 7: BYGGESTOP?
CALL 7: BYGGESTOP? 15.11.2023

I syvende nummer af Magasin for Bygningskunst og Kultur stiller vi skarpt på følgende spørgsmål: Skal vi som arkitekter af hensyn til den grønne omstilling arbejde for et generelt stop for nyt byggeri i den udviklede verden?

CALL 7: STOP BUILDING?
CALL 7: STOP BUILDING? 15.11.2023

In the seventh issue, we raise the following complex question: Should we, as architects, work for a general halt to new construction in the developed world as a strategy to achieve the green transition?

Ny bog om arkitektur og politik
Ny bog om arkitektur og politik 13.11.2023

Den 24. november udgiver Dag Peterssonfra PACS på IBK en bog om de mange politiske kampe om Vikingeskibshallen i Roskilde.

MONOGRAFI OM KAY FISKER
MONOGRAFI OM KAY FISKER 13.11.2023

I den danske arkitekturhistorie er Kay Fisker (1893-1965) ikke til at komme uden om, og nu udgiver lektor Martin Søberg både en dansk monografi og medvirker i en podcast om den store arkitekt.

Udstilling: Planetary Boundaries
Udstilling: Planetary Boundaries 13.11.2023

Charlie Steenberg udstiller med sit Ph.d.-projekt PARCEL-HUS-KVARTER

BOG OG UDSTILLING: ISLANDS
BOG OG UDSTILLING: ISLANDS 13.11.2023

Anne Romme fra IBK har sammen med Jacob S. Bang fra IBD udgivet publikationen ”Ø / Islands” og udstiller nu på Arkitektforeningen.

Nyt essay af Arne Høi
Nyt essay af Arne Høi 10.11.2023

Arne Høi, institutleder på Institut for Bygningskunst og Kultur, har bidraget til Realdania By og Bygs jubilæumspublikation ”Realdania By og Bygs historiske ejendomme 2003-2023.”

Arne Høi i nyt ekspertudvalg
Arne Høi i nyt ekspertudvalg 10.11.2023

Kulturministeren har beskikket institutleder Arne Høi til at deltage i regeringens ekspertudvalg til udpegning af nationale kulturmiljøer.

Afgang 2023: De nye kandidater
Afgang 2023: De nye kandidater 09.11.2023

Institut for Bygningskunst og Kultur tog før sommerferien afsked med en lang række dygtige kandidater. De vil med deres store arbejde og spændende projekter uden tvivl fremover komme til at gøre en forskel som arkitekter.

International sommerskole
International sommerskole 09.11.2023

Sommerskolen Paraply School afholdte i år en faglig ambitiøs arkitektur-sommerskole med internationale gæstelærere.

Debatbog om Lynetteholmen
Debatbog om Lynetteholmen 03.11.2023

Jens Kvorning professor emeritus ved IBK bidrager til debatbog om Lynetteholmen.

Genudgivelse: Architects Draw
Genudgivelse: Architects Draw 03.11.2023

Anne Romme, lektor på Institut for Bygningskunst og Kultur, medvirker til genudgivelsen af Sue Ferguson Gussow’s bog ”Architects Draw”.

UDSTILLING PÅ DAC
UDSTILLING PÅ DAC 03.11.2023

"Metaforiske Huse" kan ses på udstillingen "Copenhagen in Common" på Dansk Arkitektur Center i København indtil den 25. februar 2024.

Udstilling på Københavns Rådhus
Udstilling på Københavns Rådhus 03.11.2023

På udstillingen ”Drawing on the Archives” kan du få indblik i, hvordan eksisterende bygninger kan transformeres og bruges på ny i et bæredygtigt og kulturhistorisk helhedsgreb.

Studerende har skabt galleri
Studerende har skabt galleri 03.11.2023

Angels og Angles er et nyt, uafhængigt udstillingssted på Refshaleøen, skabt af studerende fra Kunst og Arkitektur på IBK.

IBK under ét tag
IBK under ét tag 01.11.2023

For første gang er Institut for Bygningskunst og Kultur samlet under ét tag.

ARTIKEL OG OPLÆG
ARTIKEL OG OPLÆG 27.10.2023

Ph.d.-stipendiat på IBK Anne Pind skriver om feministiske viceværtindepraksisser omkring år 1900.

FORSKNING: BAROKKENS HAVEKUNST
FORSKNING: BAROKKENS HAVEKUNST 27.10.2023

Martin Søberg fra IBK har bidraget til forskningsantologien Lauritz de Thurah: Barokkens arkitektur og verdensbillede med en artikel om Lauritz de Thurah og barokkens havekunst.

SEMINAR OM DIVERSITET
SEMINAR OM DIVERSITET 27.10.2023

Det internationale seminar om diversitet i arkitekturhistorien ’Diversifying architecture histories’ er bl.a. arrangeret af Ph.d.-stipendiat på IBK Anne Pind. Her deltager internationale forskere og studerende fra PACS og Skovskolen (KU) til workshops og efterfølgende debat.

Sommerskolen ORBI Vrå
Sommerskolen ORBI Vrå 15.10.2023

Sommerskolen ORBI Vrå har i samarbejde med Dinesen i Jels afholdt både sommer- og efterårsskole.

CALL 6: KUNSTEN I ARKITEKTUREN
CALL 6: KUNSTEN I ARKITEKTUREN 04.04.2023

Magasinets sjette nummer sætter fokus på Kunsten i arkitekturen, både som det kunstneriske værk i en bygning og som den kunstneriske dimension i bygningsværket selv.

NYT PROJEKT: CITY MEMORIES
NYT PROJEKT: CITY MEMORIES 21.03.2023

På Institut for Bygningskunst og Kultur glæder vi os til et nyt projekt i samarbejde med stadsarkiverne i Stockholm, København og Budapest. Projektet har til formål at styrke kendskabet til og øge brugen af arkivtegninger fra Københavns Stadsarkiv som væsentlig del af vidensgrundlaget for en fremtidig bæredygtig bygningskultur., Projektet involverer studerende fra kandidatprogrammet Kulturarv, Transformation og Restaurering samt forskere fra Center for Bæredygtig Bygningskultur.

Læs mere

UDSTILLING: METAFORISKE HUSE
UDSTILLING: METAFORISKE HUSE 19.03.2023

Lige nu kan du se udstillingen Metaforiske Huse i Det Kongelige Akademis foyer/reception. Udstillingen er udarbejdet af Ida Flarup, Maria Mengel, Anne Romme, Tine Bernstoff Aagaard, Anne Pind, Camilla Hornemann og Mathilde Zeuthen Lesenecal, der alle er undervisere på bachelorprogrammet Finder Sted.

Læs mere om udstillingen

PRÆSENTATION: HAR PARCELHUSKVARTERET EN FREMTID?
PRÆSENTATION: HAR PARCELHUSKVARTERET EN FREMTID? 15.03.2023

Hvordan kan parcelhuskvartererne fra 1960-75 være med til at afhjælpe klimaforandringerne og danne ramme om nye boformer og ’Det gode liv’ – uden at kompromittere bygningsarv og identitet? Se videon, hvor Charlie Steenberg, der er ph.d.-studerende på Institut for Bygningskunst og Kultur, fortæller om 64 kandidatstuderendes undersøgelse af ARCHIBO II i Ishøj til Arkitektforeningens MAA-frokost.

Se video

NY BOG: VÆRELSER TIL TILVÆRELSER
NY BOG: VÆRELSER TIL TILVÆRELSER 13.02.2023

Lektor Thomas Ryborg Jørgensen har udgivet bogen: Værelser til tilværelser - fra, om og med Bygningskunstens Helhedsdannelser. Bogen henvender sig til alle, der er interesseret i en mere overordnet helhedsbetragtning af bygningsværker, og deres komplekse forhold til omgivelser, tiden og samfundet med udgangspunkt i rumbegrebet værelse og dets tætte og udvekslende relation til eksistensbegrebet tilværelse.

Bogen kan købes hos Arkitektforeningen

STUDERENDE UDSTILLER PÅ CHARLOTTENBORG
STUDERENDE UDSTILLER PÅ CHARLOTTENBORG 02.02.2023

I perioden 2. februar 2023 til 5. marts 2023 kan du på Charlottenborgs forårsudstilling se to værker af de studerende på Institut for Bygningskunst og Kultur. Det ene værk 'Det Utætte Hus' er udført af studerende fra kandidatprogrammet for Kunst og Arkitektur. Det andet værk 'Dryp fra en melodi', der er en video på 12. min., er udført af Laurits Honoré Rønne, der studerer på Political Architecture: Critical Sustainability.
Læs mere om udstillingen

RESTAURERINGSSEMINAR AFHOLDT MED SUCCES 27.01.2023

D. 26. januar blev det årlige restaureringsseminar afholdt på Det Kongelige Akademi. Seminaret er arrangeret i samarbejde mellem de to arkitektskoler og Slots- og Kulturstyrelsen. Her mødtes 550 professionelle deltagere og drøftede de særlige forhold, der knytter sig til bevaring, brug og udvikling af den byggede kulturarv. I år med et særligt fokus på de fredede bygninger og de processer, der knytter sig arbejdet med de fredede bygninger fra analyse, undersøgelse til formgivning. Som institut er vi glade for at være en del af dette vigtige arrangement, hvor fagfæller kan mødes for at diskutere og blive klogere og udvikle fælles begrebsapparater på tværs af faggrænser.

Se program/invitation

KONKURRENCE OM RÅDHUSTÅRN AFGJORT
KONKURRENCE OM RÅDHUSTÅRN AFGJORT 17.01.2023

Tillykke til studerende Anne Marie Stahl fra Kunst og Arkitektur og Nikolaj Exner Carstens fra Produkt+, der vandt konkurrencen om alternativ til Københavns Rådhustårn. Rådhustårnet skal i 2023 renoveres og i den forbindelse bliver tårnet pakket ind i stillads og et dække med de studerendes bud på et alternativ til Rådhustårnet, der er inspireret af tre ting: hverdagen, naturen og historien. Prisen blev overrakt af teknik- og miljøborgmester Line Barfod på Københavns Rådhus i forbindelse med åbningen af København som Arkitekturhovedstad 2023.

Se Anne Marie og Nikolaj fortælle om deres projekt

RE-NEIGHBOURING: BESØG FRA UKRAINE 17.01.2023

Projektet Re-Neighbouring, som gennemføres i samarbejde mellem Henning Larsen Architects og kandidatprogrammet Political Architecture: Critical Sustainability (PA:CS) har fået en ny spændende og aktuel udvikling i kraft af et samarbejde med studerende og undervisere fra arkitektskolen i Kiev. Samarbejdet er i gang og fra d. 21. januar – 27. januar kommer 8 studerende fra Ukraine og deres undervisere til København. De studerende vil deltage i en workshop på Taastrupgaard sammen med studerende på PA:CS og beboere i området.

UDSTILLING: EN ARREST
UDSTILLING: EN ARREST 16.01.2023

Kom til fernisering d. 24. januar kl. 17.00-19.30 på udstillingen En arrestpå Galopperiet i Christinia. Udstillingen, der er lavet af studerende på Kunst og Arkitektur, tager udgangspunkt i de danske fængsler og arresthuse, og deres mangeårige problemer med pladsmangel og dårlige arbejdsforhold. De studerende har arbejdet med forskellige forslag til at bygge og placere arresthuse rundt om i byen, som alternativ til at bygge et nyt stort arresthus. Udstillingen er åben hver dag fra d. 25.- 29. januar kl. 14-18.

UDSTILLING: EN NY FREMTID – ET PARCELHUSKVARTER I ISHØJ 16.01.2023

Kan et klassisk parcelhus fra 1970 omdannes til to ældreboliger? Eller kan parcelgrunde lægges sammen til fælleshaver, der sikrer beboerne grøntsager, socialt fællesskab og klimasikrer husene? Se udstillingen En ny fremtid - et parcelhuskvarter i Ishøj fra d. 20.-30. januar 2023 i Ishøj Bycenter, hvor studerende fra Kulturarv, Transformation og Restaurering udstiller deres forslag til, hvordan fremtidens parcelhuskvarterer kan se ud. Under titlen PARCEL – HUS – KVARTER har de studerende undersøgt parcelhuskvarteret Bredekærs Vænge, som blev opført i 1970 som parcelhusudstillingen ARCHIBO II. Udgangspunktet for projekterne var at lade kvarteret, parcellerne og husene gennemgå en form for transformation, som muliggør en bedre udnyttelse af de byggede kvadratmeter, men uden at bruge nye byggematerialer. Der er udstillingsåbning d. 20. januar kl. 13 med Ishøjs borgmester Merete Amdisen.

Læs mere 

PHD-FORSVAR: STOF OG VIRKNING 15.01.2023

Victor Julebæk forsvarer sin phd-afhandling Stof og Virkning d. 19. januar kl. 13-16 i Mandrupsalen. Afhandlingen undersøger de mulige betydninger af stoflige virkninger i fremstillingen og erfaringen af arkitektur. Det, der ligger til grund for undersøgelsen, er en undren og en grebethed af materialer i arkitekturen, forstået ikke så meget som byggetekniske entiteter, men som egenskabsbærende kvaliteter, der har en bestemt retning eller virkning i vores interagerende omgang med verden. Forelæsningen er åben for alle.

Læs mere

MASTER I BYGNINGSKULTUR: IMFORMATIONSMØDE 15.01.2023

Nu har du chancen for at skrive dig op til Master i Bygningskultur - Bæredygtighed, Strategi og Transformation i efteråret. Master i Bygningskultur er en efteruddannelse, der retter sig mod arkitekter, ingeniører og bygningskonstruktører, der ønsker at opbygge kompetencer og ajourføre deres viden om strategisk byplanlægning i de former, der modsvarer aktuelle og fremtidige udfordringer. Den 18. januar 2023 kl. 15-17 holder vi et online informationsmøde, hvor de faglige kræfter bag uddannelsen vil fortælle om uddannelsens formål, indhold og struktur. Du vil kunne høre nærmere om det forventede udbytte af uddannelsen, hvilke kompetencer du kan forventes at udvikle undervejs, og det netværk du vil blive en del af. Endelig kan du få svar på en række praktiske spørgsmål.

Læs mere og tilmeld dig

CALL 5: AT BYGGE SAMMEN
CALL 5: AT BYGGE SAMMEN 18.11.2022

Femte nummer af magasinet handler om byggefællesskaberne som alternativ model for byudvikling. Hvilken arkitektur kan vi opnå hvis vi fjerner ejendomsudviklerne som mellemregning?

HANDS ON: KONFERENCE OM BÆREDYGTIG BYGNINGSKULTUR
HANDS ON: KONFERENCE OM BÆREDYGTIG BYGNINGSKULTUR 13.10.2022

Sæt X i kalenderen fredag d. 18. november 2022 kl. 13:00 – 16:30, hvor Institut for Bygningskunst og Kultur holder konferencen HANDS ON - manifester for en bæredygtig bygningskultur.

Forskere fra Center for Bæredygtig Bygningskultur på Det Kongelige Akademi lægger op til diskussion af bygningsarv og værdisætning / materialer og tektonik / ressourcer og bæredygtighed.

Tilmeld dig her

UDSTILLING: WORKS+WORDS
UDSTILLING: WORKS+WORDS 13.10.2022

Fra d. 5. november 2022 til 8. januar 2023 kan du se udstillingen WORKS+WORDS 2022 i Bibliotekssalen i Rundetårn. Udstillingen præsenterer aktuelle arkitekturværker fra hele verden, der viser, hvordan kunstnerisk praksis i arkitekturen er nødvendigt for at producere relevante svar på aktuelle udfordringer.

NY PH.D. I TYPEHUSE 10.10.2022

Velkommen til arkitekt Camilla Muldorff Frellsen, der er ansat som phd-studerende på IBK pr. 1. oktober. Camilla vil bl.a. arbejde med at undersøge kvaliteter og særlige karaktertræk i typehuse og typehusserier (varianter) fra perioden 1960-1974. Formålet er at anskueliggøre, hvordan det er muligt at renovere husene og styrke iboende arkitektoniske potentialer med respekt for den arkitektoniske grundidé og husets særkende. Projektet skal ligeledes afdække de rammevilkår, der har ligget til grund for typehuse i perioden, for derigennem at pege på fremtidige rammevilkår, som tilgodeser bæredygtigheds- og LCA-perspektivet med det formål at skabe incitament for at bevare de eksisterende typehuse.

Camilla har tidligere været museumsinspektør på Kroppedal Museum, der dækker 14 forstadskommuner omkring København og har lavet kulturarvsprojekter sammen med kommunerne om velfærdssamfundets bygningskultur.

NY PH.D. OM TILGÆNGELIGHED TIL KULTURARVEN 10.10.2022

Ibk har påbegyndt et treårigt ph.d.-projekt skal udvikle en helt ny metode til, hvordan man med kreative arkitektoniske helhedsløsninger kan skabe ligeværdig adgang til kulturarvens mange kvaliteter og oplevelser, samtidig med at bygningernes værdier bevares.

Arkitekt MAA Eva Sievert Rasmussen, der kommer fra en stilling som arkitekt og specialkonsulent i Slots- og Kulturstyrelsen, er ansat til projektet, der gennemføres i et tæt partnerskab mellem Slots- og Kulturstyrelsen, BEVICA Fonden og Det Kongelige Akademi, Institut for Bygningskunst og Kultur. Foruden midler fra de ovenstående er projektet støttet af Realdania og Vanførefonden.

Projektet vil være tilknyttet Center for Bæredygtig Bygningskultur og vil også være tilknyttet de øvrige projekter, som Det Kongelige Akademi har i samarbejde med BEVICA.

Læs mere om projektet

PARCEL - HUS – KVARTER
PARCEL - HUS – KVARTER 06.10.2022

Parcelhuskvartererne udgør en stor del af den danske boligmasse og står for en stor del af CO2-udledningen, samtidig med at de optager et stort areal med få beboere pr. m2. Derfor arbejder studerende fra Kulturarv, Transformation og Renovering i efterårssemesteret med transformation af parcelhuskvarteret Bredekærs Vænge i Ishøj, der oprindeligt udgjorde boligudstillingen Archibo II fra 1970. Opgavens sigte er at pege på måder at tilføje flere boliger i det eksisterende kvarter og samtidig tilføje færrest mulige nye m2.

KTR STUDIETUR TIL BORNHOLM
KTR STUDIETUR TIL BORNHOLM 05.10.2022

1. og 3. semester fra KTR er netop kommet hjem fra studietur til Bornholm, hvor de bl.a. har studeret den lokale byggeskik og besøgt Hammershus Besøgscenter. Og med fokus på sokkel, vindue og tagfod er der også blevet set på både rundkirker, bornholmsk bindingsværk og Gudhjembanens stationsbygninger. Billedet er taget ved den smukt restaurerede Melstedgaard.

NY BOG OM KAY FISKER
NY BOG OM KAY FISKER 04.10.2022

Kay Fisker: Danish Functionalism and Block-based Housing er en ny bog redigeret af de irske arkitekter Andrew Clancy and Colm Moore fra Clancy Moore Architects og udgivet af Lund Humphries. Gennem tegninger og artikler undersøger bogen Kay Fiskers københavnske boligbyggerier. Lektor Martin Søberg fra IBK har bidraget med artiklen ‘Kay Fisker’s Classical Principles for Modern Housing’.

Læs mere om bogen

ARKITEKTURENS DAG
ARKITEKTURENS DAG 04.10.2022

På Arkitekturens Dag d. 3. oktober holdt Institut for Bygningskunst og Kultur i samarbejde med Arkitektforeningen åbent hus i den fredede vandflyverhangar, hvor to af instituttets programmer har til huse. Her tog Bachelorprogrammet Finder sted imod og fortalte om uddannelse, studiekultur og bygningen for de mange interesserede gæster.

Læs mere

HAUBARG PÅ FRILANDSMUSEET
HAUBARG PÅ FRILANDSMUSEET 21.09.2022

Kommer du forbi Frilandsmuseet, så kan du se KTR’s 1:1-projekt Haubarg, der er en nyfortolkning af Frilandsmuseets historiske gård fra Ejdersted. Den er en del af et forskningsprojekt, der undersøger, hvordan bygningskulturen, som bærer af viden om materialemæssige egenskaber og miljømæssige faktorer, kan aflejre sig som æstetisk erkendelse og give inspiration til fremtidige bæredygtige handlinger.

UDSTILLING: ADFÆRD / VELFÆRD
UDSTILLING: ADFÆRD / VELFÆRD 16.09.2022

Udstillingen Adfærd/Velfærd viser, hvordan arkitektur og design kan øge sundhed og skabe velfærd for alle mennesker – blandt andet ved at ændre vores adfærd. Forskningsprojektet Spaces of Danish Welfare deltager i udstillingen, herunder to forskere fra Institut for Bygningskunst og Kultur. Lektor Niels Grønbæk viser sin undersøgelse af krematoriet som velfærdsarkitektur, og lektor Martin Søberg viser sin undersøgelse af børn, fotografi og velfærdsarkitektur. Udstillingen kan ses på Det Kongelige Akademi fra 15. september 2022 – 23. marts 2023.

Læs mere om udstillingen

Læs mere om forskningsprojektet

UDSTILLING I NEW YORK
UDSTILLING I NEW YORK 02.09.2022

Forskere og undervisere ved Institut for Bygningskunst og Kultur på Det Kongelige Akademi udstiller den 6-25. september projekter på The Cooper Union i New York.

Udstillingen “At the Intersection of Ideas and Material Conditions” præsenterer projekter placeret i krydsfeltet mellem idéer og materielle forhold fra forskellige tidsperioder og bygningskulturer. Arkitekturhistorie er netop relevant for at forstå nutidig arkitektonisk praksis. Hvis man ser på arkitektur som en kunstform, kan den ikke blot være en løsning på et givent problem, men skal undersøge grundlæggende spørgsmål inden for disciplinen, på tværs af tid og rum. Projekterne rejser metodiske og pædagogiske spørgsmål og undersøger betingelser for kreative samarbejder og fællesskaber.

Udstillingen er en del af et løbende samarbejde mellem The Irwin S. Chanin School of Architecture i New York og Institut for Bygningskunst og Kultur på Det Kongelige Akademi.

Læs mere

FORNEM PRIS TIL KJELD VINDUM
FORNEM PRIS TIL KJELD VINDUM 01.09.2022

Uddannelses- og Forskningsministeriet har netop offentliggjort vinderne af dette års undervisningspriser, som skal skabe mere anerkendelse om underviserrollen på de videregående uddannelser. I år går en af priserne til lektor Kjeld Vindum, der er ansat på IBK, og er en af arkitekterne bag den tværgående undervisning på arkitektuddannelsen.

Dekan Jakob Brandtberg siger om prisen:

"Det er utrolig velfortjent at Kjeld Vindum modtager undervisningsprisen. Han er en af de vigtigste kræfter bag den tværgående undervisning - han er meget ambitiøs på de studerendes vegne og udfordrer dem til stadighed ved at søge mod og rokke ved fagets grænser. Undervisningen gror aldrig fast under Kjelds ledelse. Han udvikler hele tiden indhold og formater, så undervisningen altid er aktuel og har kant, ligesom han konsekvent inddrager den nyeste forskningsbaserede viden ved at inddrage forskere og praksis fra ind- og udland."

Læs mere om prisuddelingen

NY BOG: ARCHITECTURES OF DISMANTLING AND RESTRUCTURING
NY BOG: ARCHITECTURES OF DISMANTLING AND RESTRUCTURING 15.08.2022

Hvordan kan arkitektur understøtte borgernes velfærd? Det undersøger bogen Architectures of Dismantling and Restructuring. Spaces of Danish Welfare, 1970–Present, der er udgivet for nyligt. Bogen er baseret på det tværfaglige forskningsprojekt Spaces of Danish Welfare, der i perioden 2017-2022 har udforsket de rumlige aspekter af danske velfærdssystemer.

FORSKNING: SPACES OF WELFARE
FORSKNING: SPACES OF WELFARE 15.08.2022

Hvordan opfatter man velfærd rundt omkring i verden? Og hvordan skaber man rum til velfærd i forskellige lokale situationer? Det undersøger særnummeret Spaces of Welfare (vol. 10, no. 1) af det internationale forskningstidsskrift Architecture and Culture, redigeret af lektor Martin Søberg fra IBK i samarbejde med Kirsten Marie Raahauge og Runa Johannessen fra Det Kongelige Akademi.

ARKITEKTFORENINGENS BACHELORLEGAT
ARKITEKTFORENINGENS BACHELORLEGAT 10.08.2022

Arkitektforeningens Bachelorlegat er i år tildelt Sofie Leervad-Bjørn og Anna Louise Damgaard Jensen for deres projekt Utopia på instituttets bachelorprogram Finder Sted.

Alle studerende på bachelorprogrammet har arbejdet med den Svenske by Kiruna. Med projektet Utopia ønsker de to bachelorer at sætte spørgsmålstegn ved byens udvikling og give et nyt bud på, hvordan man kan tilgå fremtidig arkitektur. I dette tilfælde arkitektur, der sætter nostalgi, tid og den individuelle, sanselige oplevelse på dagsordenen. Projektet roses for de mange undersøgelser med fokus på form, sanselighed og sammenhænge sammen med de smukke, håndtegnede planer og snit, der skaber en fortryllende verden og pirrer nysgerrigheden.

Se projektet

VOLALEGAT TIL AFGANGSPROJEKT
VOLALEGAT TIL AFGANGSPROJEKT 04.07.2022

Tillykke til den nyuddannede arkitekt Josephine Langebæk fra kandidatprogrammet Kulturarv, Transformation og Renovering, der modtog Volas legat for sit afgangsprojekt Bevaring af Københavns værkstedsområder.

Legatet motiveres således: ”Projektet udmærker sig ved at komme med et gennemarbejdet alternativ til den developerdrevne byudvikling i København. På baggrund af en omfattende analyse og værdisætning af et værkstedområde på Amager udvikles en fasedelt helhedsplan, hvor eksisterende industribygninger samles omkring nye byrum. Med udgangspunkt i en begavet forståelse for industribygningernes historie og pragmatiske eksistens, transformeres kvarterets største industrihal til en hybrid, der rummer sportshal og kollegium. Formgivning og rumforståelse udspændes på overbevisende manér fra byplan til detalje, og derved fremkaldes en vision for byens udvikling, hvor de historiske spor får lov at leve videre i en ny sammenhæng.”

Se projektet

VOLALEGAT TIL AFGANGSPROJEKT
VOLALEGAT TIL AFGANGSPROJEKT 04.07.2022

Tillykke til den nyuddannede arkitekt Askan Moltke Johansen fra kandidatprogrammet Kunst og Arkitektur, som modtog Volas legat for afgangsprojekt Skyens Varme.

I legatets motivering står: "Projektet synliggør internettets ulegemlige sky midt i byen for at gøre opmærksom på den rolle, skyen spiller i vores ressourceforbrug. Det problematiserer samtidig mere konservative kulturarvsstrategier, da den eksisterende bygning vedbliver med at fungere som kraftværk. Overskudsvarmen fra serverne bruges til fjernvarme. Projektet kombinerer med andre ord museum, teknologoformidling og kraftværk."

Se projektet

BEVICALEGAT TIL AFGANGSPROJEKT
BEVICALEGAT TIL AFGANGSPROJEKT 04.07.2022

Tillykke til den nyuddannede arkitekt Zhenghao Guo fra kandidatprogrammet Political Architecture / Critical Sustainability, der modtog BEVICA-Fondens legat med følgende motivation:

"Zhenghao Guo looks at Rooftop Communities – traditional a first stop for many migrants coming to Hong Kong. Zhenghao gives these communities a new role as catalyst for strengthening civil society, currently under pressure from new anti-democratic Hong Kong Laws. Thus, with its 'Refuge for all', the project suggest that these migrant communities could come to play a more general role for strengthening Hong Kong´s civil society currently under pressure”

Se projektet

UDSTILLING I BRØNSHØJ VANDTÅRN
UDSTILLING I BRØNSHØJ VANDTÅRN 12.05.2022

Tirsdag d. 17. maj åbner udstillingen Practices of Risk, Control and Productive Failure i Brønshøj Vandtårn. Udstillingen viser 17 arkitektoniske projekter, der udfordrer og udvider vores opfattelser af arkitekturen i dag. Det handler bl.a. om at turde løbe en risiko og have mod til at fejle.

Der er reception d. 17. maj ml. kl. 16-19, hvor alle er velkomne. Udstillingen har herefter åbent tirsdag-fredag ml. kl. 9-15 indtil 10. juni.

Udstillingen er arrangeret af Institut for Bygningskunst og Kultur i samarbejde med the Irwin S Chanin School of Architecture at the Cooper Union, New York. Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond og af Det Kongelige Akademi.

Læs mere / Peter Bertram & Anne Romme

NYT PROJEKT: RE-NEIGHBOURING
NYT PROJEKT: RE-NEIGHBOURING 11.05.2022

Hvordan puster vi nyt liv i det gode naboskab i byen? Og kan vi give eksisterende nabolag en stærkere social sammenhængkraft? Det undersøges i projektet Re-neighbouring, der er et samarbejde mellem studerende fra IBK, studerende fra MIT og Henning Larsen.

CALL 04: FAGLIG ORGANISERING
CALL 04: FAGLIG ORGANISERING 05.04.2022

Det fjerde nummer søger bidrag med fokus på arkitekters organisering. Af rammerne for deres arbejdsliv og for at fremme særlige dagsordener. Frist for forslag er 1. maj.

CENTER FOR BÆREDYGTIG BYGNINGSKULTUR
CENTER FOR BÆREDYGTIG BYGNINGSKULTUR 18.03.2022

Det Kongelige Akademi har fået et nyt center: Center for Bæredygtig Bygningskultur. Målsætningen er at koble kravet om reduktion af drivhusgasser og ressourcer med bevarelse og styrkelse af bygningsarvens kulturelle og æstetiske værdier – til glæde for nutidige og fremtidige generationer.

ECOLOGIES OF ARCHITECTURE
ECOLOGIES OF ARCHITECTURE 17.03.2022

Wednesday the 16th March the institute held the first event in a series of four focused on the theme Ecologies of Architecture. The aim with the events is to discuss the ubiquitous notion of ecology and the way is influences education and building culture. The relation between ecology and architecture is not just another thematic on the list of lectures but a fundamental issue that influences our understanding of architecture today on several levels.

The first two lectures introduced the concept of ecology and related it to architecture. Lector Ulrik Schmidt from RUC talked about Space and general ecology and professor MSO Nicolai Bo Andersen from IBK talked about Ecopoiesis - architectural ecologies in a phenomenological perspective. This led to an interesting debate on how we should understand the issue at hand and act accordingly.

The next event will be held on Wednesday the 20th April.

Peter Bertram

NY BOG: DEN FJERDE TYPOLOGI
NY BOG: DEN FJERDE TYPOLOGI 17.03.2022

Bogen, der er skrevet af Peter Bertram, beskriver typologiens rolle i arkitekturen i dag. En arkitekturtypologi beskæftiger sig med arkitektfagets identitet, viden og genstandsfelt og etablerer et praktisk og refleksivt felt mellem arkitekturuddannelse, forskning, professionel praksis og byggeriets forskellige aktører.

Der har været tre store typologier i arkitekturhistorien: oplysningstidens idealtyper, modernismens prototyper og nyrationalismens historiske typer. Bogen etablerer udgangspunktet for en fjerde typologi og beskriver nogle af dens potentialer for arkitekturen.

Peter Bertram

RESTAURERING ER MEST KLIMAVENLIGT
RESTAURERING ER MEST KLIMAVENLIGT 17.03.2022

Forskningsprojekt med livscyklusvurderinger på bindingsværkshuset Lærlingenes hus viser, at det er meget mere klimavenligt at restaurere gamle bygninger end at renovere og især at rive ned og bygge nyt. Da det restaurerede hus har et større varmetab, end både det renoverede og de nye huse, og alligevel er det mest klimavenlige, er det vigtigt at medtage livscyklusanalyse og levetider i de kommende bygningsreglementer, mener lektor Thomas Kampmann.

NY BOG: HUSE I FARVER
NY BOG: HUSE I FARVER 17.03.2022

Engang var husene på Mors rødkalkede og på Østbornholm var de gule. Hver dansk egn havde sine farver. I dag skeler de færreste til vores kulturhistorie, når de skal male nye eller renovere gamle huse. Men der er mange fordele ved at kende til de klassiske pigmenter og den historiske brug af dem i både land og by, mener lektor Søren Vadstrup, der har udgivet bogen Huse i farver.

Med denne bog i hånden kan du vurdere farven på et hus ud fra dets alder, arkitektur, materialer og ikke mindst geografiske placering. Du bliver også i stand til at arbejde med de klassiske pigmenter i praksis og at genetablere den immaterielle kulturhistorie.

Køb bogen / Søren Vadstrup

NYT PHD-PROJEKT OM TYPEHUSE
NYT PHD-PROJEKT OM TYPEHUSE 16.03.2022

IBK har opslået et ph.d.-projekt, der skal undersøge typehuse som bygningsform i det 20. århundrede og frem til i dag. Hensigten er at tilvejebringe ny viden og bidrage til forståelsen af typehuset og dets potentiale i den grønne omstilling. Ansættelsesprocessen er i gang.

Arne Høi

NY BOG AF CARSTEN THAU
NY BOG AF CARSTEN THAU 15.03.2022

Bogen Carsten Thau - Om transparens og andre essays består af 18 af hans vigtigste tekster om bl.a. arkitektur, film og billedkunst. Carsten Thau var professor i Arkitekturens ide og historie på Institut for Bygningskunst og Kultur. Teksterne er udvalgt af en redaktionsgruppe efter hans død i 2021.

MASTER I BYGNINGSKULTUR
MASTER I BYGNINGSKULTUR 14.03.2022

Master i Bygningskultur – Bæredygtighed, Strategi og Transformation er kommet godt fra start. Et fuldt hold bestående af 24 arkitekter, konstruktører og ingeniører vidner om stor interesse og et stort behov for den nye efteruddannelse med fokus på bæredygtig bygningskultur.

STUDIEPROJEKT PÅ DÆMPEGÅRD
STUDIEPROJEKT PÅ DÆMPEGÅRD 11.03.2022

Studerende fra kandidatprogrammet Kulturarv, Transformation og Restaurering på IBK havde i efteråret skiftet undervisningslokalet ud med de gamle bygninger på Dæmpegård - en nedrivningstruet skovridergård fra 1788 med en høj kulturhistorisk værdi, der ligger midt i Tokkekøb Hegn omkranset af skov, slette, vandfyldte lergrave og fortidsminder.

De studerende foretog dybdegående undersøgelser og opmåling af gårdens fem bygninger, hvilket gav en unik viden om den gamle skovridergård og dens historie. Undersøgelserne mundede ud i løsningsforslag til bevaringen af gården. Skitseprojekterne blev vist på en udstilling, der blev holdt på Dæmpegård d. 11. december.

Charlie Steenberg

CALL: ARKITEKTURENS ØKOLOGIER
CALL: ARKITEKTURENS ØKOLOGIER 14.11.2021

I tredje nummer af Magasin for Bygningskunst og Kultur rettes opmærksomheden imod arkitekturens økologier som en ramme for at diskutere arkitekturens rolle i en påtrængende klimakrise.

BYGNINGSKULTUR OG DEMOKRATI
BYGNINGSKULTUR OG DEMOKRATI 13.10.2021

Racha regionen i Georgien er rig på træ og oprindelig naturskov, men den traditionelle træbyggeskik er truet. Derfor indleder vi et projekt, der søger en selvbærende og helhedsorienteret forståelse af regionens kulturelle og materielle ressourcer. Projektet er støttet af Udenrigsministeriets demokratifond, og det har fokus på respekt og samarbejde og demokratisk ansvar. Projektet udspringer af instituttets sommerskoler, der afholdes i samarbejde med Dinesen Gulve i Jels og bl.a. bygger på udveksling og projektarbejder på tværs af kulturer. Projektets mål er at udvikle Rachas traditionelle træbyggeskik mod en selvbærende og bæredygtig bygningskultur, der omfatter kulturarv og produktion af træ og bygningsdele, turisme og bæredygtigt skovbrug inden for rammerne af gensidig respekt, samarbejde og demokratisk ansvar. Projektet er et samarbejde mellem Det Kongelige Akademi, Institut for Bygningskunst og Kultur, VAADS - Visual Arts, Architecture & Design School (Tiblisi), Oni Municipality, Oni Carpentry School, Fair Trees Foundation og Dinesen Gulve.

Peter Møller Rasmussen

BWERK – ARKITEKTURGALLERI
BWERK – ARKITEKTURGALLERI 13.10.2021

Studerende på instituttet driver arkitekturgalleriet BWERK, der igennem de seneste år har præsenteret en række kuraterede udstillinger med arbejder fra studerende. Der er nu et Open Call til ny udstilling 15. november 2021.

Læs mere / Kontakt

ROBUST BYGNINGSKULTUR
ROBUST BYGNINGSKULTUR 13.10.2021

Hvordan transformerer vi vores bygningskulturarv med respekt for fortid og fremtid? Det vil et nyt forskningsprojekt, der er startet på baggrund af en generøs bevilling fra Realdania, undersøge. Bevillingen på 5 mio. kr. giver mulighed for at etablere bl.a. en ph.d. og to adjunkturer, der vil indgå i samarbejde med fagområdets seniorforskere. Projektet Robust Bygningskultur indgår i et større forskningssamarbejde med bl.a. Instituttets ph.d.-projekt om universelt design og kulturarv og forskningsprojektet Dér, hvor vi bor, nu, engang og i fremtiden.

Læs mere / Nicolai Bo Andersen

NY MASTER
NY MASTER 13.10.2021

24 topprofessionelle deltagere, der spænder fra spænder fra partnere og medarbejdere på tegnestuer, arkitekter i kommunale forvaltninger og offentlige styrelser, leverandører og en række faggrupper inden for byggebranchen, er netop begyndt på den nye 2-årige uddannelse Master i Bygningskultur – Bæredygtighed, Strategi og transformation.Den nye Masteruddannelse gennemføres i samarbejde med Institut for Bygningskunst og Teknologi og er en del af Det Kongelige Akademis Efter- og Videreuddannelse.

Læs mere / Nicolai Bo Andersen

LANDHUSET OG CIRKULÆR ØKONOMI
LANDHUSET OG CIRKULÆR ØKONOMI 13.10.2021

I den nye bog Landhuset tager Søren Vadstrup afsæt i sin forskning på Institut for Bygningskunst og Kultur. Bogen giver en grundig beskrivelse af landhuset med gode råd om vedligeholdelse og viser, hvordan traditionel byggeskik kan lære os om grøn omstilling, cirkulær økonomi og den måde, vi vil bygge på i fremtiden. Bogen er udgivet på forlaget Lindhardt og Ringhoff.

Læs mere / Søren Vadstrup

KONFERENCE OM ARKITEKTURKRITIK
KONFERENCE OM ARKITEKTURKRITIK 13.10.2021

Den internationale konference On the Duty and Power of Architectural Criticism arrangeres af arkitekturprofessor Wilfried Wang på University of Texas. I den kommende weekend bidrager adjunkt på IBK Morten Birk med paperet Verdicts on the Viking Ship Hall og der er fri entré via zoom for alle interesserede.

Læs mere / Morten Birk

INTERNATIONALT VÆRK OM KAY FISKER
INTERNATIONALT VÆRK OM KAY FISKER 13.10.2021

Forlaget Bloomsbury har netop udgivet Martin Søbergs Kay Fisker, works and Ideas in Danish mordern Architecture. Bogen er baseret på Martin Søbergs forskning, der bl.a. er en det af af et tværgående forskningsprojekt ”Spaces of Danish Velfare”. Monografien blev præsenteret ved en offentlig forelæsning d. 22. september hvor resultaterne blev delt med interesse- og bygherreorganisationer, tegnestuer, myndigheder og interesseorganisationer og fag- og lægfolk.

Læs mere / Martin Søberg

NORDISKE MASTERCLASSES
NORDISKE MASTERCLASSES 13.10.2021

Markante nordiske arkitekter holder oplæg om ny nordisk arkitektur, og professor Christoffer Harlang faciliterer. Mød Petra Gipp, Mette Tony, Bolle Tham og Martin Videgård, Kim Lenschow Andersen & Søren Thirup Pihlmann. De fire masterclasses er arrangeret i samarbejde med Realdania og BARK. De er gratis og åbne for alle.

Læs mere / Christoffer Harlang

JÄVLA KRITIKER! I MALMØ
JÄVLA KRITIKER! I MALMØ 13.10.2021

Udstillingen Jävla kritiker! som spørger nysgerrigt til arkitekturkritikkens former, mål og fremtid er nu nået til Malmö. Kuratorer og arrangører er bl.a. Morten Birk, adjunkt ved Institut for Bygningskunst og Kultur og Andrea Ougaard, der er arkitektstuderende på Instituttet. Bidragsydere fra instituttet er bl.a. Martin Søberg og Jonathan Hauser. Du kan se udstillingen på Form/Design Center frem til 7. november 2021.

Læs mere / Morten Birk

METAFORISK HUS
METAFORISK HUS 13.10.2021

En kollektiv praksis mellem Ida Flarup, Maria Mengel, Anne Romme, Tine Aagaard, Mathilde Lesenecal og Anne Pind. I rammerne af arkitekturfestivallen Women in Architecture præsenterede vi samskabelsesprojektet Metaforisk Hus på symposiet Dream – Play – Challenge: The Future of Residential Living, der blev afholdt på de Nordiske Ambassader i Berlin i juni 2021. Præsentationen var en hybrid mellem talk, tekstoplæsning, udstilling og involvering og blev afrundet af en invitation til alle i salen om at komme nærmere. Det gjorde de, og i et magisk øjeblik skiftede vores medbragte træmodeller hænder, blev holdt om, udfordret, adskilt, sammensat og båret som børn og hatte. How do we live together?, spurgte symposiet. Måske sådan. Modigt, frimodigt og omsorgsfuldt, mellem hinandens hænder. Projektet er støttet af Dreyers Fond.

Anne Pind

SOMMERSKOLE 2021
SOMMERSKOLE 2021 13.10.2021

I sommer afholdtes for tredje gang Dinesen + Det Kongelige Akademi Sommerskole i Vrå, Sønderjylland. Sommerskolen var optaget af relationen mellem det bymæssige og det landlige – ikke som konflikt mellem uforenelige verdenssyn eller som en nostalgisk sondring, men som aktuel og meningsbærende forskel. Årets sommerskole etablerede faciliteter til et nyt residency. Residency-programmet henvender sig til forskellige faggrupper, som samles i og omkring Dinesens faciliteter. Den landlige lokalitets bygninger, biologi og landskab bliver fælles grund for disse udvekslinger. Arbejdet med etablering af residency’et fortsætter i den kommende tid i samarbejde mellem IBK og Dinesen.

Peter Møller Rasmussen

GRØN LÆRING FRA HISTORIEN
GRØN LÆRING FRA HISTORIEN 13.10.2021

Sammen med RUC og Frilandsmuseet undersøger vi historiske huse for at blive klogere på, hvordan man kan bo mere bæredygtigt i fremtiden. Projektet Dér, hvor vi bor, nu, engang og i fremtiden er støttet af VELUX FONDEN, og det vil udmønte sig i fysiske værker, der udstilles på Frilandsmuseet, der bygges i samarbejde mellem forskere og studerende fra kandidatprogrammet Kulturarv, Transformation og Restaurering.

Læs mere / Nicolai Bo Andersen

CALL: THE ART OF ANALYSIS
CALL: THE ART OF ANALYSIS 04.05.2021

Magasin for Bygningskunst og Kultur indkalder hermed forslag til bidrag til magasinets anden udgave med titlen The Art of Analysis. Læs det fulde call ved at trykke på pilen herunder. Der er deadline for abstracts 1. juni.

VELKOMMEN
VELKOMMEN 10.03.2021

Magasin for Bygningskunst og Kultur er i luften! Gå på opdagelse i første nummer og se dig omkring her i KORT NYT. Vi håber I vil tage godt imod os.

Læs mere / Arne Høi

INTERNATIONALE FORELÆSNINGER
INTERNATIONALE FORELÆSNINGER 09.03.2021

Det Kongelige Akademi åbner igen dørene for forelæsninger med internationale arkitekter. Temaet ’The Art of Analysis’ er en fortsættelse af sidste års forelæsningsrække om arkitekturanalysens samspil med det arkitektoniske værk og dets sted. Rækken er arrangeret af Institut for Bygningskunst og Kultur, er åben og finder sted online.

Læs mere / Ida Flarup Barnett

KONFERENCE: SPACES OF WELFARE 08.03.2021

Den 6. og 7. maj 2021 afholdes den internationale konference Spaces of Welfare. Formålet med konferencen er at drøfte, hvordan rumlige forandringer som følge af omfattende ændringer i velfærdssamfundets indretning siden 1970’erne har ført til forskydninger i borgerens velfærdsopfattelse. Projektet er støttet af Danmarks Frie Forskningsfond.

Læs mere
/ Niels Grønbæk

NY MASTERUDDANNELSE 07.03.2021

For at imødekomme et stigende behov for viden om omdannelsen af den eksisterende bygningsmasse åbner Det Kongelige Akademi en ny masteruddannelse, med fokus på bæredygtighed, bygningskultur og bygningskunst. Den henvender sig til byggebranchen, og målet er, at deltagerne udvikler redskaber og kompetencer til at kunne agere som rådgiver og specialist på området. Den nye uddannelse gennemføres i samarbejde mellem IBK og Institut for Bygningskunst og Teknologi. Der er netop åbnet for tilmelding.

Læs mere
/ Nicolai Bo Andersen

BLOX BYGGESKOLE
BLOX BYGGESKOLE 06.03.2021

I samarbejde med EUC Hjørring har IBK gennemført et kursusforløb for arkitekter, håndværkere, ingeniører og konstruktører. Kurset har fokus på arkitektur, bæredygtighed og byggeteknik og der undervises i analyse, værdisætning, projektforslag og bygningsudsnit i 1:1. Kurset blev afholdt gennem 2020, men vi fortsætter samarbejdet, og arbejder på at udbyde forløbet igen. Projektet er en del af BLOX Byggeskole, støttet af Realdania og GI.

Læs mere
/ Arne Høi

BYGNINGSBEVARING I TEORI OG PRAKSIS
BYGNINGSBEVARING I TEORI OG PRAKSIS 05.03.2021

Center for Bygningsbevaring i Raadvad, Slots- og Kulturstyrelsen samt Institut for Bygningskunst og Kultur inviterer byggebranchen til en kursusrække, der sætter fokus på bygningsbevaring og på traditionelle byggematerialer set i bæredygtigt helhedsperspektiv.

Læs mere / Søren Vadstrup

CALL: WORDS + WORKS 2022
CALL: WORDS + WORKS 2022 05.03.2021

Works+Words 2022 udsender i marts et call om internationale eksempler på kunstnerisk udviklingsvirksomhed (KUV). KUV er en integreret del af en arkitektonisk praksis, hvor fremstillingen af værker belyses af tekstlige refleksioner. De to tidligere biennaler fandt sted i udstillingshallen på Det Kongelige Akademi og præsenterede værker fra Skandinavien og Europa. Works+Words 2022 viser værker fra hele verden og afholdes i Rundetårn.

Læs mere
/ Peter Bertram /
Thomas Knud Gunnersen Harboe

NY KLYNGE: MEANING AND MEASURE 04.03.2021

Det Kongelige Akademi har netop godkendt forskningsklynge, Meaning and Measure in Architecture, som er forankret på IBK. Titlen antyder en modsætning mellem mentale/affektive og fysiske/materielle kapaciteter i arkitekturen. Klyngen studerer og arbejder på at nedbryde denne efterhånden udbredte modsætning. Arkitekturens relationer mellem målbare egenskaber og kapaciteter for betydning er komplekse, gensidige og fundamentale for faget.

Læs mere / Morten Birk Jørgensen

NY KLYNGE OM STRATEGI OG POLITIK 03.03.2021

Architecture, Strategy and Politics is a new research group that studies architecture’s share in the political sphere. Our focus is on issues of strategy, spatial agency, political justification, non-discursive governance and societal form. Architecture is considered broadly, encompassing urban and landscape planning, education, industrial practice, drawing and more. A key concept is disposition. Participating researchers are Camilla Hedegaard Møller, Jonna Majgaard Kraarup, Niels Grønbæk and Dag Petersson.

Dag Petersson

NYE KRÆFTER TIL KUV 02.03.2021

Som en del af en samlet indsats for Kunstnerisk udviklingsvirksomhed (KUV) på Akademiet har IBK ansat tre studielektorer. Der er lagt vægt på, at de tre nye KUV-medarbejdere er tilknyttet en praksis udenfor Akademiet, hvorfor der er tale om deltidsstillinger. KUV-stillingerne skal bidrage til instituttets arbejde med hhv. værk- og stedsanalyse og med materialer og tektonik og har alle fokus på begrebet samskabelse. Velkommen i KUV-stillingerne til, Ida Flarup, Maria Mengel og Jonathan Hauser.

Læs mere / Arne Høi

NY LEKTOR FOR TEORI, KUV OG POETIK 01.03.2021

Som en del af Akademiets indsats med kunstnerisk udviklingsvirksomhed (KUV) er Martin Søberg blevet ansat som lektor på Institut for Bygningskunst og Kultur. Lektoratet vil indgå i et bredere arbejde på Instituttet og skal bl.a. styrke dialogen på tværs af KUV-udøvere samt perspektivering og formidling til fagets praksis. Velkommen til Martin i det nye lektorat.

Læs mere
/ Martin Søberg

UDSTILLING: JÄVLA KRITIKER!
UDSTILLING: JÄVLA KRITIKER! 28.02.2021

Det nordiske arkitektureksperient Jävla kritiker! åbner udstilling lørdag d. 13. marts på Färgfabriken i Stockholm. I efteråret 2020 var det udstillet på ROM for Kunst og Arkitektur i Oslo og det vil ved en senere lejlighed kunne opleves i København. Morten Birk Jørgensen og Andrea Ougaard fra IBK står sammen med Anders Rubing bag eksperimentet.

Læs mere
/ Morten Birk Jørgensen

KONFERENCE: NETVÆRK FOR BINDINGSVÆRK
KONFERENCE: NETVÆRK FOR BINDINGSVÆRK 27.02.2021

Netværk for Bindingsværk samler politikere, embedsmænd, museumsfolk, håndværkere og ejere til konference d. 14. maj 2021. Netværket er et samarbejde mellem Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, Center for Bygningsbevaring i Raadvad og IBK. Søren Vadstrup bidrager til netværket med bl.a. sit forskningsprojekt ’Det danske bindingsværkshus – før, nu og i fremtiden fremtiden’.

Læs mere
/ Søren Vadstrup

CALL: ARCHITECTURE & CULTURE 26.02.2021

Som del af det forskningsprojekt etSpaces of Danish Welfare redigerer Martin Søbergfra IBK sammen med Kirsten Marie Raahauge og Jesper Pagh et særnummer af det internationale forskningstidsskriftArchitecture and Cultureunder overskriftenSpaces of Welfare. Temaet retter sig imod rumlige, arkitektoniske og socio-kulturelle konsekvenser af velfærdssamfundenes forandringer siden 1970 i et internationalt perspektiv. Der er åbent for bidrag frem til d. 31. maj 2021.

Læs mere
/ Martin Søberg

Magasin for Bygningskunst og Kultur Nr. 11, 2026

Fladens dybde

Er Kay Fiskers facader alt andet end flade? Gennem en nærlæsning af hans murværk, vinduesdetaljer og tegnemetoder undersøger denne artikel den særlige grafiske poetik, der gør Fiskers boligbebyggelser sansemotorisk rige – og trækker en overraskende parallel til den amerikanske billedkunstner Agnes Martins subtile arbejde med lærredets flade.


► OPLÆST ARTIKEL (Spotify)

► OPLÆST ARTIKEL (Apple)

Kunstnerisk udviklingsvirksomhed af Frans Drewniak

23 min

Ill. 1. Knud V. Engelhardt, Højen, Skagen, 1917. Plan, Snit og opstalt af sommerhus i Gl. Skagen. Facadeopstalt i oprindeligt mål 1:50. Kunstbiblioteket, Det Kgl. Bibliotek.

Ill. 1. Knud V. Engelhardt, Højen, Skagen, 1917. Plan, Snit og opstalt af sommerhus i Gl. Skagen. Facadeopstalt i oprindeligt mål 1:50. Kunstbiblioteket, Det Kgl. Bibliotek.

Ill. 2. Knud V. Engelhardt, Højen, Skagen, 1917. Fotografi af facadeudsnit ved indgangsdør. Kunstbiblioteket, Det Kgl. Bibliotek.

Ill. 2. Knud V. Engelhardt, Højen, Skagen, 1917. Fotografi af facadeudsnit ved indgangsdør. Kunstbiblioteket, Det Kgl. Bibliotek.

Ill. 3. Kay Fisker og Aage Rafn, Østermarie Station, Gudhjembanen, Bornholm, 1916. Foto: Jens Markus Linde.

Ill. 3. Kay Fisker og Aage Rafn, Østermarie Station, Gudhjembanen, Bornholm, 1916. Foto: Jens Markus Linde.

Ill. 4. Frans Drewniak og Douglas Heilborn, Fiskers linjer – Fladens dybde. Farveblyant på ugrundet hørlærred, 220x240 cm.

Ill. 4. Frans Drewniak og Douglas Heilborn, Fiskers linjer – Fladens dybde. Farveblyant på ugrundet hørlærred, 220x240 cm.

Ill. 5. Facadeudsnit af Hermanhus. Foto: Frans Drewniak.

Ill. 5. Facadeudsnit af Hermanhus. Foto: Frans Drewniak.

Ill. 6. Charlottenborg Slot. Foto: Frans Drewniak.

Ill. 6. Charlottenborg Slot. Foto: Frans Drewniak.

Ill. 7. Kay Fisker på Charlottenborg kontoret. Kunstbiblioteket, Det Kgl. Bibliotek.

Ill. 7. Kay Fisker på Charlottenborg kontoret. Kunstbiblioteket, Det Kgl. Bibliotek.

Ill. 8. Første udgave af tegning Vodroffsvej 2 ABC, etagebebyggelse 1929. Facadeopstalt i oprindeligt mål 1:50. Kunstbiblioteket, Det Kgl. Bibliotek.

Ill. 8. Første udgave af tegning Vodroffsvej 2 ABC, etagebebyggelse 1929. Facadeopstalt i oprindeligt mål 1:50. Kunstbiblioteket, Det Kgl. Bibliotek.

Ill. 9. Egen model (mursten i skala 1:4) af Vodroffsvej hjørne som en storform af flettet murværk. Model og foto: Frans Drewniak.

Ill. 9. Egen model (mursten i skala 1:4) af Vodroffsvej hjørne som en storform af flettet murværk. Model og foto: Frans Drewniak.

Ill. 10. Anden udgave af tegning Vodroffsvej 2 ABC, etagebebyggelse 1929. Facadeopstalt i oprindeligt mål 1:50. Kunstbiblioteket, Det Kgl. Bibliotek.

Ill. 10. Anden udgave af tegning Vodroffsvej 2 ABC, etagebebyggelse 1929. Facadeopstalt i oprindeligt mål 1:50. Kunstbiblioteket, Det Kgl. Bibliotek.


AF GRAFISK NATUR

Uden at ville forflygtige de kvaliteter med hensyn til husenes kubiske klarhed og stærke stoflighed, som Fiskers arkitektur rummer, tør man måske alligevel hævde at essensen af hans facadebehandling er af grafisk natur […] Der ligger vel i selve denne – både i bogstavelig og overført betydning grafiske tilblivelsesproces en forklaring på den forenkling og konsekvens, som er Fiskers styrke.
Hans Erling Langkilde, Arkitekten Kay Fisker

Undersøgelsen tager sit udgangspunkt i dette citat af arkitekturhistorikeren Hans Erling Langkilde. Uden denne formulering ville jeg aldrig have vovet mig ud i at isolere grafiske kvaliteter i Fiskers arkitektur fra evnen til lige så overlegent at behandle rum, volumener og tektonik. Men med citatet i ryggen bliver det muligt og også nødvendigt, at isolere nogle geometriske og grafiske virkninger for bedre at forstå, hvorfor mange drages af og genkender Kay Fiskers huse på tværs af flere årtier. Hvori består Kay Fiskers særlige poetik? Og hvad kan vi bruge den til i dag?

Den seneste Fisker-monografi af Martin Søberg antyder, at det tilgængelige kildemateriale kun i begrænset omfang tillader indsigt i det konkrete arbejde med for eksempel at tegne facaderne i samarbejde med andre arkitekter og medarbejdere. Derfor forholder jeg mig ikke til, i hvor høj grad arbejdernes kvalitet også er givet af de mange medarbejdere, samarbejdspartnere og det forhold, at flere af de væsentligste arbejder deler ophavsret med C.F. Møller. Dog vil jeg gøre en undtagelse og referere til et par arkitektprofiler i det faglige miljø omkring Kay Fisker, som netop kan have haft afgørende indflydelse på værkernes grafiske kvalitet.

Når der siden 1979 har eksisteret en Thorvald Bindesbøll-medalje, er det særligt for at hædre kunsthåndværk og industriel grafik. Thorvald Bindesbøll, der blandt andet designede keramik, sølvtøj og Carlsbergs pilsneretiket, var arkitekt og ophavsmand til en række interessante bygningsværker. Den næste i denne fornemme række kunne siges at være arkitekten Knud V. Engelhardt. Ligesom Thorvald Bindesbøll tegnede og opførte Engelhardt huse, men det er særligt hans indflydelse på grafisk design, skrift og bogtrykkerkunst, der giver ham en plads i kanonen. For ham arbejdede den unge Kay Fisker. Mange år senere skriver Fisker herom: “Engelhardts evner strakte sig især over arkitektur og grafik […] Vores venskab opstod da jeg kom til at arbejde som tegner hos ham […] Jeg tegnede på det lille hus i Gammel Skagen, et smukt og stærkt arbejde, som jeg beundrer meget.

Højen, Huset i Gammel Skagen, opført 1917, er et sådant gesamtkunstwerk præget af den lokale fiskerkultur. Og Engelhardt tegner det hele: bygningen, interiør, møbler og sågar redskaber. Den ligeledes helstøbte tegning [ill. 1] viser tydeligt, hvordan alt fra den stramme, symmetriske plan, den høje, sorttjærede sokkel og den diagonalt stillede skorsten vidner om en særlig grafisk prægnans, som den, vi her er på jagt efter [ill. 2]. Med Fiskers vidnesbyrd in mente er det svært ikke at tillægge denne erfaring stor betydning for Rafn og Fiskers næsten samtidige Gudhjem-bane, sådan som Tobias Faber også beskriver det. Og udvekslingen går begge veje, idet Engelhardt bidrager med typografien til Bornholms jernbanestationer. Et særligt smukt eksempel har for mig altid været smedejernsbogstaverne på for eksempel Østermarie Station, der er udført på samme måde som de ornamentale murankre, vi kender fra for eksempel gamle pakhuse i København. Altså bogstaver i jern, der hægter sig på, eller i nogle tilfælde forankrer facaden [ill. 3].

Tegningerne til stationsbygningerne fortjener omtale, fordi der er noget mere end et middel til at klarlægge projektet. I sig selv har de en værdi i kraft af deres gennemarbejdede grafik. Hver af stationerne fremtræder som et blad med spinkelt tegnede linjer, der fylder fladen og fremtryller anlæggets særlige miljø.
Hans Erling Langkilde, Arkitekten Kay Fisker

I det omfattende arkivmateriale fra Fiskers produktion er der på tværs af rumlige afbildninger og facadeskitser en gennemgående forkærlighed for de virkninger, der kan fremhæves ved brug af vandrette eller lodrette linjer. Ofte som en indikation af, hvordan Fisker ønsker, at murerarbejdet skal understrege de vandrette linjer, eller træets beklædning “en på to,” vandret eller lodret, skal have forrang i søgen efter en særlig lavmælt, men virkningsfuld materialeæstetik. Særligt fremhæves skal Fiskers lyriske stregtegninger til Politikens sommerhuskonkurrence, der på samme måde som Heinrich Tessenows tegninger med prikker og streger til udgivelsen Hausbau und dergleichen er blevet markører for brydningstiden omkring 1. Verdenskrig. Også selvom de fleste af de afbildede værker aldrig er blevet opført. Fisker har en håndfuld af Tessenows stregtegninger med i sin forelæsningsrække Formprincipper, strejftog i den nyere arkitekturs historie. De følgende årtier kan man finde lignende særkende i måden, hvorpå skitser og undersøgende arbejdstegninger udføres af Fisker og hans forskellige samarbejdspartnere. Et meget senere eksempel er facadetegninger til Det Danske Institut i Rom, hvor hushjørner, der normalt ville vises som lodrette linjer, udelades for at understrege, at bygningen er opført i blank mur (synligt murværk) og netop ikke pudset.


BYGNINGSKUNST OG BILLEDKUNST

When the relief plane itself becomes the “object” whose unity must be preserved, this leads, in examples Riegl drew on from late Roman decorative arts, to the construction of the object itself in terms of a kind of moiré effect, with a constant oscillation between figure and ground depending – and here is where this begins to get interesting for Agnes Martin – on where the viewer happens to be standing.
Rosalind Krauss, “The Grid, the /Cloud/, and the Detail”

Det har været min antagelse, at en fri gentegning af proportioner og profilering af flader, huller og vinduesformater kan åbne for og diskutere elementer af Kay Fiskers særlige poetik. For at finde hjælp til dette eksperiment og for at kunne diskutere og arbejde med de fremtrædende geometriske linjer i særligt Fiskers facadebehandling, har jeg valgt at inddrage den amerikanske billedkunstner Agnes Martin, og særligt hvad Kasha Linville har skrevet om de næsten plane flader i Martins billedkunst. Det er Roselind Krauss, der i sit arbejde med at beskrive moderne rumformer i arkitektur og kunst peger på Linvilles analyse af Agnes Martin.

She shows such sensitivity to subtle differences in touch that the tactility of her paintings increase by inference. At close range, you can feel her hand moving, her touch-judgments. She makes touch tangible and visible. Sometimes her line is sharp, as in an early painting, Flowers in the Wind, 1963. Sometimes its own shadow softens it that is, it is drawn once beneath the pigment or gesso and then redrawn on top, as in The Beach. Most often, her line respects the canvas grain, skimming its surface without filling the low places in the fabric so it becomes almost a dotted or broken line at close range. Sometimes she uses pairs of lines that dematerialize as rapidly as the lighter drawn single ones. As you move back from a canvas like Mountain II, 1966, the pairs become single, gray horizontals and then begin to disappear.
Kasha Linville, “Agnes Martin: An Appreciation”

Kasha Linvilles læsning af Agnes Martins billedkunst er af fænomenologisk karakter. Det, Linville beskriver her, er forskellige oplevelser givet ved beskuerens kropslige tilstedeværelse i forskellige positioner: tæt på, længere væk og på afstand. Inklusiv den krop, der bevæger sig i forhold til værket, og hvordan dette påvirker oplevelsen. Hun beskriver også, hvordan Agnes Martin interagerer kropsligt med værket og materialerne. Med lærredet, belægningen af gesso og måden, hvorpå hun påfører stregen i kontakt med retningen på teksturen i lærredet.

Alt dette for at belyse, hvordan Martin maler billeder, der tilsyneladende kan opfattes som flade, men hvor selv små variationer i den måde, hånden har tegnet streger over det rå lærredsmateriale, gør, at værket opleves rumligt og afhængigt af beskuerens placering i rummet.

Ethvert forsøg på at beskrive virkninger af fænomenologisk karakter kan have en høj sværhedsgrad og er behæftet med paradokser og modsigelser. Særligt fordi oplevelsen via den kropslige tilstedeværelse i princippet ikke kan genkaldes gennem endnu en repræsentation. I kataloget fra udstillingen Agnes Martin på Whitney Museum har man af samme grund tilføjet et udsnit af blandt andet billedet Milk River i noget, der ligner sand størrelse. Ikke fordi det kan erstatte oplevelsen af værket, men fordi man bedre kan aflæse for eksempel, hvordan Agnes Martins streger og linjer changerer i kontakt med lærredets tekstur. Man kan eventuelt komme det lidt nærmere ved at hente filmklip, der gengiver Martins billedkunst og kunstneriske proces, og dermed få en bedre fornemmelse for de subtile virkninger i feltet mellem materialet, tilblivelsen, værket og beskueren.

Når man drager paralleller mellem et billedkunstnerisk værk og et bygningsværk, bliver det vigtigt at argumentere for, hvori ligheden består, da både medier og værker fungerer på væsensforskellige præmisser.

the peculiar disadvantage under which architects labour, never working directly with the object of their thought, always working at it through some intervening medium, almost always the drawing, while painters and sculptors, who might spend some time on preliminary sketches and maquettes, all ended up working on the thing itself which, naturally, absorbed most of their attention and effort.
Robin Evans, “Translations from Drawing to Building”

Som Evans her beskriver, adskiller arkitektens arbejde sig, trods visse ligheder, fra billedkunstnerens. Og Evans lægger vægt på arkitekttegningens rolle som det afgørende mellemværende mellem tanke og bygningsværk.

Hos Fisker er det primære værk netop en bygning, ikke et maleri eller en tegning. Men som jeg vil prøve at illustrere, er der blandt de mange forskellige tegninger og skitser i Fiskers arkivmateriale forsøg på at indkredse fine nuancer i oplevelsen af det endnu ikke realiserede bygningsværk. Der er arbejdet med en lignende omsorg for subjektets oplevelse af, hvad der umiddelbart kunne forveksles med blot en streng byggeteknisk geometri, formet over et stykke millimeterpapir.

Når arkitekten skal arbejde med at fastlægge subtile virkninger i for eksempel en bygningsfacade, foregår der en oversættelse mellem tegninger i skala og det endnu ikke realiserede værk. Ofte er der tale om en gradvis tilnærmelse ved at tegne i skalaer tættere og tættere på mål én til én. Det inkluderer også udførelse af prøver på byggepladsen. Prøver, der både skal fastlægge arbejdets kvalitet og vise de tiltænkte virkninger i sand skala og materialitet.

Dette ændrer ikke på, at Fisker allerede ved tegnebordet har forsøgt at indkredse de ønskede virkninger. Det som jeg har valgt at kalde fladens dybde. Fokus er på det, vi med en vis tilnærmelse kan kalde de todimensionale eller næsten todimensionale virkemidler i facaden. Virkninger, der relaterer til, hvad Krauss i ovenstående citat kalder en moiré-lignende effekt, som opstår, når beskueren svinger mellem opfattelsen af figur og grund.

I de murede byggerier, oftest med fokus på murens vandrette forbandt og fuger, og i træhusene oftest med udgangspunkt i en vandret eller lodret beklædning. Og vigtig er også Fiskers proportionering af selve hulsætningen i facaden samt den måde hvorpå vinduesrammerne profileres i forhold til facadeplanet.

Sagt på en anden måde søger jeg efter de rumlige og oplevelsesmæssige kvaliteter, der ligger tæt på og lige omkring facadeplanet i såvel mur som vinduespartier. I arbejdet med at afkode elementer af Fiskers poetik har jeg brugt en vekselvirkning mellem at skrive en tekst og tegne en stregtegning. Tegningen [ill. 4] er udført i samarbejde med arkitektstuderende Douglas Heilborn.


FISKERS VINDUER

I 1918 deltog Kay Fisker i en opmåling af Liselund Slot fra 1792 sammen med Aage Rafn, Christian og Hans Kampmann, Povl Stegmann med flere. Hertil bidrog Fisker med sin opmåling af loftsværelset på slottet. Værd at bemærke er hans detaljerede opmåling og tegning af dørens gerigter, hvor han, som i klassisk opmålingsteknik, har indtegnet gerigtens profilering (frem- og tilbagespring) i plan midt på opstalten.

Når Kay Fisker i årene efter forener tradition og fornyelse i sine vinduer, gør han det netop ved at anvende sin sikre formsans og den klassiske arv. Udgangspunktet er den måde, man i generationer har produceret vinduer på. Han opbygger hovedrammer i kraftigt karmtræ, der i falsen tilføjes enten store vinduesruder ved faste partier eller endnu en ramme med fals til vinduesglas i de gående partier. Han udnytter den høje præcision i det moderne murværk til at indbygge disse hovedrammer med blot en dybtliggende fuge og skyggenot.

For Kay Fisker handler det ikke om at pine karmdimensionerne til et minimum, men snarere om med små profileringer frem og tilbage i dybden at få hvad der er for kraftigt til at se fint og skarpt ud. En forenkling gennem proportionering og profilering af snedkerpartier i stor overensstemmelse med murerarbejdets raffinement. Det gør han også ved at give de oplukkelige partier en anden farve end den ramme, de er hængslet i. Samme greb anvender han til fremskudte glaslister og vandnæser. Se vinduespartierne i Hermanhus, hvor både glaslisten til det store vinduesparti og den gående ramme til det oplukkelige parti er sorte, mens hovedrammen er hvid [ill. 5]. Inspirationen hertil kan stamme fra Bruno Taut, der i Onkel Toms Hytte-bebyggelsen uden for Berlin (1926–1931) bruger samme virkning, dog med stærke farver. I Hermanhus fremstår det med en delikat virkning, hvor den lodrette ramme fra det bagvedliggende stykke karmtræ midt i vinduespartiet tegner sig som en smal hvid linje i facaden.


FISKERS MURVÆRK

I en lang række af Kay Fiskers værker undersøger han materialer og konstruktioner, der med enkle håndværksmæssige og byggetekniske løsninger kan frembringe forskellige linjer, striber og rammer som gennemgående facademotiver. De er at finde i både træbygninger og træbeklædninger, men størstedelen af dem finder vi i opførte byggerier med facader i blank mur fra 1930’erne til 1950’erne. Nogen gange som mønstermurværk i en kombination af de klassiske røde og gule sten, men også ved at vende sten til stående rulleskifter (for eksempel hårdtbrændte, hvor belastningen er høj) og ved at arbejde med fugens farve og profilering.

Murværk, der opføres således, at det ikke skal behandles med puds, men skal fuges eller vandskures, kaldes for muring til blank mur. Her kommer forbandtet til at spille en rolle også for murværkets udseende, og de forskellige forbander giver murfladen karakter. Muren til blank mur udføres særlig nøjagtig med et godt forhold mellem studs- og lejefuge, og kopperne mures i lod over hinanden.
Knud Dyrberg, Murerbogen

En stor del af de værker, jeg har kigget nærmere på fra perioden, er Vodroffsvej (1928–1930), Hermanhus (1930), Trianglen (1930–32), Vestersøhus (1935–1939), Fogedgården (1943–1945) og Dronningegården (1943–1957), der alle er muret i krydsforbandt. Det vil sige med vekslende løberskifter og kopskifter med løberskifter forstat en halv sten, så hvert andet løberskifte er i lod. Krydsforbandtet er et klassisk forbandt, der går helt tilbage til et af de tidligste eksempler på finere byggeri udført i blank mur i København, det hollandsk inspirerede Charlottenborg Slot 1672–83 [ill. 6]. Netop der, hvor Kunstakademiets Arkitektskole havde hjemme, da Fisker studerede og senere blev professor. Og hvor han havde kontor i en lang årrække [ill. 7].

Hvorfor foretrak Kay Fisker det klassiske krydsforbandt til opmuringen af de stramme og efterhånden meget store murflader i hans boligbebyggelser gennem flere årtier? Det kan der ikke gennem litteratur og dialog med fagfæller gives et entydigt svar på. Men de nedenstående eksempler fremhæver krydsforbandtets fleksibilitet og robusthed.

På Fiskers tid var murerfaget stadig i sine velmagtsdage, og et krydsforbandt kunne opføres uden særligt tillæg. Det er konstruktivt stærkt og kan spænde over mange etager med forskellige krav til ydermurens tykkelse og opbygning, uanset om koppen anvendes som murbinder eller ej. Krydsforbandtet har det, der hedder en regelmæssig aftrapning på en kvart stens spring. Det betyder, at Fisker med samme forbandt kan vælge at vise de præcise 45 graders rudeformer ved farve eller fremspring, sådan som det sker i Dronningegårdens diagonale mønstermurværk. I Fogedgården modificerer han dog krydsforbandtet på dele af bebyggelsen og erstatter flere kopper med løbere i kopskiftet, sådan at han med røde løbere kan tegne mere spidse diagonaler, der aftrapper ¾ sten.

Men han kan også vælge, at krydsforbandtets iboende 45 graders diagonaler slet ikke kommer til syne. Og således i stedet lægge vægt på de vandrette linjer i fladen og blot drage fordel af den ensartede, rolige og rytmiske virkning, som krydsforbandtet giver. Det er tilfældet i bebyggelsen Trianglen mellem Åboulevarden og Rosenørns Allé. En bebyggelse, der domineres af de gennemgående horisontale linjer, der understreger de trafikale bevægelser på gaderne omkring. Som Poul Baumann skriver i “Murerarbejdets æstetik”: “Når man anvender rigtige facadesten og murer i krydsforbandt, er det smukkest, at forbandtet i alle piller er symmetrisk, altså at der midt i hver pille og midt i hver brystning ligger en løber med en kop over. Dette gælder naturligvis særlig ved regelmæssigt inddelte facader.”

I den forbindelse husker vi på, at selvom det ofte skyldes, at skalaen på tegningen ikke tillader det, så er det alligevel meget karakteristisk, at skitser og facadetegninger hos Fisker og hans samarbejdspartnere vises udelukkende med vandrette streger uden lodrette studsfuger eller hjørner. Enten som irregulære linjer tegnet i hånden eller som skarpe vandrette linjer tegnet med hovedlineal. Tegneteknikken har altså med simple midler understreget, at mursten på én gang er et levende materiale, og samtidig via det gode håndværk kan fremstå helt præcist. Som Thomas Bo Jensen skriver: “Ornamentet konstrueres on location af de forhånd værende standartsten, hvis skarpkantede grovhed fastholder abstraktionen og hårdheden i detaljen.”

Når Jensen bruger formuleringen og modsætningen “skarpkantet grovhed,” beskriver det meget godt den indbyggede æstetiske modsætning, som er murstenens raison d'être. Det er et fint ordspil, fordi mursten, uanset om de er håndstrøgne, altid har karakter efter den tørring og brænding, som gør, at de skrumper omkring 10 %. Ikke to sten er helt ens, og det er derfor murerhåndværkets særkende løbende, og via små variationer i fugetykkelsen, at holde de faste mål både lodret og vandret. Altid et multiplum af 60 mm vandret og 200 mm per tre skifter lodret. Her er det værd at nævne, at dette ensartede danske normalformat for mursten først vinder endeligt hævd gennem starten af det tyvende århundrede.

Oprindeligt var mursten sværere at fremstille ensartede. Det var ikke kun klassicismens idealer, der gjorde, at det i lange perioder var den pudsede mur, der var den æstetisk foretrukne. Pudsen tillod, at en groft opført mur, endog af blandede brokker, slutteligt kunne fremstå harmonisk og ensartet.

Ved starten af det tyvende århundrede begyndte blank mur at få en renæssance og blev blandt andet set som del af en stigende national selvforståelse. Med det synlige murværk kunne man aflæse både materialets oprindelse og arbejdets høje kvalitet i et Danmark omkring år 1900, som talte næsten 1.000 lokalt forankrede teglværker. Hertil hørte store variationer i stenenes mineralske indhold og den resulterende karakter og farve. Men det er primært spillet mellem de klassiske røde og gule tegl, som står frem i Fiskers arbejde, hvis mursten blev leveret i stort tal fra de mere effektive ringovne, der indførtes omkring år 1900.

Denne forhistorie er nødvendig for at forstå, at Fiskers bebyggelser fra 1930’erne og frem også var en kraftanstrengelse og øvelse i, hvordan man med en stigende industrialisering og i en meget større skala end tidligere kunne udvikle den danske tradition for huse med synligt murværk.

Et enkelt eksempel herpå: Vodroffsvej 2 er valgt til at belyse Fiskers søgen efter subtile virkninger i facadens grafiske fremtræden. Spor efter en sådan proces er fundet i arkivtegninger. Fisker lægger senere afstand til værket på grund af den stærke indflydelse fra international funktionalisme i stedet for den balance, som Fisker søger frem mod det, som han kalder for den funktionelle tradition. Bygningen med indlagte I-jern til de markante udkragninger er byggeteknisk stærkt udfordret. Modsat indeholder andre af Fiskers hovedværker en del mere, eller faktisk meget, byggeteknisk fornuft. Alligevel, eller måske netop fordi Vodroffsvej, som Thomas Ryborg Jørgensen argumenterer for, overskrider Fiskers egen forståelse af forholdet mellem form og funktion, er det æstetisk set et uhyre interessant værk med rum- og dagslysvirkninger så sprøde og flimrende, at det dårligt kan beskrives uden en kropslig tilstedeværelse også indendøre.

Forskellige tilgængelige tegninger fra processen ved tegnebordet, eller rettere to udgaver af den samme tegning, tjener her til at belyse Fiskers poetik og hans særlige interesse for facadens grafiske fremtræden. Den første tegning [ill. 8] er et meget groft facadestudie, der med vandrette linjer og kanter viser den karakteristiske forskydning mellem etagerne, svarende til terrænforskellen mellem Vodroffsvej og søbredden, samt den klare inspiration fra den internationale funktionalisme og Tyskland. Tegningen er i mål ét til halvtreds, den er dateret den 10. marts 1929 og findes i en anden udgave med lidt flere detaljer og afprøvninger af murværkets farve. Både Langkilde og Faber har den første udgave af tegningen med som kilder til deres beskrivelse. Langkilde skriver, at denne tegnings forenklede grafik bekender sig stærkere til kubismen end den færdige bygning.

Men ingen forfattere nævner det, som jeg her vil lægge vægt på. Som idéskitse har jeg svært ved ikke at aflæse den første tegnings grafiske ikonografi som en simpel stabling af teglsten: fem-seks sten med form som altanbrystninger mod søen, der fletter med fem modsat vendte sten med form som altanbrystninger mod Vodroffsvej. Og at de to sider griber hinanden omkring en lodret akse. Altså en skalamodel af huset, som var det en storform af flettet murværk [ill. 9]. Tager man først de briller på, begynder selv planen at ligne et ensemble af teglsten.

På den anden udgave af samme tegning [ill. 10], kun vist i Nils-Ole Lunds C.F. Møller-monografi, har hovedgeometrien kun ændret sig en anelse i forhold til den første tegning. Men der er nu kommet flere detaljer på med indtegning af de lodrette vinduesrammer i det vandrette vinduesbånd mellem de udkragende altaner. Igen er murværket indtegnet med vandrette streger i sandsynligvis blyant, uden angivelse af fuger, men med tynde lodrette kanter. Det særlige ved denne tegning er, at vi får indblik i processen med at indkredse, hvorledes den røde og den gule tegl skal flettes i projektet. På tre af brystningerne og altanerne vendt mod søen er der nu indtegnet to forskellige udgaver af vandret, stribet murværk. På den ene altan vises vekslende skifter af gule og røde sten. På de to andre altaner vises en vekslen mellem to gule skifter og et skifte i røde sten. Næsten som senere udført på Fogedgården 1945, hvor det er et rødt skifte, der veksler med tre gule.

Og hvordan fremtræder så det opførte bygningsværk, som det kan ses på gamle arkivfotos, og som det ser ud i dag, dog med tegn på en renovering, hvor dele af murværket i hjørnet af de udkragede altaner er udskiftet? Jeg hæfter mig ved, at det er et hus, man på afstand oplever med en meget grafisk fremtræden frontalt mod krydset ved Gl. Kongevej. Sådan som det også blev afbilledet i perspektiv forud for opførelsen. Efter de nævnte facadestudier blev det valgt at opmure brystninger og altaner mod søen i røde sten, vekslende med gule sten imellem vinduesbånd. Og lige omvendt brystninger og altaner mod Vodroffsvej i gule sten, vekslende med røde sten imellem vinduesbånd. Gavlen mod syd og krydset fremstår på den måde i høj grad som en rumlig opstalt, der i min fortolkning understreger den grafiske idé: et stablet hjørnetårn.

Vodroffsvej tjener også til at give et enkelt eksempel på Fiskers arbejde med murværkets fuger. En hel verden for sig. På Fiskers tid var det almindeligt at udskrabe hele den opmurede facade for slutteligt at fuge det hele. Der findes et væld af særlige fuger, såsom ridsede og kelede, men til det mere prunkløse og gode til prisen, foretrukket til Fiskers boligbyggeri, hørte nok skrabede, trykkede eller tilbageliggende fuger. Det kan være svært at afgøre, hvad der er originalt i dag med mange års forurening og renoveringer. Men det ser ud til, at en skrabet fuge, liggende i plan med murstenens front, er blevet foretrukket for at understrege balkonernes kubiske virkning.

Hertil vil jeg blot tilføje en observation, som for mig understreger Kay Fiskers (og C.F. Møllers) subtile og virkningsfulde grafiske arbejde med facadens vandrette stribning og bygningens harmoni. Som en særlig virkning kan man indfarve en mørtelfuge. Men ønskede man inden for det jævne byggeri enten en lysere fuge eller en lidt mørkere, kunne man anvende enten mere strandmørtel (lysere) eller større andel af bakkemørtel (mørkere). Her på Vodroffsvej er der med stor sandsynlighed anvendt en strandmørtel. Det kan også være, at der, som Poul Baumann anbefaler, er tilsat hvidtekalk til en almindelig mørtel. Men læser man Baumann, er der gode muligheder for at blive forvirret. Blandt andet fordi Baumann med stor succes selv anvender virkninger med indfarvning af fuger i Struenseegade, som han senere fraråder i sin ikoniske artikel “Murerarbejdets æstetik: Erfaringer og iagttagelser, særlig ved det jævne boligbyggeri.” I godt dagslys på Vodroffsvej ser man særligt, at de røde murflader og altaner på grund af fugen har lyse gullige striber i sig, på en måde så overgangen mellem husets røde og gule tegl bliver endnu mere elegant.

Det er også disse avancerede og fine nuancer, der har afstedkommet artiklens sammenligning mellem Agnes Martin og Kay Fisker. Hos begge er fladen ikke bare flad. Ganske små bevægelser i og omkring facadeplanet får dem til at leve og changere afhængigt af lysets skiften og beskuerens bevægelse i rummet.


FLADENS DYBDE

Artiklen her udpeger forskellige geometriske og grafiske karaktertræk på tværs af Kay Fiskers samlede produktion og i særdeleshed i boligbebyggelser med blank mur fra 1920’erne til 1950’erne.

Det har jeg søgt at underbygge med eksempler på anvendelsen af tegning og repræsentation såvel som ved at pege på den form- og materialebearbejdning, der fremkalder den særlige grafiske kvalitet og æstetik.

Som blandt andre Martin Søberg har skrevet, var Fisker i den pågældende periode på jagt efter en balance mellem tradition og fornyelse i moderne arkitektur. Og det er en pointe, at Fisker med sine karakterfulde murede facader tilfører moderne arkitektur en helt anden rigdom end i den glatte, plane funkisfacade, som prægede meget af den internationale modernisme.

Hos Agnes Martin har jeg fundet ligheder fra billedkunstens verden og en mulighed for at kunne tale om, hvordan Fiskers meget stramme arkitektur gennem subtile nuancer til stadighed fremstår levende, nærmest dirrende.

Vores arbejde med en facadetegning på hørlærred i mål ét til to har mest af alt været en vej til at åbne for nye måder at anskue og tale om det, der sker i og lige omkring facadeplanet. En fri udforskning af den moiré-lignende effekt, som Rosalind Krauss fremhæver i moderne kunst og arkitektur. Og et middel til at fremkalde nogle af de opmærksomheder, jeg peger på i teksten.

Det har været mit mål at vise, hvordan Fiskers beherskelse af de oplevede kvaliteter i facaderne er en syntese af proportionering, profilering og materialevirkninger, der tilsammen gør, at hans flader er alt andet end flade. En vigtig årsag til, at Fiskers huse er stimulerende og sansemotorisk rige rammer for hverdagslivet. En kvalitet, vi har svært ved at efterleve i nutidigt boligbyggeri. Og selvom vi kan skyde en stor del af skylden på regler, økonomi og skalmurens forbandelser, vil jeg mene, at det ikke er hele forklaringen. Vi kan godt gøre os mere umage og med dagens materialer og teknologi finde inspiration i Fiskers forståelse for fladens dybde.

–

Frans Drewniak er arkitekt, lektor med undervisning og kunstnerisk udviklingsvirksomhed på Det Kongelige Akademi, Institut for Arkitektur og Teknologi. Igennem egne værker og forskning indgår han i en kritisk diskussion om arkitektur og dets kunstneriske dimension i et miljø- og ressourceperspektiv. Seneste udstillinger på Charlottenborg, Copenhagen Contemporary, Det Kongelige Akademi, Form & Design Malmø og Works+Words, Arkitektskolen Aarhus.

NOTER
  1. Hans Erling Langkilde, Arkitekten Kay Fisker (Arkitektens Forlag, 1960), 99.

  2. Martin Søberg, Kay Fisker: Moderne arkitektur – levende tradition, (Strandberg Publishing, 2021), 12.

  3. Kay Fisker, “Forord,” i Knud V. Engelhardt. Arkitekt & Bogtrykker 1882-1931, red. Erik Ellegaard Fredriksen (Arkitektens forlag, 1965), 9.

  4. Langkilde, Arkitekten Kay Fisker, 12.

  5. Heinrich Tessenow, Hausbau und dergleichen (Grünberg Verlag, 1916).

  6. Kay Fisker, Formprincipper: Strejftog i den nyere arkitekturs historie (Det Kongelige Danske Kunstakademi, 1957).

  7. Rosalind Krauss, “The Grid, the /Cloud/, and the Detail,” in The Presence of Mies, red. Detlef Mertins (Princeton Architectural Press, 1994), 144 (133-147).

  8. Krauss, “The Grid, the /Cloud/, and the Detail,” 140.

  9. Kasha Linville, “Agnes Martin: An Appreciation,” Artforum 9 (1971): 73 (72-73).

  10. Robin Evans, “Translations from Drawing to Building,”in Translations from Drawing to Building and Other Essays (AA Publications. 1997), 156 (153-193).

  11. Aage Rafn (red.), Liselund (Foreningen af 3. December 1892, 1918), tavle 41 og 45.

  12. Knud Dyrberg, Murerbogen (Teknologisk instituts Forlag. 1946), 131-133.

  13. Poul Baumann, “Murerarbejdets Æstetik: Erfaringer og Iagttagelser særlig ved det jævne Boligbyggeri,” Arkitekten 1 (1944): 4 (3-22).

  14. Thomas Bo Jensen, “Murstenens ornamentale vilje” (ph.d.-afhandling, Kunstakademiets Arkitektskole, 2001), 52.

  15. Inge Adriansen og Kim Jacobus Paulsen, Teglværker ved Iller Strand (Cathrinesminde Teglværksmuseum, 1999), 8.

  16. Thomas Ryborg Jørgensen, Værelser til tilværelser (Forlaget B, 2023), 106-129.

  17. Min oplevelse da jeg besøgte en af lejlighederne med stuer orienteret mod Gl. Kongevej og søerne primo november 2025.

  18. De to udgaver af samme tegning er hentet fra Det Kgl. Biblioteksarkiv og gengivet her under artiklens illustrationer.

  19. Tobias Faber et. al, Kay Fisker (Arkitektens Forlag, 1995), 48.

  20. Langkilde, Arkitekten Kay Fisker, 46.

  21. Nils-Ole Lund, Bygmesteren C.F. Møller (Aarhus Universitetsforlag 1998), 45.

  22. Samtale med murer og arkitekt Søren Bøgh, november 2025.

  23. Baumann, “Murerarbejdets Æstetik,” 13.

Næste: Their Domesticity – Kay Fisker’s Lesson in Finn Juhl’s Modern Interiors

Arrow Down
Ill. 1. Knud V. Engelhardt, Højen, Skagen, 1917. Plan, Snit og opstalt af sommerhus i Gl. Skagen. Facadeopstalt i oprindeligt mål 1:50. Kunstbiblioteket, Det Kgl. Bibliotek.

Ill. 1. Knud V. Engelhardt, Højen, Skagen, 1917. Plan, Snit og opstalt af sommerhus i Gl. Skagen. Facadeopstalt i oprindeligt mål 1:50. Kunstbiblioteket, Det Kgl. Bibliotek.

Ill. 2. Knud V. Engelhardt, Højen, Skagen, 1917. Fotografi af facadeudsnit ved indgangsdør. Kunstbiblioteket, Det Kgl. Bibliotek.

Ill. 2. Knud V. Engelhardt, Højen, Skagen, 1917. Fotografi af facadeudsnit ved indgangsdør. Kunstbiblioteket, Det Kgl. Bibliotek.

Ill. 3. Kay Fisker og Aage Rafn, Østermarie Station, Gudhjembanen, Bornholm, 1916. Foto: Jens Markus Linde.

Ill. 3. Kay Fisker og Aage Rafn, Østermarie Station, Gudhjembanen, Bornholm, 1916. Foto: Jens Markus Linde.

Ill. 4. Frans Drewniak og Douglas Heilborn, Fiskers linjer – Fladens dybde. Farveblyant på ugrundet hørlærred, 220x240 cm.

Ill. 4. Frans Drewniak og Douglas Heilborn, Fiskers linjer – Fladens dybde. Farveblyant på ugrundet hørlærred, 220x240 cm.

Ill. 5. Facadeudsnit af Hermanhus. Foto: Frans Drewniak.

Ill. 5. Facadeudsnit af Hermanhus. Foto: Frans Drewniak.

Ill. 6. Charlottenborg Slot. Foto: Frans Drewniak.

Ill. 6. Charlottenborg Slot. Foto: Frans Drewniak.

Ill. 7. Kay Fisker på Charlottenborg kontoret. Kunstbiblioteket, Det Kgl. Bibliotek.

Ill. 7. Kay Fisker på Charlottenborg kontoret. Kunstbiblioteket, Det Kgl. Bibliotek.

Ill. 8. Første udgave af tegning Vodroffsvej 2 ABC, etagebebyggelse 1929. Facadeopstalt i oprindeligt mål 1:50. Kunstbiblioteket, Det Kgl. Bibliotek.

Ill. 8. Første udgave af tegning Vodroffsvej 2 ABC, etagebebyggelse 1929. Facadeopstalt i oprindeligt mål 1:50. Kunstbiblioteket, Det Kgl. Bibliotek.

Ill. 9. Egen model (mursten i skala 1:4) af Vodroffsvej hjørne som en storform af flettet murværk. Model og foto: Frans Drewniak.

Ill. 9. Egen model (mursten i skala 1:4) af Vodroffsvej hjørne som en storform af flettet murværk. Model og foto: Frans Drewniak.

Ill. 10. Anden udgave af tegning Vodroffsvej 2 ABC, etagebebyggelse 1929. Facadeopstalt i oprindeligt mål 1:50. Kunstbiblioteket, Det Kgl. Bibliotek.

Ill. 10. Anden udgave af tegning Vodroffsvej 2 ABC, etagebebyggelse 1929. Facadeopstalt i oprindeligt mål 1:50. Kunstbiblioteket, Det Kgl. Bibliotek.