logo
CALL 13: DEN ARKITEKTONISKE KANON
CALL 13: DEN ARKITEKTONISKE KANON 06.10.2026

Det 13. nummer af Magasin for Bygningskunst og Kultur sætter fokus på arkitekturens kanon for at blive klogere på, hvordan fagets styrende fortællinger etableres i dag og skal blive det i fremtiden.

LANCERING: MBK 11 – KAY FISKER
LANCERING: MBK 11 – KAY FISKER 10.04.2026

Det 11. nummer af Magasin for Bygningskunst og Kultur, som er dedikeret den danske arkitekt Kay Fisker, lanceres på Det kongelige Akademi tirsdag den 28. april kl. 15. Alle er velkommen.

CALL MBK 12: PASSÉ
CALL MBK 12: PASSÉ 11.02.2026

Under temaet Passé retter tolvte nummer af Magasin for Bygningskunst og Kultur opmærksomheden imod arkitekturens trend-rotationer og det netop passé. Gæsteredaktører Rose Risager og Tobias Fennö Sandberg inviterer til en diskussion af arkitekturens forhold til tidsånden i både magasinet og en udstilling.

CALL MBK 12: PASSÉ (ENG)
CALL MBK 12: PASSÉ (ENG) 11.02.2026

With the theme Passé, the twelfth edition of Magasin for Bygningskunst og Kultur (Magazine for Architecture and Culture) focuses on trend rotations in architecture and what is currently considered passé. Guest editors Rose Risager and Tobias Fennö Sandberg invite readers to take part in a discussion on how architecture relates to shifting fashion trends in both the online magazine and an exhibition.

LANCERING AF GRØNLANDSNUMMERET
LANCERING AF GRØNLANDSNUMMERET 06.11.2025

Lanceringsseminar af Magasin for Bygningskunst og Kultur med tema om Grønland d. 20/11 kl. 15.

CALL: MBK NO. 11 KAY FISKER (ENG)
CALL: MBK NO. 11 KAY FISKER (ENG) 02.05.2025

With this call, Magasin for Bygningskunst og Kultur invites interested parties to contribute to a themed issue dedicated to the Danish architect Kay Fisker (1893-1965), his work, context and influence.

CALL: MBK NR. 11: KAY FISKER
CALL: MBK NR. 11: KAY FISKER 01.05.2025

Magasin for Bygningskunst og Kultur inviterer med dette call interesserede til at bidrage til et temanummer dedikeret til den danske arkitekt Kay Fisker (1893-1965), hans arbejde, samtid og eftervirkninger.

CALL: GRØNLAND
CALL: GRØNLAND 19.03.2025

Call'et til Magasin for Bygningskunst og Kultur no. 10 handler om "Fremtidens Grønlandske Bygnings- og Landskabskultur".

CALL: GREENLAND
CALL: GREENLAND 18.03.2025

Call for Magasin for Bygningskunst og Kultur - Greenland (in English)

Call peqataasussarsiorneq: Kalaallit Nunaat
Call peqataasussarsiorneq: Kalaallit Nunaat 17.03.2025

Call til Magasin for Bygningskunst og Kultur med temaet "Grønland" - på Grønlandsk

NYE PUBLIKATIONER: DRAWING ON THE ARCHIVES
NYE PUBLIKATIONER: DRAWING ON THE ARCHIVES 25.09.2024

Studerende på kandidatuddannelsen Kulturarv, Transformation og Restaurering har i forårssemesteret 2023 og efterårssemesteret 2023/2024 anvendt Københavns Stadsarkivs arkivtegninger som et kritisk grundlag for deres studieopgaver om Nationalmuseets bygninger samt Gasværksvejens Skole og Amager Koblingsstation begge designet af Hans Christian Hansen (1901 – 1978).

MORTEN BIRK MEDREDAKTØR PÅ NYT MAGASIN
MORTEN BIRK MEDREDAKTØR PÅ NYT MAGASIN 15.09.2024

Morten Birk Jørgensen, lektor på Institut for Bygningskunst og Kultur, er medredaktør på det nye magasin ”Nordisk revy for arkitektur (NORA).”

UDSTILLING: A HOME REPAIR
UDSTILLING: A HOME REPAIR 10.09.2024

Ph.d.-stipendiat Charlie Steenberg deltager i udstillingen The Great Repair Form/Design Center Malmø.

CALL nr. 9
CALL nr. 9 23.08.2024

Boligen under forandring

9. udgave af Magasin for Bygningskunst og Kultur kommer til at omhandle Boligen under forandring. Det kan være historiske, globale, typologiske, teknologiske eller klimamæssige aspekter.

Deadline for indsendelse af abstracts er den 26. september 2024.

SOMMERFUGLEMANIFESTET
SOMMERFUGLEMANIFESTET 01.07.2024

Studielektor Jonathan Meldgaard Houser, medprogramansvarlig på Institut for Bygningskunst og Kulturs BA-program Finder Sted, har skrevet et manifest for den nye generation af arkitekter – en generation som har omskabelse, bevaring, transformation og genbrug i deres DNA.

FORNEM BOGANMELDELSE
FORNEM BOGANMELDELSE 20.06.2024

Lektor Thomas Ryborg Jørgensen fra Institut for Bygningskunst og Kultur har fået en virkelig grundig anmeldelse af sin bog ”Værelser til tilværelser – fra, om og med bygningskunstens helhedsdannelser” i Nordisk Arkitekturforskning.

PRIS TIL GITTE JUUL
PRIS TIL GITTE JUUL 04.06.2024

Gitte Juul, studielektor på Institut for Bygningskunst og Kultur, modtager den 4/6-24 Dr. Ana Mayer Kansky Award på Universitetet i Ljubljana for doktorafhandlingen Building Relational Spaces.

RUINOUS LANDSCAPES
RUINOUS LANDSCAPES 22.05.2024

Studerende fra kandidatprogrammet Political Architecture: Critical Sustainability (PACS) udstiller værker fra deres feltarbejde på Refshaleøen på galleriet Angels & Angles på Refshaleøen.

HÆDERSYDELSE
HÆDERSYDELSE 15.05.2024

Kjeld Vindum, professor MSO på Institut for Bygningskunst og Kultur har modtaget Kunstfondens hædersydelse.

Kunstfonden skriver i deres pressemeddelelse:

»Kjeld Vindum formidler, fremkalder og tydeliggør arkitektur fra helhed til detalje, fra teori til den sansede oplevelse. Han øser til stadighed generøst ud af sin omfattende viden, dybe indsigt og sit særlige blik. Horisonten udvides, og teorien gøres tilgængelig for de, som har lyttet til hans forelæsninger, læst hans bøger, utallige artikler og nydt hans fotografier,« skriver Statens Kunstfond blandt andet i begrundelsen.

»Vi vil gerne hædre en kunstner, som har markeret sig afgørende inden for denne vigtige genre: at formidle arkitekturen. Kjeld Vindum fastfryser aldrig tiden og tanken, men formår til stadighed at bidrage til en større forståelse af os selv og vores plads i verden, her og nu – i fortid og fremtid.«

CALL 8: REBUILDING
CALL 8: REBUILDING 10.05.2024

Magasin for Bygningskunst og Kultur #8 thematises rebuilding as challenge, concept, project, aspiration and practice.

CALL 8: GENOPBYGNING
CALL 8: GENOPBYGNING 09.05.2024

I det ottende nummer af Magasin for Bygningskunst og Kultur tematiseres genopbygning som udfordring, begreb, projekt, målsætning og praksis.

BOGANMELDELSE
BOGANMELDELSE 08.05.2024

Bogen 'The Artful Plan – Architectural Drawing Reconfigured', redigeret af lektor Martin Søberg fra IBK og arkitekten Anna Hougaard, er blevet anmeldt i det Canadiske medie Spacing og bliver kaldt: “A must-read for architects, designers, educators…”

UDSTILLING AF MODER BORD
UDSTILLING AF MODER BORD 15.04.2024

Maria Mengel og Ida Flarup, studielektorer på Institut for Bygningskunst og Kultur, udstiller resultatet af deres kunstneriske udviklingsvirksomhed - MODER BORD - i Stockholm fra på fredag.

BAROKKEN GENBESØGT
BAROKKEN GENBESØGT 11.04.2024

Anne Romme, lektor på Institut for Bygningskunst og Kultur, medvirker i udstillingen ”Forkrøpninger og Grænseløse Rum – Barokken Genbesøgt” i Officinet.

FAGFÆLLEBEDØMTE ARTIKLER
FAGFÆLLEBEDØMTE ARTIKLER 11.04.2024

Center for Bæredygtig Bygningskultur var stærkt repræsenteret på konferencen Prague – Heritages: Past and Present – Built and Social. Nu er de fagfællebedømte artikler, der fulgte i kølvandet på konferencen, udgivet.

ÅBEN FORELÆSNING
ÅBEN FORELÆSNING 13.03.2024

Lektor Thomas Ryborg Jørgensen holder en åben forelæsning om sin bog ’Værelser til Tilværelser – fra, om og med Bygningskunstens Helhedsdannelser’.

FOTOUDSTILLING
FOTOUDSTILLING 09.03.2024

Fotoudstillingen "ARV. Vesterbro - porten til det moderne" er bl.a. tilrettelagt af lektor Martin Søberg og Kandidatprogrammet Kulturarv, Transformation og Restaurering.

UDSTILLING
UDSTILLING 28.02.2024

Fra torsdag d. 29. februar og to måneder frem udstiller Angels and Angles værket ”Softwar” af Signe Dige.

KONFERENCE: KLOGE HUSE
KONFERENCE: KLOGE HUSE 27.02.2024

Nicolai Bo Andersen og Victor Boye Julebæk fra Det Kongelige Akademi – Institut for Bygningskunst og Kultur taler ved konferencen: ”Kloge huse. Formidling af bæredygtighed på frilandsmuseer.”

ANNE ROMME I AKADEMIET
ANNE ROMME I AKADEMIET 23.02.2024

Lektor på Institut for Bygningskunst og Kultur, Anne Romme, er netop blevet valgt til Det Kongelige Akademi for de skønne kunster.

ÅBEN FORELÆSNING
ÅBEN FORELÆSNING 12.02.2024

Dag Petersson og Christoffer Harlang holder dobbeltforelæsning om Vikingeskibshallen.

Skal parcelhuset dø?
Skal parcelhuset dø? 23.01.2024

Videnskab.dk har dykket ned i det spændende projekt som Charlie
Steenberg, arkitekt og ph.d.-stipendiat ved Center for Bæredygtig Bygningskultur har lavet sammen med 64 arkitektstuderende fra kandidatprogrammet ‘Kulturarv, Transformation og Restaurering’.

Anmeldelse af monografi
Anmeldelse af monografi 17.01.2024

Martin Søbergs monografi ”Kay Fisker. Moderne arkitektur – levende tradition” er blevet flot anmeldt i Politiken af Karsten R.S. Ifversen.

Debatindlæg om vinduer
Debatindlæg om vinduer 16.01.2024

Thomas Kampmann, lektor på Institut for Bygningskunst og Kultur, har skrevet et debatindlæg om de tungtvejende argumenter for at bevare oprindelige vinduer frem for at udskifte til nye.

Open call: videoværker
Open call: videoværker 11.01.2024

Studerende fra Institut for Bygningskunst og Kultur står bag den nye videoplatform open_source.tv og søger nu i et open call værker med temaet ”breaking through”.

Anmeldelse
Anmeldelse 23.12.2023

Morten Birk Jørgensen har netop anmeldt Pihlmann Architects’ renovering af hus 14a ved Strandvejen i Hellerup.

Ny forskningsbevilling
Ny forskningsbevilling 22.12.2023

Augustinus Fonden har bevilliget 1,4 millioner til forskningsprojektet BO GODT! Projektet er en undersøgelse af, hvordan boligidealer bliver til.

Restaureringsseminar 2024
Restaureringsseminar 2024 20.12.2023

Institut for Bygningskunst og Kultur er i januar 2024 vært for det årlige restaureringsseminar.

Delisted - A Political Story
Delisted - A Political Story 15.12.2023

Få indblik i Dag Peterssons nye bog ”Delisted - A Political Story” ved forfattersalon på Det Kongelige Akademis bibliotek og i Byrumsmonitors artikel.

Forfattersalon
Forfattersalon 11.12.2023

Martin Søberg fortæller om sin nye bog ”Kay Fisker. Moderne arkitektur – levende tradition” på Det Kongelige Akademis bibliotek mandag den 18. december 2023, kl. 15.00-16.00.

Interview med Nicolai Bo
Interview med Nicolai Bo 30.11.2023

Optimistisk artikel med professor MSO Nicolai Bo Andersen i det nyeste nummer af Magasinet Byggeri.

CALL 7: BYGGESTOP?
CALL 7: BYGGESTOP? 15.11.2023

I syvende nummer af Magasin for Bygningskunst og Kultur stiller vi skarpt på følgende spørgsmål: Skal vi som arkitekter af hensyn til den grønne omstilling arbejde for et generelt stop for nyt byggeri i den udviklede verden?

CALL 7: STOP BUILDING?
CALL 7: STOP BUILDING? 15.11.2023

In the seventh issue, we raise the following complex question: Should we, as architects, work for a general halt to new construction in the developed world as a strategy to achieve the green transition?

Ny bog om arkitektur og politik
Ny bog om arkitektur og politik 13.11.2023

Den 24. november udgiver Dag Peterssonfra PACS på IBK en bog om de mange politiske kampe om Vikingeskibshallen i Roskilde.

MONOGRAFI OM KAY FISKER
MONOGRAFI OM KAY FISKER 13.11.2023

I den danske arkitekturhistorie er Kay Fisker (1893-1965) ikke til at komme uden om, og nu udgiver lektor Martin Søberg både en dansk monografi og medvirker i en podcast om den store arkitekt.

Udstilling: Planetary Boundaries
Udstilling: Planetary Boundaries 13.11.2023

Charlie Steenberg udstiller med sit Ph.d.-projekt PARCEL-HUS-KVARTER

BOG OG UDSTILLING: ISLANDS
BOG OG UDSTILLING: ISLANDS 13.11.2023

Anne Romme fra IBK har sammen med Jacob S. Bang fra IBD udgivet publikationen ”Ø / Islands” og udstiller nu på Arkitektforeningen.

Nyt essay af Arne Høi
Nyt essay af Arne Høi 10.11.2023

Arne Høi, institutleder på Institut for Bygningskunst og Kultur, har bidraget til Realdania By og Bygs jubilæumspublikation ”Realdania By og Bygs historiske ejendomme 2003-2023.”

Arne Høi i nyt ekspertudvalg
Arne Høi i nyt ekspertudvalg 10.11.2023

Kulturministeren har beskikket institutleder Arne Høi til at deltage i regeringens ekspertudvalg til udpegning af nationale kulturmiljøer.

Afgang 2023: De nye kandidater
Afgang 2023: De nye kandidater 09.11.2023

Institut for Bygningskunst og Kultur tog før sommerferien afsked med en lang række dygtige kandidater. De vil med deres store arbejde og spændende projekter uden tvivl fremover komme til at gøre en forskel som arkitekter.

International sommerskole
International sommerskole 09.11.2023

Sommerskolen Paraply School afholdte i år en faglig ambitiøs arkitektur-sommerskole med internationale gæstelærere.

Debatbog om Lynetteholmen
Debatbog om Lynetteholmen 03.11.2023

Jens Kvorning professor emeritus ved IBK bidrager til debatbog om Lynetteholmen.

Genudgivelse: Architects Draw
Genudgivelse: Architects Draw 03.11.2023

Anne Romme, lektor på Institut for Bygningskunst og Kultur, medvirker til genudgivelsen af Sue Ferguson Gussow’s bog ”Architects Draw”.

UDSTILLING PÅ DAC
UDSTILLING PÅ DAC 03.11.2023

"Metaforiske Huse" kan ses på udstillingen "Copenhagen in Common" på Dansk Arkitektur Center i København indtil den 25. februar 2024.

Udstilling på Københavns Rådhus
Udstilling på Københavns Rådhus 03.11.2023

På udstillingen ”Drawing on the Archives” kan du få indblik i, hvordan eksisterende bygninger kan transformeres og bruges på ny i et bæredygtigt og kulturhistorisk helhedsgreb.

Studerende har skabt galleri
Studerende har skabt galleri 03.11.2023

Angels og Angles er et nyt, uafhængigt udstillingssted på Refshaleøen, skabt af studerende fra Kunst og Arkitektur på IBK.

IBK under ét tag
IBK under ét tag 01.11.2023

For første gang er Institut for Bygningskunst og Kultur samlet under ét tag.

ARTIKEL OG OPLÆG
ARTIKEL OG OPLÆG 27.10.2023

Ph.d.-stipendiat på IBK Anne Pind skriver om feministiske viceværtindepraksisser omkring år 1900.

FORSKNING: BAROKKENS HAVEKUNST
FORSKNING: BAROKKENS HAVEKUNST 27.10.2023

Martin Søberg fra IBK har bidraget til forskningsantologien Lauritz de Thurah: Barokkens arkitektur og verdensbillede med en artikel om Lauritz de Thurah og barokkens havekunst.

SEMINAR OM DIVERSITET
SEMINAR OM DIVERSITET 27.10.2023

Det internationale seminar om diversitet i arkitekturhistorien ’Diversifying architecture histories’ er bl.a. arrangeret af Ph.d.-stipendiat på IBK Anne Pind. Her deltager internationale forskere og studerende fra PACS og Skovskolen (KU) til workshops og efterfølgende debat.

Sommerskolen ORBI Vrå
Sommerskolen ORBI Vrå 15.10.2023

Sommerskolen ORBI Vrå har i samarbejde med Dinesen i Jels afholdt både sommer- og efterårsskole.

CALL 6: KUNSTEN I ARKITEKTUREN
CALL 6: KUNSTEN I ARKITEKTUREN 04.04.2023

Magasinets sjette nummer sætter fokus på Kunsten i arkitekturen, både som det kunstneriske værk i en bygning og som den kunstneriske dimension i bygningsværket selv.

NYT PROJEKT: CITY MEMORIES
NYT PROJEKT: CITY MEMORIES 21.03.2023

På Institut for Bygningskunst og Kultur glæder vi os til et nyt projekt i samarbejde med stadsarkiverne i Stockholm, København og Budapest. Projektet har til formål at styrke kendskabet til og øge brugen af arkivtegninger fra Københavns Stadsarkiv som væsentlig del af vidensgrundlaget for en fremtidig bæredygtig bygningskultur., Projektet involverer studerende fra kandidatprogrammet Kulturarv, Transformation og Restaurering samt forskere fra Center for Bæredygtig Bygningskultur.

Læs mere

UDSTILLING: METAFORISKE HUSE
UDSTILLING: METAFORISKE HUSE 19.03.2023

Lige nu kan du se udstillingen Metaforiske Huse i Det Kongelige Akademis foyer/reception. Udstillingen er udarbejdet af Ida Flarup, Maria Mengel, Anne Romme, Tine Bernstoff Aagaard, Anne Pind, Camilla Hornemann og Mathilde Zeuthen Lesenecal, der alle er undervisere på bachelorprogrammet Finder Sted.

Læs mere om udstillingen

PRÆSENTATION: HAR PARCELHUSKVARTERET EN FREMTID?
PRÆSENTATION: HAR PARCELHUSKVARTERET EN FREMTID? 15.03.2023

Hvordan kan parcelhuskvartererne fra 1960-75 være med til at afhjælpe klimaforandringerne og danne ramme om nye boformer og ’Det gode liv’ – uden at kompromittere bygningsarv og identitet? Se videon, hvor Charlie Steenberg, der er ph.d.-studerende på Institut for Bygningskunst og Kultur, fortæller om 64 kandidatstuderendes undersøgelse af ARCHIBO II i Ishøj til Arkitektforeningens MAA-frokost.

Se video

NY BOG: VÆRELSER TIL TILVÆRELSER
NY BOG: VÆRELSER TIL TILVÆRELSER 13.02.2023

Lektor Thomas Ryborg Jørgensen har udgivet bogen: Værelser til tilværelser - fra, om og med Bygningskunstens Helhedsdannelser. Bogen henvender sig til alle, der er interesseret i en mere overordnet helhedsbetragtning af bygningsværker, og deres komplekse forhold til omgivelser, tiden og samfundet med udgangspunkt i rumbegrebet værelse og dets tætte og udvekslende relation til eksistensbegrebet tilværelse.

Bogen kan købes hos Arkitektforeningen

STUDERENDE UDSTILLER PÅ CHARLOTTENBORG
STUDERENDE UDSTILLER PÅ CHARLOTTENBORG 02.02.2023

I perioden 2. februar 2023 til 5. marts 2023 kan du på Charlottenborgs forårsudstilling se to værker af de studerende på Institut for Bygningskunst og Kultur. Det ene værk 'Det Utætte Hus' er udført af studerende fra kandidatprogrammet for Kunst og Arkitektur. Det andet værk 'Dryp fra en melodi', der er en video på 12. min., er udført af Laurits Honoré Rønne, der studerer på Political Architecture: Critical Sustainability.
Læs mere om udstillingen

RESTAURERINGSSEMINAR AFHOLDT MED SUCCES 27.01.2023

D. 26. januar blev det årlige restaureringsseminar afholdt på Det Kongelige Akademi. Seminaret er arrangeret i samarbejde mellem de to arkitektskoler og Slots- og Kulturstyrelsen. Her mødtes 550 professionelle deltagere og drøftede de særlige forhold, der knytter sig til bevaring, brug og udvikling af den byggede kulturarv. I år med et særligt fokus på de fredede bygninger og de processer, der knytter sig arbejdet med de fredede bygninger fra analyse, undersøgelse til formgivning. Som institut er vi glade for at være en del af dette vigtige arrangement, hvor fagfæller kan mødes for at diskutere og blive klogere og udvikle fælles begrebsapparater på tværs af faggrænser.

Se program/invitation

KONKURRENCE OM RÅDHUSTÅRN AFGJORT
KONKURRENCE OM RÅDHUSTÅRN AFGJORT 17.01.2023

Tillykke til studerende Anne Marie Stahl fra Kunst og Arkitektur og Nikolaj Exner Carstens fra Produkt+, der vandt konkurrencen om alternativ til Københavns Rådhustårn. Rådhustårnet skal i 2023 renoveres og i den forbindelse bliver tårnet pakket ind i stillads og et dække med de studerendes bud på et alternativ til Rådhustårnet, der er inspireret af tre ting: hverdagen, naturen og historien. Prisen blev overrakt af teknik- og miljøborgmester Line Barfod på Københavns Rådhus i forbindelse med åbningen af København som Arkitekturhovedstad 2023.

Se Anne Marie og Nikolaj fortælle om deres projekt

RE-NEIGHBOURING: BESØG FRA UKRAINE 17.01.2023

Projektet Re-Neighbouring, som gennemføres i samarbejde mellem Henning Larsen Architects og kandidatprogrammet Political Architecture: Critical Sustainability (PA:CS) har fået en ny spændende og aktuel udvikling i kraft af et samarbejde med studerende og undervisere fra arkitektskolen i Kiev. Samarbejdet er i gang og fra d. 21. januar – 27. januar kommer 8 studerende fra Ukraine og deres undervisere til København. De studerende vil deltage i en workshop på Taastrupgaard sammen med studerende på PA:CS og beboere i området.

UDSTILLING: EN ARREST
UDSTILLING: EN ARREST 16.01.2023

Kom til fernisering d. 24. januar kl. 17.00-19.30 på udstillingen En arrestpå Galopperiet i Christinia. Udstillingen, der er lavet af studerende på Kunst og Arkitektur, tager udgangspunkt i de danske fængsler og arresthuse, og deres mangeårige problemer med pladsmangel og dårlige arbejdsforhold. De studerende har arbejdet med forskellige forslag til at bygge og placere arresthuse rundt om i byen, som alternativ til at bygge et nyt stort arresthus. Udstillingen er åben hver dag fra d. 25.- 29. januar kl. 14-18.

UDSTILLING: EN NY FREMTID – ET PARCELHUSKVARTER I ISHØJ 16.01.2023

Kan et klassisk parcelhus fra 1970 omdannes til to ældreboliger? Eller kan parcelgrunde lægges sammen til fælleshaver, der sikrer beboerne grøntsager, socialt fællesskab og klimasikrer husene? Se udstillingen En ny fremtid - et parcelhuskvarter i Ishøj fra d. 20.-30. januar 2023 i Ishøj Bycenter, hvor studerende fra Kulturarv, Transformation og Restaurering udstiller deres forslag til, hvordan fremtidens parcelhuskvarterer kan se ud. Under titlen PARCEL – HUS – KVARTER har de studerende undersøgt parcelhuskvarteret Bredekærs Vænge, som blev opført i 1970 som parcelhusudstillingen ARCHIBO II. Udgangspunktet for projekterne var at lade kvarteret, parcellerne og husene gennemgå en form for transformation, som muliggør en bedre udnyttelse af de byggede kvadratmeter, men uden at bruge nye byggematerialer. Der er udstillingsåbning d. 20. januar kl. 13 med Ishøjs borgmester Merete Amdisen.

Læs mere 

PHD-FORSVAR: STOF OG VIRKNING 15.01.2023

Victor Julebæk forsvarer sin phd-afhandling Stof og Virkning d. 19. januar kl. 13-16 i Mandrupsalen. Afhandlingen undersøger de mulige betydninger af stoflige virkninger i fremstillingen og erfaringen af arkitektur. Det, der ligger til grund for undersøgelsen, er en undren og en grebethed af materialer i arkitekturen, forstået ikke så meget som byggetekniske entiteter, men som egenskabsbærende kvaliteter, der har en bestemt retning eller virkning i vores interagerende omgang med verden. Forelæsningen er åben for alle.

Læs mere

MASTER I BYGNINGSKULTUR: IMFORMATIONSMØDE 15.01.2023

Nu har du chancen for at skrive dig op til Master i Bygningskultur - Bæredygtighed, Strategi og Transformation i efteråret. Master i Bygningskultur er en efteruddannelse, der retter sig mod arkitekter, ingeniører og bygningskonstruktører, der ønsker at opbygge kompetencer og ajourføre deres viden om strategisk byplanlægning i de former, der modsvarer aktuelle og fremtidige udfordringer. Den 18. januar 2023 kl. 15-17 holder vi et online informationsmøde, hvor de faglige kræfter bag uddannelsen vil fortælle om uddannelsens formål, indhold og struktur. Du vil kunne høre nærmere om det forventede udbytte af uddannelsen, hvilke kompetencer du kan forventes at udvikle undervejs, og det netværk du vil blive en del af. Endelig kan du få svar på en række praktiske spørgsmål.

Læs mere og tilmeld dig

CALL 5: AT BYGGE SAMMEN
CALL 5: AT BYGGE SAMMEN 18.11.2022

Femte nummer af magasinet handler om byggefællesskaberne som alternativ model for byudvikling. Hvilken arkitektur kan vi opnå hvis vi fjerner ejendomsudviklerne som mellemregning?

HANDS ON: KONFERENCE OM BÆREDYGTIG BYGNINGSKULTUR
HANDS ON: KONFERENCE OM BÆREDYGTIG BYGNINGSKULTUR 13.10.2022

Sæt X i kalenderen fredag d. 18. november 2022 kl. 13:00 – 16:30, hvor Institut for Bygningskunst og Kultur holder konferencen HANDS ON - manifester for en bæredygtig bygningskultur.

Forskere fra Center for Bæredygtig Bygningskultur på Det Kongelige Akademi lægger op til diskussion af bygningsarv og værdisætning / materialer og tektonik / ressourcer og bæredygtighed.

Tilmeld dig her

UDSTILLING: WORKS+WORDS
UDSTILLING: WORKS+WORDS 13.10.2022

Fra d. 5. november 2022 til 8. januar 2023 kan du se udstillingen WORKS+WORDS 2022 i Bibliotekssalen i Rundetårn. Udstillingen præsenterer aktuelle arkitekturværker fra hele verden, der viser, hvordan kunstnerisk praksis i arkitekturen er nødvendigt for at producere relevante svar på aktuelle udfordringer.

NY PH.D. I TYPEHUSE 10.10.2022

Velkommen til arkitekt Camilla Muldorff Frellsen, der er ansat som phd-studerende på IBK pr. 1. oktober. Camilla vil bl.a. arbejde med at undersøge kvaliteter og særlige karaktertræk i typehuse og typehusserier (varianter) fra perioden 1960-1974. Formålet er at anskueliggøre, hvordan det er muligt at renovere husene og styrke iboende arkitektoniske potentialer med respekt for den arkitektoniske grundidé og husets særkende. Projektet skal ligeledes afdække de rammevilkår, der har ligget til grund for typehuse i perioden, for derigennem at pege på fremtidige rammevilkår, som tilgodeser bæredygtigheds- og LCA-perspektivet med det formål at skabe incitament for at bevare de eksisterende typehuse.

Camilla har tidligere været museumsinspektør på Kroppedal Museum, der dækker 14 forstadskommuner omkring København og har lavet kulturarvsprojekter sammen med kommunerne om velfærdssamfundets bygningskultur.

NY PH.D. OM TILGÆNGELIGHED TIL KULTURARVEN 10.10.2022

Ibk har påbegyndt et treårigt ph.d.-projekt skal udvikle en helt ny metode til, hvordan man med kreative arkitektoniske helhedsløsninger kan skabe ligeværdig adgang til kulturarvens mange kvaliteter og oplevelser, samtidig med at bygningernes værdier bevares.

Arkitekt MAA Eva Sievert Rasmussen, der kommer fra en stilling som arkitekt og specialkonsulent i Slots- og Kulturstyrelsen, er ansat til projektet, der gennemføres i et tæt partnerskab mellem Slots- og Kulturstyrelsen, BEVICA Fonden og Det Kongelige Akademi, Institut for Bygningskunst og Kultur. Foruden midler fra de ovenstående er projektet støttet af Realdania og Vanførefonden.

Projektet vil være tilknyttet Center for Bæredygtig Bygningskultur og vil også være tilknyttet de øvrige projekter, som Det Kongelige Akademi har i samarbejde med BEVICA.

Læs mere om projektet

PARCEL - HUS – KVARTER
PARCEL - HUS – KVARTER 06.10.2022

Parcelhuskvartererne udgør en stor del af den danske boligmasse og står for en stor del af CO2-udledningen, samtidig med at de optager et stort areal med få beboere pr. m2. Derfor arbejder studerende fra Kulturarv, Transformation og Renovering i efterårssemesteret med transformation af parcelhuskvarteret Bredekærs Vænge i Ishøj, der oprindeligt udgjorde boligudstillingen Archibo II fra 1970. Opgavens sigte er at pege på måder at tilføje flere boliger i det eksisterende kvarter og samtidig tilføje færrest mulige nye m2.

KTR STUDIETUR TIL BORNHOLM
KTR STUDIETUR TIL BORNHOLM 05.10.2022

1. og 3. semester fra KTR er netop kommet hjem fra studietur til Bornholm, hvor de bl.a. har studeret den lokale byggeskik og besøgt Hammershus Besøgscenter. Og med fokus på sokkel, vindue og tagfod er der også blevet set på både rundkirker, bornholmsk bindingsværk og Gudhjembanens stationsbygninger. Billedet er taget ved den smukt restaurerede Melstedgaard.

NY BOG OM KAY FISKER
NY BOG OM KAY FISKER 04.10.2022

Kay Fisker: Danish Functionalism and Block-based Housing er en ny bog redigeret af de irske arkitekter Andrew Clancy and Colm Moore fra Clancy Moore Architects og udgivet af Lund Humphries. Gennem tegninger og artikler undersøger bogen Kay Fiskers københavnske boligbyggerier. Lektor Martin Søberg fra IBK har bidraget med artiklen ‘Kay Fisker’s Classical Principles for Modern Housing’.

Læs mere om bogen

ARKITEKTURENS DAG
ARKITEKTURENS DAG 04.10.2022

På Arkitekturens Dag d. 3. oktober holdt Institut for Bygningskunst og Kultur i samarbejde med Arkitektforeningen åbent hus i den fredede vandflyverhangar, hvor to af instituttets programmer har til huse. Her tog Bachelorprogrammet Finder sted imod og fortalte om uddannelse, studiekultur og bygningen for de mange interesserede gæster.

Læs mere

HAUBARG PÅ FRILANDSMUSEET
HAUBARG PÅ FRILANDSMUSEET 21.09.2022

Kommer du forbi Frilandsmuseet, så kan du se KTR’s 1:1-projekt Haubarg, der er en nyfortolkning af Frilandsmuseets historiske gård fra Ejdersted. Den er en del af et forskningsprojekt, der undersøger, hvordan bygningskulturen, som bærer af viden om materialemæssige egenskaber og miljømæssige faktorer, kan aflejre sig som æstetisk erkendelse og give inspiration til fremtidige bæredygtige handlinger.

UDSTILLING: ADFÆRD / VELFÆRD
UDSTILLING: ADFÆRD / VELFÆRD 16.09.2022

Udstillingen Adfærd/Velfærd viser, hvordan arkitektur og design kan øge sundhed og skabe velfærd for alle mennesker – blandt andet ved at ændre vores adfærd. Forskningsprojektet Spaces of Danish Welfare deltager i udstillingen, herunder to forskere fra Institut for Bygningskunst og Kultur. Lektor Niels Grønbæk viser sin undersøgelse af krematoriet som velfærdsarkitektur, og lektor Martin Søberg viser sin undersøgelse af børn, fotografi og velfærdsarkitektur. Udstillingen kan ses på Det Kongelige Akademi fra 15. september 2022 – 23. marts 2023.

Læs mere om udstillingen

Læs mere om forskningsprojektet

UDSTILLING I NEW YORK
UDSTILLING I NEW YORK 02.09.2022

Forskere og undervisere ved Institut for Bygningskunst og Kultur på Det Kongelige Akademi udstiller den 6-25. september projekter på The Cooper Union i New York.

Udstillingen “At the Intersection of Ideas and Material Conditions” præsenterer projekter placeret i krydsfeltet mellem idéer og materielle forhold fra forskellige tidsperioder og bygningskulturer. Arkitekturhistorie er netop relevant for at forstå nutidig arkitektonisk praksis. Hvis man ser på arkitektur som en kunstform, kan den ikke blot være en løsning på et givent problem, men skal undersøge grundlæggende spørgsmål inden for disciplinen, på tværs af tid og rum. Projekterne rejser metodiske og pædagogiske spørgsmål og undersøger betingelser for kreative samarbejder og fællesskaber.

Udstillingen er en del af et løbende samarbejde mellem The Irwin S. Chanin School of Architecture i New York og Institut for Bygningskunst og Kultur på Det Kongelige Akademi.

Læs mere

FORNEM PRIS TIL KJELD VINDUM
FORNEM PRIS TIL KJELD VINDUM 01.09.2022

Uddannelses- og Forskningsministeriet har netop offentliggjort vinderne af dette års undervisningspriser, som skal skabe mere anerkendelse om underviserrollen på de videregående uddannelser. I år går en af priserne til lektor Kjeld Vindum, der er ansat på IBK, og er en af arkitekterne bag den tværgående undervisning på arkitektuddannelsen.

Dekan Jakob Brandtberg siger om prisen:

"Det er utrolig velfortjent at Kjeld Vindum modtager undervisningsprisen. Han er en af de vigtigste kræfter bag den tværgående undervisning - han er meget ambitiøs på de studerendes vegne og udfordrer dem til stadighed ved at søge mod og rokke ved fagets grænser. Undervisningen gror aldrig fast under Kjelds ledelse. Han udvikler hele tiden indhold og formater, så undervisningen altid er aktuel og har kant, ligesom han konsekvent inddrager den nyeste forskningsbaserede viden ved at inddrage forskere og praksis fra ind- og udland."

Læs mere om prisuddelingen

NY BOG: ARCHITECTURES OF DISMANTLING AND RESTRUCTURING
NY BOG: ARCHITECTURES OF DISMANTLING AND RESTRUCTURING 15.08.2022

Hvordan kan arkitektur understøtte borgernes velfærd? Det undersøger bogen Architectures of Dismantling and Restructuring. Spaces of Danish Welfare, 1970–Present, der er udgivet for nyligt. Bogen er baseret på det tværfaglige forskningsprojekt Spaces of Danish Welfare, der i perioden 2017-2022 har udforsket de rumlige aspekter af danske velfærdssystemer.

FORSKNING: SPACES OF WELFARE
FORSKNING: SPACES OF WELFARE 15.08.2022

Hvordan opfatter man velfærd rundt omkring i verden? Og hvordan skaber man rum til velfærd i forskellige lokale situationer? Det undersøger særnummeret Spaces of Welfare (vol. 10, no. 1) af det internationale forskningstidsskrift Architecture and Culture, redigeret af lektor Martin Søberg fra IBK i samarbejde med Kirsten Marie Raahauge og Runa Johannessen fra Det Kongelige Akademi.

ARKITEKTFORENINGENS BACHELORLEGAT
ARKITEKTFORENINGENS BACHELORLEGAT 10.08.2022

Arkitektforeningens Bachelorlegat er i år tildelt Sofie Leervad-Bjørn og Anna Louise Damgaard Jensen for deres projekt Utopia på instituttets bachelorprogram Finder Sted.

Alle studerende på bachelorprogrammet har arbejdet med den Svenske by Kiruna. Med projektet Utopia ønsker de to bachelorer at sætte spørgsmålstegn ved byens udvikling og give et nyt bud på, hvordan man kan tilgå fremtidig arkitektur. I dette tilfælde arkitektur, der sætter nostalgi, tid og den individuelle, sanselige oplevelse på dagsordenen. Projektet roses for de mange undersøgelser med fokus på form, sanselighed og sammenhænge sammen med de smukke, håndtegnede planer og snit, der skaber en fortryllende verden og pirrer nysgerrigheden.

Se projektet

VOLALEGAT TIL AFGANGSPROJEKT
VOLALEGAT TIL AFGANGSPROJEKT 04.07.2022

Tillykke til den nyuddannede arkitekt Josephine Langebæk fra kandidatprogrammet Kulturarv, Transformation og Renovering, der modtog Volas legat for sit afgangsprojekt Bevaring af Københavns værkstedsområder.

Legatet motiveres således: ”Projektet udmærker sig ved at komme med et gennemarbejdet alternativ til den developerdrevne byudvikling i København. På baggrund af en omfattende analyse og værdisætning af et værkstedområde på Amager udvikles en fasedelt helhedsplan, hvor eksisterende industribygninger samles omkring nye byrum. Med udgangspunkt i en begavet forståelse for industribygningernes historie og pragmatiske eksistens, transformeres kvarterets største industrihal til en hybrid, der rummer sportshal og kollegium. Formgivning og rumforståelse udspændes på overbevisende manér fra byplan til detalje, og derved fremkaldes en vision for byens udvikling, hvor de historiske spor får lov at leve videre i en ny sammenhæng.”

Se projektet

VOLALEGAT TIL AFGANGSPROJEKT
VOLALEGAT TIL AFGANGSPROJEKT 04.07.2022

Tillykke til den nyuddannede arkitekt Askan Moltke Johansen fra kandidatprogrammet Kunst og Arkitektur, som modtog Volas legat for afgangsprojekt Skyens Varme.

I legatets motivering står: "Projektet synliggør internettets ulegemlige sky midt i byen for at gøre opmærksom på den rolle, skyen spiller i vores ressourceforbrug. Det problematiserer samtidig mere konservative kulturarvsstrategier, da den eksisterende bygning vedbliver med at fungere som kraftværk. Overskudsvarmen fra serverne bruges til fjernvarme. Projektet kombinerer med andre ord museum, teknologoformidling og kraftværk."

Se projektet

BEVICALEGAT TIL AFGANGSPROJEKT
BEVICALEGAT TIL AFGANGSPROJEKT 04.07.2022

Tillykke til den nyuddannede arkitekt Zhenghao Guo fra kandidatprogrammet Political Architecture / Critical Sustainability, der modtog BEVICA-Fondens legat med følgende motivation:

"Zhenghao Guo looks at Rooftop Communities – traditional a first stop for many migrants coming to Hong Kong. Zhenghao gives these communities a new role as catalyst for strengthening civil society, currently under pressure from new anti-democratic Hong Kong Laws. Thus, with its 'Refuge for all', the project suggest that these migrant communities could come to play a more general role for strengthening Hong Kong´s civil society currently under pressure”

Se projektet

UDSTILLING I BRØNSHØJ VANDTÅRN
UDSTILLING I BRØNSHØJ VANDTÅRN 12.05.2022

Tirsdag d. 17. maj åbner udstillingen Practices of Risk, Control and Productive Failure i Brønshøj Vandtårn. Udstillingen viser 17 arkitektoniske projekter, der udfordrer og udvider vores opfattelser af arkitekturen i dag. Det handler bl.a. om at turde løbe en risiko og have mod til at fejle.

Der er reception d. 17. maj ml. kl. 16-19, hvor alle er velkomne. Udstillingen har herefter åbent tirsdag-fredag ml. kl. 9-15 indtil 10. juni.

Udstillingen er arrangeret af Institut for Bygningskunst og Kultur i samarbejde med the Irwin S Chanin School of Architecture at the Cooper Union, New York. Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond og af Det Kongelige Akademi.

Læs mere / Peter Bertram & Anne Romme

NYT PROJEKT: RE-NEIGHBOURING
NYT PROJEKT: RE-NEIGHBOURING 11.05.2022

Hvordan puster vi nyt liv i det gode naboskab i byen? Og kan vi give eksisterende nabolag en stærkere social sammenhængkraft? Det undersøges i projektet Re-neighbouring, der er et samarbejde mellem studerende fra IBK, studerende fra MIT og Henning Larsen.

CALL 04: FAGLIG ORGANISERING
CALL 04: FAGLIG ORGANISERING 05.04.2022

Det fjerde nummer søger bidrag med fokus på arkitekters organisering. Af rammerne for deres arbejdsliv og for at fremme særlige dagsordener. Frist for forslag er 1. maj.

CENTER FOR BÆREDYGTIG BYGNINGSKULTUR
CENTER FOR BÆREDYGTIG BYGNINGSKULTUR 18.03.2022

Det Kongelige Akademi har fået et nyt center: Center for Bæredygtig Bygningskultur. Målsætningen er at koble kravet om reduktion af drivhusgasser og ressourcer med bevarelse og styrkelse af bygningsarvens kulturelle og æstetiske værdier – til glæde for nutidige og fremtidige generationer.

ECOLOGIES OF ARCHITECTURE
ECOLOGIES OF ARCHITECTURE 17.03.2022

Wednesday the 16th March the institute held the first event in a series of four focused on the theme Ecologies of Architecture. The aim with the events is to discuss the ubiquitous notion of ecology and the way is influences education and building culture. The relation between ecology and architecture is not just another thematic on the list of lectures but a fundamental issue that influences our understanding of architecture today on several levels.

The first two lectures introduced the concept of ecology and related it to architecture. Lector Ulrik Schmidt from RUC talked about Space and general ecology and professor MSO Nicolai Bo Andersen from IBK talked about Ecopoiesis - architectural ecologies in a phenomenological perspective. This led to an interesting debate on how we should understand the issue at hand and act accordingly.

The next event will be held on Wednesday the 20th April.

Peter Bertram

NY BOG: DEN FJERDE TYPOLOGI
NY BOG: DEN FJERDE TYPOLOGI 17.03.2022

Bogen, der er skrevet af Peter Bertram, beskriver typologiens rolle i arkitekturen i dag. En arkitekturtypologi beskæftiger sig med arkitektfagets identitet, viden og genstandsfelt og etablerer et praktisk og refleksivt felt mellem arkitekturuddannelse, forskning, professionel praksis og byggeriets forskellige aktører.

Der har været tre store typologier i arkitekturhistorien: oplysningstidens idealtyper, modernismens prototyper og nyrationalismens historiske typer. Bogen etablerer udgangspunktet for en fjerde typologi og beskriver nogle af dens potentialer for arkitekturen.

Peter Bertram

RESTAURERING ER MEST KLIMAVENLIGT
RESTAURERING ER MEST KLIMAVENLIGT 17.03.2022

Forskningsprojekt med livscyklusvurderinger på bindingsværkshuset Lærlingenes hus viser, at det er meget mere klimavenligt at restaurere gamle bygninger end at renovere og især at rive ned og bygge nyt. Da det restaurerede hus har et større varmetab, end både det renoverede og de nye huse, og alligevel er det mest klimavenlige, er det vigtigt at medtage livscyklusanalyse og levetider i de kommende bygningsreglementer, mener lektor Thomas Kampmann.

NY BOG: HUSE I FARVER
NY BOG: HUSE I FARVER 17.03.2022

Engang var husene på Mors rødkalkede og på Østbornholm var de gule. Hver dansk egn havde sine farver. I dag skeler de færreste til vores kulturhistorie, når de skal male nye eller renovere gamle huse. Men der er mange fordele ved at kende til de klassiske pigmenter og den historiske brug af dem i både land og by, mener lektor Søren Vadstrup, der har udgivet bogen Huse i farver.

Med denne bog i hånden kan du vurdere farven på et hus ud fra dets alder, arkitektur, materialer og ikke mindst geografiske placering. Du bliver også i stand til at arbejde med de klassiske pigmenter i praksis og at genetablere den immaterielle kulturhistorie.

Køb bogen / Søren Vadstrup

NYT PHD-PROJEKT OM TYPEHUSE
NYT PHD-PROJEKT OM TYPEHUSE 16.03.2022

IBK har opslået et ph.d.-projekt, der skal undersøge typehuse som bygningsform i det 20. århundrede og frem til i dag. Hensigten er at tilvejebringe ny viden og bidrage til forståelsen af typehuset og dets potentiale i den grønne omstilling. Ansættelsesprocessen er i gang.

Arne Høi

NY BOG AF CARSTEN THAU
NY BOG AF CARSTEN THAU 15.03.2022

Bogen Carsten Thau - Om transparens og andre essays består af 18 af hans vigtigste tekster om bl.a. arkitektur, film og billedkunst. Carsten Thau var professor i Arkitekturens ide og historie på Institut for Bygningskunst og Kultur. Teksterne er udvalgt af en redaktionsgruppe efter hans død i 2021.

MASTER I BYGNINGSKULTUR
MASTER I BYGNINGSKULTUR 14.03.2022

Master i Bygningskultur – Bæredygtighed, Strategi og Transformation er kommet godt fra start. Et fuldt hold bestående af 24 arkitekter, konstruktører og ingeniører vidner om stor interesse og et stort behov for den nye efteruddannelse med fokus på bæredygtig bygningskultur.

STUDIEPROJEKT PÅ DÆMPEGÅRD
STUDIEPROJEKT PÅ DÆMPEGÅRD 11.03.2022

Studerende fra kandidatprogrammet Kulturarv, Transformation og Restaurering på IBK havde i efteråret skiftet undervisningslokalet ud med de gamle bygninger på Dæmpegård - en nedrivningstruet skovridergård fra 1788 med en høj kulturhistorisk værdi, der ligger midt i Tokkekøb Hegn omkranset af skov, slette, vandfyldte lergrave og fortidsminder.

De studerende foretog dybdegående undersøgelser og opmåling af gårdens fem bygninger, hvilket gav en unik viden om den gamle skovridergård og dens historie. Undersøgelserne mundede ud i løsningsforslag til bevaringen af gården. Skitseprojekterne blev vist på en udstilling, der blev holdt på Dæmpegård d. 11. december.

Charlie Steenberg

CALL: ARKITEKTURENS ØKOLOGIER
CALL: ARKITEKTURENS ØKOLOGIER 14.11.2021

I tredje nummer af Magasin for Bygningskunst og Kultur rettes opmærksomheden imod arkitekturens økologier som en ramme for at diskutere arkitekturens rolle i en påtrængende klimakrise.

BYGNINGSKULTUR OG DEMOKRATI
BYGNINGSKULTUR OG DEMOKRATI 13.10.2021

Racha regionen i Georgien er rig på træ og oprindelig naturskov, men den traditionelle træbyggeskik er truet. Derfor indleder vi et projekt, der søger en selvbærende og helhedsorienteret forståelse af regionens kulturelle og materielle ressourcer. Projektet er støttet af Udenrigsministeriets demokratifond, og det har fokus på respekt og samarbejde og demokratisk ansvar. Projektet udspringer af instituttets sommerskoler, der afholdes i samarbejde med Dinesen Gulve i Jels og bl.a. bygger på udveksling og projektarbejder på tværs af kulturer. Projektets mål er at udvikle Rachas traditionelle træbyggeskik mod en selvbærende og bæredygtig bygningskultur, der omfatter kulturarv og produktion af træ og bygningsdele, turisme og bæredygtigt skovbrug inden for rammerne af gensidig respekt, samarbejde og demokratisk ansvar. Projektet er et samarbejde mellem Det Kongelige Akademi, Institut for Bygningskunst og Kultur, VAADS - Visual Arts, Architecture & Design School (Tiblisi), Oni Municipality, Oni Carpentry School, Fair Trees Foundation og Dinesen Gulve.

Peter Møller Rasmussen

BWERK – ARKITEKTURGALLERI
BWERK – ARKITEKTURGALLERI 13.10.2021

Studerende på instituttet driver arkitekturgalleriet BWERK, der igennem de seneste år har præsenteret en række kuraterede udstillinger med arbejder fra studerende. Der er nu et Open Call til ny udstilling 15. november 2021.

Læs mere / Kontakt

ROBUST BYGNINGSKULTUR
ROBUST BYGNINGSKULTUR 13.10.2021

Hvordan transformerer vi vores bygningskulturarv med respekt for fortid og fremtid? Det vil et nyt forskningsprojekt, der er startet på baggrund af en generøs bevilling fra Realdania, undersøge. Bevillingen på 5 mio. kr. giver mulighed for at etablere bl.a. en ph.d. og to adjunkturer, der vil indgå i samarbejde med fagområdets seniorforskere. Projektet Robust Bygningskultur indgår i et større forskningssamarbejde med bl.a. Instituttets ph.d.-projekt om universelt design og kulturarv og forskningsprojektet Dér, hvor vi bor, nu, engang og i fremtiden.

Læs mere / Nicolai Bo Andersen

NY MASTER
NY MASTER 13.10.2021

24 topprofessionelle deltagere, der spænder fra spænder fra partnere og medarbejdere på tegnestuer, arkitekter i kommunale forvaltninger og offentlige styrelser, leverandører og en række faggrupper inden for byggebranchen, er netop begyndt på den nye 2-årige uddannelse Master i Bygningskultur – Bæredygtighed, Strategi og transformation.Den nye Masteruddannelse gennemføres i samarbejde med Institut for Bygningskunst og Teknologi og er en del af Det Kongelige Akademis Efter- og Videreuddannelse.

Læs mere / Nicolai Bo Andersen

LANDHUSET OG CIRKULÆR ØKONOMI
LANDHUSET OG CIRKULÆR ØKONOMI 13.10.2021

I den nye bog Landhuset tager Søren Vadstrup afsæt i sin forskning på Institut for Bygningskunst og Kultur. Bogen giver en grundig beskrivelse af landhuset med gode råd om vedligeholdelse og viser, hvordan traditionel byggeskik kan lære os om grøn omstilling, cirkulær økonomi og den måde, vi vil bygge på i fremtiden. Bogen er udgivet på forlaget Lindhardt og Ringhoff.

Læs mere / Søren Vadstrup

KONFERENCE OM ARKITEKTURKRITIK
KONFERENCE OM ARKITEKTURKRITIK 13.10.2021

Den internationale konference On the Duty and Power of Architectural Criticism arrangeres af arkitekturprofessor Wilfried Wang på University of Texas. I den kommende weekend bidrager adjunkt på IBK Morten Birk med paperet Verdicts on the Viking Ship Hall og der er fri entré via zoom for alle interesserede.

Læs mere / Morten Birk

INTERNATIONALT VÆRK OM KAY FISKER
INTERNATIONALT VÆRK OM KAY FISKER 13.10.2021

Forlaget Bloomsbury har netop udgivet Martin Søbergs Kay Fisker, works and Ideas in Danish mordern Architecture. Bogen er baseret på Martin Søbergs forskning, der bl.a. er en det af af et tværgående forskningsprojekt ”Spaces of Danish Velfare”. Monografien blev præsenteret ved en offentlig forelæsning d. 22. september hvor resultaterne blev delt med interesse- og bygherreorganisationer, tegnestuer, myndigheder og interesseorganisationer og fag- og lægfolk.

Læs mere / Martin Søberg

NORDISKE MASTERCLASSES
NORDISKE MASTERCLASSES 13.10.2021

Markante nordiske arkitekter holder oplæg om ny nordisk arkitektur, og professor Christoffer Harlang faciliterer. Mød Petra Gipp, Mette Tony, Bolle Tham og Martin Videgård, Kim Lenschow Andersen & Søren Thirup Pihlmann. De fire masterclasses er arrangeret i samarbejde med Realdania og BARK. De er gratis og åbne for alle.

Læs mere / Christoffer Harlang

JÄVLA KRITIKER! I MALMØ
JÄVLA KRITIKER! I MALMØ 13.10.2021

Udstillingen Jävla kritiker! som spørger nysgerrigt til arkitekturkritikkens former, mål og fremtid er nu nået til Malmö. Kuratorer og arrangører er bl.a. Morten Birk, adjunkt ved Institut for Bygningskunst og Kultur og Andrea Ougaard, der er arkitektstuderende på Instituttet. Bidragsydere fra instituttet er bl.a. Martin Søberg og Jonathan Hauser. Du kan se udstillingen på Form/Design Center frem til 7. november 2021.

Læs mere / Morten Birk

METAFORISK HUS
METAFORISK HUS 13.10.2021

En kollektiv praksis mellem Ida Flarup, Maria Mengel, Anne Romme, Tine Aagaard, Mathilde Lesenecal og Anne Pind. I rammerne af arkitekturfestivallen Women in Architecture præsenterede vi samskabelsesprojektet Metaforisk Hus på symposiet Dream – Play – Challenge: The Future of Residential Living, der blev afholdt på de Nordiske Ambassader i Berlin i juni 2021. Præsentationen var en hybrid mellem talk, tekstoplæsning, udstilling og involvering og blev afrundet af en invitation til alle i salen om at komme nærmere. Det gjorde de, og i et magisk øjeblik skiftede vores medbragte træmodeller hænder, blev holdt om, udfordret, adskilt, sammensat og båret som børn og hatte. How do we live together?, spurgte symposiet. Måske sådan. Modigt, frimodigt og omsorgsfuldt, mellem hinandens hænder. Projektet er støttet af Dreyers Fond.

Anne Pind

SOMMERSKOLE 2021
SOMMERSKOLE 2021 13.10.2021

I sommer afholdtes for tredje gang Dinesen + Det Kongelige Akademi Sommerskole i Vrå, Sønderjylland. Sommerskolen var optaget af relationen mellem det bymæssige og det landlige – ikke som konflikt mellem uforenelige verdenssyn eller som en nostalgisk sondring, men som aktuel og meningsbærende forskel. Årets sommerskole etablerede faciliteter til et nyt residency. Residency-programmet henvender sig til forskellige faggrupper, som samles i og omkring Dinesens faciliteter. Den landlige lokalitets bygninger, biologi og landskab bliver fælles grund for disse udvekslinger. Arbejdet med etablering af residency’et fortsætter i den kommende tid i samarbejde mellem IBK og Dinesen.

Peter Møller Rasmussen

GRØN LÆRING FRA HISTORIEN
GRØN LÆRING FRA HISTORIEN 13.10.2021

Sammen med RUC og Frilandsmuseet undersøger vi historiske huse for at blive klogere på, hvordan man kan bo mere bæredygtigt i fremtiden. Projektet Dér, hvor vi bor, nu, engang og i fremtiden er støttet af VELUX FONDEN, og det vil udmønte sig i fysiske værker, der udstilles på Frilandsmuseet, der bygges i samarbejde mellem forskere og studerende fra kandidatprogrammet Kulturarv, Transformation og Restaurering.

Læs mere / Nicolai Bo Andersen

CALL: THE ART OF ANALYSIS
CALL: THE ART OF ANALYSIS 04.05.2021

Magasin for Bygningskunst og Kultur indkalder hermed forslag til bidrag til magasinets anden udgave med titlen The Art of Analysis. Læs det fulde call ved at trykke på pilen herunder. Der er deadline for abstracts 1. juni.

VELKOMMEN
VELKOMMEN 10.03.2021

Magasin for Bygningskunst og Kultur er i luften! Gå på opdagelse i første nummer og se dig omkring her i KORT NYT. Vi håber I vil tage godt imod os.

Læs mere / Arne Høi

INTERNATIONALE FORELÆSNINGER
INTERNATIONALE FORELÆSNINGER 09.03.2021

Det Kongelige Akademi åbner igen dørene for forelæsninger med internationale arkitekter. Temaet ’The Art of Analysis’ er en fortsættelse af sidste års forelæsningsrække om arkitekturanalysens samspil med det arkitektoniske værk og dets sted. Rækken er arrangeret af Institut for Bygningskunst og Kultur, er åben og finder sted online.

Læs mere / Ida Flarup Barnett

KONFERENCE: SPACES OF WELFARE 08.03.2021

Den 6. og 7. maj 2021 afholdes den internationale konference Spaces of Welfare. Formålet med konferencen er at drøfte, hvordan rumlige forandringer som følge af omfattende ændringer i velfærdssamfundets indretning siden 1970’erne har ført til forskydninger i borgerens velfærdsopfattelse. Projektet er støttet af Danmarks Frie Forskningsfond.

Læs mere
/ Niels Grønbæk

NY MASTERUDDANNELSE 07.03.2021

For at imødekomme et stigende behov for viden om omdannelsen af den eksisterende bygningsmasse åbner Det Kongelige Akademi en ny masteruddannelse, med fokus på bæredygtighed, bygningskultur og bygningskunst. Den henvender sig til byggebranchen, og målet er, at deltagerne udvikler redskaber og kompetencer til at kunne agere som rådgiver og specialist på området. Den nye uddannelse gennemføres i samarbejde mellem IBK og Institut for Bygningskunst og Teknologi. Der er netop åbnet for tilmelding.

Læs mere
/ Nicolai Bo Andersen

BLOX BYGGESKOLE
BLOX BYGGESKOLE 06.03.2021

I samarbejde med EUC Hjørring har IBK gennemført et kursusforløb for arkitekter, håndværkere, ingeniører og konstruktører. Kurset har fokus på arkitektur, bæredygtighed og byggeteknik og der undervises i analyse, værdisætning, projektforslag og bygningsudsnit i 1:1. Kurset blev afholdt gennem 2020, men vi fortsætter samarbejdet, og arbejder på at udbyde forløbet igen. Projektet er en del af BLOX Byggeskole, støttet af Realdania og GI.

Læs mere
/ Arne Høi

BYGNINGSBEVARING I TEORI OG PRAKSIS
BYGNINGSBEVARING I TEORI OG PRAKSIS 05.03.2021

Center for Bygningsbevaring i Raadvad, Slots- og Kulturstyrelsen samt Institut for Bygningskunst og Kultur inviterer byggebranchen til en kursusrække, der sætter fokus på bygningsbevaring og på traditionelle byggematerialer set i bæredygtigt helhedsperspektiv.

Læs mere / Søren Vadstrup

CALL: WORDS + WORKS 2022
CALL: WORDS + WORKS 2022 05.03.2021

Works+Words 2022 udsender i marts et call om internationale eksempler på kunstnerisk udviklingsvirksomhed (KUV). KUV er en integreret del af en arkitektonisk praksis, hvor fremstillingen af værker belyses af tekstlige refleksioner. De to tidligere biennaler fandt sted i udstillingshallen på Det Kongelige Akademi og præsenterede værker fra Skandinavien og Europa. Works+Words 2022 viser værker fra hele verden og afholdes i Rundetårn.

Læs mere
/ Peter Bertram /
Thomas Knud Gunnersen Harboe

NY KLYNGE: MEANING AND MEASURE 04.03.2021

Det Kongelige Akademi har netop godkendt forskningsklynge, Meaning and Measure in Architecture, som er forankret på IBK. Titlen antyder en modsætning mellem mentale/affektive og fysiske/materielle kapaciteter i arkitekturen. Klyngen studerer og arbejder på at nedbryde denne efterhånden udbredte modsætning. Arkitekturens relationer mellem målbare egenskaber og kapaciteter for betydning er komplekse, gensidige og fundamentale for faget.

Læs mere / Morten Birk Jørgensen

NY KLYNGE OM STRATEGI OG POLITIK 03.03.2021

Architecture, Strategy and Politics is a new research group that studies architecture’s share in the political sphere. Our focus is on issues of strategy, spatial agency, political justification, non-discursive governance and societal form. Architecture is considered broadly, encompassing urban and landscape planning, education, industrial practice, drawing and more. A key concept is disposition. Participating researchers are Camilla Hedegaard Møller, Jonna Majgaard Kraarup, Niels Grønbæk and Dag Petersson.

Dag Petersson

NYE KRÆFTER TIL KUV 02.03.2021

Som en del af en samlet indsats for Kunstnerisk udviklingsvirksomhed (KUV) på Akademiet har IBK ansat tre studielektorer. Der er lagt vægt på, at de tre nye KUV-medarbejdere er tilknyttet en praksis udenfor Akademiet, hvorfor der er tale om deltidsstillinger. KUV-stillingerne skal bidrage til instituttets arbejde med hhv. værk- og stedsanalyse og med materialer og tektonik og har alle fokus på begrebet samskabelse. Velkommen i KUV-stillingerne til, Ida Flarup, Maria Mengel og Jonathan Hauser.

Læs mere / Arne Høi

NY LEKTOR FOR TEORI, KUV OG POETIK 01.03.2021

Som en del af Akademiets indsats med kunstnerisk udviklingsvirksomhed (KUV) er Martin Søberg blevet ansat som lektor på Institut for Bygningskunst og Kultur. Lektoratet vil indgå i et bredere arbejde på Instituttet og skal bl.a. styrke dialogen på tværs af KUV-udøvere samt perspektivering og formidling til fagets praksis. Velkommen til Martin i det nye lektorat.

Læs mere
/ Martin Søberg

UDSTILLING: JÄVLA KRITIKER!
UDSTILLING: JÄVLA KRITIKER! 28.02.2021

Det nordiske arkitektureksperient Jävla kritiker! åbner udstilling lørdag d. 13. marts på Färgfabriken i Stockholm. I efteråret 2020 var det udstillet på ROM for Kunst og Arkitektur i Oslo og det vil ved en senere lejlighed kunne opleves i København. Morten Birk Jørgensen og Andrea Ougaard fra IBK står sammen med Anders Rubing bag eksperimentet.

Læs mere
/ Morten Birk Jørgensen

KONFERENCE: NETVÆRK FOR BINDINGSVÆRK
KONFERENCE: NETVÆRK FOR BINDINGSVÆRK 27.02.2021

Netværk for Bindingsværk samler politikere, embedsmænd, museumsfolk, håndværkere og ejere til konference d. 14. maj 2021. Netværket er et samarbejde mellem Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, Center for Bygningsbevaring i Raadvad og IBK. Søren Vadstrup bidrager til netværket med bl.a. sit forskningsprojekt ’Det danske bindingsværkshus – før, nu og i fremtiden fremtiden’.

Læs mere
/ Søren Vadstrup

CALL: ARCHITECTURE & CULTURE 26.02.2021

Som del af det forskningsprojekt etSpaces of Danish Welfare redigerer Martin Søbergfra IBK sammen med Kirsten Marie Raahauge og Jesper Pagh et særnummer af det internationale forskningstidsskriftArchitecture and Cultureunder overskriftenSpaces of Welfare. Temaet retter sig imod rumlige, arkitektoniske og socio-kulturelle konsekvenser af velfærdssamfundenes forandringer siden 1970 i et internationalt perspektiv. Der er åbent for bidrag frem til d. 31. maj 2021.

Læs mere
/ Martin Søberg

Magasin for Bygningskunst og Kultur Nr. 3, 2022

Bæredygtighed og kvalitet i teori og praksis

På en byggeplads med bjerge af affald, kan man med afmagt undre sig over de kortsigtede perspektiver, vi har. Hvor er kompasset til at guide os i junglen af information om bæredygtighed, økologi og klimatilpasning? De gode hensigter har brug for et reality check. Essayet kobler teoretiske begreber med praktiske eksempler fra virkelighedens komplekse og modsætningsfyldte verden.

Essay af Louise Harder

25 min

Ill. 1. En bebyggelse fra Grønttorvet, som viser anvendelsen af mønstermurværk, haverum og drivhuse. Går man tættere på kan man allerede se tegn på slitage.

Ill. 1. En bebyggelse fra Grønttorvet, som viser anvendelsen af mønstermurværk, haverum og drivhuse. Går man tættere på kan man allerede se tegn på slitage.

Ill. 2. Eksempel på klassisk montagebyggeri i Vollsmose. Bebyggelsen er bestemt ikke uden arkitektoniske kvaliteter og er samtidig en væsentlig del af velfærdssamfundets kulturarv. Men betonbåndene har det dårligt og bygningerne døjer med kuldebroer.

Ill. 2. Eksempel på klassisk montagebyggeri i Vollsmose. Bebyggelsen er bestemt ikke uden arkitektoniske kvaliteter og er samtidig en væsentlig del af velfærdssamfundets kulturarv. Men betonbåndene har det dårligt og bygningerne døjer med kuldebroer.

Ill. 3. Jeg har med modellen forsøgt at vise de enkelte faser af byggeriet fra vugge til grav. Fra udvinding af råstoffer frem til nedrivning. Modellen er et sammenkog af flere modeller udarbejdet af bla. Videncenter for Cirkulær Økonomi i Byggeriet, DTU og RIBA.

Ill. 3. Jeg har med modellen forsøgt at vise de enkelte faser af byggeriet fra vugge til grav. Fra udvinding af råstoffer frem til nedrivning. Modellen er et sammenkog af flere modeller udarbejdet af bla. Videncenter for Cirkulær Økonomi i Byggeriet, DTU og RIBA.

Ill. 4. Byggeriet Havneholmen er et godt eksempel på et byggeri, som ikke er opført med vedligehold og drift for øje. Byggeriet, som stod færdigt i 2009, var meget eftertragtet og har fik en række arkitekturpriser. Med et årti på bagen står byggeriet nu med et lidt slidt udtryk med alger på facaderne, vinduer, som mangler olie og facadens pudsreparationer fremstår som tydelige ar eller skjolder på de store ensfarvede flader.

Ill. 4. Byggeriet Havneholmen er et godt eksempel på et byggeri, som ikke er opført med vedligehold og drift for øje. Byggeriet, som stod færdigt i 2009, var meget eftertragtet og har fik en række arkitekturpriser. Med et årti på bagen står byggeriet nu med et lidt slidt udtryk med alger på facaderne, vinduer, som mangler olie og facadens pudsreparationer fremstår som tydelige ar eller skjolder på de store ensfarvede flader.

Ill. 5. Eksempel på Originalt vindue og trappe i ejendom fra 1890 i Købmagergade, som har overlevet ombygning fra kontorer til stormagasin til universitet til hotel.

Ill. 5. Eksempel på Originalt vindue og trappe i ejendom fra 1890 i Købmagergade, som har overlevet ombygning fra kontorer til stormagasin til universitet til hotel.


I 2008 begyndte transformationen af Grønttorvet i Valby til ny økologisk bydel inspireret af områdets tidligere industrielle bebyggelse. [Ill.1] Godt et årti senere er byggegrunden nu efter sigende omdannet til Københavns grønneste bydel. Bygningerne certificeres med DGNB der beskrives som ”et omfattende værktøj til at skabe ro, retningslinjer og overblik i en ofte kompleks byggeproces.” Den sociale bæredygtighed er i top og ifølge boligannoncerne er der frugttræer, drivhuse, taghaver og regnvandet pibler afsted i skybrudssikre systemer og giver biodiversitet. De grønne gloser falder i god jord hos potentielle købere, områdets beboere er glade og fremmødet til fastelavn og sommerfest er i top. Altså på mange måde en fortælling om en vellykket og social bydel.

Grønttorvet som case er relevant for arbejdet med bæredygtighed og økologi, fordi det netop repræsenterer den måde vi i byggebranchen arbejder med bæredygtighed lige nu. Den store indsats for arbejdet skal naturligvis honoreres. Men på en gråvejrsdag i januar føles området ikke særlig grønt, økologisk eller bæredygtigt. Til trods for gode bæredygtighedsscores, fremstår mange bygninger allerede inden de er 5 år gamle med slitage, dårlige detaljer som skæve drænriste, algebefængt træværk, krakelerede mursten og mv.

Det kan få mig til at tænke over, hvordan en bæredygtig bydel kan have en så skrøbelig holdbarhed? Og til trods for DGNB-medaljer kan man ikke undgå at betvivle, om det vi har gang i – ikke bare her men som branche – overhovedet kan kaldes bæredygtigt.


HVORNÅR ER NOGET BÆREDYGTIGT?

Jeg er ikke alene om min skepsis. Det kan ses af den igangværende debat om bæredygtighed, hvor der fra flere sider sættes fokus på greenwashing og miljømarkedsføring, hvor virksomheder brander sig på bæredygtighed uden at have den fornødne dokumentation.Fænomenet defineres nærmere i Forbrugerombudsmandens kvikguide til miljømarkedsføring, som bl.a. fastsætter regler for, hvornår og hvordan man må kalde et produkt grønt, økologisk eller bæredygtigt. Til trods for at mange i byggebranchen allerede arbejder med bæredygtighed, så viser debatten, at der over en bred kam stadig er uklarhed om, hvad bæredygtighed er, og hvordan det giver værdi i praksis.

Brundtlandrapporten fra 1984 definerer bæredygtighed som ”en udvikling, som opfylder de nuværende generationers behov uden at bringe fremtidige generationers mulighed for at opfylde deres behov i fare.” Her snart 40 år efter er denne formulering nok stadig den mest kollektivt anerkendte definition. Imidlertid giver den anledning til en række refleksioner. For det første: når vi taler om kommende genererationer, tænker vi så 1, 10, 100 eller 1000 generationer frem? Vi har gennem årtier vænnet os til en kortsigtet tilgang til verden – og byggeriet. Siden modernismen har vi haft en brug-og-smid-væk-tilgang til vores bygninger, som kun er tænkt til at skulle holde én generation. Herefter var de umoderne. Er man i tvivl om, hvorvidt denne tilgang også bruges, når vi bygger bæredygtigt, kan vi blot se på Grønttorvet, eksempelvis i måden mønstermurværket er modepræget og løsningerne kortsigtede.

Det leder os hen til en anden problemstilling i Brundtland-rapporten, som er begreberne mulighed og behov. Salvador Muñoz Viñas, professor i bevaring og restaurering, påpeger problemet i, at fremtidige brugere sjældent har en stemme i brugerinddragelse. Fordi vi ikke kender fremtidige brugeres behov, foreslår Viñas, at vi skal bestræbe os på ikke at begrænse deres muligheder. Vores handlinger vil typisk fjerne muligheder fra vores efterkommere. Derfor mener Viñas, at vi skal anvende mere nænsomme principper som retreatability og removability. Når vi fx afrenser eller pudser murværk, svækker vi de oprindelige mursten. Og skifter vi et oprindeligt vindue fra 18-tallet, fratager vi fremtidige brugere potentialet i at benytte dette vindue.


HVILKE MULIGHEDER VILLE VI SELV GERNE HAVE HAFT?

At imødekomme fremtidige generationers mulige behov er forbundet med utallige usikkerheder. Men måske vi kan lære af vores egne erfaringer med at arve bygninger fra generationerne før os.Der findes mange eksempler på både bygninger og hele bydele, hvor vi i dag ærgrer os over, at tidligere generationer har fjernet potentialer og muligheder fra os.

Jeg er stødt på en bred variation af fortidens dårlige dømmekraft og dårlige beslutninger, når jeg som praktiserende arkitekt har renoveret både ældre og yngre bygninger. Arbejdet har været et studie i både arkitektur, stilarter, byggeteknik, materialer og byggesjusk. Mere overraskende har det også givet et indblik i menneskelig adfærd, hvor følelser, forfængelighed og økonomi har sejret over rationelle beslutninger. Her kan bl.a. nævnes behovet for at sætte sit eget aftryk, at følge moden, fristelsen til at tage den billige løsning, frygten for at tage den dyre mv.

Særligt bygninger fra 1960-1990 er svære at renovere og ombygge pga. deres byggeteknik og materialekarakter. Mange af bygningerne er udført som betonelementer, hvor facader, vægge og dæk er sat uadskilleligt sammen, konstruktionerne er ufleksible og enkelte bygningsdele ikke kan fjernes uden også at påvirke de andre. Dertil kommer den generelt dårlige kvalitet af materialerne, som ofte er slidt op, smuldrer og knækker samt de store problemer med et utal af miljøskadelige stoffer.

Vollsmose er et godt eksempel. Bebyggelsen er en markant repræsentant for velfærdsstatens kulturarv og kransporsbyggeri, som har en lang række arkitektoniske og landskabelige kvaliteter fx facaderne i betonelementer med skalmur i gule mursten og vandrette betonbånd. Imidlertid er der så mange byggetekniske og sociale problemer, at det er besluttet, at området skal forandres. Man vil modernisere ved fx at isolere facaderne og lave større badeværelser, åbne køkkener, helt nedrive store dele af bygningerne og i det hele taget give området et nyt look.

De seneste par år har jeg arbejdet med renoveringen af afdelingen Granparken i Vollsmose. [Ill.2] På baggrund af dette arbejde kan jeg se særligt to forhold, som bør give stof til eftertanke, når vi skal lære af fortidens synder.

For det første bør vi fokusere på at bygge, så bygningsdele kan udskiftes enkeltvis. Dette gælder både når vi bygger nyt, og når vi renoverer. At en bygning skal repareres, bør være en grundlæggende forudsætning, vandskader pga. stoppede tagnedløb, defekte ventilationsanlæg eller vinduer kan udskiftes uden at halvdelen af facaden eller taget skal ned. Vi står lige nu med et kæmpe renoveringsbehov af modernismens bygninger, som er svære at reparere og genbruge, fordi de ikke er bygget til genbrug.

Det, vi bygger nu, afgør de muligheder, vi giver til fremtidige generationer og her er nutidens byggeri desværre ikke, nævneværdigt bedre end Vollsmose. Den brug og smid væk-tilgang, som modernismen i høj grad bygger på, er beskrevet i artiklen Rethinking Repair hvor Steven Jackson på nedslående vis, beskriver hvordan ”Things are made, and things fall apart. Objects are produced, and objects are discarded. Technologies are developed, and technologies fade into history, leaving rarely more than a trace behind.” Jackson peger på, hvordan vi gennem et øget fokus på udvikling af reparationer skal finde en ny vej i en ”constant process of fixing and reinventing, reconfiguring and reassembling into new combinations and new possibilities.” Altså skal strategier for innovation gennem renovering og genanvendelse som fx design for dissassembly fylde langt mere i det fremtidige byggeri, hvis vi ikke skal gentage samme fejl.

Den anden læring fra Vollsmose er, at den dårlige tilstand ikke alene nødvendiggør renoveringerne. Nye idealer og forventninger er nemlig en lige så stor forandringsmotivator. Den ensartede arkitektur har fået meget af skylden for sociale problemer med henvisning til argumenter så som manglende menneskelig skala eller ensartet materialitet. Ligesom i Gellerupparken er det derfor besluttet, at dele af boligerne skal rives ned og erstattes med ny og mere alsidigt byggeri.

Da man planlagde Vollsmose i 1960’erne var der høje forventninger til områdets fremtid. At store dele af Vollsmose skulle rives ned, selvom bygningerne stadig var i acceptabel stand, var helt sikkert ikke en af dem. Ikke desto mindre vil store dele af bebyggelsen blive nedrevet i løbet af de kommende år. Nedrivningen af Vollsmose kan vise os, hvor svært det er at forudse fremtiden.

Ikke desto mindre bygger de fleste bæredygtighedsværktøjer på forudsætninger for energipriser, materialepriser mv. Det gjorde man også i 1970’erne, da man lavede bitte små vinduer for at spare energi under oliekrisen. Det har vi siden grinet meget af. Men i dag laver vi ydervægge så tykke som kirkemure for igen at spare på fremtidigt forudsat energiforbrug, mens grøn energi løbende bliver mere effektiv og, forhåbentlig, snart giver mulighed for at slanke ydervæggene igen. Vores forgængere kunne ikke opstille de rigtige forudsætninger. Hvorfor skulle vi være bedre?


MINDRE FORBRUG GENNEM MERE FORBRUG

Eksemplet med de tykke ydervægge afspejler det ensidige fokus på energireduktion, man i mange år har set i arbejdet med bæredygtighed. Men hvor er detbæredygtige i præmissen om at nedrive en eksisterende bygning, bortskaffe en masse byggeaffald, udvinde nye råstoffer, producere nye byggematerialer, bygge en ny bygning for at få en mere isoleret bygning, som bruger mindre varme og strøm? Hvor længe skal denne bygning blive stående før dette regnskab går op?

Der er et åbenlyst paradoks i, at redde klimaet ved at bygge og forbruge mere. Det er der heldigvis kommet et øget fokus på. Senest har Forbrugerrådet slået fast, at for at definere noget som bæredygtigt byggeri, skal man have vurderet ”væsentlige (miljø)påvirkninger i hele produktets livscyklus fra anskaffelse af råmaterialer og fremstilling, brug og bortskaffelse af produktet samt transporter.” Det vurderes via en livscyklusvurdering hvor bygningens CO2-aftryk måles fra vugge til grav.

En livscyklusvurdering (LCA) sætter fokus på væsentlige problemstillinger i arbejdet med bæredygtighed. Giver det fx mening at bruge energi på at producere mursten til gavlisolering for at spare lidt på varmeregningen, hvis investeringen først er tjent hjem 150 år? Er mekanisk ventilation i gamle bygninger nødvendigt, hvis de kræver kæmpe ombygninger af indretningen?

Den grundlæggende vision er, at man gennem analyser af fx produktion, konstruktion, energiforbrug og vedligehold, træffer de rigtige valg. For renoveringssager er metoden imidlertid udfordret af, at århundreder eller årtier gamle bygninger, sjældent har data på opførelse eller drift og selv i dag, er det svært at få data på alle produkter. Også her er forudsætninger og manglende data en udfordring. For selvom beregningerne forsøger at indarbejde risici, vil løsningernes validitet let kunne ændres. Hvem havde fx i 2020 forudset den indflydelse som Corona og senest krigen i Ukraine har haft på materialemangel og energipriser? En løsning beregnet i 2019, kan således se helt anderledes ud i 2022. Alligevel stoler mange fortsat blindt på, at metoderne giver faktuelle svar, selvom de også vil være forbundet med en stor usikkerhed.

En tredje udfordring for arbejdet med LCA er, at anvendelsen af begrebet livscyklusvurdering indikerer en cirkularitet, som ikke nødvendigvis ses i resultatet. Mange anvender en model for LCA, som viser bygningens forløb fra vugge til grav, men idet værktøjet også arbejder med bygningens genanvendelsespotentiale, fremstilles de enkelte faser som en cirkel. Kun i det omfang materialer genanvendes, ryger de ind i et cirkulært forløb. Der er en øget vilje til, at cirkulært byggeri skal lykkes, men ved at tro blindt på LCA, undervurderes udfordringen i praksis.

Byggeriets parter bakser alle med at få genanvendelse og genbrug til at give mening. Temaet blev bl.a. belyst på konferencen Bæredygtig Byggeproces i 2021, som havde indlæg fra både bygherrer, entreprenører og myndigheder. Det er tidskrævende og involverer flere håndværkergrupper og flere arbejdsgange. Lovgivningen gør det næsten umuligt. Gældende standarder understøtter det ikke. Med andre ord påtager bygherre, entreprenør, rådgiver og producenter sig en stor risiko, når man genanvender. Vil man fx renovere et oprindeligt vindue med kitfals og påsætte forsatsrude, er det prisneutralt i forhold til et nyt. Alligevel foreslår entreprenøren typisk, at det skiftes, fordi en renovering udgør en risiko i tidsplanen, idet flere faggrupper skal involveres end ved en udskiftning.

Logistikken er en anden væsentlig problemstilling ved genanvendelse. Skifter en bygherre fx 900 vinduer, er bygherren afhængig af, at andre vil overtage bygningsmaterialerne. Hvem skal betale for nedrivning og transport? Og hvor opbevares materialet indtil det finder ny anvendelse? Glas skal måske til én producent, aluminium til en anden, så hvem står for denne koordinering? Selvom genanvendelse ser logisk og enkelt ud i diagrammet[Ill. 3], er det altså omkostningstungt i virkeligheden.

Selv hvis vi finder metoder til genanvendelse, kræver det stadig ressourcer at omdanne byggeaffaldet til nye materialer. Amalia Leifeste og Barry L. Stiefel beskriver i bogen Sustainable Heritage, hvordan hver ny produktionscyklus skaber store mængde materialer, som ikke kan genbruges og derved forsvinder fra kredsløbet. At skabe et 100 % cirkulært forløb, som de kalder a closed-loop system, er uopnåeligt, men selv mindre skridt mod et mere cirkulært byggeri, kræver, at byggematerialer designes til genanvendelse og ombygning. Flere vinduesproducenter som fx Velfac og Rationel reklamerer allerede med, at vinduerne let kan skilles ad, er lavet af genbrugstræ og har op til flere certificeringer. Men at genanvendelsesprocessen realiseres i virkeligheden, kan først ses, når vinduerne skal skiftes igen, og processen med at afklare, hvordan man økonomisk, politisk, lovgivningsmæssigt, juridisk mv. kan løse dette gennem tilskud, leje- eller takeback-ordning, går uendeligt langsomt.

Jeg oplever modernismens tænkning som repræsentant for en lineær tilgang til byggeri. Derfor har jeg set på modernistiske byggerier for at identificere, hvad vi ikke skal gøre. I skarp kontrast til dette står hvad jeg vil kalde en økologisk økologisk arkitektur.


ØKOLOGISK ARKITEKTUR

Økologiske byggeri forsøger at arbejde med en cirkulær tilgang. Økologi, som kommer af det græske oikos (husholdning) og -logi, af græsk logos (tale, ord, lære), forstås som læren om (naturens) husholdning. Økologisk Byggeri udformes med afsæt i stedets særlige klima- og naturforhold så bygningerne, både under opførelsen og i brug, belaster miljøet mindst muligt. Måske pga. af den nære kobling til individets brug af sine nærområder, anvendes begrebet økologisk byggeri i dag mest om mindre bebyggelser som bofællesskaber, økolandsbyer mv. At skabe sin egen bæredygtige og selvforsynende verden med fællesspisning, køkkenhaver og bæredygtig energi, er visionen for mange.

At bygge med lokalt klima og lokale materialer for øje er dog en løsning, som man har anvendt i alle samfund til alle tider. I Danmark byggede man bindingsværkshuse, i Sverige i træ, i Frankrig i kalksten osv. Medmindre man var konge eller godsejer byggede man med lokale materialer. Alle ressourcer blev brugt så længe som muligt og når materialet var brugt op, blev det givet tilbage til jorden som næring til dyr og planter.

Vores forfædre har gennem århundreder forfinet disciplinen i at bygge med forhåndenværende materialer til Danmarks våde og blæsende klima. Ved at bygge tage med udhæng skærmede man bygningen for regnen og man at lærte at placere bygningerne, så de lå bedst i forhold til sol og blæst. Man udviklede principper for vægge, gulve, fodpaneler, indfatninger mv. som kunne optage tolerancer. Konstruktioner blev bygget, så enkeltdele let kunne skiftes, hvis der fx kom råd på udsatte steder.

At bygge i symbiose med naturen hænger naturligvis kun sammen så længe, at man ikke belaster jorden mere, end at den kan regenerere. Idéen om økologi forsvinder, når vi skaber for stor belastning. Økologi i sin rene udgave, er for urealistisk på en klode, hvor vi skulle have 4 jordkloder, hvis vi alle skulle have et forbrug som i Danmark. Måske af den årsag bruger vi for de mere masseproducerede bebyggelser i højere grad begrebet bæredygtighed. Man kan dog stadig godt anvende nogle af grundprincipperne fra den økologiske tankegang.

Det Kongelige Akademis Center for industriel Arkitektur (CINARK)illustrerer gennem byggeriets materialepyramide materialevalgets konsekvenser for CO2-udledningen, så man nemmere kan vælge en bæredygtige løsning. Imidlertid kan de driftsmæssige konsekvenser ved fx trævinduer frem for træ/alu betyde, at mange bygherrer stadig har en berettiget frygt for udgifter til vedligehold. Driftsbudgetter er et naturligt sted at spare, og uden penge til at male vinduer, er det nemmere at lade dem forfalde og skifte dem senere – til træ/alu, naturligvis. Der ligger en stor kommunikationsopgave i at få både driftspersonale, bygherrer og politikere til at afsætte ressourcer til bæredygtig drift i stedet for kun at afsætte penge til nye projekter.

Materialepyramiden illustrerer også, hvordan materialer som aluminium og beton har en stor CO2-påvirkning, hvorimod traditionelle materialer som ler og træ har en lille påvirkning. Netop den traditionelle arkitektur er forfinet gennem århundreder til at passe til vores klima og kan derved give inspiration til arbejdet med bæredygtighed. Af den grund, kan det undre, hvordan vi har smidt al vores erfaring væk til fordel for tage uden udhæng med pudsede hvide facader, som står grønne af alger efter ganske få år, fordi regnvandet er væltet ned. Den umiddelbare byggetekniske fordel og økonomiske besparelse kombineret med de ekstra kvadratmeter, som et fladt tag giver, frister tilsyneladende så meget, at bygningens drift og tilstand kun i mindre grad tages i betragtning. Det er en menneskelig bias at prioritere nuet og bekymre sig mindre om fremtiden. Indenfor adfærdsdesign anvendes begrebet The Power of Now til at beskrive menneskets tilbøjelighed til at prioritere de kortsigtede interesser. Men når vi kan finde ud af at spare op til pension, bør vi også kunne sætte lidt bygningsarv til side til at sikre fremtiden for den.


KVALITET OG MÅLBARHED

At man i udviklingen af nye bebyggelser ser bort fra tidligere erfaringer og fravælger kvalitet og holdbarhed, kan ærgre. Bygninger uden tilstrækkelig kvalitet, har en øget risiko for at blive ombygget eller nedrevet. Skal vi opnå reel bæredygtig, bør vi skabe mindre spild. Ikke kun i form af lavere energiforbrug, mindre byggeaffald, reduceret ressourceforbrug, men også ved at undgå dårlige beslutninger, ringe kvalitet og forkerte forudsætninger, hvilket for mig, er langt mere kritisk, fordi det netop er så indlysende og derved burde være nemt at efterleve.

Når vi i dag måler kvalitet, vil det fx typisk være i forhold til holdbarhed. Er facadeplade A fx mere holdbar end B? Kvalitet handler dog om langt mere end blot vedligehold. Også forhold som design, rumlighed, lysindfald, stoflighed mv. spiller ind, som bl.a. beskrevet af Juhani Pallasmaa i bogen The Eyes of the Skin.

I byggebranchen fylder de kvalitative parametre forbavsende lidt i vores dialog og beslutningsproces. Vi stiller sjældent spørgsmål til standardiserede løsninger, selvom mange er kortsigtede og har et stort materialeforbrug. Vi taler fx ikke om den manglende holdbarhed af pudsede facader og tage uden udhæng som det bla. ses i eksemplet med Havneholmen. [Ill. 4] Eller om tekstur, farver, design og æstetik. Hvorfor er der ikke oprør over at materialer er bygget til blot at blive smidt væk? At man sjældent kan genbruge vinduer eller gipsplader og hvordan også genanvendelse er forbundet med stort ressourceforbrug til ny produktion?

Ressourcespildet i en større skala kan igen illustreres ved at se nærmere på de større ombygninger, jeg selv har været en del af. Renoveringer begynder typisk med en nedrivningsentreprise. Bygningen strippes for alt nyere materiale som fx gipsvægge, gulve, systemlofter, forsatsvægge, døre og vinduer. Efter endt nedrivning sorteres materialet i store bjerge på byggepladsen for siden at blive kørt væk som affald. Meget lidt nyere materiale kan genbruges og det materiale, som står tilbage, er typisk oprindelige konstruktioner, bjælkelag, indskudsler, gulve, lofter og vægge, døre, originale vinduer, trapper mv.

Det er en stor tilfredsstillelse at finde de originale lag med dets farvesætning og stoflighed. Det er som at finde ind til bygningens identitet. De gamle materialer er et bombardement af sanseindtryk med kvaliteter, som vi aldrig kommer i nærheden af igen. Eksempelvis har et originalt vindue med spinkle sprosser, kitfals og trukket glas, både dimensioner og stoflighed, som vi ikke kan genskabe med vores teknik i dag. [Ill. 5]

Men kvaliteterne er svære at formidle til andre, når byggeriet kører for fuld skrue og økonomi og tidsplan er presset. Det er desuden svært at passe kvaliteterne ind i alle de nye værktøjer, for fx bæredygtighed, som typisk beskriver præcise procedurer og processer. Med deres store fokus på målbarhed, opfylder de et behov hos mange bygherrer og rådgivere for at kunne dokumentere, hvorfor specifikke valg er truffet og skabe tryghed for, at pengene kommer hjem igen. Skal værktøjerne integrere kvalitative parametre, skal de således kunne give den samme tryghed hos beslutningstageren.

Sat på spidsen medfører dette, at hvis en kvalitet ikke måles og vejes, tages det ikke i betragtning. Hvis de kvalitative værdier skal tælle med, skal vi altså integrere et mere helhedsorienteret perspektiv i beslutningsprocesserne eller gøre de kvalitative værdier målbare.

Værdi og arkitektonisk kvalitet indgår kun i meget begrænset omfang i de værktøjer, som typisk anvendes i arbejdet med bæredygtighed. Derfor vil jeg her til sidst pege på en række områder, hvor jeg ser et potentiale for integrere mere kvalitative og langtidsholdbare perspektiver i praksis.


DEFINITION AF VÆRDIER OG AMBITIONSNIVEAU

Mange projekter begynder med tårnhøje mål for bæredygtighed. Når tiltagene skal prissættes, bliver det for dyrt at realisere og ambitionsniveauet sættes ned. Men når man er begyndt for ambitiøst, vil selv en hæderlig indsats føles som en fiasko, når man skal fortælle om det på direktionsgangen.

Personligt er jeg tilhænger af at lave en realistisk proces, hvor de opgaver med mest værdi for det specifikke projekt, prioriteres. Ved at koble bæredygtighedsindsatser til de aktiviteter og byggearbejder, som i forvejen udføres, forstærkes bebyggelsens eksisterende værdier og kvaliteter i stedet for at opfinde store projekter, som man alligevel ikke har råd til.

Et helt konkret eksempel på et praktisk og realistisk fokuspunkt er at koble en bygnings genanvendelsespotentiale med tilstandsvurderinger, bevaringsværdier og myndighedskrav, da disse forhold går hånd i hånd. Kan et vindue ikke bruges pga. myndighedskrav eller tilstand, giver det ikke mening at tale om genanvendelse.

De nuværende bæredygtighedsværktøjer stiller så store krav til dokumentation og beregninger hos alle parter, at man kan være usikker på, om det er tiden værd. Specielt, når man tager i betragtning, at alle beregningerne vil være forbundet med usikkerheder og man kan aldrig vide, om man tager den rigtige beslutning på den lange bane. Derved kommer valget af løsning i lige så høj grad til at handle om værdier og antagelser. Føles det intuitivt rigtigt at renovere eller at rive eksisterende bygninger ned?

For politikere er der flere stemmer i at klippe et rødt silkebånd til en ny skole, end på at have malet vinduer på en gammel. Vi bør i stedet fortælle de gode historier om strategisk og bæredygtig drift og renovering.

Renoveringer giver mulighed for at fremhæve eksisterende kvaliteter og skabe en stolthed omkring bygningernes værdier. En oplagt begyndelse på et renoveringsprojekt vil være at introducere bygherre til bygningernes historie. Uanset, om man fortæller om Vollsmose eller en gammel byejendom, oplever jeg, at de fleste bliver nysgerrige, når man viser historiske planer, fotos og beskrivelser i bydelsatlas mv. For det meste tager bygherrer og brugere værdierne til sig og det er en fornøjelse, når bygherren med stolthed italesætter bygningernes kvaliteterne overfor andre. Dette ejerskab kan bruges, til at skabe et ansvar for bygningernes ve og vel længere ud i fremtiden.


DE MANGE MULIGHEDERS FORBANDELSE

Hvert byggeprojekt består af en uendelig række af kombinationsmuligheder. Skal de alle regnes igennem i forhold til både udvinding af materialer, energiforbrug, transport, byggeri, drift, nedrivning og deponi, vil vi aldrig kunne træffe en beslutning. Tillagt de store usikkerheder, som findes i opstillingen af forudsætninger, kan bæredygtighedsværktøjer, som beror på beregningerne, give en falsk tryghed.

Mange bygherrer anvender de forskellige beregninger til at afgøre, hvad der giver mest value for money. Men måske bør vi, som tillæg til kvantitative data evaluere hvordan bæredygtige huse har præsteret efter nogle år i drift. Har de indhentet de forventede energibesparelser? Fungerer den lokale afledning af regnvand? Giver de biodiversitet eller er planterne visnet? Er materialekvaliteten stadig i top? Mens vi venter på resultaterne af evalueringer fra tidligere bæredygtighedsprojekter, hvor mange fortsat er for unge til at give resultater, kan vi tage til Ørestaden og se, hvordan det går med social og miljømæssig bæredygtighed samt kvaliteten af arkitektur, byrum og materialer efter et par årtier. I realiteten er der nok lidt flere gråvejrsdage, færre mennesker på gaden, færre caféer og langt flere biler end på de indledende visualiseringer.

Der er en tendens til at fokusere på de positive historier, mens det er langt sværere at finde konkrete data af de faktiske resultater. Man deler gerne sejre, men helst ikke nederlag. Byggebranchen er udfordret af behovet for at placere ansvar og skyld og da bæredygtighed ofte er en markedsføringsstrategi, ønsker mange ikke at fremhæve, når den ønskede besparelse udebliver. Derfor er det svært at finde de konkrete erfaringer og data fra andre projekter fra både bygherrer og rådgivere.

Udveksling af erfaringer fra konkrete projekter er nødvendige. Men det kræver, at vi tør dele, når vi tager fejl. I stedet for at blive set som en fiasko, når noget fejler, skal det give god omtale at sige: Vi prøvede denne strategi og fik dette resultat. Når vi prøver igen gør vi dette …og giver dette råd til andre ...

I både Ørestaden og Grønttorvet har markedsføring og branding fyldt meget. Så når Grønttorvet kan sælges som grøn bydel, kan smukke gamle bygninger vel også sælges som bæredygtige? Gennem metoder som storytelling og adfærdsdesign, kan vi måske få folk til at prioritere langtidsholdbart design, bedre materialekvalitet, stoflighed og ikke mindst skønhed.

Netop bygningernes skønhed har i de seneste års arbejde med bæredygtighed være nedprioriteret. Det store fokus på energibesparelse har bevirket, at mange synes, at sorte solceller på bevaringsværdige røde tegltage er en menneskeret, fordi det er i klimaets navn. Det er en underliggende logik, at design og skønhed er en luksus, man ikke har ret til, hvis jorden er ved at gå under.

Imidlertid viser mine eksempler netop, at hvis noget ikke har en vis kvalitet, vil det enten ikke blive passet på eller vil blive udskiftet før endt levetid. Således bør vi, om noget, prioritere kvalitet og skønhed om ikke også for vores eget velbefindendes skyld. Imidlertid kræves der beviser og fakta. Skal vi have folk til at handle anderledes, skal vi danne et bedre datagrundlag, som gør folk mere trygge ved at vælge kvalitet. Dette kunne eksempelvis ske ved i højere grad at arbejde med evidensbaseret design.


SKAL VI LÆRE AT NØJES?

Jeg har forsøgt at se på vores arbejde med bæredygtighed i byggeriet fra en praktisk vinkel, fordi jeg, som praktiker, oplever, at det netop er i mødet med den virkelige verden, at strategier og værktøjer fejler. Med deres iboende logik om, at vi kan producere os til bæredygtighed, hjælper værktøjerne os blot i samme retning som før og det er netop retningen, som er problemet. Til at beskrive klimakrisen anvendes ofte Lao Tzu, som har sagt: ”If you do not change direction, you may end up where you are heading.” Lige nu går vi samme vej, selvom vi måske ankommer en generation senere.

Skal vi opnå reel bæredygtighed, må vi radikalt ændre strategi. Dette kræver ikke kun en ændring af byggebranchen, men også af os som forbrugere. Det kan lyde som en umulig opgave at få folk til at give afkald på ting, som man ser som en selvfølge og acceptere at skulle nøjes med mindre. Indenfor tøjindustrien og fødevarer er denne udvikling imidlertid allerede i gang. Særligt unge køber genbrugstøj som aldrig før og salget af oksekød er i Danmark faldet. Dette er to eksempler på, at det faktisk kan lade sig gøre at ændre folks adfærd.

Byggebranchen halter på dette punkt bagefter, i hvert fald når det gælder reel handling, hvor Corona og generelt opsving har sat gang i byggeriet som aldrig før. Skal vi reelt skabe forandringer, skal vi gøre noget på linje med ikke at spise oksekød – fx lade være med at rive bygninger ned og i stedet genbruge dem ved at bygge om. Det vil kræve en anden fleksibilitet i både vores anvendelse og funktioner og markante ændringer og lempelser af lovgivning og øvrige krav.

At nedskalere byggeiveren vil kræve, at bygherrer – både private og offentlige – genovervejer, om de nu har brug for alt den plads. Skal børneværelset være 15 m2 og klasseværelset nødvendigvis 60 m2? Eller kan man i højere grad benytte lokaler til flere formål? Hvor kan man bedst få synergi af fleksible løsninger? Alle de nævnte forhold vil kræve en ændret tilgang og ikke mindst markante lempelser eller dispensation i love, tilskudsordninger og procedurer, som kan virke uoverstigelige.

I de tidligere nævnte eksempler på renoveringer, ville det at nedskalere projekterne fx betyde, at den balancerede ventilation i Vollsmose droppes, at akustiklofter i nye eller ombyggede boliger og efterisolering af facader, ændringer af terrændæk og niveaufri adgang til tilgængelighedsboliger ville udgå. For mange vil dette opleves som en forringelse. Alternativt vil tilgangen kunne danne grundlag for en ny og mindre omfangsrig måde at renovere på og måske åbne muligheder for mindre omfattende forbedringstiltag.

Imidlertid går få frivilligt af med det de har, hvis alternativet umiddelbart opleves som ringere på den korte bane og oveni vil processen være tung og besværlig med mange modstandere. Derfor bliver det en udfordring at sælge idéen om at tage til takke med mindre. Et ændret fokus kræver nye vaner, mere besvær, mere kommunikation osv. Imidlertid er Corona et eksempel på, hvordan man efter nye retningslinjer meget hurtigt fandt metoder til at undervise ude, arbejde hjemme, tilmed digitalt, og hvordan dette blev accepteret af de fleste, fordi det var nødvendigt. Måske vi i arbejdet med bæredygtighed tilsvarende kunne lære nye måder at arbejde og prioritere på.

Vi skylder os selv og vores efterkommere at være ærlige. Skal vi være rigtig bæredygtige – også i praksis – og give de bedste muligheder videre til kommende generationer, så skal vores tilgang ændres. Forhåbentlig kan vi gennem et øget fokus, mere forskning og udvikling finde nye metoder. Veje til nye produkter og forretningsområder, som kan både markedsføre og vejlede til processer for bæredygtighed og renovering i fremtiden.


–

Louise Harder er uddannet arkitekt i 2003 med speciale i renovering og transformation og har siden arbejdet både som sagsbehandler, planlægger og bygherre. I dag arbejder hun som praktiserende arkitekt med renovering af alment byggeri. Louise færdiggjorde i 2021 masteruddannelsen NORDMAK, hvor undersøgelsesfeltet har været koblingen mellem kulturarv, bæredygtighed og værdisætning.

NOTER
  1. ”Grønttorvet – Københavns grønneste bydel,” Grønttorver, besøgt 11. marts, 2022, https://groenttorvet.dk/

  2. ”DGNB er bæredygtighed lagt i en værktøjskasse,” Green Building Council Denmark, besøgt 11. marts, 2022, https://dk-gbc.dk/dgnb

  3. ”Grønttorvet – Københavns grønneste bydel,” Grønttorver, besøgt 11. marts, 2022, https://groenttorvet.dk/

  4. ”Kvikguide til virksomheder om miljømarkedsføring,” Forbrugerombudsmanden, besøgt 11. marts, 2022,https://www.forbrugerombudsmanden.dk/media/56731/kvikguide-om-miljoemarkedsfoering.pdf

  5. ”FAQ,” Verdensmaalene.dk, besøgt 11. marts, 2022, https://www.verdensmaalene.dk/faq

  6. Salvador Muñoz Viñas, Contemporary theory of Conservation (London and New York: Routlegde, 2005), 196.

  7. Ibid., 187.

  8. Marieke Kuipers og Wessel de Jonge, Designing from heritage (Delft, Heritage and Architecture, 2017).

  9. Steven J. Jackson, “Rethinking Repair” in Media Technologies: Essays on Communication, Materiality, and Society, red. Tarleton Gillespie, Pablo J. Boczkowski, and Kirsten A. Foot, (MIT Press Scholarship Online, 2014), 225.

  10. Ibid., 222.

  11. “Den lovbestemte udviklingsplan,” Fremtidens Voldsmose, besøgt 11. marts, 2022, https://www.fremtidensvollsmose.dk/udviklingsplan/

  12. ”Kvikguide til virksomheder om miljømarkedsføring,” Forbrugerombudsmanden, besøgt 11. marts, 2022,https://www.forbrugerombudsmanden.dk/media/56731/kvikguide-om-miljoemarkedsfoering.pdf, 4

  13. Amalia Leifeste og Barry L. Stiefel, Sustainable Heritage (Oxfordshire: Taylor & Francis, 2018), 22.

  14. Bent Lauge Madsen, ”Økologi,” Den Store Danske, besøgt 11. marts, 2022, https://denstoredanske.lex.dk/%C3%B8kologi

  15. Frits Gravesen, ”Økologisk byggeri,” Den Store Danske, besøgt 11. marts, 2022, https://denstoredanske.lex.dk/%C3%B8kologisk_byggeri

  16. ”Materialepyramiden går digitalt,” Det Kongelige Akademi, besøgt 11. marts, 2022, https://kglakademi.dk/nyheder/materialepyramiden-gaar-digitalt

  17. Morten Münster, Jytte Vender Tilbage, (København: Gyldendal, 2020), 11.

  18. Juhani Pallasmaa, The Eyes of the Skin, Architecture and the senses, (Chichester: John Wiley & Sons, 2005).

  19. Anders Mønsted, ”If we do not change direction, we may end up where we are heading,” DTU.dk, https://www.biosustain.dtu.dk/nyhedsbase/2017/12/steven-chu?id=08bf62e7-3d08-49c9-b39d-258c4a4b07df

  20. Tina Splidsboel, ”1 ud af 5 skærer ned på kødforbruget for klimaets skyld,” IDA.dk, besøgt 11. marts, 2022, https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/1-ud-af-5-skaerer-ned-pa-kodforbruget-for-klimaets-skyld?publisherId=3427042&releaseId=13602212

Næste: Relokalisering af verdener

Arrow Down
Ill. 1. En bebyggelse fra Grønttorvet, som viser anvendelsen af mønstermurværk, haverum og drivhuse. Går man tættere på kan man allerede se tegn på slitage.

Ill. 1. En bebyggelse fra Grønttorvet, som viser anvendelsen af mønstermurværk, haverum og drivhuse. Går man tættere på kan man allerede se tegn på slitage.

Ill. 2. Eksempel på klassisk montagebyggeri i Vollsmose. Bebyggelsen er bestemt ikke uden arkitektoniske kvaliteter og er samtidig en væsentlig del af velfærdssamfundets kulturarv. Men betonbåndene har det dårligt og bygningerne døjer med kuldebroer.

Ill. 2. Eksempel på klassisk montagebyggeri i Vollsmose. Bebyggelsen er bestemt ikke uden arkitektoniske kvaliteter og er samtidig en væsentlig del af velfærdssamfundets kulturarv. Men betonbåndene har det dårligt og bygningerne døjer med kuldebroer.

Ill. 3. Jeg har med modellen forsøgt at vise de enkelte faser af byggeriet fra vugge til grav. Fra udvinding af råstoffer frem til nedrivning. Modellen er et sammenkog af flere modeller udarbejdet af bla. Videncenter for Cirkulær Økonomi i Byggeriet, DTU og RIBA.

Ill. 3. Jeg har med modellen forsøgt at vise de enkelte faser af byggeriet fra vugge til grav. Fra udvinding af råstoffer frem til nedrivning. Modellen er et sammenkog af flere modeller udarbejdet af bla. Videncenter for Cirkulær Økonomi i Byggeriet, DTU og RIBA.

Ill. 4. Byggeriet Havneholmen er et godt eksempel på et byggeri, som ikke er opført med vedligehold og drift for øje. Byggeriet, som stod færdigt i 2009, var meget eftertragtet og har fik en række arkitekturpriser. Med et årti på bagen står byggeriet nu med et lidt slidt udtryk med alger på facaderne, vinduer, som mangler olie og facadens pudsreparationer fremstår som tydelige ar eller skjolder på de store ensfarvede flader.

Ill. 4. Byggeriet Havneholmen er et godt eksempel på et byggeri, som ikke er opført med vedligehold og drift for øje. Byggeriet, som stod færdigt i 2009, var meget eftertragtet og har fik en række arkitekturpriser. Med et årti på bagen står byggeriet nu med et lidt slidt udtryk med alger på facaderne, vinduer, som mangler olie og facadens pudsreparationer fremstår som tydelige ar eller skjolder på de store ensfarvede flader.

Ill. 5. Eksempel på Originalt vindue og trappe i ejendom fra 1890 i Købmagergade, som har overlevet ombygning fra kontorer til stormagasin til universitet til hotel.

Ill. 5. Eksempel på Originalt vindue og trappe i ejendom fra 1890 i Købmagergade, som har overlevet ombygning fra kontorer til stormagasin til universitet til hotel.