logo
CALL 13: DEN ARKITEKTONISKE KANON
CALL 13: DEN ARKITEKTONISKE KANON 06.10.2026

Det 13. nummer af Magasin for Bygningskunst og Kultur sætter fokus på arkitekturens kanon for at blive klogere på, hvordan fagets styrende fortællinger etableres i dag og skal blive det i fremtiden.

LANCERING: MBK 11 – KAY FISKER
LANCERING: MBK 11 – KAY FISKER 10.04.2026

Det 11. nummer af Magasin for Bygningskunst og Kultur, som er dedikeret den danske arkitekt Kay Fisker, lanceres på Det kongelige Akademi tirsdag den 28. april kl. 15. Alle er velkommen.

CALL MBK 12: PASSÉ
CALL MBK 12: PASSÉ 11.02.2026

Under temaet Passé retter tolvte nummer af Magasin for Bygningskunst og Kultur opmærksomheden imod arkitekturens trend-rotationer og det netop passé. Gæsteredaktører Rose Risager og Tobias Fennö Sandberg inviterer til en diskussion af arkitekturens forhold til tidsånden i både magasinet og en udstilling.

CALL MBK 12: PASSÉ (ENG)
CALL MBK 12: PASSÉ (ENG) 11.02.2026

With the theme Passé, the twelfth edition of Magasin for Bygningskunst og Kultur (Magazine for Architecture and Culture) focuses on trend rotations in architecture and what is currently considered passé. Guest editors Rose Risager and Tobias Fennö Sandberg invite readers to take part in a discussion on how architecture relates to shifting fashion trends in both the online magazine and an exhibition.

LANCERING AF GRØNLANDSNUMMERET
LANCERING AF GRØNLANDSNUMMERET 06.11.2025

Lanceringsseminar af Magasin for Bygningskunst og Kultur med tema om Grønland d. 20/11 kl. 15.

CALL: MBK NO. 11 KAY FISKER (ENG)
CALL: MBK NO. 11 KAY FISKER (ENG) 02.05.2025

With this call, Magasin for Bygningskunst og Kultur invites interested parties to contribute to a themed issue dedicated to the Danish architect Kay Fisker (1893-1965), his work, context and influence.

CALL: MBK NR. 11: KAY FISKER
CALL: MBK NR. 11: KAY FISKER 01.05.2025

Magasin for Bygningskunst og Kultur inviterer med dette call interesserede til at bidrage til et temanummer dedikeret til den danske arkitekt Kay Fisker (1893-1965), hans arbejde, samtid og eftervirkninger.

CALL: GRØNLAND
CALL: GRØNLAND 19.03.2025

Call'et til Magasin for Bygningskunst og Kultur no. 10 handler om "Fremtidens Grønlandske Bygnings- og Landskabskultur".

CALL: GREENLAND
CALL: GREENLAND 18.03.2025

Call for Magasin for Bygningskunst og Kultur - Greenland (in English)

Call peqataasussarsiorneq: Kalaallit Nunaat
Call peqataasussarsiorneq: Kalaallit Nunaat 17.03.2025

Call til Magasin for Bygningskunst og Kultur med temaet "Grønland" - på Grønlandsk

NYE PUBLIKATIONER: DRAWING ON THE ARCHIVES
NYE PUBLIKATIONER: DRAWING ON THE ARCHIVES 25.09.2024

Studerende på kandidatuddannelsen Kulturarv, Transformation og Restaurering har i forårssemesteret 2023 og efterårssemesteret 2023/2024 anvendt Københavns Stadsarkivs arkivtegninger som et kritisk grundlag for deres studieopgaver om Nationalmuseets bygninger samt Gasværksvejens Skole og Amager Koblingsstation begge designet af Hans Christian Hansen (1901 – 1978).

MORTEN BIRK MEDREDAKTØR PÅ NYT MAGASIN
MORTEN BIRK MEDREDAKTØR PÅ NYT MAGASIN 15.09.2024

Morten Birk Jørgensen, lektor på Institut for Bygningskunst og Kultur, er medredaktør på det nye magasin ”Nordisk revy for arkitektur (NORA).”

UDSTILLING: A HOME REPAIR
UDSTILLING: A HOME REPAIR 10.09.2024

Ph.d.-stipendiat Charlie Steenberg deltager i udstillingen The Great Repair Form/Design Center Malmø.

CALL nr. 9
CALL nr. 9 23.08.2024

Boligen under forandring

9. udgave af Magasin for Bygningskunst og Kultur kommer til at omhandle Boligen under forandring. Det kan være historiske, globale, typologiske, teknologiske eller klimamæssige aspekter.

Deadline for indsendelse af abstracts er den 26. september 2024.

SOMMERFUGLEMANIFESTET
SOMMERFUGLEMANIFESTET 01.07.2024

Studielektor Jonathan Meldgaard Houser, medprogramansvarlig på Institut for Bygningskunst og Kulturs BA-program Finder Sted, har skrevet et manifest for den nye generation af arkitekter – en generation som har omskabelse, bevaring, transformation og genbrug i deres DNA.

FORNEM BOGANMELDELSE
FORNEM BOGANMELDELSE 20.06.2024

Lektor Thomas Ryborg Jørgensen fra Institut for Bygningskunst og Kultur har fået en virkelig grundig anmeldelse af sin bog ”Værelser til tilværelser – fra, om og med bygningskunstens helhedsdannelser” i Nordisk Arkitekturforskning.

PRIS TIL GITTE JUUL
PRIS TIL GITTE JUUL 04.06.2024

Gitte Juul, studielektor på Institut for Bygningskunst og Kultur, modtager den 4/6-24 Dr. Ana Mayer Kansky Award på Universitetet i Ljubljana for doktorafhandlingen Building Relational Spaces.

RUINOUS LANDSCAPES
RUINOUS LANDSCAPES 22.05.2024

Studerende fra kandidatprogrammet Political Architecture: Critical Sustainability (PACS) udstiller værker fra deres feltarbejde på Refshaleøen på galleriet Angels & Angles på Refshaleøen.

HÆDERSYDELSE
HÆDERSYDELSE 15.05.2024

Kjeld Vindum, professor MSO på Institut for Bygningskunst og Kultur har modtaget Kunstfondens hædersydelse.

Kunstfonden skriver i deres pressemeddelelse:

»Kjeld Vindum formidler, fremkalder og tydeliggør arkitektur fra helhed til detalje, fra teori til den sansede oplevelse. Han øser til stadighed generøst ud af sin omfattende viden, dybe indsigt og sit særlige blik. Horisonten udvides, og teorien gøres tilgængelig for de, som har lyttet til hans forelæsninger, læst hans bøger, utallige artikler og nydt hans fotografier,« skriver Statens Kunstfond blandt andet i begrundelsen.

»Vi vil gerne hædre en kunstner, som har markeret sig afgørende inden for denne vigtige genre: at formidle arkitekturen. Kjeld Vindum fastfryser aldrig tiden og tanken, men formår til stadighed at bidrage til en større forståelse af os selv og vores plads i verden, her og nu – i fortid og fremtid.«

CALL 8: REBUILDING
CALL 8: REBUILDING 10.05.2024

Magasin for Bygningskunst og Kultur #8 thematises rebuilding as challenge, concept, project, aspiration and practice.

CALL 8: GENOPBYGNING
CALL 8: GENOPBYGNING 09.05.2024

I det ottende nummer af Magasin for Bygningskunst og Kultur tematiseres genopbygning som udfordring, begreb, projekt, målsætning og praksis.

BOGANMELDELSE
BOGANMELDELSE 08.05.2024

Bogen 'The Artful Plan – Architectural Drawing Reconfigured', redigeret af lektor Martin Søberg fra IBK og arkitekten Anna Hougaard, er blevet anmeldt i det Canadiske medie Spacing og bliver kaldt: “A must-read for architects, designers, educators…”

UDSTILLING AF MODER BORD
UDSTILLING AF MODER BORD 15.04.2024

Maria Mengel og Ida Flarup, studielektorer på Institut for Bygningskunst og Kultur, udstiller resultatet af deres kunstneriske udviklingsvirksomhed - MODER BORD - i Stockholm fra på fredag.

BAROKKEN GENBESØGT
BAROKKEN GENBESØGT 11.04.2024

Anne Romme, lektor på Institut for Bygningskunst og Kultur, medvirker i udstillingen ”Forkrøpninger og Grænseløse Rum – Barokken Genbesøgt” i Officinet.

FAGFÆLLEBEDØMTE ARTIKLER
FAGFÆLLEBEDØMTE ARTIKLER 11.04.2024

Center for Bæredygtig Bygningskultur var stærkt repræsenteret på konferencen Prague – Heritages: Past and Present – Built and Social. Nu er de fagfællebedømte artikler, der fulgte i kølvandet på konferencen, udgivet.

ÅBEN FORELÆSNING
ÅBEN FORELÆSNING 13.03.2024

Lektor Thomas Ryborg Jørgensen holder en åben forelæsning om sin bog ’Værelser til Tilværelser – fra, om og med Bygningskunstens Helhedsdannelser’.

FOTOUDSTILLING
FOTOUDSTILLING 09.03.2024

Fotoudstillingen "ARV. Vesterbro - porten til det moderne" er bl.a. tilrettelagt af lektor Martin Søberg og Kandidatprogrammet Kulturarv, Transformation og Restaurering.

UDSTILLING
UDSTILLING 28.02.2024

Fra torsdag d. 29. februar og to måneder frem udstiller Angels and Angles værket ”Softwar” af Signe Dige.

KONFERENCE: KLOGE HUSE
KONFERENCE: KLOGE HUSE 27.02.2024

Nicolai Bo Andersen og Victor Boye Julebæk fra Det Kongelige Akademi – Institut for Bygningskunst og Kultur taler ved konferencen: ”Kloge huse. Formidling af bæredygtighed på frilandsmuseer.”

ANNE ROMME I AKADEMIET
ANNE ROMME I AKADEMIET 23.02.2024

Lektor på Institut for Bygningskunst og Kultur, Anne Romme, er netop blevet valgt til Det Kongelige Akademi for de skønne kunster.

ÅBEN FORELÆSNING
ÅBEN FORELÆSNING 12.02.2024

Dag Petersson og Christoffer Harlang holder dobbeltforelæsning om Vikingeskibshallen.

Skal parcelhuset dø?
Skal parcelhuset dø? 23.01.2024

Videnskab.dk har dykket ned i det spændende projekt som Charlie
Steenberg, arkitekt og ph.d.-stipendiat ved Center for Bæredygtig Bygningskultur har lavet sammen med 64 arkitektstuderende fra kandidatprogrammet ‘Kulturarv, Transformation og Restaurering’.

Anmeldelse af monografi
Anmeldelse af monografi 17.01.2024

Martin Søbergs monografi ”Kay Fisker. Moderne arkitektur – levende tradition” er blevet flot anmeldt i Politiken af Karsten R.S. Ifversen.

Debatindlæg om vinduer
Debatindlæg om vinduer 16.01.2024

Thomas Kampmann, lektor på Institut for Bygningskunst og Kultur, har skrevet et debatindlæg om de tungtvejende argumenter for at bevare oprindelige vinduer frem for at udskifte til nye.

Open call: videoværker
Open call: videoværker 11.01.2024

Studerende fra Institut for Bygningskunst og Kultur står bag den nye videoplatform open_source.tv og søger nu i et open call værker med temaet ”breaking through”.

Anmeldelse
Anmeldelse 23.12.2023

Morten Birk Jørgensen har netop anmeldt Pihlmann Architects’ renovering af hus 14a ved Strandvejen i Hellerup.

Ny forskningsbevilling
Ny forskningsbevilling 22.12.2023

Augustinus Fonden har bevilliget 1,4 millioner til forskningsprojektet BO GODT! Projektet er en undersøgelse af, hvordan boligidealer bliver til.

Restaureringsseminar 2024
Restaureringsseminar 2024 20.12.2023

Institut for Bygningskunst og Kultur er i januar 2024 vært for det årlige restaureringsseminar.

Delisted - A Political Story
Delisted - A Political Story 15.12.2023

Få indblik i Dag Peterssons nye bog ”Delisted - A Political Story” ved forfattersalon på Det Kongelige Akademis bibliotek og i Byrumsmonitors artikel.

Forfattersalon
Forfattersalon 11.12.2023

Martin Søberg fortæller om sin nye bog ”Kay Fisker. Moderne arkitektur – levende tradition” på Det Kongelige Akademis bibliotek mandag den 18. december 2023, kl. 15.00-16.00.

Interview med Nicolai Bo
Interview med Nicolai Bo 30.11.2023

Optimistisk artikel med professor MSO Nicolai Bo Andersen i det nyeste nummer af Magasinet Byggeri.

CALL 7: BYGGESTOP?
CALL 7: BYGGESTOP? 15.11.2023

I syvende nummer af Magasin for Bygningskunst og Kultur stiller vi skarpt på følgende spørgsmål: Skal vi som arkitekter af hensyn til den grønne omstilling arbejde for et generelt stop for nyt byggeri i den udviklede verden?

CALL 7: STOP BUILDING?
CALL 7: STOP BUILDING? 15.11.2023

In the seventh issue, we raise the following complex question: Should we, as architects, work for a general halt to new construction in the developed world as a strategy to achieve the green transition?

Ny bog om arkitektur og politik
Ny bog om arkitektur og politik 13.11.2023

Den 24. november udgiver Dag Peterssonfra PACS på IBK en bog om de mange politiske kampe om Vikingeskibshallen i Roskilde.

MONOGRAFI OM KAY FISKER
MONOGRAFI OM KAY FISKER 13.11.2023

I den danske arkitekturhistorie er Kay Fisker (1893-1965) ikke til at komme uden om, og nu udgiver lektor Martin Søberg både en dansk monografi og medvirker i en podcast om den store arkitekt.

Udstilling: Planetary Boundaries
Udstilling: Planetary Boundaries 13.11.2023

Charlie Steenberg udstiller med sit Ph.d.-projekt PARCEL-HUS-KVARTER

BOG OG UDSTILLING: ISLANDS
BOG OG UDSTILLING: ISLANDS 13.11.2023

Anne Romme fra IBK har sammen med Jacob S. Bang fra IBD udgivet publikationen ”Ø / Islands” og udstiller nu på Arkitektforeningen.

Nyt essay af Arne Høi
Nyt essay af Arne Høi 10.11.2023

Arne Høi, institutleder på Institut for Bygningskunst og Kultur, har bidraget til Realdania By og Bygs jubilæumspublikation ”Realdania By og Bygs historiske ejendomme 2003-2023.”

Arne Høi i nyt ekspertudvalg
Arne Høi i nyt ekspertudvalg 10.11.2023

Kulturministeren har beskikket institutleder Arne Høi til at deltage i regeringens ekspertudvalg til udpegning af nationale kulturmiljøer.

Afgang 2023: De nye kandidater
Afgang 2023: De nye kandidater 09.11.2023

Institut for Bygningskunst og Kultur tog før sommerferien afsked med en lang række dygtige kandidater. De vil med deres store arbejde og spændende projekter uden tvivl fremover komme til at gøre en forskel som arkitekter.

International sommerskole
International sommerskole 09.11.2023

Sommerskolen Paraply School afholdte i år en faglig ambitiøs arkitektur-sommerskole med internationale gæstelærere.

Debatbog om Lynetteholmen
Debatbog om Lynetteholmen 03.11.2023

Jens Kvorning professor emeritus ved IBK bidrager til debatbog om Lynetteholmen.

Genudgivelse: Architects Draw
Genudgivelse: Architects Draw 03.11.2023

Anne Romme, lektor på Institut for Bygningskunst og Kultur, medvirker til genudgivelsen af Sue Ferguson Gussow’s bog ”Architects Draw”.

UDSTILLING PÅ DAC
UDSTILLING PÅ DAC 03.11.2023

"Metaforiske Huse" kan ses på udstillingen "Copenhagen in Common" på Dansk Arkitektur Center i København indtil den 25. februar 2024.

Udstilling på Københavns Rådhus
Udstilling på Københavns Rådhus 03.11.2023

På udstillingen ”Drawing on the Archives” kan du få indblik i, hvordan eksisterende bygninger kan transformeres og bruges på ny i et bæredygtigt og kulturhistorisk helhedsgreb.

Studerende har skabt galleri
Studerende har skabt galleri 03.11.2023

Angels og Angles er et nyt, uafhængigt udstillingssted på Refshaleøen, skabt af studerende fra Kunst og Arkitektur på IBK.

IBK under ét tag
IBK under ét tag 01.11.2023

For første gang er Institut for Bygningskunst og Kultur samlet under ét tag.

ARTIKEL OG OPLÆG
ARTIKEL OG OPLÆG 27.10.2023

Ph.d.-stipendiat på IBK Anne Pind skriver om feministiske viceværtindepraksisser omkring år 1900.

FORSKNING: BAROKKENS HAVEKUNST
FORSKNING: BAROKKENS HAVEKUNST 27.10.2023

Martin Søberg fra IBK har bidraget til forskningsantologien Lauritz de Thurah: Barokkens arkitektur og verdensbillede med en artikel om Lauritz de Thurah og barokkens havekunst.

SEMINAR OM DIVERSITET
SEMINAR OM DIVERSITET 27.10.2023

Det internationale seminar om diversitet i arkitekturhistorien ’Diversifying architecture histories’ er bl.a. arrangeret af Ph.d.-stipendiat på IBK Anne Pind. Her deltager internationale forskere og studerende fra PACS og Skovskolen (KU) til workshops og efterfølgende debat.

Sommerskolen ORBI Vrå
Sommerskolen ORBI Vrå 15.10.2023

Sommerskolen ORBI Vrå har i samarbejde med Dinesen i Jels afholdt både sommer- og efterårsskole.

CALL 6: KUNSTEN I ARKITEKTUREN
CALL 6: KUNSTEN I ARKITEKTUREN 04.04.2023

Magasinets sjette nummer sætter fokus på Kunsten i arkitekturen, både som det kunstneriske værk i en bygning og som den kunstneriske dimension i bygningsværket selv.

NYT PROJEKT: CITY MEMORIES
NYT PROJEKT: CITY MEMORIES 21.03.2023

På Institut for Bygningskunst og Kultur glæder vi os til et nyt projekt i samarbejde med stadsarkiverne i Stockholm, København og Budapest. Projektet har til formål at styrke kendskabet til og øge brugen af arkivtegninger fra Københavns Stadsarkiv som væsentlig del af vidensgrundlaget for en fremtidig bæredygtig bygningskultur., Projektet involverer studerende fra kandidatprogrammet Kulturarv, Transformation og Restaurering samt forskere fra Center for Bæredygtig Bygningskultur.

Læs mere

UDSTILLING: METAFORISKE HUSE
UDSTILLING: METAFORISKE HUSE 19.03.2023

Lige nu kan du se udstillingen Metaforiske Huse i Det Kongelige Akademis foyer/reception. Udstillingen er udarbejdet af Ida Flarup, Maria Mengel, Anne Romme, Tine Bernstoff Aagaard, Anne Pind, Camilla Hornemann og Mathilde Zeuthen Lesenecal, der alle er undervisere på bachelorprogrammet Finder Sted.

Læs mere om udstillingen

PRÆSENTATION: HAR PARCELHUSKVARTERET EN FREMTID?
PRÆSENTATION: HAR PARCELHUSKVARTERET EN FREMTID? 15.03.2023

Hvordan kan parcelhuskvartererne fra 1960-75 være med til at afhjælpe klimaforandringerne og danne ramme om nye boformer og ’Det gode liv’ – uden at kompromittere bygningsarv og identitet? Se videon, hvor Charlie Steenberg, der er ph.d.-studerende på Institut for Bygningskunst og Kultur, fortæller om 64 kandidatstuderendes undersøgelse af ARCHIBO II i Ishøj til Arkitektforeningens MAA-frokost.

Se video

NY BOG: VÆRELSER TIL TILVÆRELSER
NY BOG: VÆRELSER TIL TILVÆRELSER 13.02.2023

Lektor Thomas Ryborg Jørgensen har udgivet bogen: Værelser til tilværelser - fra, om og med Bygningskunstens Helhedsdannelser. Bogen henvender sig til alle, der er interesseret i en mere overordnet helhedsbetragtning af bygningsværker, og deres komplekse forhold til omgivelser, tiden og samfundet med udgangspunkt i rumbegrebet værelse og dets tætte og udvekslende relation til eksistensbegrebet tilværelse.

Bogen kan købes hos Arkitektforeningen

STUDERENDE UDSTILLER PÅ CHARLOTTENBORG
STUDERENDE UDSTILLER PÅ CHARLOTTENBORG 02.02.2023

I perioden 2. februar 2023 til 5. marts 2023 kan du på Charlottenborgs forårsudstilling se to værker af de studerende på Institut for Bygningskunst og Kultur. Det ene værk 'Det Utætte Hus' er udført af studerende fra kandidatprogrammet for Kunst og Arkitektur. Det andet værk 'Dryp fra en melodi', der er en video på 12. min., er udført af Laurits Honoré Rønne, der studerer på Political Architecture: Critical Sustainability.
Læs mere om udstillingen

RESTAURERINGSSEMINAR AFHOLDT MED SUCCES 27.01.2023

D. 26. januar blev det årlige restaureringsseminar afholdt på Det Kongelige Akademi. Seminaret er arrangeret i samarbejde mellem de to arkitektskoler og Slots- og Kulturstyrelsen. Her mødtes 550 professionelle deltagere og drøftede de særlige forhold, der knytter sig til bevaring, brug og udvikling af den byggede kulturarv. I år med et særligt fokus på de fredede bygninger og de processer, der knytter sig arbejdet med de fredede bygninger fra analyse, undersøgelse til formgivning. Som institut er vi glade for at være en del af dette vigtige arrangement, hvor fagfæller kan mødes for at diskutere og blive klogere og udvikle fælles begrebsapparater på tværs af faggrænser.

Se program/invitation

KONKURRENCE OM RÅDHUSTÅRN AFGJORT
KONKURRENCE OM RÅDHUSTÅRN AFGJORT 17.01.2023

Tillykke til studerende Anne Marie Stahl fra Kunst og Arkitektur og Nikolaj Exner Carstens fra Produkt+, der vandt konkurrencen om alternativ til Københavns Rådhustårn. Rådhustårnet skal i 2023 renoveres og i den forbindelse bliver tårnet pakket ind i stillads og et dække med de studerendes bud på et alternativ til Rådhustårnet, der er inspireret af tre ting: hverdagen, naturen og historien. Prisen blev overrakt af teknik- og miljøborgmester Line Barfod på Københavns Rådhus i forbindelse med åbningen af København som Arkitekturhovedstad 2023.

Se Anne Marie og Nikolaj fortælle om deres projekt

RE-NEIGHBOURING: BESØG FRA UKRAINE 17.01.2023

Projektet Re-Neighbouring, som gennemføres i samarbejde mellem Henning Larsen Architects og kandidatprogrammet Political Architecture: Critical Sustainability (PA:CS) har fået en ny spændende og aktuel udvikling i kraft af et samarbejde med studerende og undervisere fra arkitektskolen i Kiev. Samarbejdet er i gang og fra d. 21. januar – 27. januar kommer 8 studerende fra Ukraine og deres undervisere til København. De studerende vil deltage i en workshop på Taastrupgaard sammen med studerende på PA:CS og beboere i området.

UDSTILLING: EN ARREST
UDSTILLING: EN ARREST 16.01.2023

Kom til fernisering d. 24. januar kl. 17.00-19.30 på udstillingen En arrestpå Galopperiet i Christinia. Udstillingen, der er lavet af studerende på Kunst og Arkitektur, tager udgangspunkt i de danske fængsler og arresthuse, og deres mangeårige problemer med pladsmangel og dårlige arbejdsforhold. De studerende har arbejdet med forskellige forslag til at bygge og placere arresthuse rundt om i byen, som alternativ til at bygge et nyt stort arresthus. Udstillingen er åben hver dag fra d. 25.- 29. januar kl. 14-18.

UDSTILLING: EN NY FREMTID – ET PARCELHUSKVARTER I ISHØJ 16.01.2023

Kan et klassisk parcelhus fra 1970 omdannes til to ældreboliger? Eller kan parcelgrunde lægges sammen til fælleshaver, der sikrer beboerne grøntsager, socialt fællesskab og klimasikrer husene? Se udstillingen En ny fremtid - et parcelhuskvarter i Ishøj fra d. 20.-30. januar 2023 i Ishøj Bycenter, hvor studerende fra Kulturarv, Transformation og Restaurering udstiller deres forslag til, hvordan fremtidens parcelhuskvarterer kan se ud. Under titlen PARCEL – HUS – KVARTER har de studerende undersøgt parcelhuskvarteret Bredekærs Vænge, som blev opført i 1970 som parcelhusudstillingen ARCHIBO II. Udgangspunktet for projekterne var at lade kvarteret, parcellerne og husene gennemgå en form for transformation, som muliggør en bedre udnyttelse af de byggede kvadratmeter, men uden at bruge nye byggematerialer. Der er udstillingsåbning d. 20. januar kl. 13 med Ishøjs borgmester Merete Amdisen.

Læs mere 

PHD-FORSVAR: STOF OG VIRKNING 15.01.2023

Victor Julebæk forsvarer sin phd-afhandling Stof og Virkning d. 19. januar kl. 13-16 i Mandrupsalen. Afhandlingen undersøger de mulige betydninger af stoflige virkninger i fremstillingen og erfaringen af arkitektur. Det, der ligger til grund for undersøgelsen, er en undren og en grebethed af materialer i arkitekturen, forstået ikke så meget som byggetekniske entiteter, men som egenskabsbærende kvaliteter, der har en bestemt retning eller virkning i vores interagerende omgang med verden. Forelæsningen er åben for alle.

Læs mere

MASTER I BYGNINGSKULTUR: IMFORMATIONSMØDE 15.01.2023

Nu har du chancen for at skrive dig op til Master i Bygningskultur - Bæredygtighed, Strategi og Transformation i efteråret. Master i Bygningskultur er en efteruddannelse, der retter sig mod arkitekter, ingeniører og bygningskonstruktører, der ønsker at opbygge kompetencer og ajourføre deres viden om strategisk byplanlægning i de former, der modsvarer aktuelle og fremtidige udfordringer. Den 18. januar 2023 kl. 15-17 holder vi et online informationsmøde, hvor de faglige kræfter bag uddannelsen vil fortælle om uddannelsens formål, indhold og struktur. Du vil kunne høre nærmere om det forventede udbytte af uddannelsen, hvilke kompetencer du kan forventes at udvikle undervejs, og det netværk du vil blive en del af. Endelig kan du få svar på en række praktiske spørgsmål.

Læs mere og tilmeld dig

CALL 5: AT BYGGE SAMMEN
CALL 5: AT BYGGE SAMMEN 18.11.2022

Femte nummer af magasinet handler om byggefællesskaberne som alternativ model for byudvikling. Hvilken arkitektur kan vi opnå hvis vi fjerner ejendomsudviklerne som mellemregning?

HANDS ON: KONFERENCE OM BÆREDYGTIG BYGNINGSKULTUR
HANDS ON: KONFERENCE OM BÆREDYGTIG BYGNINGSKULTUR 13.10.2022

Sæt X i kalenderen fredag d. 18. november 2022 kl. 13:00 – 16:30, hvor Institut for Bygningskunst og Kultur holder konferencen HANDS ON - manifester for en bæredygtig bygningskultur.

Forskere fra Center for Bæredygtig Bygningskultur på Det Kongelige Akademi lægger op til diskussion af bygningsarv og værdisætning / materialer og tektonik / ressourcer og bæredygtighed.

Tilmeld dig her

UDSTILLING: WORKS+WORDS
UDSTILLING: WORKS+WORDS 13.10.2022

Fra d. 5. november 2022 til 8. januar 2023 kan du se udstillingen WORKS+WORDS 2022 i Bibliotekssalen i Rundetårn. Udstillingen præsenterer aktuelle arkitekturværker fra hele verden, der viser, hvordan kunstnerisk praksis i arkitekturen er nødvendigt for at producere relevante svar på aktuelle udfordringer.

NY PH.D. I TYPEHUSE 10.10.2022

Velkommen til arkitekt Camilla Muldorff Frellsen, der er ansat som phd-studerende på IBK pr. 1. oktober. Camilla vil bl.a. arbejde med at undersøge kvaliteter og særlige karaktertræk i typehuse og typehusserier (varianter) fra perioden 1960-1974. Formålet er at anskueliggøre, hvordan det er muligt at renovere husene og styrke iboende arkitektoniske potentialer med respekt for den arkitektoniske grundidé og husets særkende. Projektet skal ligeledes afdække de rammevilkår, der har ligget til grund for typehuse i perioden, for derigennem at pege på fremtidige rammevilkår, som tilgodeser bæredygtigheds- og LCA-perspektivet med det formål at skabe incitament for at bevare de eksisterende typehuse.

Camilla har tidligere været museumsinspektør på Kroppedal Museum, der dækker 14 forstadskommuner omkring København og har lavet kulturarvsprojekter sammen med kommunerne om velfærdssamfundets bygningskultur.

NY PH.D. OM TILGÆNGELIGHED TIL KULTURARVEN 10.10.2022

Ibk har påbegyndt et treårigt ph.d.-projekt skal udvikle en helt ny metode til, hvordan man med kreative arkitektoniske helhedsløsninger kan skabe ligeværdig adgang til kulturarvens mange kvaliteter og oplevelser, samtidig med at bygningernes værdier bevares.

Arkitekt MAA Eva Sievert Rasmussen, der kommer fra en stilling som arkitekt og specialkonsulent i Slots- og Kulturstyrelsen, er ansat til projektet, der gennemføres i et tæt partnerskab mellem Slots- og Kulturstyrelsen, BEVICA Fonden og Det Kongelige Akademi, Institut for Bygningskunst og Kultur. Foruden midler fra de ovenstående er projektet støttet af Realdania og Vanførefonden.

Projektet vil være tilknyttet Center for Bæredygtig Bygningskultur og vil også være tilknyttet de øvrige projekter, som Det Kongelige Akademi har i samarbejde med BEVICA.

Læs mere om projektet

PARCEL - HUS – KVARTER
PARCEL - HUS – KVARTER 06.10.2022

Parcelhuskvartererne udgør en stor del af den danske boligmasse og står for en stor del af CO2-udledningen, samtidig med at de optager et stort areal med få beboere pr. m2. Derfor arbejder studerende fra Kulturarv, Transformation og Renovering i efterårssemesteret med transformation af parcelhuskvarteret Bredekærs Vænge i Ishøj, der oprindeligt udgjorde boligudstillingen Archibo II fra 1970. Opgavens sigte er at pege på måder at tilføje flere boliger i det eksisterende kvarter og samtidig tilføje færrest mulige nye m2.

KTR STUDIETUR TIL BORNHOLM
KTR STUDIETUR TIL BORNHOLM 05.10.2022

1. og 3. semester fra KTR er netop kommet hjem fra studietur til Bornholm, hvor de bl.a. har studeret den lokale byggeskik og besøgt Hammershus Besøgscenter. Og med fokus på sokkel, vindue og tagfod er der også blevet set på både rundkirker, bornholmsk bindingsværk og Gudhjembanens stationsbygninger. Billedet er taget ved den smukt restaurerede Melstedgaard.

NY BOG OM KAY FISKER
NY BOG OM KAY FISKER 04.10.2022

Kay Fisker: Danish Functionalism and Block-based Housing er en ny bog redigeret af de irske arkitekter Andrew Clancy and Colm Moore fra Clancy Moore Architects og udgivet af Lund Humphries. Gennem tegninger og artikler undersøger bogen Kay Fiskers københavnske boligbyggerier. Lektor Martin Søberg fra IBK har bidraget med artiklen ‘Kay Fisker’s Classical Principles for Modern Housing’.

Læs mere om bogen

ARKITEKTURENS DAG
ARKITEKTURENS DAG 04.10.2022

På Arkitekturens Dag d. 3. oktober holdt Institut for Bygningskunst og Kultur i samarbejde med Arkitektforeningen åbent hus i den fredede vandflyverhangar, hvor to af instituttets programmer har til huse. Her tog Bachelorprogrammet Finder sted imod og fortalte om uddannelse, studiekultur og bygningen for de mange interesserede gæster.

Læs mere

HAUBARG PÅ FRILANDSMUSEET
HAUBARG PÅ FRILANDSMUSEET 21.09.2022

Kommer du forbi Frilandsmuseet, så kan du se KTR’s 1:1-projekt Haubarg, der er en nyfortolkning af Frilandsmuseets historiske gård fra Ejdersted. Den er en del af et forskningsprojekt, der undersøger, hvordan bygningskulturen, som bærer af viden om materialemæssige egenskaber og miljømæssige faktorer, kan aflejre sig som æstetisk erkendelse og give inspiration til fremtidige bæredygtige handlinger.

UDSTILLING: ADFÆRD / VELFÆRD
UDSTILLING: ADFÆRD / VELFÆRD 16.09.2022

Udstillingen Adfærd/Velfærd viser, hvordan arkitektur og design kan øge sundhed og skabe velfærd for alle mennesker – blandt andet ved at ændre vores adfærd. Forskningsprojektet Spaces of Danish Welfare deltager i udstillingen, herunder to forskere fra Institut for Bygningskunst og Kultur. Lektor Niels Grønbæk viser sin undersøgelse af krematoriet som velfærdsarkitektur, og lektor Martin Søberg viser sin undersøgelse af børn, fotografi og velfærdsarkitektur. Udstillingen kan ses på Det Kongelige Akademi fra 15. september 2022 – 23. marts 2023.

Læs mere om udstillingen

Læs mere om forskningsprojektet

UDSTILLING I NEW YORK
UDSTILLING I NEW YORK 02.09.2022

Forskere og undervisere ved Institut for Bygningskunst og Kultur på Det Kongelige Akademi udstiller den 6-25. september projekter på The Cooper Union i New York.

Udstillingen “At the Intersection of Ideas and Material Conditions” præsenterer projekter placeret i krydsfeltet mellem idéer og materielle forhold fra forskellige tidsperioder og bygningskulturer. Arkitekturhistorie er netop relevant for at forstå nutidig arkitektonisk praksis. Hvis man ser på arkitektur som en kunstform, kan den ikke blot være en løsning på et givent problem, men skal undersøge grundlæggende spørgsmål inden for disciplinen, på tværs af tid og rum. Projekterne rejser metodiske og pædagogiske spørgsmål og undersøger betingelser for kreative samarbejder og fællesskaber.

Udstillingen er en del af et løbende samarbejde mellem The Irwin S. Chanin School of Architecture i New York og Institut for Bygningskunst og Kultur på Det Kongelige Akademi.

Læs mere

FORNEM PRIS TIL KJELD VINDUM
FORNEM PRIS TIL KJELD VINDUM 01.09.2022

Uddannelses- og Forskningsministeriet har netop offentliggjort vinderne af dette års undervisningspriser, som skal skabe mere anerkendelse om underviserrollen på de videregående uddannelser. I år går en af priserne til lektor Kjeld Vindum, der er ansat på IBK, og er en af arkitekterne bag den tværgående undervisning på arkitektuddannelsen.

Dekan Jakob Brandtberg siger om prisen:

"Det er utrolig velfortjent at Kjeld Vindum modtager undervisningsprisen. Han er en af de vigtigste kræfter bag den tværgående undervisning - han er meget ambitiøs på de studerendes vegne og udfordrer dem til stadighed ved at søge mod og rokke ved fagets grænser. Undervisningen gror aldrig fast under Kjelds ledelse. Han udvikler hele tiden indhold og formater, så undervisningen altid er aktuel og har kant, ligesom han konsekvent inddrager den nyeste forskningsbaserede viden ved at inddrage forskere og praksis fra ind- og udland."

Læs mere om prisuddelingen

NY BOG: ARCHITECTURES OF DISMANTLING AND RESTRUCTURING
NY BOG: ARCHITECTURES OF DISMANTLING AND RESTRUCTURING 15.08.2022

Hvordan kan arkitektur understøtte borgernes velfærd? Det undersøger bogen Architectures of Dismantling and Restructuring. Spaces of Danish Welfare, 1970–Present, der er udgivet for nyligt. Bogen er baseret på det tværfaglige forskningsprojekt Spaces of Danish Welfare, der i perioden 2017-2022 har udforsket de rumlige aspekter af danske velfærdssystemer.

FORSKNING: SPACES OF WELFARE
FORSKNING: SPACES OF WELFARE 15.08.2022

Hvordan opfatter man velfærd rundt omkring i verden? Og hvordan skaber man rum til velfærd i forskellige lokale situationer? Det undersøger særnummeret Spaces of Welfare (vol. 10, no. 1) af det internationale forskningstidsskrift Architecture and Culture, redigeret af lektor Martin Søberg fra IBK i samarbejde med Kirsten Marie Raahauge og Runa Johannessen fra Det Kongelige Akademi.

ARKITEKTFORENINGENS BACHELORLEGAT
ARKITEKTFORENINGENS BACHELORLEGAT 10.08.2022

Arkitektforeningens Bachelorlegat er i år tildelt Sofie Leervad-Bjørn og Anna Louise Damgaard Jensen for deres projekt Utopia på instituttets bachelorprogram Finder Sted.

Alle studerende på bachelorprogrammet har arbejdet med den Svenske by Kiruna. Med projektet Utopia ønsker de to bachelorer at sætte spørgsmålstegn ved byens udvikling og give et nyt bud på, hvordan man kan tilgå fremtidig arkitektur. I dette tilfælde arkitektur, der sætter nostalgi, tid og den individuelle, sanselige oplevelse på dagsordenen. Projektet roses for de mange undersøgelser med fokus på form, sanselighed og sammenhænge sammen med de smukke, håndtegnede planer og snit, der skaber en fortryllende verden og pirrer nysgerrigheden.

Se projektet

VOLALEGAT TIL AFGANGSPROJEKT
VOLALEGAT TIL AFGANGSPROJEKT 04.07.2022

Tillykke til den nyuddannede arkitekt Josephine Langebæk fra kandidatprogrammet Kulturarv, Transformation og Renovering, der modtog Volas legat for sit afgangsprojekt Bevaring af Københavns værkstedsområder.

Legatet motiveres således: ”Projektet udmærker sig ved at komme med et gennemarbejdet alternativ til den developerdrevne byudvikling i København. På baggrund af en omfattende analyse og værdisætning af et værkstedområde på Amager udvikles en fasedelt helhedsplan, hvor eksisterende industribygninger samles omkring nye byrum. Med udgangspunkt i en begavet forståelse for industribygningernes historie og pragmatiske eksistens, transformeres kvarterets største industrihal til en hybrid, der rummer sportshal og kollegium. Formgivning og rumforståelse udspændes på overbevisende manér fra byplan til detalje, og derved fremkaldes en vision for byens udvikling, hvor de historiske spor får lov at leve videre i en ny sammenhæng.”

Se projektet

VOLALEGAT TIL AFGANGSPROJEKT
VOLALEGAT TIL AFGANGSPROJEKT 04.07.2022

Tillykke til den nyuddannede arkitekt Askan Moltke Johansen fra kandidatprogrammet Kunst og Arkitektur, som modtog Volas legat for afgangsprojekt Skyens Varme.

I legatets motivering står: "Projektet synliggør internettets ulegemlige sky midt i byen for at gøre opmærksom på den rolle, skyen spiller i vores ressourceforbrug. Det problematiserer samtidig mere konservative kulturarvsstrategier, da den eksisterende bygning vedbliver med at fungere som kraftværk. Overskudsvarmen fra serverne bruges til fjernvarme. Projektet kombinerer med andre ord museum, teknologoformidling og kraftværk."

Se projektet

BEVICALEGAT TIL AFGANGSPROJEKT
BEVICALEGAT TIL AFGANGSPROJEKT 04.07.2022

Tillykke til den nyuddannede arkitekt Zhenghao Guo fra kandidatprogrammet Political Architecture / Critical Sustainability, der modtog BEVICA-Fondens legat med følgende motivation:

"Zhenghao Guo looks at Rooftop Communities – traditional a first stop for many migrants coming to Hong Kong. Zhenghao gives these communities a new role as catalyst for strengthening civil society, currently under pressure from new anti-democratic Hong Kong Laws. Thus, with its 'Refuge for all', the project suggest that these migrant communities could come to play a more general role for strengthening Hong Kong´s civil society currently under pressure”

Se projektet

UDSTILLING I BRØNSHØJ VANDTÅRN
UDSTILLING I BRØNSHØJ VANDTÅRN 12.05.2022

Tirsdag d. 17. maj åbner udstillingen Practices of Risk, Control and Productive Failure i Brønshøj Vandtårn. Udstillingen viser 17 arkitektoniske projekter, der udfordrer og udvider vores opfattelser af arkitekturen i dag. Det handler bl.a. om at turde løbe en risiko og have mod til at fejle.

Der er reception d. 17. maj ml. kl. 16-19, hvor alle er velkomne. Udstillingen har herefter åbent tirsdag-fredag ml. kl. 9-15 indtil 10. juni.

Udstillingen er arrangeret af Institut for Bygningskunst og Kultur i samarbejde med the Irwin S Chanin School of Architecture at the Cooper Union, New York. Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond og af Det Kongelige Akademi.

Læs mere / Peter Bertram & Anne Romme

NYT PROJEKT: RE-NEIGHBOURING
NYT PROJEKT: RE-NEIGHBOURING 11.05.2022

Hvordan puster vi nyt liv i det gode naboskab i byen? Og kan vi give eksisterende nabolag en stærkere social sammenhængkraft? Det undersøges i projektet Re-neighbouring, der er et samarbejde mellem studerende fra IBK, studerende fra MIT og Henning Larsen.

CALL 04: FAGLIG ORGANISERING
CALL 04: FAGLIG ORGANISERING 05.04.2022

Det fjerde nummer søger bidrag med fokus på arkitekters organisering. Af rammerne for deres arbejdsliv og for at fremme særlige dagsordener. Frist for forslag er 1. maj.

CENTER FOR BÆREDYGTIG BYGNINGSKULTUR
CENTER FOR BÆREDYGTIG BYGNINGSKULTUR 18.03.2022

Det Kongelige Akademi har fået et nyt center: Center for Bæredygtig Bygningskultur. Målsætningen er at koble kravet om reduktion af drivhusgasser og ressourcer med bevarelse og styrkelse af bygningsarvens kulturelle og æstetiske værdier – til glæde for nutidige og fremtidige generationer.

ECOLOGIES OF ARCHITECTURE
ECOLOGIES OF ARCHITECTURE 17.03.2022

Wednesday the 16th March the institute held the first event in a series of four focused on the theme Ecologies of Architecture. The aim with the events is to discuss the ubiquitous notion of ecology and the way is influences education and building culture. The relation between ecology and architecture is not just another thematic on the list of lectures but a fundamental issue that influences our understanding of architecture today on several levels.

The first two lectures introduced the concept of ecology and related it to architecture. Lector Ulrik Schmidt from RUC talked about Space and general ecology and professor MSO Nicolai Bo Andersen from IBK talked about Ecopoiesis - architectural ecologies in a phenomenological perspective. This led to an interesting debate on how we should understand the issue at hand and act accordingly.

The next event will be held on Wednesday the 20th April.

Peter Bertram

NY BOG: DEN FJERDE TYPOLOGI
NY BOG: DEN FJERDE TYPOLOGI 17.03.2022

Bogen, der er skrevet af Peter Bertram, beskriver typologiens rolle i arkitekturen i dag. En arkitekturtypologi beskæftiger sig med arkitektfagets identitet, viden og genstandsfelt og etablerer et praktisk og refleksivt felt mellem arkitekturuddannelse, forskning, professionel praksis og byggeriets forskellige aktører.

Der har været tre store typologier i arkitekturhistorien: oplysningstidens idealtyper, modernismens prototyper og nyrationalismens historiske typer. Bogen etablerer udgangspunktet for en fjerde typologi og beskriver nogle af dens potentialer for arkitekturen.

Peter Bertram

RESTAURERING ER MEST KLIMAVENLIGT
RESTAURERING ER MEST KLIMAVENLIGT 17.03.2022

Forskningsprojekt med livscyklusvurderinger på bindingsværkshuset Lærlingenes hus viser, at det er meget mere klimavenligt at restaurere gamle bygninger end at renovere og især at rive ned og bygge nyt. Da det restaurerede hus har et større varmetab, end både det renoverede og de nye huse, og alligevel er det mest klimavenlige, er det vigtigt at medtage livscyklusanalyse og levetider i de kommende bygningsreglementer, mener lektor Thomas Kampmann.

NY BOG: HUSE I FARVER
NY BOG: HUSE I FARVER 17.03.2022

Engang var husene på Mors rødkalkede og på Østbornholm var de gule. Hver dansk egn havde sine farver. I dag skeler de færreste til vores kulturhistorie, når de skal male nye eller renovere gamle huse. Men der er mange fordele ved at kende til de klassiske pigmenter og den historiske brug af dem i både land og by, mener lektor Søren Vadstrup, der har udgivet bogen Huse i farver.

Med denne bog i hånden kan du vurdere farven på et hus ud fra dets alder, arkitektur, materialer og ikke mindst geografiske placering. Du bliver også i stand til at arbejde med de klassiske pigmenter i praksis og at genetablere den immaterielle kulturhistorie.

Køb bogen / Søren Vadstrup

NYT PHD-PROJEKT OM TYPEHUSE
NYT PHD-PROJEKT OM TYPEHUSE 16.03.2022

IBK har opslået et ph.d.-projekt, der skal undersøge typehuse som bygningsform i det 20. århundrede og frem til i dag. Hensigten er at tilvejebringe ny viden og bidrage til forståelsen af typehuset og dets potentiale i den grønne omstilling. Ansættelsesprocessen er i gang.

Arne Høi

NY BOG AF CARSTEN THAU
NY BOG AF CARSTEN THAU 15.03.2022

Bogen Carsten Thau - Om transparens og andre essays består af 18 af hans vigtigste tekster om bl.a. arkitektur, film og billedkunst. Carsten Thau var professor i Arkitekturens ide og historie på Institut for Bygningskunst og Kultur. Teksterne er udvalgt af en redaktionsgruppe efter hans død i 2021.

MASTER I BYGNINGSKULTUR
MASTER I BYGNINGSKULTUR 14.03.2022

Master i Bygningskultur – Bæredygtighed, Strategi og Transformation er kommet godt fra start. Et fuldt hold bestående af 24 arkitekter, konstruktører og ingeniører vidner om stor interesse og et stort behov for den nye efteruddannelse med fokus på bæredygtig bygningskultur.

STUDIEPROJEKT PÅ DÆMPEGÅRD
STUDIEPROJEKT PÅ DÆMPEGÅRD 11.03.2022

Studerende fra kandidatprogrammet Kulturarv, Transformation og Restaurering på IBK havde i efteråret skiftet undervisningslokalet ud med de gamle bygninger på Dæmpegård - en nedrivningstruet skovridergård fra 1788 med en høj kulturhistorisk værdi, der ligger midt i Tokkekøb Hegn omkranset af skov, slette, vandfyldte lergrave og fortidsminder.

De studerende foretog dybdegående undersøgelser og opmåling af gårdens fem bygninger, hvilket gav en unik viden om den gamle skovridergård og dens historie. Undersøgelserne mundede ud i løsningsforslag til bevaringen af gården. Skitseprojekterne blev vist på en udstilling, der blev holdt på Dæmpegård d. 11. december.

Charlie Steenberg

CALL: ARKITEKTURENS ØKOLOGIER
CALL: ARKITEKTURENS ØKOLOGIER 14.11.2021

I tredje nummer af Magasin for Bygningskunst og Kultur rettes opmærksomheden imod arkitekturens økologier som en ramme for at diskutere arkitekturens rolle i en påtrængende klimakrise.

BYGNINGSKULTUR OG DEMOKRATI
BYGNINGSKULTUR OG DEMOKRATI 13.10.2021

Racha regionen i Georgien er rig på træ og oprindelig naturskov, men den traditionelle træbyggeskik er truet. Derfor indleder vi et projekt, der søger en selvbærende og helhedsorienteret forståelse af regionens kulturelle og materielle ressourcer. Projektet er støttet af Udenrigsministeriets demokratifond, og det har fokus på respekt og samarbejde og demokratisk ansvar. Projektet udspringer af instituttets sommerskoler, der afholdes i samarbejde med Dinesen Gulve i Jels og bl.a. bygger på udveksling og projektarbejder på tværs af kulturer. Projektets mål er at udvikle Rachas traditionelle træbyggeskik mod en selvbærende og bæredygtig bygningskultur, der omfatter kulturarv og produktion af træ og bygningsdele, turisme og bæredygtigt skovbrug inden for rammerne af gensidig respekt, samarbejde og demokratisk ansvar. Projektet er et samarbejde mellem Det Kongelige Akademi, Institut for Bygningskunst og Kultur, VAADS - Visual Arts, Architecture & Design School (Tiblisi), Oni Municipality, Oni Carpentry School, Fair Trees Foundation og Dinesen Gulve.

Peter Møller Rasmussen

BWERK – ARKITEKTURGALLERI
BWERK – ARKITEKTURGALLERI 13.10.2021

Studerende på instituttet driver arkitekturgalleriet BWERK, der igennem de seneste år har præsenteret en række kuraterede udstillinger med arbejder fra studerende. Der er nu et Open Call til ny udstilling 15. november 2021.

Læs mere / Kontakt

ROBUST BYGNINGSKULTUR
ROBUST BYGNINGSKULTUR 13.10.2021

Hvordan transformerer vi vores bygningskulturarv med respekt for fortid og fremtid? Det vil et nyt forskningsprojekt, der er startet på baggrund af en generøs bevilling fra Realdania, undersøge. Bevillingen på 5 mio. kr. giver mulighed for at etablere bl.a. en ph.d. og to adjunkturer, der vil indgå i samarbejde med fagområdets seniorforskere. Projektet Robust Bygningskultur indgår i et større forskningssamarbejde med bl.a. Instituttets ph.d.-projekt om universelt design og kulturarv og forskningsprojektet Dér, hvor vi bor, nu, engang og i fremtiden.

Læs mere / Nicolai Bo Andersen

NY MASTER
NY MASTER 13.10.2021

24 topprofessionelle deltagere, der spænder fra spænder fra partnere og medarbejdere på tegnestuer, arkitekter i kommunale forvaltninger og offentlige styrelser, leverandører og en række faggrupper inden for byggebranchen, er netop begyndt på den nye 2-årige uddannelse Master i Bygningskultur – Bæredygtighed, Strategi og transformation.Den nye Masteruddannelse gennemføres i samarbejde med Institut for Bygningskunst og Teknologi og er en del af Det Kongelige Akademis Efter- og Videreuddannelse.

Læs mere / Nicolai Bo Andersen

LANDHUSET OG CIRKULÆR ØKONOMI
LANDHUSET OG CIRKULÆR ØKONOMI 13.10.2021

I den nye bog Landhuset tager Søren Vadstrup afsæt i sin forskning på Institut for Bygningskunst og Kultur. Bogen giver en grundig beskrivelse af landhuset med gode råd om vedligeholdelse og viser, hvordan traditionel byggeskik kan lære os om grøn omstilling, cirkulær økonomi og den måde, vi vil bygge på i fremtiden. Bogen er udgivet på forlaget Lindhardt og Ringhoff.

Læs mere / Søren Vadstrup

KONFERENCE OM ARKITEKTURKRITIK
KONFERENCE OM ARKITEKTURKRITIK 13.10.2021

Den internationale konference On the Duty and Power of Architectural Criticism arrangeres af arkitekturprofessor Wilfried Wang på University of Texas. I den kommende weekend bidrager adjunkt på IBK Morten Birk med paperet Verdicts on the Viking Ship Hall og der er fri entré via zoom for alle interesserede.

Læs mere / Morten Birk

INTERNATIONALT VÆRK OM KAY FISKER
INTERNATIONALT VÆRK OM KAY FISKER 13.10.2021

Forlaget Bloomsbury har netop udgivet Martin Søbergs Kay Fisker, works and Ideas in Danish mordern Architecture. Bogen er baseret på Martin Søbergs forskning, der bl.a. er en det af af et tværgående forskningsprojekt ”Spaces of Danish Velfare”. Monografien blev præsenteret ved en offentlig forelæsning d. 22. september hvor resultaterne blev delt med interesse- og bygherreorganisationer, tegnestuer, myndigheder og interesseorganisationer og fag- og lægfolk.

Læs mere / Martin Søberg

NORDISKE MASTERCLASSES
NORDISKE MASTERCLASSES 13.10.2021

Markante nordiske arkitekter holder oplæg om ny nordisk arkitektur, og professor Christoffer Harlang faciliterer. Mød Petra Gipp, Mette Tony, Bolle Tham og Martin Videgård, Kim Lenschow Andersen & Søren Thirup Pihlmann. De fire masterclasses er arrangeret i samarbejde med Realdania og BARK. De er gratis og åbne for alle.

Læs mere / Christoffer Harlang

JÄVLA KRITIKER! I MALMØ
JÄVLA KRITIKER! I MALMØ 13.10.2021

Udstillingen Jävla kritiker! som spørger nysgerrigt til arkitekturkritikkens former, mål og fremtid er nu nået til Malmö. Kuratorer og arrangører er bl.a. Morten Birk, adjunkt ved Institut for Bygningskunst og Kultur og Andrea Ougaard, der er arkitektstuderende på Instituttet. Bidragsydere fra instituttet er bl.a. Martin Søberg og Jonathan Hauser. Du kan se udstillingen på Form/Design Center frem til 7. november 2021.

Læs mere / Morten Birk

METAFORISK HUS
METAFORISK HUS 13.10.2021

En kollektiv praksis mellem Ida Flarup, Maria Mengel, Anne Romme, Tine Aagaard, Mathilde Lesenecal og Anne Pind. I rammerne af arkitekturfestivallen Women in Architecture præsenterede vi samskabelsesprojektet Metaforisk Hus på symposiet Dream – Play – Challenge: The Future of Residential Living, der blev afholdt på de Nordiske Ambassader i Berlin i juni 2021. Præsentationen var en hybrid mellem talk, tekstoplæsning, udstilling og involvering og blev afrundet af en invitation til alle i salen om at komme nærmere. Det gjorde de, og i et magisk øjeblik skiftede vores medbragte træmodeller hænder, blev holdt om, udfordret, adskilt, sammensat og båret som børn og hatte. How do we live together?, spurgte symposiet. Måske sådan. Modigt, frimodigt og omsorgsfuldt, mellem hinandens hænder. Projektet er støttet af Dreyers Fond.

Anne Pind

SOMMERSKOLE 2021
SOMMERSKOLE 2021 13.10.2021

I sommer afholdtes for tredje gang Dinesen + Det Kongelige Akademi Sommerskole i Vrå, Sønderjylland. Sommerskolen var optaget af relationen mellem det bymæssige og det landlige – ikke som konflikt mellem uforenelige verdenssyn eller som en nostalgisk sondring, men som aktuel og meningsbærende forskel. Årets sommerskole etablerede faciliteter til et nyt residency. Residency-programmet henvender sig til forskellige faggrupper, som samles i og omkring Dinesens faciliteter. Den landlige lokalitets bygninger, biologi og landskab bliver fælles grund for disse udvekslinger. Arbejdet med etablering af residency’et fortsætter i den kommende tid i samarbejde mellem IBK og Dinesen.

Peter Møller Rasmussen

GRØN LÆRING FRA HISTORIEN
GRØN LÆRING FRA HISTORIEN 13.10.2021

Sammen med RUC og Frilandsmuseet undersøger vi historiske huse for at blive klogere på, hvordan man kan bo mere bæredygtigt i fremtiden. Projektet Dér, hvor vi bor, nu, engang og i fremtiden er støttet af VELUX FONDEN, og det vil udmønte sig i fysiske værker, der udstilles på Frilandsmuseet, der bygges i samarbejde mellem forskere og studerende fra kandidatprogrammet Kulturarv, Transformation og Restaurering.

Læs mere / Nicolai Bo Andersen

CALL: THE ART OF ANALYSIS
CALL: THE ART OF ANALYSIS 04.05.2021

Magasin for Bygningskunst og Kultur indkalder hermed forslag til bidrag til magasinets anden udgave med titlen The Art of Analysis. Læs det fulde call ved at trykke på pilen herunder. Der er deadline for abstracts 1. juni.

VELKOMMEN
VELKOMMEN 10.03.2021

Magasin for Bygningskunst og Kultur er i luften! Gå på opdagelse i første nummer og se dig omkring her i KORT NYT. Vi håber I vil tage godt imod os.

Læs mere / Arne Høi

INTERNATIONALE FORELÆSNINGER
INTERNATIONALE FORELÆSNINGER 09.03.2021

Det Kongelige Akademi åbner igen dørene for forelæsninger med internationale arkitekter. Temaet ’The Art of Analysis’ er en fortsættelse af sidste års forelæsningsrække om arkitekturanalysens samspil med det arkitektoniske værk og dets sted. Rækken er arrangeret af Institut for Bygningskunst og Kultur, er åben og finder sted online.

Læs mere / Ida Flarup Barnett

KONFERENCE: SPACES OF WELFARE 08.03.2021

Den 6. og 7. maj 2021 afholdes den internationale konference Spaces of Welfare. Formålet med konferencen er at drøfte, hvordan rumlige forandringer som følge af omfattende ændringer i velfærdssamfundets indretning siden 1970’erne har ført til forskydninger i borgerens velfærdsopfattelse. Projektet er støttet af Danmarks Frie Forskningsfond.

Læs mere
/ Niels Grønbæk

NY MASTERUDDANNELSE 07.03.2021

For at imødekomme et stigende behov for viden om omdannelsen af den eksisterende bygningsmasse åbner Det Kongelige Akademi en ny masteruddannelse, med fokus på bæredygtighed, bygningskultur og bygningskunst. Den henvender sig til byggebranchen, og målet er, at deltagerne udvikler redskaber og kompetencer til at kunne agere som rådgiver og specialist på området. Den nye uddannelse gennemføres i samarbejde mellem IBK og Institut for Bygningskunst og Teknologi. Der er netop åbnet for tilmelding.

Læs mere
/ Nicolai Bo Andersen

BLOX BYGGESKOLE
BLOX BYGGESKOLE 06.03.2021

I samarbejde med EUC Hjørring har IBK gennemført et kursusforløb for arkitekter, håndværkere, ingeniører og konstruktører. Kurset har fokus på arkitektur, bæredygtighed og byggeteknik og der undervises i analyse, værdisætning, projektforslag og bygningsudsnit i 1:1. Kurset blev afholdt gennem 2020, men vi fortsætter samarbejdet, og arbejder på at udbyde forløbet igen. Projektet er en del af BLOX Byggeskole, støttet af Realdania og GI.

Læs mere
/ Arne Høi

BYGNINGSBEVARING I TEORI OG PRAKSIS
BYGNINGSBEVARING I TEORI OG PRAKSIS 05.03.2021

Center for Bygningsbevaring i Raadvad, Slots- og Kulturstyrelsen samt Institut for Bygningskunst og Kultur inviterer byggebranchen til en kursusrække, der sætter fokus på bygningsbevaring og på traditionelle byggematerialer set i bæredygtigt helhedsperspektiv.

Læs mere / Søren Vadstrup

CALL: WORDS + WORKS 2022
CALL: WORDS + WORKS 2022 05.03.2021

Works+Words 2022 udsender i marts et call om internationale eksempler på kunstnerisk udviklingsvirksomhed (KUV). KUV er en integreret del af en arkitektonisk praksis, hvor fremstillingen af værker belyses af tekstlige refleksioner. De to tidligere biennaler fandt sted i udstillingshallen på Det Kongelige Akademi og præsenterede værker fra Skandinavien og Europa. Works+Words 2022 viser værker fra hele verden og afholdes i Rundetårn.

Læs mere
/ Peter Bertram /
Thomas Knud Gunnersen Harboe

NY KLYNGE: MEANING AND MEASURE 04.03.2021

Det Kongelige Akademi har netop godkendt forskningsklynge, Meaning and Measure in Architecture, som er forankret på IBK. Titlen antyder en modsætning mellem mentale/affektive og fysiske/materielle kapaciteter i arkitekturen. Klyngen studerer og arbejder på at nedbryde denne efterhånden udbredte modsætning. Arkitekturens relationer mellem målbare egenskaber og kapaciteter for betydning er komplekse, gensidige og fundamentale for faget.

Læs mere / Morten Birk Jørgensen

NY KLYNGE OM STRATEGI OG POLITIK 03.03.2021

Architecture, Strategy and Politics is a new research group that studies architecture’s share in the political sphere. Our focus is on issues of strategy, spatial agency, political justification, non-discursive governance and societal form. Architecture is considered broadly, encompassing urban and landscape planning, education, industrial practice, drawing and more. A key concept is disposition. Participating researchers are Camilla Hedegaard Møller, Jonna Majgaard Kraarup, Niels Grønbæk and Dag Petersson.

Dag Petersson

NYE KRÆFTER TIL KUV 02.03.2021

Som en del af en samlet indsats for Kunstnerisk udviklingsvirksomhed (KUV) på Akademiet har IBK ansat tre studielektorer. Der er lagt vægt på, at de tre nye KUV-medarbejdere er tilknyttet en praksis udenfor Akademiet, hvorfor der er tale om deltidsstillinger. KUV-stillingerne skal bidrage til instituttets arbejde med hhv. værk- og stedsanalyse og med materialer og tektonik og har alle fokus på begrebet samskabelse. Velkommen i KUV-stillingerne til, Ida Flarup, Maria Mengel og Jonathan Hauser.

Læs mere / Arne Høi

NY LEKTOR FOR TEORI, KUV OG POETIK 01.03.2021

Som en del af Akademiets indsats med kunstnerisk udviklingsvirksomhed (KUV) er Martin Søberg blevet ansat som lektor på Institut for Bygningskunst og Kultur. Lektoratet vil indgå i et bredere arbejde på Instituttet og skal bl.a. styrke dialogen på tværs af KUV-udøvere samt perspektivering og formidling til fagets praksis. Velkommen til Martin i det nye lektorat.

Læs mere
/ Martin Søberg

UDSTILLING: JÄVLA KRITIKER!
UDSTILLING: JÄVLA KRITIKER! 28.02.2021

Det nordiske arkitektureksperient Jävla kritiker! åbner udstilling lørdag d. 13. marts på Färgfabriken i Stockholm. I efteråret 2020 var det udstillet på ROM for Kunst og Arkitektur i Oslo og det vil ved en senere lejlighed kunne opleves i København. Morten Birk Jørgensen og Andrea Ougaard fra IBK står sammen med Anders Rubing bag eksperimentet.

Læs mere
/ Morten Birk Jørgensen

KONFERENCE: NETVÆRK FOR BINDINGSVÆRK
KONFERENCE: NETVÆRK FOR BINDINGSVÆRK 27.02.2021

Netværk for Bindingsværk samler politikere, embedsmænd, museumsfolk, håndværkere og ejere til konference d. 14. maj 2021. Netværket er et samarbejde mellem Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, Center for Bygningsbevaring i Raadvad og IBK. Søren Vadstrup bidrager til netværket med bl.a. sit forskningsprojekt ’Det danske bindingsværkshus – før, nu og i fremtiden fremtiden’.

Læs mere
/ Søren Vadstrup

CALL: ARCHITECTURE & CULTURE 26.02.2021

Som del af det forskningsprojekt etSpaces of Danish Welfare redigerer Martin Søbergfra IBK sammen med Kirsten Marie Raahauge og Jesper Pagh et særnummer af det internationale forskningstidsskriftArchitecture and Cultureunder overskriftenSpaces of Welfare. Temaet retter sig imod rumlige, arkitektoniske og socio-kulturelle konsekvenser af velfærdssamfundenes forandringer siden 1970 i et internationalt perspektiv. Der er åbent for bidrag frem til d. 31. maj 2021.

Læs mere
/ Martin Søberg

Magasin for Bygningskunst og Kultur Nr. 6, 2023

Billedet, væggen og rummet: modsætninger og forbindelser

Med hhv. Region Hovedstaden og Bygningsstyrelsen som bygherrer indeholder både den nye Arkitektskolen Aarhus og udbygningen af Rigshospitalet kunstværker finansieret som procentsats af byggesummen. De to kunstværker af billedkunstnerne Lea Porsager og Malene Landgreen analyseres i denne fagfællebedømte artikel i relation til den arkitektur, de indgår i. Et delikat forhold imellem rummelighed og autonomi.

Forskningsartikel af Philip Pihl

40 min

Ill. 1. Malene Landgreen, Passage, udsmykning Rigshospitalet, 2020. Kirstine Mengel.

Ill. 1. Malene Landgreen, Passage, udsmykning Rigshospitalet, 2020. Kirstine Mengel.

Ill. 2. Malene Landgreen, Passage, udsmykning Rigshospitalet, 2020. Kirstine Mengel.

Ill. 2. Malene Landgreen, Passage, udsmykning Rigshospitalet, 2020. Kirstine Mengel.

Ill. 3. Malene Landgreen, Passage, udsmykning Rigshospitalet, 2020. Kirstine Mengel.

Ill. 3. Malene Landgreen, Passage, udsmykning Rigshospitalet, 2020. Kirstine Mengel.

Ill. 4. Lea Porsager, Repulsive Enchantment, udsmykning Århus Arkitektskole, 2021. David Stjernholm

Ill. 4. Lea Porsager, Repulsive Enchantment, udsmykning Århus Arkitektskole, 2021. David Stjernholm

Ill. 5. Lea Porsager, Repulsive Enchantment (Red Rising / Plunging),udsmykning Århus Arkitektskole, 2021. David Stjernholm

Ill. 5. Lea Porsager, Repulsive Enchantment (Red Rising / Plunging),udsmykning Århus Arkitektskole, 2021. David Stjernholm

Ill. 6. Lea Porsager, Repulsive Enchantment (Magnetic Superstition),udsmykning Århus Arkitektskole, 2021. David Stjernholm

Ill. 6. Lea Porsager, Repulsive Enchantment (Magnetic Superstition),udsmykning Århus Arkitektskole, 2021. David Stjernholm

Ill. 7. Lea Porsager, Repulsive Enchantment (Too Hot / Hard to Handle),udsmykning Århus Arkitektskole, 2021. David Stjernholm

Ill. 7. Lea Porsager, Repulsive Enchantment (Too Hot / Hard to Handle),udsmykning Århus Arkitektskole, 2021. David Stjernholm

Ill. 8. Poul Vad, Billedet, væggen og rummet, 1968.

Ill. 8. Poul Vad, Billedet, væggen og rummet, 1968.

Ill. 9. Henry Heerup, Mælkegavl, gavlmaleri på Sølvgade i København, 1953. Mottlau Michael, Ritzau

Ill. 9. Henry Heerup, Mælkegavl, gavlmaleri på Sølvgade i København, 1953. Mottlau Michael, Ritzau

Ill. 10. Ejler Bille, udsmykning Feriebyen Rødhus Klit, 1961. Erik Hansen

Ill. 10. Ejler Bille, udsmykning Feriebyen Rødhus Klit, 1961. Erik Hansen

Ill. 11. Anna Thommesen, vægtæppe skabt til Vesthimmerlands Gymnasium, 1964. David Stjernholm

Ill. 11. Anna Thommesen, vægtæppe skabt til Vesthimmerlands Gymnasium, 1964. David Stjernholm


I 1968 udkom Poul Vads bog Billedet, væggen og rummet med undertitlen Et essay om moderne dansk Vægkunst. Bogen er en gennemgang og kritisk vurdering af en lang række kunstneriske udsmykninger udført i Danmark mellem 1930 og frem til 1968. Vads bog er derfor interessant for temaet for dette nummer af Bygningskunst og kultur, og bogen vil være udgangspunktet for min artikel, hvor jeg ønsker at diskutere nyere eksempler på bygningsintegrerede kunstværker med baggrund i Vads tekst. Målet for dette er ikke at måle nye værker med en målestok anno 1968, men nærmere at undersøge hvilke forskelle det er muligt at registrere i forståelsen af bygningsintegreret kunst mellem 1968 og i dag.

Jeg vil i det følgende først gøre rede for de overordnede argumenter i Vads tekst, samt diskutere hvorfor jeg mener, det er relevant at bruge denne tekst som udgangspunkt for en analyse af nyere kunstneriske udsmykninger. Jeg vil herefter give en præsentation af værkerne, der kigges nærmere på. Værkerne er af kunstnerne Malene Landgreen (f. 1962) og Lea Porsager (f. 1981). Langreens værk Passage er skabt til den nye nordfløj af Rigshospitalet, færdigbygget i 2020 og tegnet af 3XN Architects[Ill. 1-3]. Porsagers værk med titlen Repulsive Enchantment er udført til Århus’ nye arkitektskole New Arch tegnet af Vargo Nielsen Palle og Adept, som stod færdig i 2021 [Ill. 4-7].


POUL VAD: BILLEDET, VÆGGEN OG RUMMET – STATUS PÅ 40 ÅRS UDSMYKNINGSKUNST

Vads bog om dansk udsmykningskunst er visuelt ikke nogen højtråbende publikation[Ill. 8]. Den har et format lidt mindre end A5 og åbnes på den aflange led. Forsiden prydes ikke af et billede, men alene af forfatterens navn, titlen og undertitlen [Ill. 8]. Bogens omslag er i rødt karton, mens teksten er trykt på groft gulligt papir. Teksten brydes op igennem bogen af en række blokke med gengivelser af de fleste værker, som behandles dybere igennem teksten. Billederne er i sort/hvid, hvilket naturligvis var normalen for datidens bøger. For sin samtid er bogen ret velillustreret, men den er samtidig så langt fra de coffeetable-bøger om kunst, vi i dag er vant til, at Vads bog får en asketisk aura omkring sig. Der er noget taktilt over papomslaget, og papiret har en særlig tekstur, men det forekommer mere spartansk og påholdende end sensuelt og lækkert. Titel og undertitel på bogen er også i den tørre og konstaterende ende frem for billedskabende. Det er klart, allerede inden man kommer i gang med selve læsningen, at dette er et sagligt værk med en seriøs intention. Vad var generelt ikke en forfatter, der leflede for læseren, hvilket her allerede kommer til udtryk i bogens strenge ydre.

Vad blev magister i kunsthistorie i 1958, men havde da allerede debuteret som forfatter med en digtsamling i 1956 og en monografi om Vilhelm Hammershøi i 1957. Siden kom han til at skrive både romaner og kunstfaglige bøger. Vad var ved siden af sin forfattergerning i en årrække også kunstnerisk konsulent for Holstebro Kommune og købte kunst ind for kommunen, hvilket senere blev grundstammen i Holstebros Kunstmuseums samling. Det var således Vad, der stod bag indkøbet af Holstebros mest kendte kunstværk, skulpturen Kvinde på kærre af Albert Giacometti, som kom til den jyske by i 1966. Vad modtog i 1979 Det Danske Akademis Store Pris.

Vad var en central stemme i sin samtids debat om kunst, samtidig med han var enormt vidende og en skarp kritikker. Dette er dog ikke ensbetydende med, at Vad i sin tekst og sit forfatterskab udtrykker tidens generelle holdning til kunst. Gennem en række af Vads tekster giver han udtryk for, hvordan han selv så sig som værende i opposition til sin samtids forståelse af kunst. Vad mente, at hans samtid på mange måder var blevet forført af en avantgardistisk og international forståelse af kunst, som i højere grad lagde vægt på koncepter og ideer bag kunstværkerne, end på selve kunstværket og den fysiske oplevelse af det. At bruge Vads bog som udgangspunkt, skal ikke ses som, at han nødvendigvis udtrykker sin tids forståelse for udsmykninger. Bogen er nærmere interessant, fordi han er en af de første til på mere systematisk vis at forholde sig til kunstneriske udsmykninger.


KVANTITET OVER KVALITET

I indledningen begrunder Vad selv teksten i, at han mener, at store kunstneriske udsmykninger alt for ofte undgår kritisk stillingtagen, fordi der tages hensyn til det kvantitativt store arbejde, som ligger bag et fysisk stort værk. Vad argumenterer for, at dette hensyn er et forfejlet hensyn, som i sidste ende er en bjørnetjeneste for kunsten. Vad skriver: ”Vores respekt for kvantitet er i almindelighed så indgroet, at den undertiden synes at være blevet en del af vores natur” Det er denne automat-indstilling Vad ønsker at udfordre med sin bog:

Det er imidlertid farligt at opretholde denne vennesæle indstilling, selv om den har sine fordele. Det er i hvert fald farligt hvis det er meningen billedkunsten skal betyde noget, hvis den skal være mere end et divertissement. Og det skal den vel? Men hvis billedkunsten betyder noget, hvis den har noget med det levende liv at gøre, hvis f.eks. de moderne danske vægudsmykninger har noget med vores liv at gøre her i Danmark, så må der også tages stilling til den på en langt mere ubarmhjertig måde end det almindeligvis sker, så må der gøres op med den.
Poul Vad

Således på krigsstien går Vad i gang med at gennemgå omkring 40 års udsmykningskunst. Som Vad i citatet herover næsten lover, så er det ikke meget af den kunst han kigger på, der finder nåde for hans kritiske blik.


UDSMYKNINGSKUNST: ET LIVTAG MED EKSISTENSEN

Jeg vil senere gå ind i en nærmere analyse af enkelte af Vads positive værkanalyser, men jeg vil her først springe direkte til Vads egen konklusion og se nærmere på, hvad han har fået ud af at rejse landet tyndt. Vad skriver i bogens sidste og opsamlende kapitel med overskriften I dag:

Billedkunsten er som et strata i menneskenes og kulturernes liv, hvis værdi ikke umiddelbart kan måles eller vurderes, ja som man kan synes overflødig og unyttigt, men hvis eksistens dog på trods af heraf manifesterer sig med en sådan tydelighed, at det i historiens lys – når tiden har skyllet de fleste andre strata bort – fremtræder som det mest stabile, urokkelige og meningsfyldte.
Poul Vad

Et centralt spørgsmål er, hvorvidt kunsten kan siges at have en nytteværdi. Det sætter Vad sig imod, kunst bør ikke være skabt på koncepter eller ud fra politiske, filosofiske eller sociale ideer, som værket skal udtrykke. Kunsten skal på den vis være unyttig, men kan den da bruges til noget? Og når det kommer til udsmykningskunst, bliver kunsten da ikke fordret at skulle nytte? Dette spørgsmål bringer en række modsætninger eller forskelle med sig, som Vad berører i sin tekst. Ifølge Vad må man gøre sig den historiske forskel klar mellem nutiden og tidligere historiske epoker, hvor kunsten havde som defineret rolle at understøtte den herskende mytologi og de verdslige magthavere. Dette fordres ikke længere af kunsten, og Vad spekulerer sidst i teksten på, hvorvidt det næste naturlige skridt i så fald vil være en opløsning af kunsten. Vad nævner her ikke konkret kunst som en bevægelse, men det er klart, at det er kunstformer som denne, han tænker på. Den konkrete kunst havde i sit udgangspunkt som mål at lade kunsten opløse i hverdagen eller socialiteten, såvel som lade kunstnerrollen ophæve og gøre menig mand til lige så meget kunstner som alle andre. Kunsten skulle transformeres til konkrete farveflader og -felter, som kunne udføres af alle, hvorigennem tidligere tiders forskellige værdihierarkier skulle nedbrydes og omstyrtes. Dette ville bryde med en hver forestilling omkring værdi, nytte eller indhold i kunsten, også ideen om at indholdet i kunsten er formen eller dets billedmæssige værdi. Vad skriver: ”En udsmykningskunst af denne art ville samtidig ophæve svælget mellem kunst og publikum, fordi kunsten ville ophøre med at være kunst i den almindelige bevidsthed for i stedet simpelt hen at blive en funktionel æstetisk bestanddel af rum og bygningers i vor tids ånd og stil” Vad mener ikke, at dette er en mulig vej for kunsten eller udsmykningskunsten. Han nævner her et vægmaleri af Poul Gernes udført i Charlottenborgs trapperum til forårsudstillingen i 1966, som Vad mener er uinteressant fra et kunstnerisk perspektiv: ”Med hensyn til den 10 meter høje væg, bemalet med forskelligtfarvede vandrette striber, kunne man simpelt hen konstatere at den var meget stor.”

I forhold til udsmykningskunsten, så ville opløsningen af kunsten i samfundet gøre udsmykningskunsten til farvesætning i arkitekturen eller blot til ren arkitektur. Dette er ikke hvad Vad argumenterer for, at kunsten stadig har en berettigelse på trods af, at den ikke længere er nyttig som i tidligere perioder. I kunsten som sit eget autonome felt er det muligt at opleve en ”anskueliggørelse af en holdning til eksistensen, et syn på eksistensen, en kamp med eksistensen”, som giver kunsten sin berettigelse og mening på trods af, at den ellers er nytteløs. I vores moderne tid er der ikke formuleret noget generelt kunstnerisk vokabular for at udtrykke en holdning til eller kamp med eksistensen, det er op til den enkelte kunstner, at finde sin egen metode til at gøre dette. For Vad kan dette kun opnås, når en kunstner arbejder seriøst og inderligt med materialet og afstår fra at fylde andet ind i værket end det billedmæssige indhold. Værket må ikke styres af filosofiske eller intellektuelle ideer. Kun gennem den helt personlige bearbejdning af materialet og billedfladen er det muligt for kunstneren at opnå et resultat, hvor det for beskueren er muligt at opleve kunstnerens livtag med eksistensen igennem det billedmæssige indhold.


IMELLEM TO OPLØSNINGER AF KUNSTEN I ARKITEKTUREN

For Vad er der ikke nogen forskel på kunstens opgave, i forhold til om den er en rumlig udsmykning eller et selvstændigt maleri, værket har i begge tilfælde brug for at være sin egen fortolkning af eksistensen gennem materialet. Vad mener dog at kunne spore, at mange andre forventer noget andet eller mere af udsmykningen, at der stadig findes en længsel til tidligere epoker, hvor kunsten og arkitekturen var et samlet hele og understøttede et fælles og større udsagn. Vad beskriver således to modsatrettede bevægelser i forståelsen af udsmykningskunsten: en konkret bevægelse, der ser kunsten opløst i socialiteten og arkitekturen for at overkomme det kapitalistiske samfund og en anden bevægelse, som også søger kunsten opløst i arkitekturen, men med ønsket om at kunsten skal betyde mere og have mere konkret nytte. Vad indtager et standpunkt imellem eller uden for disse yderpoler og ønsker en kunst, som eksisterer på sine egne præmisser, også når den fungerer som rumlig og stedsspecifik udsmykning.

Hen imod slutningen af den overordnede kronologiske gennemgang af udsmykninger, kommer Vad frem til at behandle tre stilistisk meget forskellige kunstnere, som han mener, alle har formået at skabe interessante udsmykninger: Henry Heerup, Ejler Bille og Anne Thommesen. I alle tre kunstnere, om end på meget forskellige måder, ser Vad en forbindelse til en oprindelig form for kunst, men ikke den kunst der i tidligere historiske perioder blev brugt til at udtrykke magt, men en forbindelse til en folkelig kunst og til det ornamentale. Vad skriver:

Således er vi da endt ved hvad der synes at være et paradoks: det levende ornament, der engang var det mest almene; som vævere, pottemagere og keramikere beherskede, og som har kunnet findes hos naturfolkene indtil deres kunst gik i forfald, det må i dag erobres, og erobringen af det er kun få, meget talentfulde kunstneres sag.
Poul Vad

Det Vad fordrer af kunsten er en høj grad af enkelhed, som dog er svær at opnå, og som kræver et stort kunstnerisk talent. Hos Heerup opfyldes kravet om det enkle, idet hans værker taler lige til publikum, blandt andet hans store gavlmaleri fra 1953 Mælkegavl ved Sølvgades Skole i København[Ill. 9]: ”den er også en komposition, der suverænt spænder den store flade ud og gør den til et kraftfelt af levende former.” Heerups værk fortæller direkte og ligefrem om det mest grundlæggende i ethvert menneskes liv og kan gøre dette på grund af, at han mestrer at bygge billedfladen op og give den liv. Mens Heerup formår at aktivere store flader gennem sine kompositioner, så arbejder Bille i en meget mindre skala, men formår alligevel at skabe enheder som ligeledes er velkomponerede med en meditativ kvalitet: ”Som enhver virkelig billedkunstner må han også kæmpe for at opbygge en billedflade af sanselig-maleriske begrundede sammenhænge, ikke vage eller følelsessuggererende antydninger.” Et af de udsmykningsværker af Bille, som Vad skriver om, er en serie af keramiske relieffer lavet i 1961 til feriebyen Rødhus Klit[Ill. 10]. Feriehusene er en etplans bebyggelse, hvor de individuelle feriehuse er bundet sammen af en lang hvid mur, kun afbrudt af dørene. I denne hvide mur har Bille lavet en række mindre relieffer, som tilsammen former en samlet udsmykning. Vad skriver:

Dekorationens lethed og ubesværethed er et tegn for i hvor høj grad intentionen er lykkedes, og når den adskiller sig så heldigt fra det meste af hvad der er udført herhjemme af non-figurative dekorationer, som den overfladisk set ligner, skyldes det faktisk at den lever op til det krav, Bille har formuleret i sin artikel i linien, dette at ”vi har krav til levende rytme udover den nødvendige intellektuelle konstruktion”.
Poul Vad

Billes artikel, som Vad her citerer fra, er Skulptur i flødeskum bragt i tidsskriftet linien 1. årgang nr. 6, hvori Bille humoristisk forsvarer det ornamentale som en mulig redning for diverse neuroser. Det ornamentale ser Vad også i et stort vægtæppe af Anna Thommesen skabt i 1964 til Vesthimmerlands Gymnasium[Ill. 11]. Thommesens rolige komposition indeholder en rumlig spænding, som giver det et indre liv. Som Vad også antyder i forhold til både Heerup og Bille, så har Thommesens værk en dobbelthed mellem at være både anonymt og personligt. Anonymt på den måde at kunstneren ikke presser sig på i værket, men samtidig personlig fordi det kræver en individuel bearbejdning af fladen og materialet at skabe et værk, som kan nå beskueren på et alment plan gennem sin ornamentik. Heerup, Bille og Thommesen skaber værker, der ikke nødvendigvis råber, men som gennem deres kompositioner opnår en ubesværet intensitet, som kan meddele sig umiddelbart til beskueren, dog uden at være belærende eller påtrængende. Det er denne form for kunst Vad mener, er i stand til at være kunst og fungere som rumlig udsmykning uden at blive arkitektur – og altså en kunst, hvor det er muligt at opleve et livtag med den menneskelige eksistens i verden.


MALENE LANDGREEN: PASSAGE

Før jeg vil gå videre med at sætte Vads tekst ind i en større kontekst, vil jeg i det følgende introducere de to værker, jeg ønsker at analysere. Det ene er Malene Landgreens udsmykning i en af trapperummene i den nye fløj af Rigshospitalet med titlen Passage, færdiggjort i 2020. Det andet værk er Repulsive Enchantment af Lea Porsager skabt til den nye arkitektskole i Århus fra 2021.

Jeg har valgt disse to værker, fordi de er meget forskellige som bygningsintegrerede kunstværker. Jeg mener, at man kan argumentere for, at de bruger modsatrettede strategier i forhold til deres omgivelser. Her en kort introduktion til de to værker og kunstnerne bag.

Landgreen er kendt for en lang række kunstneriske udsmykninger af offentlige bygninger. Et par af de nyeste er Kirkebjerg Skole i København 2020, Nyborg Gymnasium 2019, Egedal Rådhus 2014, Århus Universitets Interdisciplinary Nanoscience Center 2013. I hendes forskellige udsmykninger findes der en klar rød tråd, men de er også meget forskellige. På Rigshospitalet har Landgreen udført to vægmalerier på to vægge overfor hinanden. Rummet er intet mindre end 40 meter i højden, og begge værker strækker sig fra gulv til luft. Det er altså en monumental udsmykning, som er umulig at indtage eller betragte fra et enkelt synspunkt. Begge vægge er inddelt i felter, men uden en gennemgående orden eller struktur. Mens den ene væg præges af forskellige felter i orange og rød, præges den anden af køligere blå nuancer. Firkantede og rundede former spiller sammen i begge vægge, hvor hvert farvefelt relaterer sig til de omgrænsende felter gennem deres nuance i farven. Det betyder dog ikke, at farverne kører tonalt fra lys mod mørk fra bund til top eller fra venstre mod højre.

På væggen, der primært præges af gule, orange og rødlige farver, er der en komposition af felter, som opleves rumligt mere kompleks end resten af værket. Man oplever, at felterne er placeret oven på hinanden og gennemskinner hinanden, uden man dog er i stand til at afgøre, hvilket felt eller form er foran eller bag en anden. Den samme effekt findes i hele værket, men er klarest udtalt i delen med røde, orange og gule farvefelter. Den rumlige kompleksitet denne del af udsmykningen har, kan siges at inficere resten af værket med samme rumlige ustabilitet.

Udover Landgreens værker, så præges rummet af en åben trappe, som snor sig gennem hele rummets højde. Trappen er pakket ind i en form for gitter skabt af vertikale stænger, som ligesom udsmykningen artikulerer rummets højde. Trappen gør det også muligt at opleve værket op igennem etagerne, hvilket dog skæmmes af gitteret. Gitteret, som formodentlig er nødvendigt af sikkerhedsmæssige årsager, gør at trappen føles som sit eget rum på trods af, at man kan se ud.

I en anmeldelse af Rigshospitalets nye fløj som arkitektur beskriver Karsten Ifversen i Politiken Landgreens udsmykning som ”rolig og stemningsfuld.” Afsluttende i sin artikel skriver Ifversen, at man igennem brugen af kunst, dagslys og lyddæmpende materialer for alvor møder ”tanken om en helende arkitektur” i den nye hospitalsbygning. I Berlingske blev byggeriet også anmeldt som arkitektur, og her beskriver Holger Dahl Landgreens værk som ”en smukt bemalet trappeskakt” og den kunstneriske udsmykning som helhed som ”velartikuleret”, samt at værkerne fungerer som en del af bygningens ”wayfinding”. Lig Ifversen, som nævner ideen om en helende arkitektur, mener Dahl også, at byggeriets udformning samt kunsten, er med til at skabe et hospital, som både er ”en effektiv behandlingsmaskine” samt ”et behageligt sted at være indlagt”. Dahl mener endda at kunne slå fast: ”Der er næppe tvivl om, at den effektive behandlingsmaskine vil køre som smurt i den nye bygning.” I Kristelig Dagblad skriver Torben Weirup, at udsmykningen af de to trapperum i bygningen har ”hver sin markante udsmykninger skabt til stedet og udstyret med en funktion ved siden af den æstetiske. Et par af udsmykningerne fungerer både som identitetsmarkører og tilbud om betagende visuelle oplevelser.” Udsmykningen nævnes også i en kronik af Akademirådet i Jyllandsposten bragt i februar 2022. Indlægget handler om, at rådet ønsker at hæve ambitionerne for at gøre nybyggeri grønnere. Rådet efterlyser dog også en integration af kunsten i arkitekturen og skriver: ”Som en del af en kommende arkitekturpolitik vil det give mening, at regeringen nu arbejder seriøst med integration af billedkunst i vores byer og bygninger. Vi har i Danmark erfaring for, at kunst kan spille en væsentlig rolle for udviklingen af en sund lokal identitet.” Rådet nævner herefter flere historiske eksempler på steder, hvor kunsten bidrager til den lokale identitet. Rådet forsætter herefter:

Som et helt aktuelt eksempel har Malene Landgreen i den nye Nordfløj på Rigshospitalet skabt et stort værk, der er integreret i 3XN’s arkitektur, så hele rummet og stemningen løftets. Og reelt kan billedkunst integreres selv i meget store infrastrukturanlæg. Måske skal man til Stockholms metro for at se det bedste eksempel, hvor hver station har en unik kunstnerisk bearbejdning, der både er kunstnerisk kvalificeret og tjener som en støtte til at finde vej i metrosystemet.
Akademiraadet

I foråret 2022 udstillede Landgreen på Gl Holtegaard og i Politikens anmeldelse af denne, nævnes udsmykning på Rigshospitalet også. Her skriver Trine Ross: ”Landgreen er langt mere løssluppen, morsom og fandenivoldsk, end man kender hende fra store (og virkelig vellykkede) udsmykningsopgaver som den til Rigshospitalet.” Landgreens værk på Rigshospitalet såvel som hendes andre udsmykninger er altså anderledes end hendes andre værker, men er også vellykkede i konteksten af at være bygningsudsmykninger. I forhold til Ross’ artikel kan man fristes til at sige, at Landgreens rigtige kunst er mere løssluppen og morsom end hendes udsmykningskunst, som dog er vellykket – fordi der fordres noget andet af udsmykningen end den rigtige kunst.

Det er tydeligt, at Landgreens værk på Rigshospitalet i de citerede artikler forstås som en integreret del af arkitekturen og som et værk, der har et æstetisk formål såvel som et arkitektonisk. Værket skal give det specifikke rum identitet og gøre det særegent, hvilket har den helt praktiske effekt, at det gør det muligt for bygningens brugere at orientere sig. Jeg mener derfor også, det er rimeligt at spørge, om dette er en fair udnyttelse af kunsten? Kan man ikke fordre, at arkitekturen i sig selv skulle være nok til at give brugerne retning og orientering? Er arkitekturen for lidt, når der er brug for kunst som wayfinding? Og hvilken fordring stiller det for kunsten at skal kunne fungere som wayfinding? Jeg mener ikke, det nødvendigvis er konspiratorisk at forstille sig, at når kunsten skal give identitet, så fordrer det en kunst som tilføjer dette, men gør det ved at føje sig til arkitekturen. Det skal være en kunst, som hjælper en arkitektur på vej, der i sig selv ikke helt er nok, men stadig være en kunst, der ikke er så meget kunst, at den modarbejder eller skæmmer arkitekturen.Jeg vil vende tilbage til disse spørgsmål og påstande.


LEA PORSAGER: REPULSIVE ENCHANTMENT

På den nye arkitektskole i Aarhus fremstår Lea Porsagers værk Repulsive Enchantment meget anderledes end Landgreens på Rigshospitalet. Porsager er en kunstner, der er kendt for at inddrage forskelligt teoretisk materiale i sine værker, som oftest er installationer. Der er ofte referencer til både videnskab såvel som mystiske eller okkulte teorier og bevægelser. Porsager har udført flere store værker, som kan betegnes som land art, senest hendes værk Klit til HF og VUC i Odense. I 2018 blev hendes mindesmærke Gravitational Ripples til ofrene for tsunamien i Sydøstasien i 2004 indviet i Stockholm. Dette er lig Klit også et landskab, som både arbejder med såvel som omformer sine omgivelser. Begge værker har et udpræget organisk udtryk, men er også fremmedelementer i deres omgivelser.

I Århus består Porsagers værk af flere dele. Den visuelt mest markante del består af to langstrakte røde hesteskoformede magneter (Red Rising / Plunging) [Ill. 4-5]. Begge magneter strækker sig gennem hele bygningens højde, gennem flere etager og stikker ud gennem taget. I skolens bibliotek hænger den ene magnet ned igennem rummets enorme højde og slutter i en blød bue tæt på gulvet. Udefra kan man se, hvordan fødderne på magneten står ud af bygningen som to mærkelige røde antenner. Det er formentlig også kun udefra, at den gængse beskuer kan aflæse skulpturen som en magnet, da man her ser den i sin helhed. Magneten, der hænger indenfor med buen svævende over gulvet, spejles af en bue udenfor, som giver illusionen om endnu en magnet, som går lige så langt ned i jorden, som den hængende stritter op mod himlen. Endnu et sæt af magneter findes i bygningen, hvor buen på magneten hænger en smule højere i rummet, og magneten udenfor derfor også kommer højere op. Ud over de to store sæt af magneter formet i rødmalet stål består Porsagers værk af tre andre dele. En del med titlen Magnetic Superstition er røde stålelementer, der sidder rundt om varmeledende rør. De fire stålstykker danner visuelt et 3D +-tegn [Ill. 6]. Delen Too Hot / Hard to Handle består af inskriptioner i en række dørhåndtag i bygningen [Ill. 7]. Den sidste del Sensory Vibrations [Facilitated by the Quantum behavior of a Fruit Fly]er en animation, som altså ikke har nogen fysisk placering i bygningen, men som kan tilgås gennem en QR-kode, som er på væggen, og som de fleste vil opleve på skærmen på deres telefon.

Med sine forskellige dele og kryptiske titler er Porsagers værk svært at få hold på. Mens de store magneter fylder i arkitekturen og oplevelsen af bygningen, så skal man lede efter de andre elementer, og for de fleste brugere af bygningen vil disse formentlig forblive usynlige. Ikke desto mindre taler denne dynamik ind i værkets mystiske udsagn. Den primære reference i værket er magnetisme og særlig kvante-magnetisme, et videnskabeligt felt under kvantefysik. Porsager har i flere værker og installationer arbejdet med kvantefysik som baggrund. Det Porsager generelt finder dragende og spændende i kvantefysik, er den dobbelthed og usikkerhed, der opstår, når man betragter atomer og partikler på tætteste hold. I kvantemekanik opstår der dobbeltheder, som er svære at forklare, og som ikke er logiske. Atomer og elektroner kan simultant være i forskellige tilstande og udvise såkaldt partikel-bølge-dualitet eller være på forskellige steder samtidig i en superpositionstilstand. Uden at gå dybere ind i den fysiske forklaring af disse begreber, kan man betegne kvantemekanik som en curveball i forhold til vores normale lineære og logiske tænkning. Magnetisme er derudover som fænomen en reel men også usynlig kraft i hvert fald for det menneskelige øje. Magnetisme er både traditionel videnskab, såvel som en kraft der bruges i okkult tænkning og ritualer som pendulering. Den fysiske verden er et sammensurium af magnetiske kraftfelter, gigantiske såvel som atomare, som det er umuligt at komme fri af. Porsagers værk viser på sin vis dette igennem spredningen af de forskellige elementer igennem bygningen og igennem at være et fysisk værk såvel som et digitalt. Værket indhyller og indspinder hele bygningen i sit usynlige kraftfelt, som både er sit eget og sammensmeltet med bygningen. Værket integrerer sig på den måde væsensforskelligt med arkitekturen sammenlignet med Landgreens udsmykning. Landgreens værk er integreret i arkitekturen og understøtter den, mens Porsagers værk på et teoretisk eller fantastisk niveau bemægtiger sig bygningen.

Byggeriet af den nye arkitektskole i Århus har været bredt omtalt i dagspressen. På samme vis som Rigshospitalets nye fløj blev anmeldt som arkitektur i Politiken, Berlingske og Kristelig Dagblad, blev skolen i Århus også anmeldt. Både Ifversen i Politiken, Dahl i Berlingske og Weirup i Kristelig Dagblad er meget positive over skolen som arkitektur og roser byggeriet højt. I anmeldelserne nævnes der dog intet om kunsten. Det er naturligvis svært at sige noget om, hvorfor værket ikke nævnes, men det kan tænkes, at værket kræver for meget forklaring i forhold til, hvad der er plads til i en anmeldelse af arkitekturen, men også at arkitekturen her er nok i sig selv. Bygningen i sig selv har en identitet, som ikke behøver afstivning fra kunsten. Porsagers værk opfylder ikke en funktion i arkitekturen, som kunsten gør i Rigshospitalet.

Modsat Landgreens værk kan Porsagers ikke bruges som såkaldt ”wayfinding”. Det forholder sig nærmere modsat idet de to magneter, der går igennem bygningen i flere rum op igennem etagerne, vil se fuldstændig identiske ud. Det er i langt højere grad op til rummet og arkitekturen at give brugeren en fornemmelse af retning og orientering, det kan de to magneter ikke give. Mens Landgreens værk beskrives som integreret og vellykket i forhold til arkitekturen, så er det som om Porsagers værk eksisterer på nogen andre præmisser. Arkitektskolens generelle udtryk er præget af beton, og de store rum i underetagen kan opleves som store industrielle haller. På den måde kan det siges, at Porsagers store magneter i stål passer godt ind, men bygningen indeholder også et taktilt og mindre industripræget element. Der er brugt meget træ i bygningen, som tilfører en varme og fungerer som en kontrast til betonen. Dette opleves særligt i skolens bibliotek, hvor hele interiøret er i træ. Det er nærmest som at opleve en bygning inde i bygningen. Kontrasten mellem træstrukturen og bygningens skal i beton og glas bliver på paradoksal vis til et hele, hvor Porsagers røde magnet ikke passer ind, den er som et fremmedelement i rummet. På samme vis er magneternes fødder, der stikker ud af bygningen, ikke elementer, der kan siges at arbejde med arkitekturen, de er deres egne mærkværdige elementer, som ikke ser ud til at have taget bestik af arkitekturen.

Mens jeg mener, det er muligt at kritisere Landgreens værk for at være integreret i arkitekturen til et punkt, hvor kunsten på sin vis forsvinder, så kan man modsat kritisere Porsagers værk for at være for meget værk og ikke have blik for arkitekturen og modarbejde arkitekturen. Jeg vil i det følgende sætte denne modsætning i spil overfor Poul Vads tekst.


VELDFÆRDSMENTALITET OG PENETRERET ARKITEKTUR

Hvad er det muligt at få ud af at kigge på de to værker Passage og Repulsive Enchantment gennem Vads tekst fra 1968? Hvorfor skulle det være spændende at vide, hvad en modernistisk tænkende hvid mand som Vad hypotetisk vil synes om to nutidige kunstværker af kvindelige kunstnere? Det interessante er, at man igennem den øvelse ikke kun siger noget om de to værker, men også får et nyt blik på Vads tekst, som igen kan fungere som en baggrund for refleksion over forskelle og ligheder mellem forståelsen af bygningsintegreret kunst i dag set i forhold til Vads samtid.

Som jeg har redegjort for, så indtager Vad et standpunkt, imellem det han ser som to poler: På den ene side den konkrete kunst og på den anden side et mere diffust ønske om at kunsten skal betyde mere, og særligt at kunsten i arkitekturen skal kunne og betyde mere. Det sidste ønske ser Vad som farvet af en trang til at vende tilbage til en præ-moderne tid, hvor der var et fælles udsagn fra kunsten og arkitekturen, og hvor skillelinjen mellem de to var usynlig. Jeg vil i det følgende forsøge at placere Landgreen og Porsagers værker i forhold til disse poler, såvel som i forhold til Vads eget standpunkt uden for disse modsætninger.

I de artikler jeg har citeret fra, hvor Landgreens udsmykning bliver nævnt, mener jeg det er muligt at spore et generelt ønske om en udsmykningskunst, som skal være mere end blot kunst. Et ønske om, at et vellykket udsmykningsværk både er æstetik, men også bidrager til arkitekturen og gør noget for arkitekturen, uden dette noget nødvendigvis specificeres. Når det specificeres, bliver det lidt plat til, at kunsten kan støtte arkitekturen ved at være fx wayfinding og skabe orientering for brugeren. Jeg mener, ønsket om at kunstværket gerne skal kunne noget mere end blot være æstetisk, kan relateres til Vads beskrivelse af, at vi i forhold til kunstnerisk udsmykning kan have svært ved at slippe fortidens idealer omkring et fælles udsagn fra arkitektur og kunst. Som Vad skriver, har vi muligvis ”stadig det ene øje vendt bagud mod det, som væg- og rumkunst var, i stedet for at være helt og fuldt af i dag.” Dog er det også klart, at ingen efterlyser kunst eller arkitektur, som udtrykker og cementerer statens magt, som var det fortidens kunst og arkitektur gjorde. Det der efterlyses, at værket også skal kunne er nærmere, at kunst og æstetik har en funktion udover at være kunst og æstetik. Målet må derudover være: det skal kunne hele og gøre os til hele mennesker.

Modsat er der ikke noget i de nævnte artikler om Landgreens værk, der peger på et ønske om en konkret kunst, som skal være med til at redefinere vores samfund. Landgreens kunst kan sagtens relateres til en konkret æstetik bestående af farveflader, men det er klart at den pol i Vads modsætningspar ikke længere er levende i dag. I 1968 var den tanke og et ønske om en marxistisk revolution, som også ville indbefatte en æstetisk revolution, en levende tanke. Man kan argumentere for at tanken om en reel konkret kunst, som skulle opløses i socialiteten, allerede i 1968 var en tilbageskuende og romantisk forestilling. Tanken om konkret kunst opstod i de første årtier af 1900-tallet og udtrykte ønsket om en omkalfatring af samfundet. Den konkrete kunst blev aldrig realiseret heller ikke i Sovjet, den blev nærmere institutionaliseret allerede i mellemkrigstiden og på den måde besejret. Den konkrete æstetik har dog overlevet, men fået nyt indhold.

I sin bog om kunstnersammenslutningen Linien II På frontlinjen diskuterer kunsthistoriker Jens Tang Kristensen den konkrete kunst, som sammenslutningen Linien II (1947-1952) med tiden er kommet til at blive associeret med. I bogen argumenterer Kristensen for, at Linien II efter anden verdenskrig genoplivede diverse avantgarde-bevægelsers utopier fra mellemkrigstiden og begyndelsen af 1900-tallet, men det på et tidspunkt, hvor disse strategier allerede var blevet opslugt af kapitalismen og dresseret gennem institutionalisering. En form for institutionalisering af det konkrete formsprog skete gennem udsmykninger af offentlige bygninger og pladser. Det er på sin vis naturligt, idet brugen af farveflader er skalerbart og kan bruges i stor skala. I sin bog skriver Kristensen:

Idéen om at lade efterkrigstids-konkretismen indgå i opbygningen af en ny og bedre verden, kan betragtes som en genfortryllelse og blød version af konstruktivismen og Bauhausskolens utopiske visioner, og i efterkrigstiden blev konkretismen som sagt installeret i den offentlige og private sektor til gavn for hele befolkningen.
Jens Tang Kristensen

Brugen af et konkret formsprog i offentlige udsmykninger udtrykker ikke længere et ønske om at omstyrte samfundet, men et ønske om at bibringe æstetisk værdi til det offentlige rum. Det udtrykker en velfærdsstatsmentalitet, hvor staten pådrager sig ansvar for mere end borgerens umiddelbare behov. Jeg mener, det er denne velfærdsmentalitet, der kommer til udtryk i artiklerne, der nævner Landgreens værk. Der er et ønske om en kunst, der både er æstetik og som bibringer brugeren eller beskuerens tilværelse en ekstra dimension.

Det er interessant, at Vads tekst fra 1968 ser den konkrete position som modpol til en forståelse af udsmykningskunst, som gerne vil noget diffust mere, idet 1968 er året hvor Poul Gernes’ udsmykning af Herlev Hospital påbegyndes. I Gernes’ hospitalsudsmykning kan det siges, at Vads to poler mødes og opløser hinanden. Her bruges det konkrete formsprog til netop at være kunst, som ikke kun er æstetik for sin egen skyld, men som skal kunne noget mere og bibringe arkitekturen noget, den ikke selv kan være. Landgreens værk og læsningen af det i de citerede artikler relaterer sig til Gernes’ udsmykning både i formsprog og ønsket om at bibringe arkitekturen en helende effekt.

Ser man konkret på Landgreens værk på Rigshospitalet ud fra Vads tekst i forhold til en bedømmelse, kunne Passage godt være et værk, Vad ville synes om. Som jeg har redegjort for, så er Vads primære kriterium, at værket er sin egen levende enhed, som kan meddele sig til beskueren umiddelbart og som udtrykker kunstnerens personlige kamp med fladen og materialet. Når værket gør dette, mener Vad, det er muligt for beskueren at opleve kunstnerens stillingtagen eller livtag med eksistensen – intet mindre. I Landgreens værk mener jeg, man oplever en personlig bearbejdning af fladen og farverne, som har sin særegne kvalitet, men også et spil med overlap af farver, som taler til beskuerens generelle fantasi. Der er ikke tale om et lukket kunstnerisk sprog. Som beskuer anspores man til at digte med værket, når man prøver at aflæse værkets struktur og rumlighed.

I Porsagers værk i Århus forholder det sig anderledes. Oplevelsen af de store magneter i Repulsive Enchantment ansporer mere til undren, end de suger beskueren ind i et visuelt legende rum, som Landgreens vægmalerier gør. Ses Repulsive Enchantment gennem Vads kriterier, bliver det svært at sige noget positivt. Først og fremmest støtter værket sig til alle mulige koncepter og teorier uden for sig selv, og kan ikke siges at være sin egen æstetiske enhed. En formildende omstændighed set i forhold til Vads kriterier, kunne være at Repulsive Enchantment er sig selv og fri fra arkitekturen. Værket støtter sig ikke til den arkitektoniske ramme, værket gør nærmere arkitekturen til sit offer ved at penetrere den igennem de horisontale linjer, der giver bygningen sit udtryk.

Porsagers værk er også svært eller umuligt at placere i forhold til Vads poler: den konkrete kunst og ønsket om udsmykninger, der er mere end blot æstetik. Hvor Landgreens værk kan siges at forene de to poler gennem sit formsprog og samspil med arkitekturen, så er det ikke et spektrum, det giver mening at placere Repulsive Enchantment på. I Vads modsætningspar ender begge poler i en sammensmeltning af kunsten og arkitekturen, og det er der ikke noget spor af i Porsagers værk, det er hverken konkrete farveflader eller et værk, der understøtter arkitekturens udsagn og derigennem forsvinder. Porsagers værk kan ikke beskyldes for at udtrykke en velfærdsmentalitet, om end man kan argumentere for, at al kunst, der er støttet direkte eller indirekte af staten, er udtryk for en tankegang om, at kunst per definition er godt for borgeren. Porsagers værk er ikke nogen æstetisk lise og tematisk nærmere et minefelt, som truer med at sprænge din selv- og verdensforståelse i stykker. At dykke ned i kvantemagnetisme, tilsat spekulativ okkultisme, er ikke helende i traditionel forstand.


KONKLUSION: FOR LIDT ELLER FOR MEGET ARKITEKTUR / FOR LIDT ELLER FOR MEGET KUNST

I afsnittet om Landgreens værk spørger jeg, hvorvidt Rigshospitalets arkitektur kan siges at være for lidt arkitektur, når der er brug for kunst til at give orientering? Samt om Landgreens værk også er for lidt kunst, når det så smertefrit flyder sammen med arkitekturen? Modsat, er skolen i Århus og Porsagers værk henholdsvis for meget arkitektur og for meget kunst, når de på et æstetisk plan ikke taler sammen?

I forhold til det første spørgsmål mener jeg, at dette i høj grad kun er et relevant spørgsmål, så længe man ønsker at opretholde et modernistisk kunstsyn, som Vad gør i sin tekst. Spørgsmålet om hvordan Vads modernisme ser ud er ikke nødvendigvis helt let at svare på, men det vigtigste i denne sammenhæng er, hvordan han insisterer på værkets autonomi og dets egen kraft. Værket må hverken støtte sig til filosofiske begreber eller illustrere koncepter uden for sig selv, værket er sin form eller sin billedmæssige realitet. Det er ikke fordi, Vad er blind for samspillet mellem kunst og arkitektur, men i sidste ende skal værket i Vads optik kunne stå for sig selv. Netop derfor kommer Vad frem til sin egen position, hvor han fordrer at både kunst og arkitektur bør være sine egne. Vad anser det som en falliterklæring, hvis kunst og arkitektur smelter sammen. I min anklage eller argumentation for, at arkitekturen i Rigshospitalet er for lidt arkitektur, og Landgreens værk er for lidt kunst, går jeg med på Vads præmis om, at disse to felter behøver at være separate, samt at de forsvinder, hvis de flyder for meget sammen. For Vad er der i bund og grund tale om et nulsumsspil.

I en tekst af kunsthistoriker Ditte Vilstrup Holm om Landgreens udsmykninger udfordres ideen om kunsten og arkitekturens nulsumsspil, idet Vilstrup Holm argumenterer for at forstå Landgreens udsmykninger som værker i et udvidet felt. Med Rosalind Krauss’ ikoniske tekst The Originality of the Avant-Garde: A Postmodernist Repetition fra 1981 argumenterer Vilstrup Holm for, at Landgreens værk har fjernet sig fra at det klassiske modernistiske projekt, som havde grid’et som sit eget lukkede, selvreferentielle system. Vilstrup Holm skriver:

Fra 1960’erne og frem brød kunsten gradvist med det modernistiske grid, ligesom den brød med murene på museets såkaldte hvide kube, der kan anskues som et eget tredimensionalt grid. Det havde afskåret kunsten fra omverdenen og sikret den arbejdsro i fladens uudtømmelighed. Derfor taler vi i dag om et udvidet maleri og et installatorisk maleri.
Ditte Vilstrup Holm

En anden ikonisk tekst af Krauss kan også benyttes til at påvise, hvordan det er muligt at forstå Landgreens udsmykninger som værende ude over modernistiske dogmer. I teksten Sculpture in the Expanded Field fra 1979 skriver Krauss, hvordan den modernistiske skulptur var negativt afgrænset ved at være ikke-landskab og ikke-arkitektur. I en postmodernistisk tilgang til skulptur kan feltet for skulpturen dog udvides, og værket kan også være landskab og arkitektur. Det primære jeg her vil fremhæve er, at modsætningen mellem kunst og arkitektur opløses, når man forlader modernistiske dogmer, hvormed spørgsmålet, om hvorvidt arkitekturen og/eller kunsten er for lidt, bliver irrelevant. Forlades modernismens dogmer, bliver det også lettere at være åben for ønsket omkring, at udsmykningskunst gerne skal kunne noget ud over at være æstetik, hvilket Landgreen heller ikke selv er bange for. Hun skriver selv i en tekst om sit eget værk:

Går man ind på kunstens præmis, er den et uforudsigeligt, ubetaleligt og uvurderligt projekt, der et langt stykke hen ad vejen kan inspirere og komme os alle til gode. (…) Kunsten kan forudsige bevægelser og mulige nye former. Kunsten kan balancere problematikker og inkludere det umulige i samme helhed. Kunsten kan samle og anskueliggøre helt uforenelige størrelser. Mulighederne er som regel, selv når de er begrænsede, både uendelige og uendelige variable.
Malene Landgreen

Landgreen er her langt fra at give kunsten en særlig funktion og er ikke konkret i forhold til, hvad det er kunstnerisk udsmykning kan, men der udtrykkes et potentiale. Ligeledes skriver Vilstrup Holm i sin tekst om Landgreen og kunst i det offentlige rum: ”Det er et værk, som griber ind i rummet og, når det er mest vellykket, medvirker til at skabe dette rum. Det kan tilføre liv, lethed, drama, fylde, energi, struktur eller åbenhed til rummet. Det kan folde rummets æstetiske potentiale ud.” For Vad ville dette være et problematisk ønske, fordi kunsten her spændes for en anden vogn end sin egen og skal forløse sine omgivelsers potentiale. I det udvidede felt er dette dog ikke nødvendigvis så problematisk, idet der her er nye relationer på spil.

Omend Landgreens værk befinder sig i et udvidet felt, hvor det gerne må skulle noget og være noget mere, kan man godt spørge, om det alligevel kan blive for diffust? Eller om der muligvis er et for positivt blik på, hvad det er, udsmykningskunst skal være og bidrage til? Som nævnt, kan der spores et ønske om, at den vellykkede udsmykning kan bidrage med en helende effekt. Måske er det også interessant at have udsmykninger, der ikke har den effekt? Her kan Porsagers værk i Århus godt tjene som eksempel. Det er ikke et værk, der i udgangspunktet ønsker at hele sin beskuer eller give en feel-good-oplevelse. Værket smelter ikke sammen med arkitekturen for at forløse rummets æstetiske potentiale og skabe de perfekte rammer for beskuerens selvoplevelse.

I katalogteksten til Porsagers udstilling på Museet for Samtidskunst i 2019 fremskriver kunsthistoriker Birgitte Kirkhoff Eriksen en modsætning mellem de to yoga-former: kundalini-yoga og hatha-yoga. Kirkhoff Eriksen skriver:

Kundalini-yogaen er en af de mere esoteriske yogaformer og dyrkes ikke af mange herhjemme. Hatha-yogaen ’glider bedre ned’ som en de af den efterhånden kommercialiserede mindfulness-bølge, hvor bare dét at mærke sin krop, strække ordentligt ud og trække vejret dybt kan afhjælpe stress. Kundalini-udøveren med det særlige hvide tøj, mantra-syngende, engageret i knap så hatah-yoga-elegante stillinger kan forekomme temmelig sekterisk i forhold hertil.
Birgitte Kirkhoff Eriksen

Jeg mener, at denne modsætning kan bruges til at illustrere forskellen mellem Porsagers værk i Århus og italesættelsen af værker som Landgreens, der gør brug af et konkret formsprog. Mens Porsagers kunst læner sig op ad den mystiske kundalini-yoga, forstås Landgreens værk som hatha-yoga i sin kommercialiserede form. Kundalini-yogaen har som mål at opløse egoet og lover ikke, at dette er nogen særlig mindful eller helende oplevelse. Hatha-yogaen lover derimod at gøre egoet robust og klar til at kunne fungere og agere i vores samtidige verden med dens krav til evig omstillingsparathed. Det er det, jeg mener, der på sin vis ønskes af udsmykning i en velfærdsmentalitet, hvor kunst skal bidrage med noget mere end blot æstetik.

Vads tekst og udgangspunkt er, som jeg har redegjort for, modernistisk og opretholder en sondring mellem kunst og arkitektur, som vi igennem postmodernismen har overkommet, hvilket tillader kunst at være andet og mere, end det Vad efterspørger i sin tekst. Dog mener jeg, der stadig er en vis kvalitet i det Vad ønsker sig af udsmykningskunsten: Et livtag med eksistensen. Denne formulering, mener jeg har en åbenhed overfor, at udsmykningskunst ikke nødvendigvis behøver at være en helende oplevelse, som frisætter stedets potentiale. Med ønsket om livtag med eksistensen kan også rummes værker, som i højere grad udfordrer rummet og ikke nødvendigvis er vellykkede, fordi de forener og skaber et hele.

Ved at have kigget på Landgreen og Porsagers værker med udgangspunkt i Vads tekst, mener jeg at have synliggjort en række forskelle mellem de to værker, såvel som spørgsmål omkring, hvad der fordres af kunstnerisk udsmykning. Hvis vi antager, at vi i dag befinder os i et udvidet felt, for hvad kunstnerisk udsmykning kan være, mener jeg samtidig, vi bør have et blik for, at det udvidede felt bliver brugt, og der skabes udsmykninger, som har forskellige tilgange til forholdet mellem værk og rum. Kun med en bevidsthed om at ville forskellige former for bygningsintegreret kunst, er det muligt at holde feltet udvidet. Det er derfor vigtigt, at der både laves værker som Landgreens Passage såvel som Porsagers Repulsive Enchantment.

-

Philip Pihl er Cand.mag. i kunsthistorie fra Københavns Universitet og arbejder selvstændigt som freelance kunsthistoriker.

-

English resume:

In my article I explore the relationship between space and work in two very different contemporary site-specific artworks. The work
Passage, by Danish artist Malene Landgreen, is a huge mural done in an atrium, part of the new north wing of Rigshospitalet, The National Hospital in Copenhagen, finished in 2020. The other work is by Danish artist Lea Porsager and is a multi-part installation in the new School of Architecture in Århus titled Repulsive Enchantment, from 2021.

As my outset I use the 1968 book
Billedet, væggen og rummet (The Image, The Wall, and The Room) by Danish author and art historian Poul Vad. In his book Vad systematically goes through a large number of site-specific works done in Denmark between 1930 and 1968. The book is interesting because of this, and because it can be used as a way to see differences and similarities between what we want of art in public space then and today.

As a modernist Vad argues for the artworks’ autonomy and sees this autonomy threaten by both concrete art, as well as a wish for art and architecture to be untied in a common statement, not unlike earlier periods in history, where art and architecture would articulate a common language of power. Today the concrete art is no longer seen as movement alive, but the aesthetics of the movement has merged with a wish for art to induce its surroundings with something beyond what architecture can do.

Landgreen’s work is in a number of articles in the daily press understood as exactly contributing with something more or less undefinable to it’s space, a healing or unifying sense. On the opposite, Porsager’s work does none of this, it can rather be seen as working against the building its placed in. When the two works are seen through Vad’s text, the way Landgreen’s work is understood, is a loss of autonomy in Vad’s opinion. Here it is crucial to understand that this is a modernistic reading of the work, whereas a postmodern understanding will not necessarily see it as a loss that the artwork integrates itself with the building. Nonetheless, I find it important that the request for healing site-specific art, is not the only wish expressed, and why I find it important that both works like Landgreen’s and Porsager’s are realized.

NOTER
  1. Jeg kommer igennem min tekst til at bruge termerne bygningsintegrerede kunstværker og udsmykning på lige fod, på trods af man kan argumentere for, at udsmykning udtrykker en bestemt holdning til bygningsintegreret kunst. Det er dog ikke mit ærinde her at diskutere terminologien.

  2. Se for eksempel Vad essays ”Kunstneren som sprællemand” fra 1977 og ”Hvornår sker der noget” fra 1985 begge trykt i Poul Vad: Det springende punkt, 1997. København: Gyldendal. Den primære pointe Vads roman Galskabens karneval er ligeledes at kunsten mister sit indhold, når den gør brug af koncepter og vil udtrykke sin samtids problemstillinger.

  3. Poul Vad, Billedet, rummet og væggen – et essay om moderne dansk vægkunst (København: Gyldendal, 1968), 8

  4. Poul Vad, Billedet, rummet og væggen – et essay om moderne dansk vægkunst (København: Gyldendal, 1968), 7

  5. Poul Vad, Billedet, rummet og væggen – et essay om moderne dansk vægkunst (København: Gyldendal, 1968), 158

  6. Poul Vad, Billedet, rummet og væggen – et essay om moderne dansk vægkunst (København: Gyldendal, 1968), 154

  7. Poul Vad, Billedet, rummet og væggen – et essay om moderne dansk vægkunst (København: Gyldendal, 1968), 154

  8. Poul Vad, Billedet, rummet og væggen – et essay om moderne dansk vægkunst (København: Gyldendal, 1968), 153

  9. Poul Vad, Billedet, rummet og væggen – et essay om moderne dansk vægkunst (København: Gyldendal, 1968), 153

  10. Poul Vad, Billedet, rummet og væggen – et essay om moderne dansk vægkunst (København: Gyldendal, 1968), 148

  11. Poul Vad, Billedet, rummet og væggen – et essay om moderne dansk vægkunst (København: Gyldendal, 1968), 130

  12. Poul Vad, Billedet, rummet og væggen – et essay om moderne dansk vægkunst (København: Gyldendal, 1968), 134

  13. Feriehusene, tegnet af arkitekten Claus Bremer, findes stadig, men det er mig uvist om Billes relieffer stadig findes.

  14. Poul Vad, Billedet, rummet og væggen – et essay om moderne dansk vægkunst (København: Gyldendal, 1968), 135

  15. Anna Thommesens værk skabt til Vesthimmerlands gymnasium ejes stadig af skolen, men er dog ikke hængt op.

  16. Karsten Ifversen, ”Rigshospitalets nye fløj blænder” Politiken, 18.09.2020

  17. Holger Dahl, ”Nyt hospital med kunst og kant: Her bliver man med garanti hurtigere rask” Berlingske, 19.09.2020

  18. Holger Dahl, ”Nyt hospital med kunst og kant: Her bliver man med garanti hurtigere rask” Berlingske, 19.09.2020

  19. Torben Weirup, ”Nu åbner Rigshospitalets nordfløj: Den omfavner nye erkendelser inden for helbredelse og pleje” Kristeligt Dagblad, 02.10.2020

  20. Akademirådet, ”Dansk arkitektur har brug for mere ambition og mindre beton” Jyllandsposten, 07.02.2022

  21. Akademirådet, ”Dansk arkitektur har brug for mere ambition og mindre beton” Jyllandsposten, 07.02.2022

  22. Trine Ross, ”Hun folder drømmens fane ud i en have i Holte”Politike,n 26.04.2022.

  23. Amin Dehkharghani, Niels Jakob Søe Loft, Nikolaj Thomas Zinner, ”Kvantemagneter – magneter når de er allermindst” Aktuel Naturvidenskab, nr. 5, 2016, 30-35

  24. Karsten R.S. Ifversen, ”Jeg får lyst til at være 20 år igen og en af de heldige, der er blevet optaget” Politiken, 01.10.2021. Holger Dahl, ”Hvis ikke du får lyst til at bygge noget her, får du aldrig lyst til at bygge noget” Berlingske, 07.11.2021. Torben Weirup: ”Aarhusiansk arkitektfabrik ligger i krydsfeltet mellem klondike og konformitet” Kristelig Dagblad, 09.11.2021.

  25. Poul Vad, Billedet, rummet og væggen – et essay om moderne dansk vægkunst (København: Gyldendal, 1968), 153

  26. Jens Tang Kristensen: På frontlinjen -Linien II i social-kunsthistorisk belysning (Hellerup: Spring, 2019), 30-31

  27. Jens Tang Kristensen: På frontlinjen -Linien II i social-kunsthistorisk belysning (Hellerup: Spring, 2019), 245

  28. Ditte Vilstrup Holm: ”Kunsten at male udenfor” i Malene Landgreen 2011-2022 (København: Roulette Russe, 2022), 41.

  29. Rosalind Krauss: ”Sculpture in the Expanded Field” i The Art of Art History: A Critical Anthology, 1998. (Oxford: Oxford University Press, 1998), 290-291.

  30. Malene Landgreen: ”Kunstens værdisættelse” i Malene Landgreen 2011-2022 (København: Roulette Russe, 2022), 11.

  31. Ditte Vilstrup Holm: ”Kunsten at male udenfor” i Malene Landgreen 2011-2022 (København: Roulette Russe, 2022), 41.

  32. Birgitte Kirkhoff Eriksen: ”Kære radioaktive” i Weak Force (Roskilde: Museet for Samtidskunst, 2019), 11.

Næste: En bygningsintegreret kunst

Arrow Down
Ill. 1. Malene Landgreen, Passage, udsmykning Rigshospitalet, 2020. Kirstine Mengel.

Ill. 1. Malene Landgreen, Passage, udsmykning Rigshospitalet, 2020. Kirstine Mengel.

Ill. 2. Malene Landgreen, Passage, udsmykning Rigshospitalet, 2020. Kirstine Mengel.

Ill. 2. Malene Landgreen, Passage, udsmykning Rigshospitalet, 2020. Kirstine Mengel.

Ill. 3. Malene Landgreen, Passage, udsmykning Rigshospitalet, 2020. Kirstine Mengel.

Ill. 3. Malene Landgreen, Passage, udsmykning Rigshospitalet, 2020. Kirstine Mengel.

Ill. 4. Lea Porsager, Repulsive Enchantment, udsmykning Århus Arkitektskole, 2021. David Stjernholm

Ill. 4. Lea Porsager, Repulsive Enchantment, udsmykning Århus Arkitektskole, 2021. David Stjernholm

Ill. 5. Lea Porsager, Repulsive Enchantment (Red Rising / Plunging),udsmykning Århus Arkitektskole, 2021. David Stjernholm

Ill. 5. Lea Porsager, Repulsive Enchantment (Red Rising / Plunging),udsmykning Århus Arkitektskole, 2021. David Stjernholm

Ill. 6. Lea Porsager, Repulsive Enchantment (Magnetic Superstition),udsmykning Århus Arkitektskole, 2021. David Stjernholm

Ill. 6. Lea Porsager, Repulsive Enchantment (Magnetic Superstition),udsmykning Århus Arkitektskole, 2021. David Stjernholm

Ill. 7. Lea Porsager, Repulsive Enchantment (Too Hot / Hard to Handle),udsmykning Århus Arkitektskole, 2021. David Stjernholm

Ill. 7. Lea Porsager, Repulsive Enchantment (Too Hot / Hard to Handle),udsmykning Århus Arkitektskole, 2021. David Stjernholm

Ill. 8. Poul Vad, Billedet, væggen og rummet, 1968.

Ill. 8. Poul Vad, Billedet, væggen og rummet, 1968.

Ill. 9. Henry Heerup, Mælkegavl, gavlmaleri på Sølvgade i København, 1953. Mottlau Michael, Ritzau

Ill. 9. Henry Heerup, Mælkegavl, gavlmaleri på Sølvgade i København, 1953. Mottlau Michael, Ritzau

Ill. 10. Ejler Bille, udsmykning Feriebyen Rødhus Klit, 1961. Erik Hansen

Ill. 10. Ejler Bille, udsmykning Feriebyen Rødhus Klit, 1961. Erik Hansen

Ill. 11. Anna Thommesen, vægtæppe skabt til Vesthimmerlands Gymnasium, 1964. David Stjernholm

Ill. 11. Anna Thommesen, vægtæppe skabt til Vesthimmerlands Gymnasium, 1964. David Stjernholm