logo
CALL 13: DEN ARKITEKTONISKE KANON
CALL 13: DEN ARKITEKTONISKE KANON 06.10.2026

Det 13. nummer af Magasin for Bygningskunst og Kultur sætter fokus på arkitekturens kanon for at blive klogere på, hvordan fagets styrende fortællinger etableres i dag og skal blive det i fremtiden.

LANCERING: MBK 11 – KAY FISKER
LANCERING: MBK 11 – KAY FISKER 10.04.2026

Det 11. nummer af Magasin for Bygningskunst og Kultur, som er dedikeret den danske arkitekt Kay Fisker, lanceres på Det kongelige Akademi tirsdag den 28. april kl. 15. Alle er velkommen.

CALL MBK 12: PASSÉ
CALL MBK 12: PASSÉ 11.02.2026

Under temaet Passé retter tolvte nummer af Magasin for Bygningskunst og Kultur opmærksomheden imod arkitekturens trend-rotationer og det netop passé. Gæsteredaktører Rose Risager og Tobias Fennö Sandberg inviterer til en diskussion af arkitekturens forhold til tidsånden i både magasinet og en udstilling.

CALL MBK 12: PASSÉ (ENG)
CALL MBK 12: PASSÉ (ENG) 11.02.2026

With the theme Passé, the twelfth edition of Magasin for Bygningskunst og Kultur (Magazine for Architecture and Culture) focuses on trend rotations in architecture and what is currently considered passé. Guest editors Rose Risager and Tobias Fennö Sandberg invite readers to take part in a discussion on how architecture relates to shifting fashion trends in both the online magazine and an exhibition.

LANCERING AF GRØNLANDSNUMMERET
LANCERING AF GRØNLANDSNUMMERET 06.11.2025

Lanceringsseminar af Magasin for Bygningskunst og Kultur med tema om Grønland d. 20/11 kl. 15.

CALL: MBK NO. 11 KAY FISKER (ENG)
CALL: MBK NO. 11 KAY FISKER (ENG) 02.05.2025

With this call, Magasin for Bygningskunst og Kultur invites interested parties to contribute to a themed issue dedicated to the Danish architect Kay Fisker (1893-1965), his work, context and influence.

CALL: MBK NR. 11: KAY FISKER
CALL: MBK NR. 11: KAY FISKER 01.05.2025

Magasin for Bygningskunst og Kultur inviterer med dette call interesserede til at bidrage til et temanummer dedikeret til den danske arkitekt Kay Fisker (1893-1965), hans arbejde, samtid og eftervirkninger.

CALL: GRØNLAND
CALL: GRØNLAND 19.03.2025

Call'et til Magasin for Bygningskunst og Kultur no. 10 handler om "Fremtidens Grønlandske Bygnings- og Landskabskultur".

CALL: GREENLAND
CALL: GREENLAND 18.03.2025

Call for Magasin for Bygningskunst og Kultur - Greenland (in English)

Call peqataasussarsiorneq: Kalaallit Nunaat
Call peqataasussarsiorneq: Kalaallit Nunaat 17.03.2025

Call til Magasin for Bygningskunst og Kultur med temaet "Grønland" - på Grønlandsk

NYE PUBLIKATIONER: DRAWING ON THE ARCHIVES
NYE PUBLIKATIONER: DRAWING ON THE ARCHIVES 25.09.2024

Studerende på kandidatuddannelsen Kulturarv, Transformation og Restaurering har i forårssemesteret 2023 og efterårssemesteret 2023/2024 anvendt Københavns Stadsarkivs arkivtegninger som et kritisk grundlag for deres studieopgaver om Nationalmuseets bygninger samt Gasværksvejens Skole og Amager Koblingsstation begge designet af Hans Christian Hansen (1901 – 1978).

MORTEN BIRK MEDREDAKTØR PÅ NYT MAGASIN
MORTEN BIRK MEDREDAKTØR PÅ NYT MAGASIN 15.09.2024

Morten Birk Jørgensen, lektor på Institut for Bygningskunst og Kultur, er medredaktør på det nye magasin ”Nordisk revy for arkitektur (NORA).”

UDSTILLING: A HOME REPAIR
UDSTILLING: A HOME REPAIR 10.09.2024

Ph.d.-stipendiat Charlie Steenberg deltager i udstillingen The Great Repair Form/Design Center Malmø.

CALL nr. 9
CALL nr. 9 23.08.2024

Boligen under forandring

9. udgave af Magasin for Bygningskunst og Kultur kommer til at omhandle Boligen under forandring. Det kan være historiske, globale, typologiske, teknologiske eller klimamæssige aspekter.

Deadline for indsendelse af abstracts er den 26. september 2024.

SOMMERFUGLEMANIFESTET
SOMMERFUGLEMANIFESTET 01.07.2024

Studielektor Jonathan Meldgaard Houser, medprogramansvarlig på Institut for Bygningskunst og Kulturs BA-program Finder Sted, har skrevet et manifest for den nye generation af arkitekter – en generation som har omskabelse, bevaring, transformation og genbrug i deres DNA.

FORNEM BOGANMELDELSE
FORNEM BOGANMELDELSE 20.06.2024

Lektor Thomas Ryborg Jørgensen fra Institut for Bygningskunst og Kultur har fået en virkelig grundig anmeldelse af sin bog ”Værelser til tilværelser – fra, om og med bygningskunstens helhedsdannelser” i Nordisk Arkitekturforskning.

PRIS TIL GITTE JUUL
PRIS TIL GITTE JUUL 04.06.2024

Gitte Juul, studielektor på Institut for Bygningskunst og Kultur, modtager den 4/6-24 Dr. Ana Mayer Kansky Award på Universitetet i Ljubljana for doktorafhandlingen Building Relational Spaces.

RUINOUS LANDSCAPES
RUINOUS LANDSCAPES 22.05.2024

Studerende fra kandidatprogrammet Political Architecture: Critical Sustainability (PACS) udstiller værker fra deres feltarbejde på Refshaleøen på galleriet Angels & Angles på Refshaleøen.

HÆDERSYDELSE
HÆDERSYDELSE 15.05.2024

Kjeld Vindum, professor MSO på Institut for Bygningskunst og Kultur har modtaget Kunstfondens hædersydelse.

Kunstfonden skriver i deres pressemeddelelse:

»Kjeld Vindum formidler, fremkalder og tydeliggør arkitektur fra helhed til detalje, fra teori til den sansede oplevelse. Han øser til stadighed generøst ud af sin omfattende viden, dybe indsigt og sit særlige blik. Horisonten udvides, og teorien gøres tilgængelig for de, som har lyttet til hans forelæsninger, læst hans bøger, utallige artikler og nydt hans fotografier,« skriver Statens Kunstfond blandt andet i begrundelsen.

»Vi vil gerne hædre en kunstner, som har markeret sig afgørende inden for denne vigtige genre: at formidle arkitekturen. Kjeld Vindum fastfryser aldrig tiden og tanken, men formår til stadighed at bidrage til en større forståelse af os selv og vores plads i verden, her og nu – i fortid og fremtid.«

CALL 8: REBUILDING
CALL 8: REBUILDING 10.05.2024

Magasin for Bygningskunst og Kultur #8 thematises rebuilding as challenge, concept, project, aspiration and practice.

CALL 8: GENOPBYGNING
CALL 8: GENOPBYGNING 09.05.2024

I det ottende nummer af Magasin for Bygningskunst og Kultur tematiseres genopbygning som udfordring, begreb, projekt, målsætning og praksis.

BOGANMELDELSE
BOGANMELDELSE 08.05.2024

Bogen 'The Artful Plan – Architectural Drawing Reconfigured', redigeret af lektor Martin Søberg fra IBK og arkitekten Anna Hougaard, er blevet anmeldt i det Canadiske medie Spacing og bliver kaldt: “A must-read for architects, designers, educators…”

UDSTILLING AF MODER BORD
UDSTILLING AF MODER BORD 15.04.2024

Maria Mengel og Ida Flarup, studielektorer på Institut for Bygningskunst og Kultur, udstiller resultatet af deres kunstneriske udviklingsvirksomhed - MODER BORD - i Stockholm fra på fredag.

BAROKKEN GENBESØGT
BAROKKEN GENBESØGT 11.04.2024

Anne Romme, lektor på Institut for Bygningskunst og Kultur, medvirker i udstillingen ”Forkrøpninger og Grænseløse Rum – Barokken Genbesøgt” i Officinet.

FAGFÆLLEBEDØMTE ARTIKLER
FAGFÆLLEBEDØMTE ARTIKLER 11.04.2024

Center for Bæredygtig Bygningskultur var stærkt repræsenteret på konferencen Prague – Heritages: Past and Present – Built and Social. Nu er de fagfællebedømte artikler, der fulgte i kølvandet på konferencen, udgivet.

ÅBEN FORELÆSNING
ÅBEN FORELÆSNING 13.03.2024

Lektor Thomas Ryborg Jørgensen holder en åben forelæsning om sin bog ’Værelser til Tilværelser – fra, om og med Bygningskunstens Helhedsdannelser’.

FOTOUDSTILLING
FOTOUDSTILLING 09.03.2024

Fotoudstillingen "ARV. Vesterbro - porten til det moderne" er bl.a. tilrettelagt af lektor Martin Søberg og Kandidatprogrammet Kulturarv, Transformation og Restaurering.

UDSTILLING
UDSTILLING 28.02.2024

Fra torsdag d. 29. februar og to måneder frem udstiller Angels and Angles værket ”Softwar” af Signe Dige.

KONFERENCE: KLOGE HUSE
KONFERENCE: KLOGE HUSE 27.02.2024

Nicolai Bo Andersen og Victor Boye Julebæk fra Det Kongelige Akademi – Institut for Bygningskunst og Kultur taler ved konferencen: ”Kloge huse. Formidling af bæredygtighed på frilandsmuseer.”

ANNE ROMME I AKADEMIET
ANNE ROMME I AKADEMIET 23.02.2024

Lektor på Institut for Bygningskunst og Kultur, Anne Romme, er netop blevet valgt til Det Kongelige Akademi for de skønne kunster.

ÅBEN FORELÆSNING
ÅBEN FORELÆSNING 12.02.2024

Dag Petersson og Christoffer Harlang holder dobbeltforelæsning om Vikingeskibshallen.

Skal parcelhuset dø?
Skal parcelhuset dø? 23.01.2024

Videnskab.dk har dykket ned i det spændende projekt som Charlie
Steenberg, arkitekt og ph.d.-stipendiat ved Center for Bæredygtig Bygningskultur har lavet sammen med 64 arkitektstuderende fra kandidatprogrammet ‘Kulturarv, Transformation og Restaurering’.

Anmeldelse af monografi
Anmeldelse af monografi 17.01.2024

Martin Søbergs monografi ”Kay Fisker. Moderne arkitektur – levende tradition” er blevet flot anmeldt i Politiken af Karsten R.S. Ifversen.

Debatindlæg om vinduer
Debatindlæg om vinduer 16.01.2024

Thomas Kampmann, lektor på Institut for Bygningskunst og Kultur, har skrevet et debatindlæg om de tungtvejende argumenter for at bevare oprindelige vinduer frem for at udskifte til nye.

Open call: videoværker
Open call: videoværker 11.01.2024

Studerende fra Institut for Bygningskunst og Kultur står bag den nye videoplatform open_source.tv og søger nu i et open call værker med temaet ”breaking through”.

Anmeldelse
Anmeldelse 23.12.2023

Morten Birk Jørgensen har netop anmeldt Pihlmann Architects’ renovering af hus 14a ved Strandvejen i Hellerup.

Ny forskningsbevilling
Ny forskningsbevilling 22.12.2023

Augustinus Fonden har bevilliget 1,4 millioner til forskningsprojektet BO GODT! Projektet er en undersøgelse af, hvordan boligidealer bliver til.

Restaureringsseminar 2024
Restaureringsseminar 2024 20.12.2023

Institut for Bygningskunst og Kultur er i januar 2024 vært for det årlige restaureringsseminar.

Delisted - A Political Story
Delisted - A Political Story 15.12.2023

Få indblik i Dag Peterssons nye bog ”Delisted - A Political Story” ved forfattersalon på Det Kongelige Akademis bibliotek og i Byrumsmonitors artikel.

Forfattersalon
Forfattersalon 11.12.2023

Martin Søberg fortæller om sin nye bog ”Kay Fisker. Moderne arkitektur – levende tradition” på Det Kongelige Akademis bibliotek mandag den 18. december 2023, kl. 15.00-16.00.

Interview med Nicolai Bo
Interview med Nicolai Bo 30.11.2023

Optimistisk artikel med professor MSO Nicolai Bo Andersen i det nyeste nummer af Magasinet Byggeri.

CALL 7: BYGGESTOP?
CALL 7: BYGGESTOP? 15.11.2023

I syvende nummer af Magasin for Bygningskunst og Kultur stiller vi skarpt på følgende spørgsmål: Skal vi som arkitekter af hensyn til den grønne omstilling arbejde for et generelt stop for nyt byggeri i den udviklede verden?

CALL 7: STOP BUILDING?
CALL 7: STOP BUILDING? 15.11.2023

In the seventh issue, we raise the following complex question: Should we, as architects, work for a general halt to new construction in the developed world as a strategy to achieve the green transition?

Ny bog om arkitektur og politik
Ny bog om arkitektur og politik 13.11.2023

Den 24. november udgiver Dag Peterssonfra PACS på IBK en bog om de mange politiske kampe om Vikingeskibshallen i Roskilde.

MONOGRAFI OM KAY FISKER
MONOGRAFI OM KAY FISKER 13.11.2023

I den danske arkitekturhistorie er Kay Fisker (1893-1965) ikke til at komme uden om, og nu udgiver lektor Martin Søberg både en dansk monografi og medvirker i en podcast om den store arkitekt.

Udstilling: Planetary Boundaries
Udstilling: Planetary Boundaries 13.11.2023

Charlie Steenberg udstiller med sit Ph.d.-projekt PARCEL-HUS-KVARTER

BOG OG UDSTILLING: ISLANDS
BOG OG UDSTILLING: ISLANDS 13.11.2023

Anne Romme fra IBK har sammen med Jacob S. Bang fra IBD udgivet publikationen ”Ø / Islands” og udstiller nu på Arkitektforeningen.

Nyt essay af Arne Høi
Nyt essay af Arne Høi 10.11.2023

Arne Høi, institutleder på Institut for Bygningskunst og Kultur, har bidraget til Realdania By og Bygs jubilæumspublikation ”Realdania By og Bygs historiske ejendomme 2003-2023.”

Arne Høi i nyt ekspertudvalg
Arne Høi i nyt ekspertudvalg 10.11.2023

Kulturministeren har beskikket institutleder Arne Høi til at deltage i regeringens ekspertudvalg til udpegning af nationale kulturmiljøer.

Afgang 2023: De nye kandidater
Afgang 2023: De nye kandidater 09.11.2023

Institut for Bygningskunst og Kultur tog før sommerferien afsked med en lang række dygtige kandidater. De vil med deres store arbejde og spændende projekter uden tvivl fremover komme til at gøre en forskel som arkitekter.

International sommerskole
International sommerskole 09.11.2023

Sommerskolen Paraply School afholdte i år en faglig ambitiøs arkitektur-sommerskole med internationale gæstelærere.

Debatbog om Lynetteholmen
Debatbog om Lynetteholmen 03.11.2023

Jens Kvorning professor emeritus ved IBK bidrager til debatbog om Lynetteholmen.

Genudgivelse: Architects Draw
Genudgivelse: Architects Draw 03.11.2023

Anne Romme, lektor på Institut for Bygningskunst og Kultur, medvirker til genudgivelsen af Sue Ferguson Gussow’s bog ”Architects Draw”.

UDSTILLING PÅ DAC
UDSTILLING PÅ DAC 03.11.2023

"Metaforiske Huse" kan ses på udstillingen "Copenhagen in Common" på Dansk Arkitektur Center i København indtil den 25. februar 2024.

Udstilling på Københavns Rådhus
Udstilling på Københavns Rådhus 03.11.2023

På udstillingen ”Drawing on the Archives” kan du få indblik i, hvordan eksisterende bygninger kan transformeres og bruges på ny i et bæredygtigt og kulturhistorisk helhedsgreb.

Studerende har skabt galleri
Studerende har skabt galleri 03.11.2023

Angels og Angles er et nyt, uafhængigt udstillingssted på Refshaleøen, skabt af studerende fra Kunst og Arkitektur på IBK.

IBK under ét tag
IBK under ét tag 01.11.2023

For første gang er Institut for Bygningskunst og Kultur samlet under ét tag.

ARTIKEL OG OPLÆG
ARTIKEL OG OPLÆG 27.10.2023

Ph.d.-stipendiat på IBK Anne Pind skriver om feministiske viceværtindepraksisser omkring år 1900.

FORSKNING: BAROKKENS HAVEKUNST
FORSKNING: BAROKKENS HAVEKUNST 27.10.2023

Martin Søberg fra IBK har bidraget til forskningsantologien Lauritz de Thurah: Barokkens arkitektur og verdensbillede med en artikel om Lauritz de Thurah og barokkens havekunst.

SEMINAR OM DIVERSITET
SEMINAR OM DIVERSITET 27.10.2023

Det internationale seminar om diversitet i arkitekturhistorien ’Diversifying architecture histories’ er bl.a. arrangeret af Ph.d.-stipendiat på IBK Anne Pind. Her deltager internationale forskere og studerende fra PACS og Skovskolen (KU) til workshops og efterfølgende debat.

Sommerskolen ORBI Vrå
Sommerskolen ORBI Vrå 15.10.2023

Sommerskolen ORBI Vrå har i samarbejde med Dinesen i Jels afholdt både sommer- og efterårsskole.

CALL 6: KUNSTEN I ARKITEKTUREN
CALL 6: KUNSTEN I ARKITEKTUREN 04.04.2023

Magasinets sjette nummer sætter fokus på Kunsten i arkitekturen, både som det kunstneriske værk i en bygning og som den kunstneriske dimension i bygningsværket selv.

NYT PROJEKT: CITY MEMORIES
NYT PROJEKT: CITY MEMORIES 21.03.2023

På Institut for Bygningskunst og Kultur glæder vi os til et nyt projekt i samarbejde med stadsarkiverne i Stockholm, København og Budapest. Projektet har til formål at styrke kendskabet til og øge brugen af arkivtegninger fra Københavns Stadsarkiv som væsentlig del af vidensgrundlaget for en fremtidig bæredygtig bygningskultur., Projektet involverer studerende fra kandidatprogrammet Kulturarv, Transformation og Restaurering samt forskere fra Center for Bæredygtig Bygningskultur.

Læs mere

UDSTILLING: METAFORISKE HUSE
UDSTILLING: METAFORISKE HUSE 19.03.2023

Lige nu kan du se udstillingen Metaforiske Huse i Det Kongelige Akademis foyer/reception. Udstillingen er udarbejdet af Ida Flarup, Maria Mengel, Anne Romme, Tine Bernstoff Aagaard, Anne Pind, Camilla Hornemann og Mathilde Zeuthen Lesenecal, der alle er undervisere på bachelorprogrammet Finder Sted.

Læs mere om udstillingen

PRÆSENTATION: HAR PARCELHUSKVARTERET EN FREMTID?
PRÆSENTATION: HAR PARCELHUSKVARTERET EN FREMTID? 15.03.2023

Hvordan kan parcelhuskvartererne fra 1960-75 være med til at afhjælpe klimaforandringerne og danne ramme om nye boformer og ’Det gode liv’ – uden at kompromittere bygningsarv og identitet? Se videon, hvor Charlie Steenberg, der er ph.d.-studerende på Institut for Bygningskunst og Kultur, fortæller om 64 kandidatstuderendes undersøgelse af ARCHIBO II i Ishøj til Arkitektforeningens MAA-frokost.

Se video

NY BOG: VÆRELSER TIL TILVÆRELSER
NY BOG: VÆRELSER TIL TILVÆRELSER 13.02.2023

Lektor Thomas Ryborg Jørgensen har udgivet bogen: Værelser til tilværelser - fra, om og med Bygningskunstens Helhedsdannelser. Bogen henvender sig til alle, der er interesseret i en mere overordnet helhedsbetragtning af bygningsværker, og deres komplekse forhold til omgivelser, tiden og samfundet med udgangspunkt i rumbegrebet værelse og dets tætte og udvekslende relation til eksistensbegrebet tilværelse.

Bogen kan købes hos Arkitektforeningen

STUDERENDE UDSTILLER PÅ CHARLOTTENBORG
STUDERENDE UDSTILLER PÅ CHARLOTTENBORG 02.02.2023

I perioden 2. februar 2023 til 5. marts 2023 kan du på Charlottenborgs forårsudstilling se to værker af de studerende på Institut for Bygningskunst og Kultur. Det ene værk 'Det Utætte Hus' er udført af studerende fra kandidatprogrammet for Kunst og Arkitektur. Det andet værk 'Dryp fra en melodi', der er en video på 12. min., er udført af Laurits Honoré Rønne, der studerer på Political Architecture: Critical Sustainability.
Læs mere om udstillingen

RESTAURERINGSSEMINAR AFHOLDT MED SUCCES 27.01.2023

D. 26. januar blev det årlige restaureringsseminar afholdt på Det Kongelige Akademi. Seminaret er arrangeret i samarbejde mellem de to arkitektskoler og Slots- og Kulturstyrelsen. Her mødtes 550 professionelle deltagere og drøftede de særlige forhold, der knytter sig til bevaring, brug og udvikling af den byggede kulturarv. I år med et særligt fokus på de fredede bygninger og de processer, der knytter sig arbejdet med de fredede bygninger fra analyse, undersøgelse til formgivning. Som institut er vi glade for at være en del af dette vigtige arrangement, hvor fagfæller kan mødes for at diskutere og blive klogere og udvikle fælles begrebsapparater på tværs af faggrænser.

Se program/invitation

KONKURRENCE OM RÅDHUSTÅRN AFGJORT
KONKURRENCE OM RÅDHUSTÅRN AFGJORT 17.01.2023

Tillykke til studerende Anne Marie Stahl fra Kunst og Arkitektur og Nikolaj Exner Carstens fra Produkt+, der vandt konkurrencen om alternativ til Københavns Rådhustårn. Rådhustårnet skal i 2023 renoveres og i den forbindelse bliver tårnet pakket ind i stillads og et dække med de studerendes bud på et alternativ til Rådhustårnet, der er inspireret af tre ting: hverdagen, naturen og historien. Prisen blev overrakt af teknik- og miljøborgmester Line Barfod på Københavns Rådhus i forbindelse med åbningen af København som Arkitekturhovedstad 2023.

Se Anne Marie og Nikolaj fortælle om deres projekt

RE-NEIGHBOURING: BESØG FRA UKRAINE 17.01.2023

Projektet Re-Neighbouring, som gennemføres i samarbejde mellem Henning Larsen Architects og kandidatprogrammet Political Architecture: Critical Sustainability (PA:CS) har fået en ny spændende og aktuel udvikling i kraft af et samarbejde med studerende og undervisere fra arkitektskolen i Kiev. Samarbejdet er i gang og fra d. 21. januar – 27. januar kommer 8 studerende fra Ukraine og deres undervisere til København. De studerende vil deltage i en workshop på Taastrupgaard sammen med studerende på PA:CS og beboere i området.

UDSTILLING: EN ARREST
UDSTILLING: EN ARREST 16.01.2023

Kom til fernisering d. 24. januar kl. 17.00-19.30 på udstillingen En arrestpå Galopperiet i Christinia. Udstillingen, der er lavet af studerende på Kunst og Arkitektur, tager udgangspunkt i de danske fængsler og arresthuse, og deres mangeårige problemer med pladsmangel og dårlige arbejdsforhold. De studerende har arbejdet med forskellige forslag til at bygge og placere arresthuse rundt om i byen, som alternativ til at bygge et nyt stort arresthus. Udstillingen er åben hver dag fra d. 25.- 29. januar kl. 14-18.

UDSTILLING: EN NY FREMTID – ET PARCELHUSKVARTER I ISHØJ 16.01.2023

Kan et klassisk parcelhus fra 1970 omdannes til to ældreboliger? Eller kan parcelgrunde lægges sammen til fælleshaver, der sikrer beboerne grøntsager, socialt fællesskab og klimasikrer husene? Se udstillingen En ny fremtid - et parcelhuskvarter i Ishøj fra d. 20.-30. januar 2023 i Ishøj Bycenter, hvor studerende fra Kulturarv, Transformation og Restaurering udstiller deres forslag til, hvordan fremtidens parcelhuskvarterer kan se ud. Under titlen PARCEL – HUS – KVARTER har de studerende undersøgt parcelhuskvarteret Bredekærs Vænge, som blev opført i 1970 som parcelhusudstillingen ARCHIBO II. Udgangspunktet for projekterne var at lade kvarteret, parcellerne og husene gennemgå en form for transformation, som muliggør en bedre udnyttelse af de byggede kvadratmeter, men uden at bruge nye byggematerialer. Der er udstillingsåbning d. 20. januar kl. 13 med Ishøjs borgmester Merete Amdisen.

Læs mere 

PHD-FORSVAR: STOF OG VIRKNING 15.01.2023

Victor Julebæk forsvarer sin phd-afhandling Stof og Virkning d. 19. januar kl. 13-16 i Mandrupsalen. Afhandlingen undersøger de mulige betydninger af stoflige virkninger i fremstillingen og erfaringen af arkitektur. Det, der ligger til grund for undersøgelsen, er en undren og en grebethed af materialer i arkitekturen, forstået ikke så meget som byggetekniske entiteter, men som egenskabsbærende kvaliteter, der har en bestemt retning eller virkning i vores interagerende omgang med verden. Forelæsningen er åben for alle.

Læs mere

MASTER I BYGNINGSKULTUR: IMFORMATIONSMØDE 15.01.2023

Nu har du chancen for at skrive dig op til Master i Bygningskultur - Bæredygtighed, Strategi og Transformation i efteråret. Master i Bygningskultur er en efteruddannelse, der retter sig mod arkitekter, ingeniører og bygningskonstruktører, der ønsker at opbygge kompetencer og ajourføre deres viden om strategisk byplanlægning i de former, der modsvarer aktuelle og fremtidige udfordringer. Den 18. januar 2023 kl. 15-17 holder vi et online informationsmøde, hvor de faglige kræfter bag uddannelsen vil fortælle om uddannelsens formål, indhold og struktur. Du vil kunne høre nærmere om det forventede udbytte af uddannelsen, hvilke kompetencer du kan forventes at udvikle undervejs, og det netværk du vil blive en del af. Endelig kan du få svar på en række praktiske spørgsmål.

Læs mere og tilmeld dig

CALL 5: AT BYGGE SAMMEN
CALL 5: AT BYGGE SAMMEN 18.11.2022

Femte nummer af magasinet handler om byggefællesskaberne som alternativ model for byudvikling. Hvilken arkitektur kan vi opnå hvis vi fjerner ejendomsudviklerne som mellemregning?

HANDS ON: KONFERENCE OM BÆREDYGTIG BYGNINGSKULTUR
HANDS ON: KONFERENCE OM BÆREDYGTIG BYGNINGSKULTUR 13.10.2022

Sæt X i kalenderen fredag d. 18. november 2022 kl. 13:00 – 16:30, hvor Institut for Bygningskunst og Kultur holder konferencen HANDS ON - manifester for en bæredygtig bygningskultur.

Forskere fra Center for Bæredygtig Bygningskultur på Det Kongelige Akademi lægger op til diskussion af bygningsarv og værdisætning / materialer og tektonik / ressourcer og bæredygtighed.

Tilmeld dig her

UDSTILLING: WORKS+WORDS
UDSTILLING: WORKS+WORDS 13.10.2022

Fra d. 5. november 2022 til 8. januar 2023 kan du se udstillingen WORKS+WORDS 2022 i Bibliotekssalen i Rundetårn. Udstillingen præsenterer aktuelle arkitekturværker fra hele verden, der viser, hvordan kunstnerisk praksis i arkitekturen er nødvendigt for at producere relevante svar på aktuelle udfordringer.

NY PH.D. I TYPEHUSE 10.10.2022

Velkommen til arkitekt Camilla Muldorff Frellsen, der er ansat som phd-studerende på IBK pr. 1. oktober. Camilla vil bl.a. arbejde med at undersøge kvaliteter og særlige karaktertræk i typehuse og typehusserier (varianter) fra perioden 1960-1974. Formålet er at anskueliggøre, hvordan det er muligt at renovere husene og styrke iboende arkitektoniske potentialer med respekt for den arkitektoniske grundidé og husets særkende. Projektet skal ligeledes afdække de rammevilkår, der har ligget til grund for typehuse i perioden, for derigennem at pege på fremtidige rammevilkår, som tilgodeser bæredygtigheds- og LCA-perspektivet med det formål at skabe incitament for at bevare de eksisterende typehuse.

Camilla har tidligere været museumsinspektør på Kroppedal Museum, der dækker 14 forstadskommuner omkring København og har lavet kulturarvsprojekter sammen med kommunerne om velfærdssamfundets bygningskultur.

NY PH.D. OM TILGÆNGELIGHED TIL KULTURARVEN 10.10.2022

Ibk har påbegyndt et treårigt ph.d.-projekt skal udvikle en helt ny metode til, hvordan man med kreative arkitektoniske helhedsløsninger kan skabe ligeværdig adgang til kulturarvens mange kvaliteter og oplevelser, samtidig med at bygningernes værdier bevares.

Arkitekt MAA Eva Sievert Rasmussen, der kommer fra en stilling som arkitekt og specialkonsulent i Slots- og Kulturstyrelsen, er ansat til projektet, der gennemføres i et tæt partnerskab mellem Slots- og Kulturstyrelsen, BEVICA Fonden og Det Kongelige Akademi, Institut for Bygningskunst og Kultur. Foruden midler fra de ovenstående er projektet støttet af Realdania og Vanførefonden.

Projektet vil være tilknyttet Center for Bæredygtig Bygningskultur og vil også være tilknyttet de øvrige projekter, som Det Kongelige Akademi har i samarbejde med BEVICA.

Læs mere om projektet

PARCEL - HUS – KVARTER
PARCEL - HUS – KVARTER 06.10.2022

Parcelhuskvartererne udgør en stor del af den danske boligmasse og står for en stor del af CO2-udledningen, samtidig med at de optager et stort areal med få beboere pr. m2. Derfor arbejder studerende fra Kulturarv, Transformation og Renovering i efterårssemesteret med transformation af parcelhuskvarteret Bredekærs Vænge i Ishøj, der oprindeligt udgjorde boligudstillingen Archibo II fra 1970. Opgavens sigte er at pege på måder at tilføje flere boliger i det eksisterende kvarter og samtidig tilføje færrest mulige nye m2.

KTR STUDIETUR TIL BORNHOLM
KTR STUDIETUR TIL BORNHOLM 05.10.2022

1. og 3. semester fra KTR er netop kommet hjem fra studietur til Bornholm, hvor de bl.a. har studeret den lokale byggeskik og besøgt Hammershus Besøgscenter. Og med fokus på sokkel, vindue og tagfod er der også blevet set på både rundkirker, bornholmsk bindingsværk og Gudhjembanens stationsbygninger. Billedet er taget ved den smukt restaurerede Melstedgaard.

NY BOG OM KAY FISKER
NY BOG OM KAY FISKER 04.10.2022

Kay Fisker: Danish Functionalism and Block-based Housing er en ny bog redigeret af de irske arkitekter Andrew Clancy and Colm Moore fra Clancy Moore Architects og udgivet af Lund Humphries. Gennem tegninger og artikler undersøger bogen Kay Fiskers københavnske boligbyggerier. Lektor Martin Søberg fra IBK har bidraget med artiklen ‘Kay Fisker’s Classical Principles for Modern Housing’.

Læs mere om bogen

ARKITEKTURENS DAG
ARKITEKTURENS DAG 04.10.2022

På Arkitekturens Dag d. 3. oktober holdt Institut for Bygningskunst og Kultur i samarbejde med Arkitektforeningen åbent hus i den fredede vandflyverhangar, hvor to af instituttets programmer har til huse. Her tog Bachelorprogrammet Finder sted imod og fortalte om uddannelse, studiekultur og bygningen for de mange interesserede gæster.

Læs mere

HAUBARG PÅ FRILANDSMUSEET
HAUBARG PÅ FRILANDSMUSEET 21.09.2022

Kommer du forbi Frilandsmuseet, så kan du se KTR’s 1:1-projekt Haubarg, der er en nyfortolkning af Frilandsmuseets historiske gård fra Ejdersted. Den er en del af et forskningsprojekt, der undersøger, hvordan bygningskulturen, som bærer af viden om materialemæssige egenskaber og miljømæssige faktorer, kan aflejre sig som æstetisk erkendelse og give inspiration til fremtidige bæredygtige handlinger.

UDSTILLING: ADFÆRD / VELFÆRD
UDSTILLING: ADFÆRD / VELFÆRD 16.09.2022

Udstillingen Adfærd/Velfærd viser, hvordan arkitektur og design kan øge sundhed og skabe velfærd for alle mennesker – blandt andet ved at ændre vores adfærd. Forskningsprojektet Spaces of Danish Welfare deltager i udstillingen, herunder to forskere fra Institut for Bygningskunst og Kultur. Lektor Niels Grønbæk viser sin undersøgelse af krematoriet som velfærdsarkitektur, og lektor Martin Søberg viser sin undersøgelse af børn, fotografi og velfærdsarkitektur. Udstillingen kan ses på Det Kongelige Akademi fra 15. september 2022 – 23. marts 2023.

Læs mere om udstillingen

Læs mere om forskningsprojektet

UDSTILLING I NEW YORK
UDSTILLING I NEW YORK 02.09.2022

Forskere og undervisere ved Institut for Bygningskunst og Kultur på Det Kongelige Akademi udstiller den 6-25. september projekter på The Cooper Union i New York.

Udstillingen “At the Intersection of Ideas and Material Conditions” præsenterer projekter placeret i krydsfeltet mellem idéer og materielle forhold fra forskellige tidsperioder og bygningskulturer. Arkitekturhistorie er netop relevant for at forstå nutidig arkitektonisk praksis. Hvis man ser på arkitektur som en kunstform, kan den ikke blot være en løsning på et givent problem, men skal undersøge grundlæggende spørgsmål inden for disciplinen, på tværs af tid og rum. Projekterne rejser metodiske og pædagogiske spørgsmål og undersøger betingelser for kreative samarbejder og fællesskaber.

Udstillingen er en del af et løbende samarbejde mellem The Irwin S. Chanin School of Architecture i New York og Institut for Bygningskunst og Kultur på Det Kongelige Akademi.

Læs mere

FORNEM PRIS TIL KJELD VINDUM
FORNEM PRIS TIL KJELD VINDUM 01.09.2022

Uddannelses- og Forskningsministeriet har netop offentliggjort vinderne af dette års undervisningspriser, som skal skabe mere anerkendelse om underviserrollen på de videregående uddannelser. I år går en af priserne til lektor Kjeld Vindum, der er ansat på IBK, og er en af arkitekterne bag den tværgående undervisning på arkitektuddannelsen.

Dekan Jakob Brandtberg siger om prisen:

"Det er utrolig velfortjent at Kjeld Vindum modtager undervisningsprisen. Han er en af de vigtigste kræfter bag den tværgående undervisning - han er meget ambitiøs på de studerendes vegne og udfordrer dem til stadighed ved at søge mod og rokke ved fagets grænser. Undervisningen gror aldrig fast under Kjelds ledelse. Han udvikler hele tiden indhold og formater, så undervisningen altid er aktuel og har kant, ligesom han konsekvent inddrager den nyeste forskningsbaserede viden ved at inddrage forskere og praksis fra ind- og udland."

Læs mere om prisuddelingen

NY BOG: ARCHITECTURES OF DISMANTLING AND RESTRUCTURING
NY BOG: ARCHITECTURES OF DISMANTLING AND RESTRUCTURING 15.08.2022

Hvordan kan arkitektur understøtte borgernes velfærd? Det undersøger bogen Architectures of Dismantling and Restructuring. Spaces of Danish Welfare, 1970–Present, der er udgivet for nyligt. Bogen er baseret på det tværfaglige forskningsprojekt Spaces of Danish Welfare, der i perioden 2017-2022 har udforsket de rumlige aspekter af danske velfærdssystemer.

FORSKNING: SPACES OF WELFARE
FORSKNING: SPACES OF WELFARE 15.08.2022

Hvordan opfatter man velfærd rundt omkring i verden? Og hvordan skaber man rum til velfærd i forskellige lokale situationer? Det undersøger særnummeret Spaces of Welfare (vol. 10, no. 1) af det internationale forskningstidsskrift Architecture and Culture, redigeret af lektor Martin Søberg fra IBK i samarbejde med Kirsten Marie Raahauge og Runa Johannessen fra Det Kongelige Akademi.

ARKITEKTFORENINGENS BACHELORLEGAT
ARKITEKTFORENINGENS BACHELORLEGAT 10.08.2022

Arkitektforeningens Bachelorlegat er i år tildelt Sofie Leervad-Bjørn og Anna Louise Damgaard Jensen for deres projekt Utopia på instituttets bachelorprogram Finder Sted.

Alle studerende på bachelorprogrammet har arbejdet med den Svenske by Kiruna. Med projektet Utopia ønsker de to bachelorer at sætte spørgsmålstegn ved byens udvikling og give et nyt bud på, hvordan man kan tilgå fremtidig arkitektur. I dette tilfælde arkitektur, der sætter nostalgi, tid og den individuelle, sanselige oplevelse på dagsordenen. Projektet roses for de mange undersøgelser med fokus på form, sanselighed og sammenhænge sammen med de smukke, håndtegnede planer og snit, der skaber en fortryllende verden og pirrer nysgerrigheden.

Se projektet

VOLALEGAT TIL AFGANGSPROJEKT
VOLALEGAT TIL AFGANGSPROJEKT 04.07.2022

Tillykke til den nyuddannede arkitekt Josephine Langebæk fra kandidatprogrammet Kulturarv, Transformation og Renovering, der modtog Volas legat for sit afgangsprojekt Bevaring af Københavns værkstedsområder.

Legatet motiveres således: ”Projektet udmærker sig ved at komme med et gennemarbejdet alternativ til den developerdrevne byudvikling i København. På baggrund af en omfattende analyse og værdisætning af et værkstedområde på Amager udvikles en fasedelt helhedsplan, hvor eksisterende industribygninger samles omkring nye byrum. Med udgangspunkt i en begavet forståelse for industribygningernes historie og pragmatiske eksistens, transformeres kvarterets største industrihal til en hybrid, der rummer sportshal og kollegium. Formgivning og rumforståelse udspændes på overbevisende manér fra byplan til detalje, og derved fremkaldes en vision for byens udvikling, hvor de historiske spor får lov at leve videre i en ny sammenhæng.”

Se projektet

VOLALEGAT TIL AFGANGSPROJEKT
VOLALEGAT TIL AFGANGSPROJEKT 04.07.2022

Tillykke til den nyuddannede arkitekt Askan Moltke Johansen fra kandidatprogrammet Kunst og Arkitektur, som modtog Volas legat for afgangsprojekt Skyens Varme.

I legatets motivering står: "Projektet synliggør internettets ulegemlige sky midt i byen for at gøre opmærksom på den rolle, skyen spiller i vores ressourceforbrug. Det problematiserer samtidig mere konservative kulturarvsstrategier, da den eksisterende bygning vedbliver med at fungere som kraftværk. Overskudsvarmen fra serverne bruges til fjernvarme. Projektet kombinerer med andre ord museum, teknologoformidling og kraftværk."

Se projektet

BEVICALEGAT TIL AFGANGSPROJEKT
BEVICALEGAT TIL AFGANGSPROJEKT 04.07.2022

Tillykke til den nyuddannede arkitekt Zhenghao Guo fra kandidatprogrammet Political Architecture / Critical Sustainability, der modtog BEVICA-Fondens legat med følgende motivation:

"Zhenghao Guo looks at Rooftop Communities – traditional a first stop for many migrants coming to Hong Kong. Zhenghao gives these communities a new role as catalyst for strengthening civil society, currently under pressure from new anti-democratic Hong Kong Laws. Thus, with its 'Refuge for all', the project suggest that these migrant communities could come to play a more general role for strengthening Hong Kong´s civil society currently under pressure”

Se projektet

UDSTILLING I BRØNSHØJ VANDTÅRN
UDSTILLING I BRØNSHØJ VANDTÅRN 12.05.2022

Tirsdag d. 17. maj åbner udstillingen Practices of Risk, Control and Productive Failure i Brønshøj Vandtårn. Udstillingen viser 17 arkitektoniske projekter, der udfordrer og udvider vores opfattelser af arkitekturen i dag. Det handler bl.a. om at turde løbe en risiko og have mod til at fejle.

Der er reception d. 17. maj ml. kl. 16-19, hvor alle er velkomne. Udstillingen har herefter åbent tirsdag-fredag ml. kl. 9-15 indtil 10. juni.

Udstillingen er arrangeret af Institut for Bygningskunst og Kultur i samarbejde med the Irwin S Chanin School of Architecture at the Cooper Union, New York. Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond og af Det Kongelige Akademi.

Læs mere / Peter Bertram & Anne Romme

NYT PROJEKT: RE-NEIGHBOURING
NYT PROJEKT: RE-NEIGHBOURING 11.05.2022

Hvordan puster vi nyt liv i det gode naboskab i byen? Og kan vi give eksisterende nabolag en stærkere social sammenhængkraft? Det undersøges i projektet Re-neighbouring, der er et samarbejde mellem studerende fra IBK, studerende fra MIT og Henning Larsen.

CALL 04: FAGLIG ORGANISERING
CALL 04: FAGLIG ORGANISERING 05.04.2022

Det fjerde nummer søger bidrag med fokus på arkitekters organisering. Af rammerne for deres arbejdsliv og for at fremme særlige dagsordener. Frist for forslag er 1. maj.

CENTER FOR BÆREDYGTIG BYGNINGSKULTUR
CENTER FOR BÆREDYGTIG BYGNINGSKULTUR 18.03.2022

Det Kongelige Akademi har fået et nyt center: Center for Bæredygtig Bygningskultur. Målsætningen er at koble kravet om reduktion af drivhusgasser og ressourcer med bevarelse og styrkelse af bygningsarvens kulturelle og æstetiske værdier – til glæde for nutidige og fremtidige generationer.

ECOLOGIES OF ARCHITECTURE
ECOLOGIES OF ARCHITECTURE 17.03.2022

Wednesday the 16th March the institute held the first event in a series of four focused on the theme Ecologies of Architecture. The aim with the events is to discuss the ubiquitous notion of ecology and the way is influences education and building culture. The relation between ecology and architecture is not just another thematic on the list of lectures but a fundamental issue that influences our understanding of architecture today on several levels.

The first two lectures introduced the concept of ecology and related it to architecture. Lector Ulrik Schmidt from RUC talked about Space and general ecology and professor MSO Nicolai Bo Andersen from IBK talked about Ecopoiesis - architectural ecologies in a phenomenological perspective. This led to an interesting debate on how we should understand the issue at hand and act accordingly.

The next event will be held on Wednesday the 20th April.

Peter Bertram

NY BOG: DEN FJERDE TYPOLOGI
NY BOG: DEN FJERDE TYPOLOGI 17.03.2022

Bogen, der er skrevet af Peter Bertram, beskriver typologiens rolle i arkitekturen i dag. En arkitekturtypologi beskæftiger sig med arkitektfagets identitet, viden og genstandsfelt og etablerer et praktisk og refleksivt felt mellem arkitekturuddannelse, forskning, professionel praksis og byggeriets forskellige aktører.

Der har været tre store typologier i arkitekturhistorien: oplysningstidens idealtyper, modernismens prototyper og nyrationalismens historiske typer. Bogen etablerer udgangspunktet for en fjerde typologi og beskriver nogle af dens potentialer for arkitekturen.

Peter Bertram

RESTAURERING ER MEST KLIMAVENLIGT
RESTAURERING ER MEST KLIMAVENLIGT 17.03.2022

Forskningsprojekt med livscyklusvurderinger på bindingsværkshuset Lærlingenes hus viser, at det er meget mere klimavenligt at restaurere gamle bygninger end at renovere og især at rive ned og bygge nyt. Da det restaurerede hus har et større varmetab, end både det renoverede og de nye huse, og alligevel er det mest klimavenlige, er det vigtigt at medtage livscyklusanalyse og levetider i de kommende bygningsreglementer, mener lektor Thomas Kampmann.

NY BOG: HUSE I FARVER
NY BOG: HUSE I FARVER 17.03.2022

Engang var husene på Mors rødkalkede og på Østbornholm var de gule. Hver dansk egn havde sine farver. I dag skeler de færreste til vores kulturhistorie, når de skal male nye eller renovere gamle huse. Men der er mange fordele ved at kende til de klassiske pigmenter og den historiske brug af dem i både land og by, mener lektor Søren Vadstrup, der har udgivet bogen Huse i farver.

Med denne bog i hånden kan du vurdere farven på et hus ud fra dets alder, arkitektur, materialer og ikke mindst geografiske placering. Du bliver også i stand til at arbejde med de klassiske pigmenter i praksis og at genetablere den immaterielle kulturhistorie.

Køb bogen / Søren Vadstrup

NYT PHD-PROJEKT OM TYPEHUSE
NYT PHD-PROJEKT OM TYPEHUSE 16.03.2022

IBK har opslået et ph.d.-projekt, der skal undersøge typehuse som bygningsform i det 20. århundrede og frem til i dag. Hensigten er at tilvejebringe ny viden og bidrage til forståelsen af typehuset og dets potentiale i den grønne omstilling. Ansættelsesprocessen er i gang.

Arne Høi

NY BOG AF CARSTEN THAU
NY BOG AF CARSTEN THAU 15.03.2022

Bogen Carsten Thau - Om transparens og andre essays består af 18 af hans vigtigste tekster om bl.a. arkitektur, film og billedkunst. Carsten Thau var professor i Arkitekturens ide og historie på Institut for Bygningskunst og Kultur. Teksterne er udvalgt af en redaktionsgruppe efter hans død i 2021.

MASTER I BYGNINGSKULTUR
MASTER I BYGNINGSKULTUR 14.03.2022

Master i Bygningskultur – Bæredygtighed, Strategi og Transformation er kommet godt fra start. Et fuldt hold bestående af 24 arkitekter, konstruktører og ingeniører vidner om stor interesse og et stort behov for den nye efteruddannelse med fokus på bæredygtig bygningskultur.

STUDIEPROJEKT PÅ DÆMPEGÅRD
STUDIEPROJEKT PÅ DÆMPEGÅRD 11.03.2022

Studerende fra kandidatprogrammet Kulturarv, Transformation og Restaurering på IBK havde i efteråret skiftet undervisningslokalet ud med de gamle bygninger på Dæmpegård - en nedrivningstruet skovridergård fra 1788 med en høj kulturhistorisk værdi, der ligger midt i Tokkekøb Hegn omkranset af skov, slette, vandfyldte lergrave og fortidsminder.

De studerende foretog dybdegående undersøgelser og opmåling af gårdens fem bygninger, hvilket gav en unik viden om den gamle skovridergård og dens historie. Undersøgelserne mundede ud i løsningsforslag til bevaringen af gården. Skitseprojekterne blev vist på en udstilling, der blev holdt på Dæmpegård d. 11. december.

Charlie Steenberg

CALL: ARKITEKTURENS ØKOLOGIER
CALL: ARKITEKTURENS ØKOLOGIER 14.11.2021

I tredje nummer af Magasin for Bygningskunst og Kultur rettes opmærksomheden imod arkitekturens økologier som en ramme for at diskutere arkitekturens rolle i en påtrængende klimakrise.

BYGNINGSKULTUR OG DEMOKRATI
BYGNINGSKULTUR OG DEMOKRATI 13.10.2021

Racha regionen i Georgien er rig på træ og oprindelig naturskov, men den traditionelle træbyggeskik er truet. Derfor indleder vi et projekt, der søger en selvbærende og helhedsorienteret forståelse af regionens kulturelle og materielle ressourcer. Projektet er støttet af Udenrigsministeriets demokratifond, og det har fokus på respekt og samarbejde og demokratisk ansvar. Projektet udspringer af instituttets sommerskoler, der afholdes i samarbejde med Dinesen Gulve i Jels og bl.a. bygger på udveksling og projektarbejder på tværs af kulturer. Projektets mål er at udvikle Rachas traditionelle træbyggeskik mod en selvbærende og bæredygtig bygningskultur, der omfatter kulturarv og produktion af træ og bygningsdele, turisme og bæredygtigt skovbrug inden for rammerne af gensidig respekt, samarbejde og demokratisk ansvar. Projektet er et samarbejde mellem Det Kongelige Akademi, Institut for Bygningskunst og Kultur, VAADS - Visual Arts, Architecture & Design School (Tiblisi), Oni Municipality, Oni Carpentry School, Fair Trees Foundation og Dinesen Gulve.

Peter Møller Rasmussen

BWERK – ARKITEKTURGALLERI
BWERK – ARKITEKTURGALLERI 13.10.2021

Studerende på instituttet driver arkitekturgalleriet BWERK, der igennem de seneste år har præsenteret en række kuraterede udstillinger med arbejder fra studerende. Der er nu et Open Call til ny udstilling 15. november 2021.

Læs mere / Kontakt

ROBUST BYGNINGSKULTUR
ROBUST BYGNINGSKULTUR 13.10.2021

Hvordan transformerer vi vores bygningskulturarv med respekt for fortid og fremtid? Det vil et nyt forskningsprojekt, der er startet på baggrund af en generøs bevilling fra Realdania, undersøge. Bevillingen på 5 mio. kr. giver mulighed for at etablere bl.a. en ph.d. og to adjunkturer, der vil indgå i samarbejde med fagområdets seniorforskere. Projektet Robust Bygningskultur indgår i et større forskningssamarbejde med bl.a. Instituttets ph.d.-projekt om universelt design og kulturarv og forskningsprojektet Dér, hvor vi bor, nu, engang og i fremtiden.

Læs mere / Nicolai Bo Andersen

NY MASTER
NY MASTER 13.10.2021

24 topprofessionelle deltagere, der spænder fra spænder fra partnere og medarbejdere på tegnestuer, arkitekter i kommunale forvaltninger og offentlige styrelser, leverandører og en række faggrupper inden for byggebranchen, er netop begyndt på den nye 2-årige uddannelse Master i Bygningskultur – Bæredygtighed, Strategi og transformation.Den nye Masteruddannelse gennemføres i samarbejde med Institut for Bygningskunst og Teknologi og er en del af Det Kongelige Akademis Efter- og Videreuddannelse.

Læs mere / Nicolai Bo Andersen

LANDHUSET OG CIRKULÆR ØKONOMI
LANDHUSET OG CIRKULÆR ØKONOMI 13.10.2021

I den nye bog Landhuset tager Søren Vadstrup afsæt i sin forskning på Institut for Bygningskunst og Kultur. Bogen giver en grundig beskrivelse af landhuset med gode råd om vedligeholdelse og viser, hvordan traditionel byggeskik kan lære os om grøn omstilling, cirkulær økonomi og den måde, vi vil bygge på i fremtiden. Bogen er udgivet på forlaget Lindhardt og Ringhoff.

Læs mere / Søren Vadstrup

KONFERENCE OM ARKITEKTURKRITIK
KONFERENCE OM ARKITEKTURKRITIK 13.10.2021

Den internationale konference On the Duty and Power of Architectural Criticism arrangeres af arkitekturprofessor Wilfried Wang på University of Texas. I den kommende weekend bidrager adjunkt på IBK Morten Birk med paperet Verdicts on the Viking Ship Hall og der er fri entré via zoom for alle interesserede.

Læs mere / Morten Birk

INTERNATIONALT VÆRK OM KAY FISKER
INTERNATIONALT VÆRK OM KAY FISKER 13.10.2021

Forlaget Bloomsbury har netop udgivet Martin Søbergs Kay Fisker, works and Ideas in Danish mordern Architecture. Bogen er baseret på Martin Søbergs forskning, der bl.a. er en det af af et tværgående forskningsprojekt ”Spaces of Danish Velfare”. Monografien blev præsenteret ved en offentlig forelæsning d. 22. september hvor resultaterne blev delt med interesse- og bygherreorganisationer, tegnestuer, myndigheder og interesseorganisationer og fag- og lægfolk.

Læs mere / Martin Søberg

NORDISKE MASTERCLASSES
NORDISKE MASTERCLASSES 13.10.2021

Markante nordiske arkitekter holder oplæg om ny nordisk arkitektur, og professor Christoffer Harlang faciliterer. Mød Petra Gipp, Mette Tony, Bolle Tham og Martin Videgård, Kim Lenschow Andersen & Søren Thirup Pihlmann. De fire masterclasses er arrangeret i samarbejde med Realdania og BARK. De er gratis og åbne for alle.

Læs mere / Christoffer Harlang

JÄVLA KRITIKER! I MALMØ
JÄVLA KRITIKER! I MALMØ 13.10.2021

Udstillingen Jävla kritiker! som spørger nysgerrigt til arkitekturkritikkens former, mål og fremtid er nu nået til Malmö. Kuratorer og arrangører er bl.a. Morten Birk, adjunkt ved Institut for Bygningskunst og Kultur og Andrea Ougaard, der er arkitektstuderende på Instituttet. Bidragsydere fra instituttet er bl.a. Martin Søberg og Jonathan Hauser. Du kan se udstillingen på Form/Design Center frem til 7. november 2021.

Læs mere / Morten Birk

METAFORISK HUS
METAFORISK HUS 13.10.2021

En kollektiv praksis mellem Ida Flarup, Maria Mengel, Anne Romme, Tine Aagaard, Mathilde Lesenecal og Anne Pind. I rammerne af arkitekturfestivallen Women in Architecture præsenterede vi samskabelsesprojektet Metaforisk Hus på symposiet Dream – Play – Challenge: The Future of Residential Living, der blev afholdt på de Nordiske Ambassader i Berlin i juni 2021. Præsentationen var en hybrid mellem talk, tekstoplæsning, udstilling og involvering og blev afrundet af en invitation til alle i salen om at komme nærmere. Det gjorde de, og i et magisk øjeblik skiftede vores medbragte træmodeller hænder, blev holdt om, udfordret, adskilt, sammensat og båret som børn og hatte. How do we live together?, spurgte symposiet. Måske sådan. Modigt, frimodigt og omsorgsfuldt, mellem hinandens hænder. Projektet er støttet af Dreyers Fond.

Anne Pind

SOMMERSKOLE 2021
SOMMERSKOLE 2021 13.10.2021

I sommer afholdtes for tredje gang Dinesen + Det Kongelige Akademi Sommerskole i Vrå, Sønderjylland. Sommerskolen var optaget af relationen mellem det bymæssige og det landlige – ikke som konflikt mellem uforenelige verdenssyn eller som en nostalgisk sondring, men som aktuel og meningsbærende forskel. Årets sommerskole etablerede faciliteter til et nyt residency. Residency-programmet henvender sig til forskellige faggrupper, som samles i og omkring Dinesens faciliteter. Den landlige lokalitets bygninger, biologi og landskab bliver fælles grund for disse udvekslinger. Arbejdet med etablering af residency’et fortsætter i den kommende tid i samarbejde mellem IBK og Dinesen.

Peter Møller Rasmussen

GRØN LÆRING FRA HISTORIEN
GRØN LÆRING FRA HISTORIEN 13.10.2021

Sammen med RUC og Frilandsmuseet undersøger vi historiske huse for at blive klogere på, hvordan man kan bo mere bæredygtigt i fremtiden. Projektet Dér, hvor vi bor, nu, engang og i fremtiden er støttet af VELUX FONDEN, og det vil udmønte sig i fysiske værker, der udstilles på Frilandsmuseet, der bygges i samarbejde mellem forskere og studerende fra kandidatprogrammet Kulturarv, Transformation og Restaurering.

Læs mere / Nicolai Bo Andersen

CALL: THE ART OF ANALYSIS
CALL: THE ART OF ANALYSIS 04.05.2021

Magasin for Bygningskunst og Kultur indkalder hermed forslag til bidrag til magasinets anden udgave med titlen The Art of Analysis. Læs det fulde call ved at trykke på pilen herunder. Der er deadline for abstracts 1. juni.

VELKOMMEN
VELKOMMEN 10.03.2021

Magasin for Bygningskunst og Kultur er i luften! Gå på opdagelse i første nummer og se dig omkring her i KORT NYT. Vi håber I vil tage godt imod os.

Læs mere / Arne Høi

INTERNATIONALE FORELÆSNINGER
INTERNATIONALE FORELÆSNINGER 09.03.2021

Det Kongelige Akademi åbner igen dørene for forelæsninger med internationale arkitekter. Temaet ’The Art of Analysis’ er en fortsættelse af sidste års forelæsningsrække om arkitekturanalysens samspil med det arkitektoniske værk og dets sted. Rækken er arrangeret af Institut for Bygningskunst og Kultur, er åben og finder sted online.

Læs mere / Ida Flarup Barnett

KONFERENCE: SPACES OF WELFARE 08.03.2021

Den 6. og 7. maj 2021 afholdes den internationale konference Spaces of Welfare. Formålet med konferencen er at drøfte, hvordan rumlige forandringer som følge af omfattende ændringer i velfærdssamfundets indretning siden 1970’erne har ført til forskydninger i borgerens velfærdsopfattelse. Projektet er støttet af Danmarks Frie Forskningsfond.

Læs mere
/ Niels Grønbæk

NY MASTERUDDANNELSE 07.03.2021

For at imødekomme et stigende behov for viden om omdannelsen af den eksisterende bygningsmasse åbner Det Kongelige Akademi en ny masteruddannelse, med fokus på bæredygtighed, bygningskultur og bygningskunst. Den henvender sig til byggebranchen, og målet er, at deltagerne udvikler redskaber og kompetencer til at kunne agere som rådgiver og specialist på området. Den nye uddannelse gennemføres i samarbejde mellem IBK og Institut for Bygningskunst og Teknologi. Der er netop åbnet for tilmelding.

Læs mere
/ Nicolai Bo Andersen

BLOX BYGGESKOLE
BLOX BYGGESKOLE 06.03.2021

I samarbejde med EUC Hjørring har IBK gennemført et kursusforløb for arkitekter, håndværkere, ingeniører og konstruktører. Kurset har fokus på arkitektur, bæredygtighed og byggeteknik og der undervises i analyse, værdisætning, projektforslag og bygningsudsnit i 1:1. Kurset blev afholdt gennem 2020, men vi fortsætter samarbejdet, og arbejder på at udbyde forløbet igen. Projektet er en del af BLOX Byggeskole, støttet af Realdania og GI.

Læs mere
/ Arne Høi

BYGNINGSBEVARING I TEORI OG PRAKSIS
BYGNINGSBEVARING I TEORI OG PRAKSIS 05.03.2021

Center for Bygningsbevaring i Raadvad, Slots- og Kulturstyrelsen samt Institut for Bygningskunst og Kultur inviterer byggebranchen til en kursusrække, der sætter fokus på bygningsbevaring og på traditionelle byggematerialer set i bæredygtigt helhedsperspektiv.

Læs mere / Søren Vadstrup

CALL: WORDS + WORKS 2022
CALL: WORDS + WORKS 2022 05.03.2021

Works+Words 2022 udsender i marts et call om internationale eksempler på kunstnerisk udviklingsvirksomhed (KUV). KUV er en integreret del af en arkitektonisk praksis, hvor fremstillingen af værker belyses af tekstlige refleksioner. De to tidligere biennaler fandt sted i udstillingshallen på Det Kongelige Akademi og præsenterede værker fra Skandinavien og Europa. Works+Words 2022 viser værker fra hele verden og afholdes i Rundetårn.

Læs mere
/ Peter Bertram /
Thomas Knud Gunnersen Harboe

NY KLYNGE: MEANING AND MEASURE 04.03.2021

Det Kongelige Akademi har netop godkendt forskningsklynge, Meaning and Measure in Architecture, som er forankret på IBK. Titlen antyder en modsætning mellem mentale/affektive og fysiske/materielle kapaciteter i arkitekturen. Klyngen studerer og arbejder på at nedbryde denne efterhånden udbredte modsætning. Arkitekturens relationer mellem målbare egenskaber og kapaciteter for betydning er komplekse, gensidige og fundamentale for faget.

Læs mere / Morten Birk Jørgensen

NY KLYNGE OM STRATEGI OG POLITIK 03.03.2021

Architecture, Strategy and Politics is a new research group that studies architecture’s share in the political sphere. Our focus is on issues of strategy, spatial agency, political justification, non-discursive governance and societal form. Architecture is considered broadly, encompassing urban and landscape planning, education, industrial practice, drawing and more. A key concept is disposition. Participating researchers are Camilla Hedegaard Møller, Jonna Majgaard Kraarup, Niels Grønbæk and Dag Petersson.

Dag Petersson

NYE KRÆFTER TIL KUV 02.03.2021

Som en del af en samlet indsats for Kunstnerisk udviklingsvirksomhed (KUV) på Akademiet har IBK ansat tre studielektorer. Der er lagt vægt på, at de tre nye KUV-medarbejdere er tilknyttet en praksis udenfor Akademiet, hvorfor der er tale om deltidsstillinger. KUV-stillingerne skal bidrage til instituttets arbejde med hhv. værk- og stedsanalyse og med materialer og tektonik og har alle fokus på begrebet samskabelse. Velkommen i KUV-stillingerne til, Ida Flarup, Maria Mengel og Jonathan Hauser.

Læs mere / Arne Høi

NY LEKTOR FOR TEORI, KUV OG POETIK 01.03.2021

Som en del af Akademiets indsats med kunstnerisk udviklingsvirksomhed (KUV) er Martin Søberg blevet ansat som lektor på Institut for Bygningskunst og Kultur. Lektoratet vil indgå i et bredere arbejde på Instituttet og skal bl.a. styrke dialogen på tværs af KUV-udøvere samt perspektivering og formidling til fagets praksis. Velkommen til Martin i det nye lektorat.

Læs mere
/ Martin Søberg

UDSTILLING: JÄVLA KRITIKER!
UDSTILLING: JÄVLA KRITIKER! 28.02.2021

Det nordiske arkitektureksperient Jävla kritiker! åbner udstilling lørdag d. 13. marts på Färgfabriken i Stockholm. I efteråret 2020 var det udstillet på ROM for Kunst og Arkitektur i Oslo og det vil ved en senere lejlighed kunne opleves i København. Morten Birk Jørgensen og Andrea Ougaard fra IBK står sammen med Anders Rubing bag eksperimentet.

Læs mere
/ Morten Birk Jørgensen

KONFERENCE: NETVÆRK FOR BINDINGSVÆRK
KONFERENCE: NETVÆRK FOR BINDINGSVÆRK 27.02.2021

Netværk for Bindingsværk samler politikere, embedsmænd, museumsfolk, håndværkere og ejere til konference d. 14. maj 2021. Netværket er et samarbejde mellem Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, Center for Bygningsbevaring i Raadvad og IBK. Søren Vadstrup bidrager til netværket med bl.a. sit forskningsprojekt ’Det danske bindingsværkshus – før, nu og i fremtiden fremtiden’.

Læs mere
/ Søren Vadstrup

CALL: ARCHITECTURE & CULTURE 26.02.2021

Som del af det forskningsprojekt etSpaces of Danish Welfare redigerer Martin Søbergfra IBK sammen med Kirsten Marie Raahauge og Jesper Pagh et særnummer af det internationale forskningstidsskriftArchitecture and Cultureunder overskriftenSpaces of Welfare. Temaet retter sig imod rumlige, arkitektoniske og socio-kulturelle konsekvenser af velfærdssamfundenes forandringer siden 1970 i et internationalt perspektiv. Der er åbent for bidrag frem til d. 31. maj 2021.

Læs mere
/ Martin Søberg

Magasin for Bygningskunst og Kultur Nr. 8, 2024

Kunsten at bade i den samme flod to gange

Rekonstruktionsproblematikker set i skæret fra Børsens brand

Christoffer Thorborg

20 min

Ill. 1. Børsen. Foto: Lars Rolfsted Mortensen, 2024.

Ill. 1. Børsen. Foto: Lars Rolfsted Mortensen, 2024.


Børsens brand var selvsagt en begrædelig begivenhed, og den velvillige indstilling til at rekonstruere det ødelagte må derfor også i udgangspunktet ses som et gode. Men inden for hvad vi bredt kunne betegne bygningsbevaring, er rekonstruktion imidlertid kun ét værktøj blandt mange, som man undertiden vil have behov for at gribe til, og det er hverken så uproblematisk eller ligetil, som det undertiden synes antaget blandt lægfolk. Set i skæret fra Børsens brand skal jeg således i det følgende komme ind på nogle af de grundlæggende problematikker, vi ved gør sig gældende ved rekonstruktion. For at kunne nå hertil er det nødvendigt først at tegne et kort rids af bygningsbevaringens historie.


BYGNINGSBEVARING – ET MODERNE ANLIGGENDE

Vi vil i det følgende, når vi taler om bygningsbevaring, specifik adressere den disciplin inden for bygningskunsten og en række tilstødende fag (konservatorvidenskab, arkæologi og historievidenskab for at nævne de mest nærliggende), der i vores tid udgør et samlet og velkonsolideret fagområde med en lang forsknings- og praksistradition, og som overvejende beskæftiger sig med bevaring af bygninger af høj arkitektonisk eller kulturhistorisk værdi. Denne disciplin vil vi altså her kalde bygningsbevaring, men vi kunne også have kaldt den en række andre navne eksempelvis restaurering eller arkitektonisk kulturarv. Afgørende er blot, at når vi i det følgende taler om bygningsbevaring, så taler vi om et særligt fagområde inden for bygningskunsten med velkonsoliderede teorier og metoder, der er institutionaliseret juridisk på et statsligt såvel som på et overstatsligt, internationalt niveau (gennem FN og UNESCO) og altså ikke blot den handling at bevare en bygning.

Forstået således er bygningsbevaring et moderne anliggende. Ved dette menes der, at der forud for overhovedet at kunne tænke sig sådan noget som en bygningskulturarv ligger en række idehistoriske præmisser, der grundlæggende er moderne. Moderne må her ikke forstås i sin dagligdags betydning af at være på mode o.a., ej heller må det forstås i den betydning, at det knytter sig til den strømning i det tidlige 20. århundredes kulturliv, vi kalder for modernisme. Snarere mener vi med moderne her, at bygningsbevaring knytter sig til den moderne historiske periode. Mere specifikt angivet er bygningsbevaring notorisk et barn af den sene moderne periode, dvs. perioden fra omkring midten af 1700-tallet altså oplysningstiden og frem.

Et af de steder, hvor vi ser, at bygningsbevaring notorisk er moderne, er i forestillingen om kulturarv. Der ligger en række påfaldende forhold ved dette begreb, hvis man inspicerer det nærmere. Et af disse forhold, som vi skal vende tilbage til senere, er forestillingen om kulturarv som noget substantielt eller materielt. Altså at kulturarven skulle udgøres af en privilegeret mængde objekter afgrænset fra den øvrige bestand af objekter, der måtte forefindes. Hvad vi her vil hæfte os ved er, at forestillingen om en kulturarv forudsætter, hvad man undertiden vil benævne en antikvarisk bevidsthed, der i sig selv er et produkt af en moderne historiebevidsthed.

Ved begrebet moderne historiebevidsthed ligger dette, at man erkender at tingene (i bredeste forstand, dvs. alt fra brugsgenstande over institutioner til omgangsformer, normer, sæder og skikke, epistemer og dispositiver etc.) er historiske. Det er ikke blot fortiden, der er historisk; også egen tid er historisk. Altså ligger der i moderniteten en erkendelse af tingenes historicitet; og dermed ses fortiden i sin fremmedhed og egenart. Nutiden står i relief mod fortiden. Mellem fortiden og nutiden er der en tidens kløft. Denne kløft lader sig ikke lige overvinde. Vi kan måske nok skue henover kløften, men vi kan ikke komme derhen. Vi kan ikke vende tilbage, og netop i kraft af denne adskillelse objektiviseres fortiden, hvorved den kan gøres til genstand for en videnskabelig undersøgelse. Ved denne afsløring af historiens hemmelighed kan det moderne menneske systematisk kortlægge verdenshistoriens gang og udtræde af sin selvforskyldte umyndighed. Dermed bliver fortidens levn bevaringsværdige, alene fordi de er historiske. De besidder en antikvarisk værdi (eller kulturhistorisk værdi om man vil). Som materielle levn udgør de et vidnesbyrd om fortiden; de udgør et kildegrundlag, der kan danne grundlag for historisk og arkæologisk forskning. Selv den mest undseelige genstand rummer information om den tid, i hvilken den er frembragt. Bondestenalderens køkkenmøddinger er et godt eksempel herpå. Ligeledes er græske og romerske potteskår. Hvis vi skal finde et nutidigt eksempel på køkkenmødding og potteskår, kan vi eksempelvis tage et brugt engangskaffekrus fra en skraldespand på en arbejdsplads. Al den stund denne genstand hidrører fra en skraldespand er den for os i dag at regne for værdiløs. Men den rummer umådelig megen data, der i en fjern fremtid ville være særdeles værdifuld for den videnskabelige forståelse af vores tid. Eksempelvis rummer den påtrykte tekst (på flere sprog) evidens for hvilke sprogstammer, der tydeligvis har været talt i den pågældende region, ligesom teksten i sig selv er evidens for disse sprogs lingvistik. Krusets materielle beskaffenhed, dets forarbejdning og udformning er evidens for såvel produktionsfaciliteterne som smagspræferencerne. Ja, overhovedet disse engangskrus’ vidt udbredte forekomst i skraldespande bevidner, at arbejdsstyrken i vores tid bliver betalt for at indtage bestemte typer psykoaktive rusmidler (koffein) i arbejdstiden (kaffepauser), mens indtaget af andre typer (alkohol fx) er forbudt; et uhyre sigende forhold ikke blot for normerne, men måske mest af alt for, hvilken økonomi råder i epoken. Alkohol eksempelvis, hvis indtag i arbejdstiden historisk og indtil for blot henved et halvt århundrede siden var alment udbredt, besidder en bedøvende virkning, der egner sig fortræffeligt til den førindustrielle arbejdskulturs hårde manuelle arbejde, mens koffeinens opkvikkende virkning, experto crede, gør kaffen til vidensarbejderens drug par excellence. Denne kendsgerning fremtræder måske komisk, som den udtrykkes her, men rummer en væsentlig pointe. Det forhold, at vi i vor tid ikke betragter kaffe som et rusmiddel, men snarere som en fødevare, er netop et udmærket eksempel på, hvordan nutiden synes at tilsløre sin egen historicitet. Men at også egen tid er historisk er som nævnt en moderne erkendelse, der måske kun kan erfares gennem en krævende abstraktionsproces, som videnskabelighed fordrer. Og netop ved videnskabernes mellemkomst ser det moderne menneske sig i stand til at beherske og manipulere fremtiden.

Det er på denne måde, at fortiden har relevans for det moderne menneske. Som restaureringskunstens forkætrede faderfigur, franskmanden Eugène Emmanuel Viollet-le-Duc udtrykte det i 1866, så er det kendetegnende at “Vor epoke, og i historisk tid kun den, anligger en særlig holdning til det forgangne. Den vil analysere fortiden, foretage sammenligninger, klassificere og fremstille den sande historie ved skridt for skridt at følge menneskeheden på dens gang, i dens fremskridt og forandringer.” Bygningsbevaring er i kraft af denne antikvariske bevidsthed således et barn af moderniteten. Den havde oprindeligt ved fagområdets konsolidering som moderne videnskabelig disciplin i Europa i begyndelsen af 1800-tallet et materielt udgangspunkt. Bevaringen af typisk kirkelige eller nationale monumenter var historisk dets oprindelige genstand og udgjorde dermed det formelle udgangspunkt for fagområdets videnskabelige teoridannelser og egentlige praksis. Som følge af 1800-tallets videnskabsidealer fik behandlingen af dette materielle genstandsfelt fra begyndelsen et positivistisk præg, som endnu i dag står centralt; kravet om en videnskabelig tilgang til bygningsrestaurering er eksempelvis knæsat i ICOMOS’ The Venice Charter fra 1964.

Dog, siden begyndelsen af 1900-tallet med navnlig den østrigske kunsthistoriker Alois Riegls skelsættende afhandling Der moderne Denkmalkultus – sein Wesen und seine Entstehung (1903) har man i fagområdet ikke blot udvidet og nuanceret kriterierne betragteligt for, hvad der udgør et bevaringsværdigt monument. Man har først og fremmest ændret fagområdets genstand fra det materielle i og for sig til værdisætningen af dette materiale. Bevaringsværdier er dermed i dag fagområdets genstand; og skønt disse værdier rigtignok ganske ofte vil være tillagt fysisk materiale, nærede ændringen af genstandsfeltet fra materie til værdier som abstraktion uvilkårligt en opmærksomhed mod kulturarvens immaterielle aspekter.

I takt med fagområdets fortsatte udvikling og nuancering blev det oprindelige ensidigt materielle og positivistiske præg tillige udfordret yderligere allerede fra midten af 1800-tallet med bl.a. den engelske kunstkritiker John Ruskins skrifter som måske mest velkendte eksempel. Ruskin påpegede bl.a., at siden et monuments originalsubstans var formet af den historiske håndværkers ånd, der afspejlende en svunden tids zeitgeist, lod monumentet sig således principielt aldrig rekonstruere. Således vil eksempelvis sporene fra den historiske håndværkers arbejdsredskaber i et monuments konstruktion i dag ofte blive set som et udtryk for, hvad man på dansk grund typisk betegner som fortælleværdi; og Ruskins erkendelser rejste i sig selv en række filosofiske spørgsmål eksempelvis om autenticitet. [Red: for en indgående analyse, se Anne Silberg Thomsen, ”The Architecture of Authenticity” i dette nummer.] Uden at negere behovet for fagområdets mere positivistiske videnskabelighed indledte dette en humanvidenskabelig nuancering af fagområdets teoretiske fundament under hensyntagen til eksempelvis fænomenologiske og hermeneutiske spørgsmål. Sådanne spørgsmål anerkendes i dag som centrale og er institutionaliseret i en række internationale chartrer og konventioner, eksempelvis ICOMOS’ The Nara document of authenticity (1994). Sidstnævnte dokument er – i øvrigt i forlængelse af Ruskins værdsættelse af vidnesbyrdet om den historiske håndværkers praksis – væsentligt, for så vidt som det implicit adresserede autenticitetsspørgsmålet som et hermeneutisk anliggende, netop fordi, man anerkender, at forståelsen og fortolkningen af et monuments bevaringsværdier ofte forudsætter indgående praksisnært førstehåndskendskab til den kultur, der har tilvejebragt monumentet.

Som følge af denne udvikling har kulturarvsfeltet i dag for længst overskredet sit entydigt materielle, positivistiske historiske udgangspunkt og indbefatter nu også immateriel kulturarv, ved hvilket man forstår: “the practices, representations, expressions, knowledge, skills – as well as the instruments, objects, artefacts and cultural spaces associated therewith – that communities, groups and, in some cases, individuals recognize as part of their cultural heritage.” Anerkendelsen og beskyttelsen af immateriel kulturarv er således institutionaliseret på såvel nationalt som internationalt niveau: I Danmark skelner Slots- og Kulturstyrelsen mellem den flytbare, den faste og den immaterielle kulturarv, mens UNESCO siden 2009 har udpeget immateriel kulturarv som umistelig verdensarv – det være sig syrisk skyggeteater, schweizisk urmagerhåndværk og inuitisk strubesang og trommedans. Væsentligt at bemærke i denne sammenhæng er, at fagområdet i sin overskridelse af sit oprindelige materielle-positivistiske udgangspunkt har erkendt at det kulturskabende og det kulturbevarende populært sagt er to sider af samme sag.


AT BADE I DEN SAMME FLOD TO GANGE

En bygning fremtræder måske nok for en umiddelbar betragtning som en statisk varig størrelse, men i realiteten er en bygning et system i konstant forandring, ikke ulig en levende organisme. Årsagen til at vi i almindelighed overser dette er, at bygninger historisk set overvejende er skabt til at give det modsatte indtryk. Holdbarhed, firmitas, er et af de mest grundlæggende og almene historiske krav til god arkitektur, og i de fleste tilfælde vil en god bygning ikke kun være holdbart bygget, den vil tilmed udstråle dette; udtrykket vil være bevidst efterstræbt. At det forholder sig sådan, er rationelt nok, da det at opføre en bygning er et arbejdstungt og ressourcekrævende arbejde. Vi behøver blot at læse den romerske satiriker Juvenals beskrivelser af forholdene i de romerske lejekaserner i den tidlige kejsertid og sammenstille dette med indtrykket af de massive kassemure, der ruinøst er bevaret i Hadrians Villa, for at kunne indleve os i, hvorfor firmitas historisk er et alment eftertragtelsesværdigt mål for en bygning.

Måske derfor har vi for vane at tænke en bygning som statisk, men det er imidlertid en fordom. Snarere udgør en bygning et system ved lav entropi, og som følge af termodynamikkens anden lov vil en bygning altid være i varigt forfald. Hertil kommer erfaringsmæssigt i endnu højere grad aktiv nedbrydelse som følge af alt fra daglig slitage over misvedligehold til decideret ødelæggelse. Løbende pleje og vedligehold er derfor et fundamentalt princip i bygningsbevaring og en restaurering (herunder en rekonstruktion) vil således traditionelt betragtes som en problematisk nødforanstaltning, der kun bør finde sted i de tilfælde, hvor man som følge af forsømmelse, ulykker eller overgreb ikke har andre muligheder.

Årsagerne hertil er, at en rekonstruktion uundgåeligt vil medføre originalitets- og autenticitetsproblematikker. Ved en restaurering vil man således altid i udgangspunktet tilstræbe at bevare mest mulig originalsubstans, idet sidstnævnte såfremt det mistes, er tabt for bestandigt. Originalitet lader sig nemlig i sagens natur ikke rekonstruere: En rekonstrueret original er en selvmodsigelse og dermed en umulighed på nøjagtig samme måde som en gift ungkarl. En gang tabt, tabt for altid; rekonstruerer man originalen, står man med en moderne kopi, og dette vil være et vilkår ved enhver rekonstruktion. Det betyder imidlertid ikke, at man i visse tilfælde ikke vil kunne argumentere fagligt for at rekonstruere en bygning, men det vil i så fald kræve et fyldestgørende dokumentationsgrundlag for den historiske bygnings tilstand forud for ødelæggelserne. Et sådant dokumentationsgrundlag vil altid være principielt mangelfuldt, for så vidt som det i sagens natur vil udgøre en forsimplet beskrivelse af den empiriske genstand. Mængden af data i en antikvarisk genstand, der i fremtiden kan vise sig at have relevans for den historiske forskning, er, hvis ikke uendelig så i det mindste umådelig stor. Kopierer vi genstanden, kan vi ikke vide os sikre på, at vi får overført (endsige har blik for) de rette data, ligesom data i enhver kopieringsproces uundgåeligt korrumperes.

Hertil kommer at det overhovedet at tale om en bygnings originaltilstand i sig selv er problematisk, da en historisk bygning qua historisk netop vil bestå af en lang række historiske lag hver med sin originalitet. Således vil en historisk bygning snarere være en palimpsest, og det vil netop være i kraft af alle disse dobbelteksponerede historiske lag, at en bygning opnår sin historicitet. Forsøger man nu at foretage, hvad man undertiden hører omtalt som en “tilbageføring” til én tidligere tilstand, uagtet hvilken, vil dette i praksis snart sagt altid omfatte destruktion af andre historiske perioders originale lag. De historiske eksempler på dette er legio; på dansk grund er nogle af de mest velkendte eksempler Viborg Domkirke og Bjernede Kirke, der i slutningen af 1800-tallet undergik sådanne hårdhændede tilbageføringer, ofte baseret på mere eller mindre kvalificeret gætværk. Derfor er (ukritisk) tilbageføring som princip generelt forkastet.

Disse originalitetsproblematikker er alment accepteret. Mere omstridt er autenticitetsproblematikken derimod, i det mindste hvis vi ved autenticitet, her forstår den historiske genstands troværdighed som netop historisk. Forstået således, hvilket nok er en forsimpling af begrebet, bliver autenticitet et retorisk anliggende. Rekonstruerer man en historisk genstand, eksempelvis ved at udfylde alle lakuner, risikerer man, uagtet at dette sker på baggrund af et fyldestgørende dokumentationsgrundlag, og med den største pietet for bevaret originalsubstans, at genstanden ikke længere fremtræder historisk troværdig. Et eksempel på dette er restaureringen af de tekstiler, der i helgenskrinet i Skt. Knuds Kirke i Odense var bevaret siden middelalderen. I en artikel bragt i Arkitekten i 1938 omtalte Mogens Koch restaureringen af dette relikvie med slet skjult ironi som ”et glimrende eksempel paa den mest udmærkede Restaurering. (…) Det er glimrende lykkedes, det er overhovedet ikke muligt at se, at det har ligget i Kisten fra 1101.” Således bør det bemærkes, at autenticitet er en meget følsom og drilagtig størrelse. En umiddelbar autentisk kopi af en alderstegen original med samt al slid og patina har det eksempelvis med at slå over i forlorenhed i netop det øjeblik, at man erkender bedraget.

Hardliners inden for bygningsbevaring vil således mene, at autenticitet ligesom originalitet ej heller lader sig rekonstruere, og derfor finder man i dele af det 20. århundrede en principiel modstand mod rekonstruktion. Som forfatteren Henrik Pontoppidan skriver i et af sine dagbogsnotater om (re)konstruktionen af domkirken i Trondheim: ”De svunde Tiders Aandepust flygter bort som en fugl, hvis Rede en Fremmed har rørt og vender ikke tilbage.” Dette vil være den dominerende modernistiske holdning, og den er ikke urimelig om end jeg personligt nok vil være af en mindre dogmatisk, mere pragmatisk opfattelse. En veludført rekonstruktion udført på et fyldestgørende dokumentationsgrundlag vil nok medføre et vist autenticitetstab, men resultatet kan stadig fremtræde overvejende autentisk på andre punkter. Rekonstruktionen af Christiansborgs Slotskirke, der brændte i 1992, fremtræder måske ikke som en autentisk 200-årig bygning, men dog som et autentisk udtryk for C.F. Hansens empireklassicisme.

Hvorom alting er betragtes restaurering herunder rekonstruktion derfor som en nødforanstaltning, der grundet ovenstående originalitets- og autenticitets-problematikker bør undgås ved løbende pleje og vedligehold. Men uagtet hvor omhyggeligt man end røgter en historisk bygning, vil bygningsbevaring netop som følge af det naturlige forfald, som tidens gang uundgåeligt medfører, bevirke en gradvis udskiftning af originalsubstans. Dette peger på et grundlagsproblem i bygningsbevaringen nemlig forholdet mellem substans og identitet, der hører blandt de ældste filosofiske problemer. I antikken kendes problemet som gåden om Theseus’ skib, idet man reflekterede over, hvorvidt det skib man i Athen havde bevaret fra byens mytologiske grundlægger, Theseus, endnu var det samme, når nu man gennem århundredes løbende vedligehold gradvist havde udskiftet samtlige emner, planke for planke, spante for spante, sejl for sejl etc.

Gåden om Theseus’ skib adresserer således spørgsmålet om den antikvariske genstands værensmæssige beskaffenhed, og peger netop på det forhold, at det måske synes langt mere meningsfuldt at anskue en bygning som en levende organisme end som en statisk varig størrelse. Ikke alene medfører bygningspleje en gradvis udskiftning af originalsubstans på samme måde, som cellerne i en levende organisme gradvist fornyes; men ydermere vil en bygning uundgåeligt skifte identitet som følge af historiens gang. En given historisk bygning vil ikke være den samme for os historien igennem; dels vil bygningen skifte funktionsprogram og snart blive anvendt til et formål, snart til et andet; dels vil vi fortolke og forstå den forskelligt til enhver tid: den vil være snart et eksempel på sin epokes kunstproduktion, snart på epokens håndværksmæssige kvalitet, snart på de politiske strukturer og magtforhold, snart på epokens forkastelige menneskesyn etc. På samme vis vil et menneske ej heller fastholde den samme identitet igennem sin livsbane, men vil i tur og orden være snart barn, snart voksen, snart olding; i en relation være datter, i en anden hustru, i en tredje moder etc. At fastholde et menneske i den samme varige tilstand historien igennem vil kræve en balsamering; og et sådant menneske vil være en mumie død og ikke levende.

Analogien mellem en bygning og et menneske kan naturligvis føres for vidt, men betragtningsmåden der på dansk grund bedst kendes fra Johs. Exner, kan være befordrende for forståelsen og i bedste fald sikre, at en historisk bygning ikke afgår ved døden under ellers velmenende forsøg på at holde den i live. Ydermere antydes der her et grundlagsproblem i fagområdets materielle og positivistiske udgangspunkt, som gennem det immaterielle kulturarvsbegreb efterhånden er overskredet. Det kan her bemærkes, at en rekonstruktion således ofte vil have den sidegevinst, at den for overhovedet at kunne gennemføres kræver en opkvalificering af adskillige faggrupper, hvorved historiske håndværk holdes i hævd. Som eksempelvis David Lowenthal har påpeget, er bevaringen af den levende tradition, der frembringer et givent monument på sæt og vis måske derfor en mere betimelig tilgang til bevaring, end den statiske konservering af monumentet selv, givet at sidstnævnte alligevel uundgåeligt vil medføre udskiftning af originalsubstans før eller siden.

Lad os afslutningsvis vende tilbage til Børsen, der i skrivende stund nedbrændt henligger ruinøst på Slotsholmen. Hvad vil være det rigtige at gøre her? Som bekendt har der været ytret velvillige ønsker om en rekonstruktion, men som vi har set, rummer dette en række problematikker, og i dette konkrete tilfælde vil et af de mest umiddelbare spørgsmål, der rejser sig være, hvilken tilstand man i så fald skal rekonstruere? Vil man rekonstruere Børsen som den så ud umiddelbart før branden, eller vil man snarere rekonstruere bygningen, som den fremtrådte ved sin opførsel i begyndelsen af 1600-tallet? Alene dette simple spørgsmål vil hurtigt forgrene sig i et væld af komplekse delspørgsmål, som kræver stor faglig indsigt at besvare kvalificeret.

At svare på, hvad der vil være det rigtige at gøre i tilfældet Børsen, vil jeg således her afstå fra, og denne tilbageholdenhed udtrykker en metodisk bevidsthed. Dette svar er netop retorisk og tjener til at anskueliggøre den pointe, at et alt for kortfattet, skarpt svar på, hvad der bør ske med en ødelagt historisk bygning, ofte kan være tegn på uvidenhed eller ideologi. Vi kan ikke a priori svare på, hvilken løsning der bør implementeres ved en konkret ødelagt historisk bygning. Eller sagt med andre ord: Vi kan ikke fremføre svaret, før vi kender spørgsmålet. For at afgøre hvilke spørgsmål bygningen overhovedet rejser, må der foretages de fornødne bygningsarkæologiske og -historiske undersøgelser, som må dokumenteres og analyseres, og dette arbejde må ske med førnævnte metodiske tilbageholdenhed. Som en kriminalkommissær, der ankommer til et gerningssted, må man ved mødet med en historisk bygning tilbageholde enhver dom, og alene antage en kritisk, systematisk observerende position. Først når disse forundersøgelser foreligger dokumenteret og analyseret, vil man have det fornødne datagrundlag til at foretage en udpegning af bygningens bevaringsværdier. På denne baggrund vil man vide, hvilke bevaringsproblematikker, man står over for og først da vil man kunne fremsætte en restaureringsstrategi.

Dette være sagt vil det dog være min intuitive formodning, at man meningsfuldt vil kunne argumentere for en rekonstruktion af Børsen på en eller anden vis, når et sådant arbejde foreligger. Men djævelen ligger i detaljen. Det vil kræve stor kundskab og følsomhed, hvis et sådant projekt skal lykkedes.

Og selvom nogle i forlængelse af de grundlæggende problematikker jeg har været inde på i det foregående, ville argumentere imod en rekonstruktion, må man ikke glemme, hvilke sidegevinster et sådant projekt vil kunne føre med sig. En rekonstruktion kan tænkes også at omfatte et videnskabeligt forskningsprojekt ud over det konkrete bygningsarbejde. Et sådant forskningsprojekt vil netop kunne betjene sig af det samme datagrundlag, som restaureringsprojektets forundersøgelser har tilvejebragt, hvorved man således også vil opnå ny arkitekturhistorisk viden. På tilsvarende vis vil en rekonstruktion rumme muligheden for at oplære en ny generation af håndværkere i netop historisk håndværk. [Red: for et udførligt argument angående disse muligheder, se Filip Ivarsson, ”The Crisis of Skilled Craftsmanship” i dette nummer.] En sådan håndværksmæssig viden vil ikke kun finde anvendelse ved bygningspleje af fredede bygninger, men rummer måske mest af alt potentialet for en skærpet forståelse for håndværksmæssig kvalitet, ligesom generhvervede historiske håndværksprincipper med fordel kan finde anvendelse generelt i byggeriet. Herved vil projektet kunne omfatte en rekonstruktion af såvel en materiel som en immateriel kulturarv.


BIBLIOGRAFI
Exner, Johannes. ”Den historiske bygnings væren på liv og død.” I Fortiden for tiden, redigeret af Ellen Braae og Maria Fabricius Hansen. Arkitekskolens forlag, 2007.
ICOMOS. International charter for the conservation and restoration of monuments and sites (The Venice Charter 1964). ICOMOS, 1964.
ICOMOS. The Nara Document of Authenticity (1994). ICOMOS, 1994.
Jokilehto, Jukka. A History of Architectural Conservation. Routledge, 2011.
Koch, Mogens. “Restaurering”. I: ARKITEKTEN Aarg. XL, Nr. 49 (1938), ss. 221-225.
Lowenthal, David. The Past is a Foreign Country. Cambridge University Press, 1985.
Pontoppidan, Henrik. En vinterrejse: Nogle dagbogsblade. Gyldendalske Boghandel, 1920.
Riegl, Alois. Der moderne Denkmalkultus. Sein Wesen und seine Entstehung. W. Braumüller, 1903.
Ruskin, John. Arkitekturens syv lamper. Klim, 2005.
Thorborg, Christoffer. “På sporet efter den tabte tid. Restaurering af J. C. Jacobsens privatvilla.”I Vilje, viden og værdier. J.C. Jacobsens villa på Carlsberg, redigeret af Marianne Krogh og Sidse Kjærulff Rasmussen. Strandberg Publishing, 2021.
UNESCO. Basic Texts of the 2003 Convention for the Safeguarding of the Intangible Cultural Heritage. UNESCO, 2020.
Viollet-le-duc, Eugène. Restaurering. Arkitektskolens forlag, 2000.
NOTER
  1. Jeg trækker her generelt på journalisten og forfatteren Michael Pollans arbejde, hvad angår kaffens kulturhistoriske rolle.

  2. Eugène Viollet-le-duc, Restaurering (Arkitektskolens forlag, 2000), s. 17.

  3. Se fx Jukka Jokilehto, A History of Architectural Conservation. (Routledge, 2011), s. 18.

  4. John Ruskin, Arkitekturens syv lamper. (Klim, 2005), s. 223.

  5. Se fx Johannes Exner. ”Den historiske bygnings væren på liv og død.” I Fortiden for tiden, redigeret af Ellen Braae og Maria Fabricius Hansen. (Arkitekskolens forlag, 2007), s. 64.

  6. UNESCO. Basic Texts of the 2003 Convention for the Safeguarding of the Intangible Cultural Heritage. (UNESCO, 2020), s. 5.

  7. Mogens Koch, “Restaurering,“ ARKITEKTEN Aarg. XL, Nr. 49 (1938), s. 223.

  8. Henrik Pontoppidan, En vinterrejse: Nogle dagbogsblade. (Gyldendalske Boghandel, 1920), s. 53. Se videre: Thorborg, Christoffer. “På sporet efter den tabte tid. Restaurering af J. C. Jacobsens privatvilla.”I Vilje, viden og værdier. J.C. Jacobsens villa på Carlsberg, redigeret af Marianne Krogh og Sidse Kjærulff Rasmussen. Strandberg Publishing, 2021. Jeg er min tidligere afgangsstuderende, arkitekt Ida Nørgaard taknemmelig for at have gjort mig opmærksom på denne passage i Henrik Pontoppidans forfatterskab.

  9. David Lowenthal, The Past is a Foreign Country. (Cambridge University Press, 1985), ss. 384-385.

Næste: The Crisis of Skilled Craftsmanship

Arrow Down
Ill. 1. Børsen. Foto: Lars Rolfsted Mortensen, 2024.

Ill. 1. Børsen. Foto: Lars Rolfsted Mortensen, 2024.