Foto: Andreas Trier Mørch
Det 13. nummer af Magasin for Bygningskunst og Kultur sætter fokus på arkitekturens kanon for at blive klogere på hvordan fagets styrende fortællinger etableres i dag og skal blive det i fremtiden.
Kanon i arkitekturen kan forstås som en fælles faglig referenceramme af værker. Værkerne omfatter foruden byggede værker også uopførte idéer og projekter samt bøger, forelæsninger og fotografier blandt meget andet. Siden renæssancen har kanon dannet grundlag for arkitekters faglige selvopfattelse og etableret afsættet for arkitektfaglig produktion.
Den nedskrevne arkitekturhistorie har spillet en afgørende rolle for kanoniseringen af værker. De mest udbredte arkitekturhistoriske bøger danner endnu mange steder grundlaget for undervisning, hvor historien enten præsenteres eksplicit eller anvendes som inspiration til forslagsstillelse. Ofte fortælles historien som en kontinuerlig udvikling, hvor løbende kunstneriske og videnskabelige erkendelser i kombination med skiftende samfundsforhold leder fra ét værk til et andet og kulminerer i samtiden.
Arkitektonisk kanon har i årtier været anskuet i et berettiget kritisk lys. Dekolonialistiske og feministiske historikere, forskere og aktivister har dokumenteret kanon som værende en stjernedyrkende, mandsdomineret fortælling om arkitekturen styret af en vestlig kulturel og økonomisk overklasse. Den har været anskuet som noget, der skulle udfordres eller nedbrydes i arbejdet med at fratage dominerede samfundsgrupper uberettiget magt.
En sådan modstandskamp imod den arkitektoniske kanon har bidraget til at udvide horisonten for, hvad arkitektur kan være, og hvem der kan lave den. Der er lavet mikrohistorier, der belyser håndværkeres eller beboeres indflydelse på de værker, kanon hylder. Der er udgivet artikler og bøger om kvindelige arkitekter og deres virke, der tidligere var udgrænset i historien. Om kollektive indsatser, der har været tilsidesat til fordel for fortællingen om arkitektoniske genier. Nye interesser og arenaer er viet til marginaliserede befolkningsgruppers arbejde med rum, konstruktion og bygningers kulturudtryk.
Kritikken af arkitekturens tidligere referenceramme har udvidet fagets genstandsfelt markant. Det er blevet rigere og større og langt mere interessant igennem de nye indsigter, der igennem ihærdigt arbejde er blevet gravet frem. Men større og mere komplekse landskaber er også sværere at orientere sig i. Nedbrydningen af indsnævrede grænser stiller spørgsmål til hvor nye grænser eventuelt skal drages.
Trettende nummer af Magasin for Bygningskunst og Kultur undersøger idéen om den arkitektoniske kanon med afsæt i følgende spørgsmål: Kan eller bør opgøret med en historisk kanon være ensbetydende med et fremadrettet fravær af kanon? Er en kanon nødvendig for orienteringen i fagets genstandsfelt, eller vinder arkitekturen omvendt igennem fraværet af en dominerende referenceramme? Hvorvidt og hvordan har samtidens mediebillede ændret måden hvorpå, kanon bliver til? Hvem og hvad er de centrale aktører, processer og begivenheder, der definerer referencerammerne for arkitekter i dag? Hvordan skal undervisningen gentænkes, så kommende arkitekter får redskaberne til at orientere sig i faget, men undgår den historiske kanons indlejrede bias?
Vi inviterer alle med idéer, der kan belyse temaet om den arkitektoniske kanon til at bidrage med artikler, essays, kritikker og refleksioner. Spørgsmålene kan adresseres som rent teoretiske og refleksive udsagn eller med afsæt i specifikke værker og deres forhold til arkitektonisk kanon.
Temanummeret redigeres af chefredaktør for Magasin for Bygningskunst og Kultur, arkitekt MAA, lektor Morten Birk Jørgensen.
FORMATER OG RETNINGSLINJER
Vi opfordrer både forskere, praktikere og nye stemmer til at indsende bidrag. Følgende formater er velkomne:
- Videnskabelige artikler (4.000-6.000 ord + illustrationer)
- Kunstnerisk udviklingsarbejde (2.000-6.000 ord + illustrationer)
- Artikler, interviews mv.(1.500 ord + illustrationer)
- Visuelle bidrag, herunder fotografiske serier og kortlægning med ledsagende tekst (200-1.000 ord)
Detaljeret information om formater kan findes i magasinets style guide. Redaktionen er åben for eksperimentelle formater, herunder levende billeder og grafik.
Bidrag kan skrives på dansk, svensk, norsk eller engelsk. Forslag til bidrag skal indeholde omtrent en sides tekst, mindst én illustration samt en forfatterbiografi på omtrent 100 ord.
INDSEND FORSLAG TIL BIDRAG
Forslag uploades til magasinets bidragsportal som findes her: https://mbk.kglakademi.dk/mbk_adgang.php
Eventuelle spørgsmål til temanummeret stilles til temaredaktør Morten Birk Jørgensen på mjor@kglakademi.dk. Generelle spørgsmål og henvendelser stilles til bygningskunstogkultur@kglakademi.dk.
VIGTIGE DATOER
6. oktober 2026 Call offentliggøres
13. november 2026 Frist for forslag til bidrag
20. november 2026 Underretning om godkendelse
21. januar 2027 Frist for bidrag
12. februar 2027 Seneste tilbagemelding fra redaktion/fagfællebedømmere
30. marts 2027 Frist for reviderede bidrag
26. april 2027 Lancering
29. april 2027 Lanceringsseminar 15-17:30