Desværre ser vi ofte, at byggerådgiverne på mange ombygninger af en eksisterende bygning ikke har en gennemtænkt metode til at undersøge denne, før man går i gang. Begrundelsen er, hører vi ofte, at dette er der ikke råd eller afsat penge til i budgettet. Som nævnt vil en manglende, utilstrækkelig eller umetodisk bygningsundersøgelse dels koste både bygherren og rådgiveren unødige penge, og dels vil man også opnå et ringere arkitektonisk, bevaringsmæssigt og byggeteknisk resultat. Vi kan desuden spotte disse såkaldte renoveringer af ældre bygninger på lang afstand med helt forkerte materialer, detaljer og løsninger i forhold til bygningens oprindelige kvaliteter.

TRE KRAV

Når man restaurerer, bygger om, bygger til og bygger nyt til ældre bygninger, gælder der derfor tre meget vigtige regler, der skal sikre bygningens iboende kvaliteter i forhold til såvel detaljer som helheden.

For det første skal de foretagne indgreb være stedsspecifikke og indlevede i den aktuelle bygning og det aktuelle bygningsmiljø – samt dets historie, konstruktioner og arkitektur. Det er hertil, at der kræves en enkel og systematisk metode, kaldet Analyse- og værdisætningsmetoden.

For det andet skal de foretagne indgreb repræsentere den nyeste, dokumenterede viden om bl.a. de klassiske materialer og metoder til istandsættelse af ældre bygninger.

For det tredje skal de foretagne indgreb videreføre og bevare bygningens og bygningsmiljøets oprindelige stemning, identitet og sjæl. Dette gøres bl.a. ved at bevare så meget som muligt af de eksisterende materialer og elementer i bygningen eller bebyggelsen, herunder også disses slid og patina samt andre kulturhistoriske spor. Desuden ved at efterleve fem forenklede mål og principper for bæredygtig istandsættelse og ombygning af eksisterende bygninger samt indpasning af nye huse i eksisterende bygningsmiljøer.

ANALYSE- OG VÆRDISÆTNINGSMETODEN

Analyse- og værdisætningsmetoden er en metode til at opnå en stedstilpasset restaurering, retablering og transformation af eksisterende bygninger og deres omgivelser. Metoden kan også foretages for meget ’ødelagte’ huse og vil her være et nyttigt redskab til en bevaringsmæssig genopretning og forbedring af de arkitektoniske kvaliteter.

Analyse- og værdisætningsmetoden har til formål at etablere overblik over og leve sig ind i følgende forhold:

–Hvorfor huset, bebyggelsen eller helheden er noget særligt.
–Hvor de væsentligste arkitektoniske og tekniske styrker og svagheder befinder sig.
–Hvad de bærende bevaringsværdier består af, specielt i forhold til helheden.
–Hvordan huset bør behandles for at bibeholde eller genetablere de bærende bevaringsværdier og den stedsspecifikke karakter og helhedstilpasning.

Analyse- og værdisætningen foretages på stedet i den nedenfor nævnte rækkefølge ved hjælp af vedhæftede skema. Iagttagelserne nedfældes efterfølgende i en rapport, illustreret med bygningstegninger, opmålinger, fotografier og skitser.

DISPOSITION FOR UNDERSØGELSE OG RAPPORT

Selve undersøgelsen følger en fast metodik, der også danner skelettet for rapporten, som kommer ud af undersøgelsen.

Identifikation

En indledende, meget kort, overordnet identifikation (adresse, ejer, arkitekt, anvendelser m.v. samt en kort og generel beskrivelse af bygningen og dens omgivelser, eller byen, bebyggelsen, pladsen eller landsbyen og dens omgivelser.

Analyse

En historisk, teknisk og arkitektonisk analyse af bygningen efter et nærmere fastlagt system og i den nævnte rækkefølge. Analysen består af ni underpunkter, der alle skal behandles, men hvor nogle kan klares hurtigt alt efter den tidsmæssige ramme. Den historiske analyse har specielt fokus på husets bygningshistorie, dets kulturhistorie og den overordnede, immaterielle baggrund for husets udseende i dag.

Historisk analyse:

A. Bygningshistorisk og antikvarisk analyse. Historiske registreringer på stedet af husets oprindelige dele (spolia) samt dets historiske udvikling, suppleret af gamle billeder, ældre bygningstegninger og nye, aktuelle opmålinger samt rekonstruktionstegninger.

B. Kulturhistorisk analyse med registrering af spor efter husets eller bebyggelsens oprindelige formål og senere anvendelser. Personalhistorie. Endvidere slid og patina.

C. Immaterielle værdier. Registrering af bygningens eller bebyggelsens type, dens økonomiske og sociale baggrund, dets arkitektoniske og konstruktive idé, filosofi og identitet samt andre sansepåvirkende og atmosfæreskabende elementer.

Teknisk analyse:

D-F. Teknisk tilstand. Registrering af husets konstruktive og byggetekniske tilstand, evt. suppleret med (E) fugtproblemer og indeklimaforhold og (F) energiforhold.

Arkitektonisk analyse:

G. Bygningskroppen og dens proportioner. Facadeudtryk, facadedetaljer, facadefarver, vinduer og døre.

H. Husets interiører, indretning og funktion. Herunder om muligt tidligere farver og overflader i husets omgivelser og arkitektoniske tilpasning til landskabet eller bygningsmiljøet/helheden.

Værdisætning

Denne består af en konkluderende værdisætning af bygningens bærende bevaringsværdier samt ikke mindst det særligt stedsspecifikke for bygningen og dens omgivelser. De bærende bevaringsværdier kan suppleres med udpegning af de elementer, der særligt understøtter bevaringsværdierne og disses sårbarhed over for ændringer. Herunder også de særlige konstruktioner, byggetekniske eller funktionelle forhold.

Anbefalinger

Som konklusion munder værdisætningen ud i følgende anbefalinger:

–Umistelige strukturer, rum og bygningsdele, der bør bevares, vedligeholdes og repareres (reparation).
Skæmmende strukturer, rum og bygningsdele, der kan fjernes (subtraktion).
–Fjernede eller udskiftede strukturer, rum og bygningsdele, der kan rekonstrueres (rekonstruktion).
–Strukturer, rum og bygningsdele, der kan ombygges og transformeres (transformation).
–Nye strukturer, rum og bygningsdele, der kan tilføjes (addition).

Det er ikke mindst vigtigt, at alle indgreb i ældre bygninger er styret af nogle enkle, meget operative og erfaringsbaserede principper.

–Alle indgreb, små eller store, skal bygge på en metodisk analyse og værdisætning.
–Bevar så meget som muligt af de oprindelige materialer, elementer og strukturer.
–Nye materialer og elementer skal respektere og harmonere med de eksisterende.
–Benyt de klassiske byggematerialer, konstruktioner og håndværksmetoder, der passer til huset.
–Bevar eller genskab bygningens arkitektoniske helhed – både samlet, i detaljen og til omgivelserne.

Rapporten forsynes ikke med noter bortset fra kildehenvisninger ved direkte citater, men den skal indeholde en dækkende litteraturliste, der bør bestå af dansk litteratur.

DET SÆRLIGE VED ANALYSE- OG VÆRDISÆTNINGSMETODEN

Rækkefølgen på gennemgangen er vigtig. Man skal konsekvent starte med den historiske analyse. Under den historiske analyse skal man have særlig fokus på de kulturhistoriske spor og husets spolia (overleverede spor og levn fra den ældste, oprindelige bygning). Metoden indeholder en kort værdisætning – en konklusion i forhold til de bærende bevaringsværdier. Metoden indeholder et sæt anbefalinger for fremtidige indgreb bestående af fem punkter. En af disse anbefalinger kan være en rekonstruktion af forsvundne elementer i huset efter sikre spor.

Det er vigtigt, at de forskellige afsnit bygger videre på hinanden. Altså at analyserne danner grundlag for værdisætningen, og at anbefalingerne konkluderes på baggrund af værdisætningen.

Under selve analysen skal man ikke vurdere, konkludere, udtrykke personlig smag eller holdninger. Analyserne og værdisætningen skal ikke indeholde anbefalinger, ligesom anbefalingerne ikke skal indeholde analyser eller værdisætninger.

Analyse- og værdisætningsmetoden repræsenterer en helhed, der omfatter selve registreringen og analysen, værdisætningen, der består af et kort resume af de bærende bevaringsværdier, de anbefalinger af konkrete indgreb i bygningen, som analysen direkte peger hen imod, samt ikke mindst de bevaringsprincipper for alle indgreb, som harmonerer med analysemetoden og anbefalingerne.

Analyse- og værdisætningsmetoden kan også benyttes som grundlag for et helhedsindpasset nybyggeri samt restaurering og transformation af by- og bygningsmæssige helheder som byer, bebyggelser, pladser og byrum samt landsbyer og spredte bebyggelser i landskaber.

Arkitektur, overflader og stoflighed skal spille sammen indbyrdes og ikke mindst sammen med ældre huses alder, stil og historie, hvilket især er vigtigt ved opførelsen af nye huse i ældre bygningsmiljøer. Materialerne skal have historisk ægthed, teknisk kvalitet og bidrage til den arkitektoniske helhed. Det har de såkaldte traditionelle eller ’klassiske’ byggematerialer, bygningskonstruktioner og håndværksmetoder, der stort set svarer til dem, ældre huse er opført med.

SUPPLERENDE UNDERSØGELSER

Analysen og værdisætningen udføres primært på stedet efter den beskrevne systematik og evt. med brug af de tilhørende skemaer. Feltarbejdet suppleres med fotografering, opmålings- eller frihåndstegninger. Analyse, værdisætning, anbefalinger, mål og principper samt kilder samles i en rapport, der gør rede for bygningens, bebyggelsens eller byrummets særlige kvaliteter og muligheder.

Inden man begynder en analyse og værdisætning, skal man imidlertid også have klargjort, specielt i forhold til den rekvirent, der skal betale for rapporten, hvad det konkrete formål med denne skal være. Det kan være en vurdering af forskellige fremtidige muligheder for bygningen eller bebyggelsen, elleren restaurering og reparation af hele eller dele af bygningen eller bebyggelsen. Det kan også væreen større eller mindre istandsættelse eller ombygning af bygningen eller bygningskomplekset, elleren ansøgning om byggetilladelse hos fredningsmyndighederne, de kommunale myndigheder eller andre. Yderligere kan det være en fondsansøgning om økonomisk tilskud til istandsættelsen.

Det vil også være relevant, sammen med rekvirenten, på forhånd at fastlægge, hvilke arkivalier og kilder undersøgelsen skal omfatte. Følgende kilder kan inddrages:

–Ejerens, kommunens, lokalmuseets og fredningsmyndighedernes byggesags- og billedarkiver.
–Det Kongelige Bibliotek, Nationalmuseet, Rigsarkivet, Landsarkiverne, Danmarks kunstbibliotek.
–Litteratur, kunstsamlinger, avisdatabaser og andre mediearkiver.
–Digitale søgninger på internettet.
–Interviews med tidligere beboere, ledere og tidligere involverede arkitekter eller entreprenører.

Det skal også aftales, i hvilket omfang der skal udføres supplerende opmålinger og fotoregistreringer. Dette kan formentlig først afgøres efter de indledende arkivundersøgelser samt en gennemgang af huset og omgivelserne. Hvilken skala skal disse i givet fald udføres i eller leveres i, og med hvilken måle- og tegneteknik:

–Skitseopmåling ud fra bygningen selv, udført i hånden, på papir eller folie.
–Skitseopmåling ud fra bygningen selv, udført i AutoCAD eller lignende på computer.
–Opmåling efter rumligt målesystem med totalstation eller et opsat ortogonalt målesystem af snore.
–Foto-opmåling af forskellig art af facaderne m.fl.
–Detailopmålinger (evt. hvilke).

Endvidere bør det fastlægges, hvilket omfang det afleverede materiale skal have ud fra følgende materialetyper:

–Omtrentligt omfang af fotooptagelser og af hvilke bygningselementer den dækker.
–Omtrentligt omfang af rekonstruktionstegninger.
–Omtrentligt omfang af yderligere bygningsundersøgelser under de senere byggearbejder.
–Hvordan materialet organiseres.
–Omtrentligt omfang af den endelige rapport.

Det kan eventuelt være relevant at inddrage andre fagdiscipliner i undersøgelsen, men en restaureringsuddannet eller -erfaren arkitekt burde i de fleste tilfælde kunne stå for det meste selv. Følgende er relevante faggrupper, der kan inddrages i arbejdet:

–Kunsthistorikere, etnologer eller arkæologer.
–Ingeniører (statiske eller konstruktive, VVS, elektricitet og energiforhold), energikonsulenter.
–Konservatorer til f.eks. farvearkæologiske undersøgelser, dendrokronologiske undersøgelser, stenkonservatorer.
–Arkitekter eller historikere med speciale i historiske interiører.
–Forskere inden for byplanlægning og byplanhistorie.

Hvis der under bygningsundersøgelsen er dukket ny, interessant eller ligefrem epokegørende viden op, eller hvis det drejer sig om en meget værdifuld fredet bygning, kan Rapporten, efter aftale med rekvirenten, udbygges til en såkaldt bygningsarkæologisk undersøgelse, en videnskabelig artikel, en avisartikel eller kronik.

ANALYSEN

Den antikvariske analyse skal finde og identificere de ældste elementer i en bygning, d.v.s. oprindelige, bevarede strukturer eller elementer fra husets opførelse og senere perioder.

Den bygningshistoriske analyse skal finde og identificere diverse ændringer i tidens løb i bygningens facader, planløsning og detaljer. Dette kan ske gennem iagttagelser og opmålinger af bygningshistoriske spor i bygningen, herunder farveundersøgelser, og gennem arkivstudier. Det er en god idé at systematisere opmålinger og registreringer af vinduer, døre, vægge, lofter og gulve ud fra detaljer, alder og stil.

Bevarelsen af de kulturhistoriske spor i ældre bygninger er uhyre vigtige for husets bevaringsværdier og kvaliteten af det endelige projekt, hvad enten det er en restaurering eller transformation. Disse kan være spor efter husets oprindelige eller tidligere formål – samt senere anvendelser. Det kan være spor efter personer, der har boet i huset, endvidere slid og patina, udvendigt og indvendigt. Derfor skal disse være det allerførste, man prøver at identificere i bygningen sammen med bygningshistorien og de antikvariske (bevaringsmæssige) værdier. En bygnings kulturhistorie manifesterer sig ved følgende spor i bygningen.

–Husets oprindelige formål – og senere anvendelser.
–Husets afspejling af den lokale byggeskik og håndværksmæssige tradition.
–Sjældenhed (eller typiskhed) i stilart, indretning, konstruktioner, udtryk og detaljer.
–Husets alder og bygningshistorie – gennem tidstypiske detaljer.
–Faste elementer, der afspejler anvendelser eller datidens mode: ildsteder, køkkener, trapper, dekorationer, lofter etc.
–Huset er en repræsentant for særlige perioder i det historiske forløb – byggeforeningshuse, andelstidens bygninger etc.
–Personalhistorie – ejere, beboere, gæster.
–Slid, patina m.v. i huset.

Man skal i denne undersøgelse være særlig opmærksom på de såkaldt immaterielle bevaringsværdier, hvad der findes i bygningen eller omgivelserne af historiske, tekniske eller arkitektoniske spor – synlige eller usynlige – der har særlig betydning for bygningens eller omgivelsernes fysiske udtryk og udvikling. Disse kan defineres som:

–Husets arkitektoniske ide, filosofi og identitet.
–Husets præg af traditioner, viden eller praksis, der er overleveret fra tidligere tider.
–Husets atmosfære og stemning – bl.a. præget af rummenes materialer, proportioner og farver.

Man starter registreringen af de immaterielle spor i bygningen med en overordnet kulturhistorisk karakterisering:

–Husets type (byhus, landhus, villa, parcelhus, etagehus, fabrik, pakhus).
–Husets stilart (historicisme, bedre byggeskik, modernisme) og historiske og sociale baggrund.
–Husets konstruktion og arkitektoniske kvalitet (arkitekttegnet, traditionelt bygget, f.eks.bindingsværk, grundmur etc.).

Selve registreringen går ud på at finde frem til bygningens immaterielle værdier i form af historiske, tekniske eller arkitektoniske ’spor’ – synlige (S) eller usynlige (U) – der har særlig betydning for bygningens nuværende fysiske udtryk og udvikling – og som kan forklares gennem den immaterielle baggrund – og dermed skabe en ny forståelse og opmærksomhed for disse.

Den tekniske analyse tjener det formål at give et samlet billede af behovet for udbedringer og skal danne grundlag for opstilling af en prioriteret rækkefølge. Allerede under gennemgangen af bygningens tilstand bør man overveje, hvor det vil være muligt at reparere, og hvor en fornyelse er uundgåelig. I afsnittet ”Fugtproblemer” behandles nærmere nogle af de problemer, der kan vise sig ved gennemgang af bygningens tilstand.

Som det første indgår husets arkitektoniske stilart/stilarter i den arkitektoniske analyse. Man følger her de gængse stilperioder og -betegnelser og påpeger måske særegne træk i den forbindelse.

Husets arkitektoniske udtryk ligger dernæst meget ofte i dets eksteriører, der har bygningskroppen, proportionerne, facadeudtrykket, facadedetaljerne, vinduerne og dørene som de vigtigste elementer. Man skal ikke gå i detaljer, men karakterisere og beskrive det væsentligste ved huset, herunder også både stærke og svage sider. Man beskriver og analyserer de udvendige farver og overflader, der findes på bygningen lige nu. Analysen kan eksempelvis forholde sig til, om de udvendige overflader og farver, der sandsynligvis er ændret med tiden, virker autentiske i forhold til husets arkitektoniske udtryk, eller om de svækker dette.

Man betragter ofte en bygnings interiører som mindre betydende for dens arkitektoniske kvalitet, men både arkitekter og bygmestre og de oprindelige bygherrer har lagt mindst lige så meget omhu, prestige og arkitektonisk bearbejdning i husets indretning og rum.

Meget få ældre huse står helt intakte, som da de blev opført. Det hører til sjældenhederne, hvis der ikke er sket ændringer, ombygninger og tilbygninger. Man kan være så heldig, at de foregående ejere har været så kloge og hensynsfulde, at huset har bevaret sin arkitektoniske helhed, karakter og sjæl trods ombygningerne, eller måske også på grund af disse. Men kan også være så uheldig, at de forrige ejere har haft mindre respekt for husets originale materialer og arkitektur, så helheden, karakteren og sjælen er forringet eller mistet. Så må man i gang med at genskabe den arkitektoniske helhed, både for huset selv og i dets forhold til omgivelserne.

Ældre bygninger er næsten uden undtagelse skabt som en helhed, både i sig selv og ikke mindst i relation til omgivelserne. Det vil sige nabohusene, vejen, haven og andet på grunden, eller hvis det er fritliggende – placeringen i landskabet. Disse ting har naturligvis forandret sig med årene, ligesom huset selv, men så meget desto vigtigere er det at være yderst opmærksom på denne helhed, og ved alle indgreb, der foretages, at forsøge at genskabe denne.

Ved selve huset er det det arkitektoniske udtryk, det er byggematerialerne, detaljerne ude og inde og det er proportionerne på huset, facaderne, rummene osv. og endelig er det er farverne og overfladernes stoflighed, der skaber helheden.

For husets relation til omgivelserne er det placeringen i landskabet eller byskabet, den arkitektoniske eller miljømæssige indpasning i en husrække, et byområde etc.

Under punktet Husets omgivelser og arkitektoniske tilpasning til landskabet eller bygningsmiljøet / helheden registrerer og beskriver vi følgende:

–Placering i landskab, byskab etc.
–Arkitektonisk eller miljømæssig indpasning i husrække, byområde etc.
–Bygningens rumlige relationer til grønne områder, veje, vandmiljøer eller landbrugslandskabet m.v.

BÆRENDE BEVARINGSVÆRDIER

Værdisætningen af husets bærende bevaringsværdier skal formuleres som en konklusion på de tre analyser og indeholde en udpegning af de elementer, der udgør selve bevaringsværdierne, og hvad der særligt understøtter disse. Endvidere disses sårbarhed over for ændringer. Derudover skal værdisætningen beskrive bygningens og bygningsmiljøets stedsspecifikke trækog give en begrundet forklaring på, hvorfor de påpegede elementer er vigtige. Herunder også de særlige konstruktioner, byggetekniske eller funktionelle forhold.

Bevarelsen af de kulturhistoriske spor i ældre bygninger er uhyre vigtige for husets bevaringsværdier og kvaliteten af det endelige projekt, enten det er en restaurering eller transformation. Disse kan være spor efter husets oprindelige eller tidligere formål samt senere anvendelser.

Endelig skal man også være særlig opmærksom på de immaterielle (ikke legemlige) ’spor’ i bygningen. Disse befinder sig i dens atmosfære og stemning, bl.a. præget af rummenes materialer, proportioner og farver, endvidere bygningens arkitektoniske idé, filosofi og identitet. De immaterielle ’spor’ danner en meget vigtig baggrund for forståelsen af bygningens arkitektoniske udtryk, dens plan, idé og de anvendte materialer og håndværksmetoder. De kan herved medvirke til at forklare de kulturhistoriske spor.

PROJEKTET

Analysen og værdisætningen danner grundlag for det videreprojekt for bygningen, normalt i rækkefølgen Projektforslag med budget, Hovedprojekt med ingeniørtegninger og arbejdsbeskrivelser og Detailprojekt med detailtegninger og detailbeskrivelser. Til hver af disse hører skriftlige redegørelser, hvor materialet fra analysen og værdisætningen kan indgå.

I det endelige projekt, skal man være klar over, at nogle af de ting og elementer, måske endda alle, som man har vægtet meget højt i sin værdisætning, og anbefalingerne alligevel må ’ofres’ eller svækkes. Både fordi man bliver klogere undervejs, og fordi idealerne må bøje sig for virkeligheden, når de funktionelle, tekniske og arkitektoniske krav skal opfyldes. Alligevel er det vigtigt, at både analysen, værdisætningen og anbefalingerne i første omgang betragtes og beskrives som ideelle.

—

På hjemmesiden www.bevardithus.dk findes en række publikationer om analyse og værdisætning af bygninger og bymiljøer, herunder om Analyse- og værdisætningsmetoden og om immaterielle bevaringsværdier. Øvrig baggrundsinformation om nærværende artikel findes i de følgende publikationer:

Søren Vadstrup, ’Analyse og Værdisætning af bygninger og deres omgivelser’. ’Hegnslund – eksempel på Analyse og Værdisætning’. ’Analyse og Værdisætning af bebyggelser og byrum’. I: Harlang, C. m.fl. (red.): Om Bygningskulturens Transformation. Gekko Publishing 2015. Side 150–242.

Gunnar Almevik, Byggnaden som kunskapskälla. Göteborgs Universitet 2012.

Karin Andersson og Agneta Hildebrand, Byggnadsarkeologisk undersökning. Det murade huset. Riksantikvarieämbetet, Stockholm 1988.