I en landlig kontekst i et nordisk klima ligger den fiktive by Almenlille. Byen danner udgangspunkt for dette eksperimentelle projekt om vores gængse vaner for bosætning.

I et ønske om at reducere boligens klimaaftryk adresserer eksperimentet en række af bosætningens centrale tematikker; areal, mobilitet og forandring, brug af ressourcer ved opførelse og boligens drift. [Ill. 1, Ill. 2]

Almenlilles fiktive lokalplan [Ill. 3] sætter rammerne for en beboelsesstruktur [Ill. 4], der som en levende organisme løbende tilpasser sig beboerne i takt med, at relationen mellem bolig og beboer udvikler sig.

Strukturen er en cirkulær figur med et indre gårdrum. [Ill. 5] Installationskerner rummer toilet og bad samt en trappe, mens det omkringliggende organiseres efter behov med små solitære enheder, værelser og fællesarealer.

Figurens principielle snit er karakteriseret ved en central, gennemgående figur i to etager med glasoverdækkede fløje til hver side. Fløjene er foranderlige og kan rumme sæsonbestemt bosætning, hvor arealet kan anvendes til alt fra opholdsrum om sommeren, til tørring af vasketøj om vinteren samt til kollektiv passage igennem bygningen. [Ill. 6-8]

Strukturen består af et let byggesystem af træ [Ill. 9-10], og for at skåne land- og vandarealer såvel som jordbundens mikroklima står strukturen på skruefundamenter.

Projektet foreslår i sin helhed et alternativ til den bolig, de fleste bor i. Vaner bliver udfordret, når de private boligkvadratmeter reduceres, og en kollektiv organisering fremmes, alt imens alternative rumlige organiseringer foreslås.