Print this page to PDF (CMD + P) to save a copy of this issue.
Magasin for Bygningskunst og Kultur
Nr. 9, 2025
Bolig og livskvalitet i Danmark
En ny undersøgelse fra VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd afdækker, hvordan forskere fra forskellige institutioner forholder sig til relationen mellem bolig og livskvalitet. Artiklen giver en oversigt over den forskning, der foregår lige nu under fire nøgletemaer: historiske perspektiver, kontekstuelle forståelser, sociale og økonomiske forhold samt indeklima og sundhed.
Artikel af Thorben Peter Høj Simonsen og Sigrid Trier Grønfeldt
8 min
Boligen spiller en central rolle i menneskers hverdag, og dens fysiske rammer påvirker i høj grad trivsel og livskvalitet. Samtidig står samfundet over for udfordringer som urbanisering, demografiske forandringer, social ulighed og krav om bæredygtighed, hvilket øger behovet for viden om, hvordan boligbyggeri kan fremme livskvalitet. Denne artikel er baseret på en undersøgelse som VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd har lavet for Realdania. Vi har undersøgt, hvordan forskere på tværs af fagområder og forskningsinstitutioner arbejder med relationen mellem bolig og livskvalitet. Undersøgelsen afdækker, hvordan forskellige forskere tilgår emnet, og identificerer fire centrale temaer, der er relevante for forskningsområdet. Temaerne er visualiseret i en matrixfigur [ill.1], der synliggør, at selvom der findes en bred vifte af forskningsbidrag om relationerne mellem bolig og livskvalitet, er der ikke et veldefineret forskningsfelt dedikeret hertil.
NØGLETEMAER I FORSKNINGEN
Gennem kvalitative interviews med 18 danske forskere fra otte forskellige danske forskningsinstitutioner identificerer vi fire nøgletemaer: (1) bolig og livskvalitet er historisk formede fænomener, (2) bolig og livskvalitet skal forstås i kontekst, (3) bolig og livskvalitet vedrører (også) sociale og økonomiske forhold, samt (4) bolig og livskvalitet handler (også) om indeklima, sundhed og tilgængelighed. Disse temaer skal ikke ses som udtømmende, men som centrale i forhold til den måde, hvorpå udvalgte danske forskere beskæftiger sig med relationerne mellem bolig og livskvalitet. I matrixfiguren har vi visualiseret, hvilke centrale begreber og emner, der knytter sig til hver af de fire temaer. Vi har i undersøgelsen ikke foretaget en systematisk gennemgang af litteratur på området og har i stedet forholdt os empirisk nysgerrige til de måder, hvorpå forskerne beskriver, at de beskæftiger sig med bolig og livskvalitet. Forskerne er udvalgt på baggrund af et omfattende desk research arbejde, der kortlagde, hvem der i danske forskningsmiljøer beskæftiger sig med relationerne mellem bolig og livskvalitet. Ingen af forskerne beskæftiger sig særskilt med livskvalitetsbegrebet i relation til boliger, og de kunne heller ikke pege på andre forskere, som gør. Vi bad derfor forskerne om at identificere, hvilke begreber de bruger i deres forskning. Disse er fremhævet nedenfor.
TEMA 1: BOLIG OG LIVSKVALITET ER HISTORISK FORMEDE FÆNOMENTER
Forskerne, som vi har interviewet, og som beskriver relevante aspekter i forhold til dette tema, tager alle afsæt i, at bolig og livskvalitet er fænomener, der er formet af historien. Forskerne bruger forskellige begreber til at undersøge relationerne mellem bolig og livskvalitet og arbejder med forskellige videnskabelige metoder og begreber, men flere har det tilfælles, at de er optagede af, hvordan boligen og de idealer, der måtte knytte sig hertil, for eksempel livskvalitet, er foranderlige. Forskerne anvender begreber som boligidealer, værdisystemer, samfundskontrakt, normativitet og velfærd til at beskrive og forstå, hvordan boligen og boligens betydning ændrer sig over tid. Forandringerne vedrører således alt fra familiekonstellationer og køn til økonomi, udviklinger i policy og statens rolle. Bolig og livskvalitet er således forankret i et komplekst netværk af sociale, kulturelle, samfundsmæssige og historiske udviklingsprocesser, hvori værdier ændrer sig, samfundskontrakter revideres, og normer udvikles.
TEMA 2: BOLIG OG LIVSKVALITET SKAL FORSTÅS I KONTEKST
Bolig og livskvalitet er situerede fænomener, der må forstås i relation til de aktiviteter, handlinger og interaktioner, der finder sted i konkrete kontekster. Det er et af hovedbudskaberne fra et antal af de forskere, som vi har interviewet. I forhold til dette tema er det især forskere med et kvalitativt forskningsperspektiv, der dominerer. Der er fokus på, at etnografiske metoder især benyttes til at studere forholdet mellem sociale relationer, kulturelle strømninger og rumlige organiseringer med henblik på at forstå, hvordan relationerne mellem bolig og livskvalitet konstitueres. Hvor nogle af forskerne arbejder meget empirisk med at studere relationerne mellem bolig og livskvalitet, fokuserer andre på at arbejde teoretisk hermed, blandt andet ved at trække på henholdsvis human- og samfundsvidenskabelige teoritraditioner. Fælles for forskerne er dog, at forestillingerne om, hvad den gode bolig er, eller hvad relationerne mellem bolig og livskvalitet er, ikke kan defineres på forhånd. Relationerne konstitueres i praksis, og forståelserne af livskvalitet i relation til boligen findes således ved at lade de mennesker, der studeres, italesætte og begrebsliggøre, hvad der for dem er livskvalitet i relation til boligen. Hvad livskvalitet er i relation til boligen, er således et åbent spørgsmål, hvor der er mange ting, der potentielt spiller ind. At anerkende, at bolig og livskvalitet er situeret, indebærer at forstå, at fænomenerne formes af kulturelle, sociale, geografiske og arkitektoniske kontekster. Det kan indbefatte normer, familiestrukturer, boligområdets karakter og lokale samfundsforhold.
TEMA 3: BOLIG OG LIVSKVALITET VEDRØRER (OGSÅ) SOCIALE OG ØKONOMISKE FORHOLD
De sociale og økonomiske dimensioner ved det at bo er også et fremtrædende tema for flere af forskerne. Muligheden for at træde ind og ud af fællesskaber – at være en del af noget større og omvendt også have mulighed for privatliv og individualitet – fremstår som centrale markører for, hvad der definerer livskvalitet i boligen. Boligens fysiske udformning, og hvilke sociale betingelser boligen giver for fællesskab, socialitet og sammenhængskraft, fremhæves af flere af forskerne som centralt i forhold til at undersøge relationerne mellem bolig og livskvalitet. Derudover er boligens placering helt afgørende for livskvalitet i et lidt bredere perspektiv, hvor også relationerne til skole og dagtilbud og boligkvartererne former livsvilkårene for beboerne.
TEMA 4: BOLIG OG LIVSKVALITET HANDLER (OGSÅ) OM INDEKLIMA, SUNDHED OG TILGÆNGELIGHED
Indeklima og sundhed udgør centrale temaer i relation til spørgsmålet om livskvalitet i boligen. Helt overordnet omhandler disse temaer de forhold, der påvirker menneskers helbred og trivsel inden for deres bolig og hjemmemiljø. Indeklimaet har at gøre med faktorer som luftkvalitet, temperatur, støjniveauer og belysning. I videnskabelige termer undersøges den fysiske virkelighed således gennem det atmosfæriske, det termiske, det akustiske og det visuelle. Rummets størrelse og disposition kan have betydning for oplevelsen af stress, ligesom et godt indeklima kan være afgørende for at forebygge sundhedsproblemer, som relaterer sig til allergier og luftvejssygdomme, såvel som til at fremme god søvn, komfort og trivsel. Komfort, trivsel, stress og tilgængelighed er centrale begreber, som de forskere, vi har interviewet, fremhæver, når de bliver bedt om at reflektere over, hvordan de arbejder med spørgsmålet om livskvalitet i relation til boligen. Spørgsmålet om indeklimaet relaterer sig dog også til spørgsmålet om bæredygtighed i byggeriet: materialevalg, arkitektonisk disponering, rumlig organisering og ressourceforbrug er således elementer, som forskerne fremhæver. Elementer kan på forskellige måder påvirke boligens udformning og etablering og derfor også muligheden for at opnå livskvalitet i boligen.
KONKLUSION: EN MOSAIK AF AKTØRER OG ET KOMPLEKST TEMA
Vi har i denne artikel skitseret nogle af de centrale indsigter fra vores undersøgelse af, hvordan der findes en bred vifte af forskningsbidrag om bolig og livskvalitet i Danmark. Vi har ikke fundet frem til nogen institutionaliserede forskningsmiljøer med specifikt og eksplicit fokus på bolig og livskvalitet. Til gengæld har vi fundet forskere, der beskæftiger sig med relevante aspekter af relationerne mellem bolig og livskvalitet. Selvom ingen af forskerne arbejder direkte med begrebet livskvalitet i forhold til bolig, så finder de emnet meget relevant og fortæller om, hvordan deres forskning relaterer sig til emnet. Forskerne tegner på den måde konturerne af et muligt forskningsfelt og bidrager med indsigt i en lang række tematikker og begreber, der på forskellige måder synliggør, hvordan relationerne mellem bolig og livskvalitet kan studeres. Undersøgelsen giver således en række redskaber til at begrebssætte og forstå, hvordan boligen er under forandring.
Undersøgelsen viser også den kompleksitet, der knytter sig til emnet. Beskrivelserne af de forskellige temaer og begreber, som forskerne er optagede af, synliggør nogle af de perspektiver og positioner, som er relevante i forhold til bolig og livskvalitet. Livskvalitet opfattes ikke ensartet af forskerne, og derfor anvendes begreber som værdisystem, samfundskontrakt, normer, kultur, historie, velfærd, komfort, rumlig ulighed, sundhed, tid og mange flere for at beskrive de forskellige dimensioner af denne kompleksitet. Undersøgelsen afdækker, hvordan relationerne mellem bolig og livskvalitet vanskeligt lader sig definere, og at de kan studeres fra mange forskellige perspektiver med forskellige metoder og ved at mobilisere forskellige begreber. Disse forskellige relationer kalder angiveligt på en bred vifte af discipliner og teoretiske perspektiver, hvis de skal undersøges nærmere.
At forskere med forskellige faglige baggrunde på forskellige måder forholder sig til emnet, viser, at bolig og livskvalitet er forskningsmæssigt relevant på tværs af institutionelle og videnskabelige discipliner. Bolig og livskvalitet udgør således en tværfaglig problemstilling. Men selvom bolig og livskvalitet kan gøres til genstand for undersøgelse på tværs af faglige discipliner, så viser vores undersøgelse, at bolig og livskvalitet ikke som udgangspunkt studeres tværfagligt.
_
Thorben Peter Høj Simonsen er seniorforsker ved VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Thorbens arbejde undersøger, hvordan (digitale) teknologier påvirker organisering af behandlings-, arbejds- og hverdagspraksisser, ofte med særlig vægt på psykiatrien. Han har tidligere studeret “helende arkitektur” som innovativ velfærdsteknologi og dens indflydelse på sociale interaktioner og organisatoriske praksisser i hospitalspsykiatrien.
Sigrid Trier Grønfeldt er senioranalytiker ved VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Sigrid er sociolog med speciale i udsatte grupper og kvalitative metoder og har primært viden om udsatte familier, hjemløshed og mennesker med psykiske funktionsnedsættelser. Hun arbejder især med undersøgelser og evalueringer, der fokuserer på udsatte borgeres levevilkår og hverdagsliv.
NOTER
Thorben Simonsen og Sigrid Grønfeldt, Bolig og livskvalitet: En undersøgelse af forskningsaktører i Danmark (København: VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, 2024).