DET ALMENE OG DET ALMENT GYLDIGE

Man får let det indtryk, at hvis det POLITISK besluttes, at der skal bygges et antal ALMENNYTTIGE boliger, så skal det nok gå, det hele. For så er der balance i tingene, for SÅ er der OGSÅ tænkt på de mindst bemidlede.

Men det ALMENE byggeri er IKKE en garanti for noget som helst. Det holder muligvis huslejen i ave, men det ALMENNYTTIGE har en KEDELIG tendens til at blive ordinært, nærmest småtarveligt, når det læner sig op af ejerboligens program.

Skal det almene boligbyggeri LYKKES, må det være et ATTRAKTIVT ALTERNATIV til det private. Og vi ved godt hvad det handler om: FØRST når det JÆVNE blir’ forvaltet KUNSTNERISK, blir’ det ALMENE… ALMENT gyldigt.


DET ÅBENLYSE SCENESKIFT

Vi får, nej vi HAR travlt, med at ændre vores livsførelse, for vi er slemt bagefter, forstår man på klimakrisens kurver.

Det er IKKE nogen nyhed og man skulle tro, at vi som et folkestyret samfund var BEDRE til at anvise nogle ALTERNATIVE modeller på vores KRISERAMTE adfærd. Men sådan ligger landet ikke. Regeringsforhandlingerne var ikke synderligt optaget af at omsætte klimakrisen til KONKRET politisk handling. Selvom vi godt ved, at vores comfortbegreber skal ændres, er det som om, vi IKKE rigtig tør se omkostningerne i øjnene. Det er ALVORLIGT, for det FORHALER kursændringen og TRUER vores folkestyre.

Jeg tænker, at vi som arkitekter SELV må ta’ affære. SELV finde svar på den kendsgerning, at der SLET ikke skal bygges mere fra den skuffe, vi kender bedst. Også på DEN baggrund, er det næsten IKKE til at bære, at Lynetteholmen – helt kærlighedsløst – tager det for GIVET, at vi skal FORTSÆTTE med at BYGGE og BO, som vi gør det i dag. Byggebranchens selvforståelse fejler så åbenbart INGENTING. Og DÈT er et problem.

Det giver sæføli’ god mening at beskytte den historiske bymidte mod oversvømmelser. Men byggeriets planmæssige og FINANSIELLE forudsætninger ER – kære venner – ALEDELES dysfunktionelle. For de bygger på den TARVELIGE forestilling, at metropolens udvidelse skal give STØRST muligt afkast – IKKE til de rumlige kvaliteter, eller til livet MELLEM husene, men til byggebranchens MAGTFULDE forsamling af TOTALT ANONYME investorer.

Jeg har intet imod ’MAGT’, hvis den baner vejen for de mange. Men nu må det da for H… være klart for ALLE, at vi IKKE længere ALENE kan overlade boligbyggeriet til kapitalens iskolde excelark. Byggeri er investeringer i det LEVEDE liv. I vores dannelse. I vores fremtid. Tillad mig at efterlyse MERE kærlighed i tabellerne.

Lynetteholmen skal selvfølgelig være EET stort boligeksperiment, der viser ALT hvad vi har lært om skalaer, EVENTYRLIGE byggeskikke, og GRØNNE energiforsyninger. Siden sidst. Og det er jo ikke så lidt!

Det må være DERUDE på Sundet, vi skal demonstrere for den SKRØBELIGE, GANSKE verden, hvad det vil sige at være MODERNE. Det må være dér, det næste HEROISKE kapitel af boligbevægelsen skal skrives, og DÈR vi må vise, HVORDAN det NØJSOMME kan gøres EKSTRAORDINÆRT og ATTRAKTIVT.

–

Jens Thomas Arnfred har grundlagt Tegnestuen Vandkunsten og siden sin fratrædelse der selvstændigt drevet tegnestuen Kanalen. Han har stået bag utallige ikoniske danske bofællesskaber og er desuden en aktiv arkitektur- og samfundsdebattør.