I den danske byggebranche og i de forskningsmiljøer, som knytter sig til byggeriet, stiller flere og flere skarpt på, hvordan vi i Danmark kan bo mere bæredygtigt. Tiny houses, bofællesskaber, økosamfund eller renovering og omdannelse af eksisterende byggeri er nogle af de strategier, der udforskes inden for boligforskningen. De har alle til formål at udvikle mere bæredygtige boformer – ofte på færre kvadratmeter per beboer og gerne i den eksisterende bygningsmasse.

Samtidigt med at der inden for boligforskningen fokuseres på færre kvadratmeter, ses der en tendens til, at danskerne ofte gerne vil bo på flere kvadratmeter, når de skal bygge nyt. Godt 3 millioner danskere bor i et parcelhus i dag. Denne boligtype er i løbet af de seneste år kun blevet arealmæssigt større og større, selvom vi er blevet færre og færre per husstand, nemlig 2,1 per husstand i 2024, hvilket er fald fra 2,5 siden 1981. I 2022 var gennemsnitsstørrelsen på et nyopført parcelhus 213 m2, hvilket er en stigning på 91 m2 på 60 år. Globalt set er danskerne også blandt de folkefærd, som bor på flest kvadratmeter per person. Hvis man bor i parcelhus, har man i gennemsnit 60,2 m2 per person at boltre sig på.

Med andre ord synes der at være en stor forskel på, hvordan vi som forskere forestiller os, at danskerne skal bo – og hvordan danskerne så rent faktisk foretrækker at bo. Hvad skyldes den forskel? Er det fordi, danskerne ikke kender til og har adgang til de bæredygtige alternativer? Eller er det fordi, forskere og fagfolk ikke kender til danskernes præferencer? I et nyt forskningsprojekt Den gode bolig på færre kvadratmeter vil vi se nærmere på danskernes foretrukne boligtype: parcelhuset. Kunne det være, at der i denne boligtype findes nogle oplevede arkitektoniske kvaliteter, som kan berige forskningen i gode boliger?

Det kan virke kontraintuitivt at studere forholdsvis store nye parcelhuse, når man gerne vil finde frem til attraktive løsninger på, hvordan vi kan bo på færre kvadratmeter i fremtidens byggeri. Men vi tror, at en dybere forståelse af husene, arkitekturen, de rumlige kvaliteter, og hvordan de bidrager til danskernes hverdagsliv, kan hjælpe os med ny viden i forhold til at udvikle nye attraktive boformer, som også er bæredygtige.

Vores tese er, at det ikke udelukkende er størrelsen af boligen, som beboerne oplever som en kvalitet. I arkitektfaget ser man til tider begrebet “kvalitet” blive anvendt uhensigtsmæssigt og unuanceret til at bedømme arkitektur som værende god eller dårlig, forkert eller rigtig. Brugerens oplevede arkitektoniske kvalitet må også tages i betragtning, og den værdi, arkitekturen skaber for brugeren i hverdagen, er væsentlig.

Måske ligger kvaliteterne mere i den atmosfære, som opstår i mødet mellem boligens rum og beboeren. Her kan arkitekturen tilføje en ekstra dimension i oplevelsen af hverdagslivet. Hvad er det, som gør, at man føler sig tilpas i et rum både alene og sammen med andre? Er der forskel på, hvordan et rum opleves i forskellige situationer, og hvilken betydning har steder, som bærer særlige minder? Vores forventning er, at det er i disse fortællinger fra hverdagen og festerne, at kvaliteten fremstår. Men alle disse aspekter af den arkitektoniske kvalitet kan vi først få øje på og dokumentere i dialog med beboerne – og det er netop beboernes oplevelse af den arkitektoniske kvalitet, vores nye forskningsprojekt skal afdække.

Den gode bolig på færre kvadratmeter er et etårigt projekt, der er indledt i begyndelsen af 2025 og er støttet af Realdania. Projektet er delt i to hovedundersøgelser. Den første udføres af Behave Green og CONCITO og tager afsæt i rækkehuse, parcelhuse og villaer på 50–300 m2 og fra flere årtier. Antropologer og sociologer vil på baggrund af besøg og interviews undersøge, hvilke funktioner beboerne værdsætter eller savner. Kortlægningerne vil pege på muligheder og barrierer for at vælge en livsstil, der indebærer en mindre boligform. Det Kongelige Akademi – Institut for Bygningskunst og Teknologi står for den anden undersøgelse, der fokuserer på oplevet arkitektonisk kvalitet i huse opført inden for de seneste fem år.

–

Ulrik Stylsvig Madsen er arkitekt, lektor, forsker og underviser ved Institut for Bygningskunst og Teknologi. Ulrik fokuserer i sin forskning på problematikker i relation til fremtidens bæredygtige bosætningsformer, herunder hvordan arkitekturen kan bidrage til oplevelsen af kvalitet og betydning i beboerens dagligdag.

Adam Linde Nielsen er arkitekt, videnskabelig assistent og undervisningsassistent ved Institut for Bygningskunst og Teknologi. Adams primære fokus er styrkelsen af social bæredygtighed i byggeriets grønne omstilling. Det gør han blandt andet gennem projekter, der relaterer sig til boligforskning, universelt design og folkesundhed.

Ingeborg Hau er cand.mag., kurator og redaktør ved Institut for Bygningskunst og Teknologi. Ingeborg er optaget af sammenhængen mellem social og miljømæssig bæredygtighed og arbejder blandt andet med bæredygtig boligudvikling, internationalt samarbejde og genopbygning.

Henriette Ejstrup er arkitekt, lektor, forsker og underviser ved Institut for Bygningskunst og Teknologi. Henriette fokuserer i sin forskning på bæredygtig byggeskik, bygningskulturarv og biogene materialer, herunder hvordan boligens tektonik har betydning for den grønne omstilling.