Hvordan hænger ornamentik sammen med bygningskunsten, og hvad kan vi bruge det til i fremtiden? I projektet Ornamentalprojects undersøger vi ornamentets potentiale til at fungere som et fysisk bindeled mellem historiske udtryksformer og fremtidige arkitektoniske potentialer.

I denne artikel afsøger vi ornamentets potentiale til at overføre værdi og skabe kulturel tilknytning i en ny og mere bæredygtig bygningskultur. Vi introducerer de overordnede begreber, problematikker og forståelser for at komme nærmere, hvad et ornament er, hvordan det er brugt historisk, og hvordan det blev udraderet i en modernistisk arkitektur.

På det fundament stiller vi os nysgerrige og åbne overfor, hvordan ornamentet kan bruges i en mere bæredygtig bygningskultur med brug af biogene materialer og hvad det betyder for æstetikken og arkitektens rolle?

HVAD ER ET ORNAMENT?

Ornament /ˈɔː.nə.mənt/ (af lat. ornamentum, af ornare pryde, forskønne) er udsmykning, der er tilføjet for at øge skønheden af noget. Ornamentet er den kunst, vi tilføjer arkitekturen og den eneste kunstart, hvis primære formål er nydelse, men det besidder samtidig oplevelsesmæssige virkninger og kan formidle den kultur, det er en del af.

Ornamentet opstår ikke i sig selv, det er ikke et tilfældigt resultat af en proces, naturlig, geologisk eller håndværksmæssig. Bag udførelsen af ornamentet findes en handling, en bevidst stillingtagen, hvis mål er at forandre en genstands tilstand fra et til et andet. Definitionen af ornamentet i forhold til andre processer af mere tilfældig natur, bliver således selve handlingen at tilføje for at give nydelse, og hermed anerkende selve nydelsen som legitim funktion. [Ill. 4-5]

Ornamentikken som kunstform er ikke autonom. Den er, til forskel fra et selvstændigt værk, afhængig af en vært,en særlig forbindelse mellem form, funktion og objekt, der går i dialog med den givne situation og er essentielt for ornamentets raison d’être. [Ill. 6-8]

Projektet tager afsæt i et historisk traditionelt (modernistisk) nutidigt perspektiv, hvor omfanget og karakteren af kunstnerisk indgriben har en betydning for ornamentets udtryksformer. Vi forstår ornamentik som et resultat af en bearbejdelse af et materiales æstetiske egenskaber, fremhævelse af iboende materielle egenskaber eller som et iscenesat resultat af tekniske processer, produktionsmetoder eller montage, for at opnå en kunstnerisk virkning. Ornamentet kan optræde som figurative, historiefortællende elementer såvel som mere abstrakte relieffer, rytmer eller mønstervirkninger. Der er således tilføjet et ornamenteret lag af oplevelsesmæssige virkninger, værdi og potentielle narrativer. Vi undersøger ornamentikken i forskellig skala, som overflade, som bygningsdel, som rumlighed og som helt bygningsværk.

ORNAMENTETS HISTORISKE TILSTEDEVÆRELSE I BYGNINGSKUNSTEN

Læren om ornamentik omfatter samtlige former og mønstre, som mennesker siden forhistoriske tider har appliceret på sine bygninger, møbler, objekter, tekstiler og kroppe. Immaterielle værdier og idéstrømme, men også konkrete følgevirkninger af globaliseringens processer, herunder f.eks. handel og krige, har haft stor indflydelse på ornamentets spredning og har efterladt spor, hvori verdenshistorien kan aflæses. Ornamentet er en fysisk manifestation af en tanke, kunstart og tidsperiode, der hjælper os til at relatere til vores omgivelser og placere os et sted i historien. [Ill. 9]

Såvel stammesamfund som avancerede civilisationer udviklede deres egne repertoirer af arkitektoniske ornamenter der, som stedspecifikke kulturbærere, bidrager til den enkelte kulturs udtryksform. [Ill.10]. Den gennemgående fællesnævner, er behovet for at skabe orden. I antikkens Grækenland var ornamentet en væsentlig del af ordenernes sofistikerede arkitektoniske sprog, det latinske ord ornamentum tæt på det græske kosmos, som kan betyde skønhed, der er et resultat af en ordnet opstilling.

Ornamentets udtryksformer er forbundet med den håndværksmæssige udvikling, fra sten og økse til kniv, mejsel og maskine. Siden, før trykkeriets opfindelse, er ornamentik blevet distribueret i publikationer, der har fungeret som en kilde til inspiration for arkitekter og designere. De første, ”modelbøger” stammer fra det 15. århundrede og var håndtegnede unikke værker af kunstnere, der dannede grundlag for innovation af arkitektur og formgivning. Fra det 16.- 19. århundrede blev der udgivet mønsterbøger, såkaldte ”pattern books” i trykte og indbundne bind, som populariserede et bredt udvalg af arkitektoniske ornamenter.[Ill. 11-12]

FORBRYDELSEN OG OPGØRET MED DET TRADITIONELLE ORNAMENT

Masseproduktionen, der kom med den anden industrielle revolution omkring år 1850, vendte ornamentets rolle som et udryk for velfærd, på hovedet. Maskinens indtræden gjorde den menneskelige hånd overflødig og originale arkitektoniske genstande udfordredes af imitationer i billigere materialer. Det traditionelle ornaments selvfølgelighed som bygningskomponent havde hermed udspillet sin rolle, idet sammenhængen mellem sted, materiale og metode blev ophævet. Adolf Loos proklamerede i sin forelæsning fra 1910, Ornament and Crime, senere udgivet som essay 1913, “As the ornament is no longer organically connected with our culture, ornament is no longer the expression of our culture. The ornament that is made today has no connection with us, it has no human connections, no connection with the world order. It is not capable of developement.

Loos var kritisk overfor samtidens arkitektoniske udtryk – fremfor at udforske de nye materialers potentiale, blev de brugt til at imitere håndværk og håndværkerens færdigheder. Maskinens møde med det traditionelle håndværk kunne således ikke imødekomme de modernistiske idealer om ærlighed, enkelhed, renhed og funktionelle strukturer. For Loos var fraværet af ornamentik et tegn på et avanceret samfund, og brugen af den associeret med det primitive. Modernisterne, med Le Corbusier og Bauhaus-bevægelsen i spidsen, betragtede i stedet skønheden for værende iboende i selve materialet, og enkle og ”ærlige“ bygningsværker blev kendetegnende for modernistisk arkitektur.

Afvisningen af det traditionelle ornament var dog ikke ensbetydende med ornamentetikkens fravær indenfor modernismen, den fik blot nye udtryksformer. [Ill. 13] Rene, rå materialer og de præfabrikerede elementers færdigstøbte og bundne formudtryk, er umådeligt bestemmende for nutidens arkitektoniske udtryksformer i tråd med modernismens ideer om renhed og ærlighed.

DEN ÆSTETISKE OPLEVELSE – EN BÆREDYGTIG PARAMETER

Æstetik og æstetisk oplevelse forstået som sanselig erkendelse, Baumgarten (1758) og som en udveksling mellem værk og beskuer, Gadamer (2007), opstår i bygningskulturen, når vi gennem sanserne oplever den. Ornamentik forstået som noget tilføjet for at give nydelse, ønsker at lade sig sanse og opleves som orden, motiv og formidler. Den kan derved anses som et æstetisk element i kraft af dens evner:

Den æstetiske erfaring er hos Gadamer udtryk for et grundvilkår ved menneskets væren i verden: At vi hele tiden forholder os fortolkende til hinanden og til kulturelle overleveringer i bredeste forstand. Gennem disse fortolkningsmøder bliver vi selv nogle andre, end vi var før, ligesom den kulturelle overlevering kommer til at betyde noget nyt

I en bygnings fremtræden, dens bygningsdele, hierarkier, stoflighed, dybde og sammensætning, er det udveksling mellem værk og beskuer, der er bestemmende for, om en bygning siger os noget. [Ill.14] Det vi oplever som arkitekturens iboende, æstetiske kvaliteter, kan derfor først og fremmest påvirke os som mennesker, men også være en vigtig faktor for vores vilje til at passe på vores bygningsmasse.

I en tid med ressourceknaphed må vi overveje hvilke parametre, som er med til at give bygninger lang levetid. Ornamentets potentialer og evne til at skabe sanseoplevelser og danne kultur og identitet kan bidrage til bæredygtighed i lyset af ovenstående forståelser af æstetik og bæredygtig udvikling. [Ill.15]

Brugen af ornamentik som værdiskabende element kan således bidrage til at øge forståelsen for, og relationen til vores omgivelser. En smuk bygning eller detalje, der taler til vores sanser og kropslige erfaring, kan styrke vores incitament til at passe bedre på vores bygninger, idet vi får en tilknytning til denne gennem sanseerfaringen.

BEHOV FOR AT SKABE TILHØRSFORHOLD I BYGNINGSKULTUR OG BÆREDYGTIG UDVIKLING

Gennem sin arkitektur formidler et samfund oplysninger om sin historie, sin kultur, sine æstetiske idealer og håndværksmæssige kunnen. Vores kollektive hukommelse og kulturelle tilknytning, er repræsenteret gennem bygninger, genstande, materialer og form, der alle refererer tilbage til forskellige tidsaldre. Vores bygningskultur er, som John Ruskin udtrykte det, ”et fysisk arkiv af et steds historie” materialiserede erindringer, der kan relatere til iagttagernes viden eller erfaring. Bygningskulturen fortæller om, hvem vi er, hvor vi kommer fra, og hvor vi er på vej hen. Hvad er det, der gør, at en bygning siger os noget? Skala, dybde, detaljering, stoflighed eller hierarki? [Ill.16]

Det nye initiativ fra Europa-Kommissionen (2021) “New European Bauhaus” opstiller tre mål for bygningskulturen: bæredygtighed, æstetik og inklusion. Kommissionen definerer initiativet som et tværfagligt fællesskab, hvori fælles europæiske værdier søges, som definerende for en tilgang til den grønne omstilling. Æstetik, kultur og frembringelsen af “sense of belonging” er derved medtaget som essentielle for en bæredygtig bygningskultur. Det er ikke nok at se på bæredygtig udvikling ud fra kvantitet, beregninger og certificeringsordninger. Den æstetiske bearbejdning gør en bygning robust og adderer til en lang livscyklus.

I dette projekt læner vi os op ad Finn Arlers (2015) definition af bæredygtig udvikling, der defineres som et ønske om at videreføre eller om muligt forbedre en kultur. Der opstår således et kulturelt fællesskab, som er uafhængigt af vekslende individuelle præferencer på tværs af generationer. Opgaven er i så fald at definere de værdier og skabe den kultur, der ønskes videreført. De bygningskulturelle værdier, fysiske som immaterielle, er derfor essentielle.

Gældende for så vidt æstetik som for bæredygtighed, er det således en udveksling mellem værk og beskuer, mellem generationer og mellem ressourcer og forbrug, som er essentiel. I relation til bæredygtig udvikling mener vi derfor, at ornamentik forstået som et adderet element eller bearbejdning, som har til formål at skabe en kunstnerisk virkning i relation til bygningen og beskueren, kan være en vigtig del af bæredygtighedsbegrebet.

ORNAMENTETS POTENTIALE

Ornamentet har et stort potentiale som værdiskabende element og formidler af bygningskultur, byggeskik og historie. Det kan overdrage værdi fra fortid til fremtid og være med til at skabe en historisk kontinuitet. Ornamental symbolik fortæller historier, og kulturelle/religiøse motiver skaber fællesskab. Ornamentets inspiration ligger oftest i det nære geografiske eller naturlige og skaber derfor en direkte relation til sine omgivelser [Ill. 17-18]. Ornamentet kan være en del af en teknisk løsning og kan derfor gå fra form til funktion og fra nydelse til nødvendighed. Dets potentiale rækker således ud over dets funktion som “for nydelse”, idet ornamentet kan:

• Være en kunstnerisk/æstetisk oplevelse

• Skabe lokalt særpræg og identitet

• Skabe kultur/arv

• Være symbolsk/religiøs

• Være humorfyldt

• Skabe orden

• Fortælle historier

• Være en del af konstruktionen

• Være en teknisk foranstaltning

• Være en del af monteringen/stablingen/samlingen

• Være en del af produktionen

• Være en gestus/håndsrækning ind i arkitekturen

• Ornamentik har altid været et virkningsfuldt redskab til kulturel selverkendelse. Ornamentet kan hermed agere brobygger og opbygge relationer mennesker imellem og mellem mennesker og vores omgivelser [Ill. 19-22].
  

DE BIOGENE MATERIALERS EVNER TIL AT DANNE ORNAMENTERING

Fremtidens krav til lavere CO2-udslip har påbegyndt en væsentlig omstilling fra traditionelle byggematerialer, såsom beton og mursten, til lettere fornybare og biogene materialer med en lang livscyklus. En overgang til mindre forarbejdede materialer såsom lerjord, halm, træ, kalk mm. er allerede i gang. Ved at genintroducere det traditionelle ornament, som en del af den arkitektoniske proces og samtidig udforske ornamentik som knytter sig til materialer og det procesbaserede, kan der i højere grad skabes en følelsesmæssig tilknytning til den byggede masse.

I en situation hvor vi i høj grad udskifter traditionelle materialer med biogene, mangler vi at forstå, hvordan disse materialer kan danne ornamentering for derved at være identitets- og kulturskabende. Hvilke muligheder giver de biogene materialer for implementeringen af ornamenter? [Ill.23-31] Arkitekturen opstår, når vi er bevidste i detaljen såvel som i helheden, og det er denne bevidsthed, som dannes ved indføjelsen af ornamentet. Mange af disse materialer har nogle stærke iboende karakteristika og stoflige virkninger blot i kraft af deres overflader, tæthed, farvenuancer, men måden vi kan sætte dem sammen og bearbejde dem på, kan både udfordres og videreudvikles. [Ill.32]

Vi mener, at en revitalisering af ornamentet kan være af stor betydning, idet vores samfund lider under en byggebranche og en grøn omstilling, som ikke prioriterer æstetik og den kunstneriske dimension af arkitekturen. Ornamentikken kan ligeledes hjælpe os på vej, når vi genanvender og sammensætter eksisterende, genbrugte materialer såvel som nyproducerede. Hvis et bæredygtigt materiale, allerede i produktions- og monteringsfasen kan bearbejdes og samles sådan, at det udover materialets iboende egenskaber kan skabe en kropslig eller sanselig oplevelse, kan de æstetiske værdier tillægges som bæredygtighedsparameter. [Ill.33]

–

Hanna Talje og Katja Meyer er praktiserende arkitekter primært beskæftiget med den eksisterende bygningsmasse. Igennem at skrive og undervise udfordres og udvikles feltet omkring transformation og bevaring. Projektet Ornamentalprojects undersøger den kunstneriske side af bæredygtig udvikling, og skal frembringe ny viden om brugen af ornamentik og biogene materialer.

Projektet Ornamentalprojects skal undersøge ornamentikkens potentialer i en bæredygtig fremtid. Vi vil undersøge, hvordan et øget fokus på ornamentets kulturbærende- og sansevækkende virkninger kan være en værdifuld tilføjelse og reintroduktion til arkitekturen og samfundet, og hvordan det kan øge incitamentet til at passe bedre på vores bygninger, særligt med fokus på biogene materialer. Projektet er støttet af Dreyers Fond, Boligfonden Kuben og Statens Kunstfond. I det næste år vil projektet publicere en eksempelsamling og et inspirationskatalog og vil løbende formidles gennem sociale medier.