Vi har udmålt publiceringslandskabet og fundet en lysning. Et sted til den tunge side af de lette udgivelser, men på den lette af de helt tunge. På den mainstream side af de radikale, og dog i et kritisk terræn, distanceret fra det kommercielle. Et nørdet sted for fagfæller, men med rum for interesserede lægfolk. Et sted for original forskning, men også for formidling af den. Nok i Danmark, men med vores nordiske naboer i det primære synsfelt og resten af verden i det perifere.
Dette første nummer udgår fra Instituttet og de fleste bidrag kommer fra den netop godkendte klynge for forskning og kunstnerisk udviklingsvirksomhed (KUV) Meaning & Measure in Architecture. Dertil bidrager studerende, undervisere og en enkelt gæst. Med afsæt i klyngens faglige orientering samles bidragene omkring temaet Om at tage mål. Om samtidens besættelse af det målbare og dets indviklede forhold til det umålelige.
Du er måske forsker, kunstner eller bare nysgerrig angående kunstnerisk udviklingsvirksomhed. Omkring hvilke indsigter det kan bidrage med til arkitekturen? Og om hvad der afgør om noget er eller ikke er KUV, evt. motiveret af en aktuel nordisk diskussion af artistic research? Hvis ja, så bør du fluks kaste dig ud i Martin Søbergs artikel (Nr. 2), som er denne første udgivelses eneste fagfællebedømte bidrag.
Er du underviser på en arkitektuddannelse eller måske selv studerende? Vil du have indblik i studenterarbejde og de tanker om at tage mål, der ligger til grund? Så vil jeg anbefale at begynde med de fire studenterbidrag med bachelor- og afgangsprojekter af Therese Huang Høivik og Cecilie Trærup Ahlgreen fra Finder Sted (Nr. 5), Adrian Hildrum og Ask Aune fra Kunst og Arkitektur, (Nr. 11), Freja Bang Dahl og Nanna Dahl fra Kulturarv, Transformation og Restaurering (Nr. 9) og Lauda Virginia Vargas Vargas fra Political Architecture: Critical Sustainability (Nr. 7). Alternativt med Tine Bernstorff Aagaards bidrag om hendes egen undervisningspraksis (Nr. 3).
Så du med på Det Kongelige Akademis åbning af studieåret 2020/2021 og blev fanget eller ligefrem provokeret af Moussa Mchangama eller Martin Krasnik? Så kan du læse Beata Hemer, der i sit indlæg tager tråden om repræsentation og det politiske i arkitekturen op (Nr. 10).
Du er ph.d.-studerende eller måske nysgerrig på at blive det? Så sku’ du springe til indlæggene af Victor Boye Julebæk (Nr. 6) eller Peter Møller Rasmussen (Nr. 8). De er begge karakteriseret ved den tænkningsfrihed og nysgerrighed, der følger mange ph.d.-forløb på Det Kongelige Akademi.
Sidder du på tegnestue, i forvaltningen eller i en styrelse og tegner du måske på Lynetteholmen? Så er der stof til eftertanke i Jakob S. Bang og Anne Rommes indlæg om øer (nr. 13). Har et af dine projekter været indstillet til Årets Arne, kan du i stedet kaste dig ud i undertegnedes artikel om denne arkitekturpris (Nr. 4).
Om du føler dig genkendt i en af ovenstående beskrivelser eller ej, så bør du uanset hvad læse med på Sandra Gonons Recension (Nr. 12). Et nyt format hvor gæster inviteres til at anmelde ældre arkitektur for med historisk distance at genbesøge kvaliteterne og se hvordan værket har klaret sig over tid.
Tilløbet til udgivelsen af dette første nummer har været langt. Mange gode kolleger på Institut for Bygningskunst og Kultur har bidraget med tanker og viden, der har givet magasinet sin form og tak for det. En særlig tak til Frederik Bräuner og Fruzsina Boutros for kyndig redaktionsassistance med gennemsyn og korrektur og billedbehandling af indholdet.
Vi håber du finder indholdet spændende og relevant.
—
Morten Birk Jøgensen er lektor på Det Kongelige Akademi og redaktør for Magasin for Bygningskunst og Kultur.
Udgivet 10. marts 2021