logo
CALL 13: DEN ARKITEKTONISKE KANON
CALL 13: DEN ARKITEKTONISKE KANON 06.10.2026

Det 13. nummer af Magasin for Bygningskunst og Kultur sætter fokus på arkitekturens kanon for at blive klogere på, hvordan fagets styrende fortællinger etableres i dag og skal blive det i fremtiden.

LANCERING: MBK 11 – KAY FISKER
LANCERING: MBK 11 – KAY FISKER 10.04.2026

Det 11. nummer af Magasin for Bygningskunst og Kultur, som er dedikeret den danske arkitekt Kay Fisker, lanceres på Det kongelige Akademi tirsdag den 28. april kl. 15. Alle er velkommen.

CALL MBK 12: PASSÉ
CALL MBK 12: PASSÉ 11.02.2026

Under temaet Passé retter tolvte nummer af Magasin for Bygningskunst og Kultur opmærksomheden imod arkitekturens trend-rotationer og det netop passé. Gæsteredaktører Rose Risager og Tobias Fennö Sandberg inviterer til en diskussion af arkitekturens forhold til tidsånden i både magasinet og en udstilling.

CALL MBK 12: PASSÉ (ENG)
CALL MBK 12: PASSÉ (ENG) 11.02.2026

With the theme Passé, the twelfth edition of Magasin for Bygningskunst og Kultur (Magazine for Architecture and Culture) focuses on trend rotations in architecture and what is currently considered passé. Guest editors Rose Risager and Tobias Fennö Sandberg invite readers to take part in a discussion on how architecture relates to shifting fashion trends in both the online magazine and an exhibition.

LANCERING AF GRØNLANDSNUMMERET
LANCERING AF GRØNLANDSNUMMERET 06.11.2025

Lanceringsseminar af Magasin for Bygningskunst og Kultur med tema om Grønland d. 20/11 kl. 15.

CALL: MBK NO. 11 KAY FISKER (ENG)
CALL: MBK NO. 11 KAY FISKER (ENG) 02.05.2025

With this call, Magasin for Bygningskunst og Kultur invites interested parties to contribute to a themed issue dedicated to the Danish architect Kay Fisker (1893-1965), his work, context and influence.

CALL: MBK NR. 11: KAY FISKER
CALL: MBK NR. 11: KAY FISKER 01.05.2025

Magasin for Bygningskunst og Kultur inviterer med dette call interesserede til at bidrage til et temanummer dedikeret til den danske arkitekt Kay Fisker (1893-1965), hans arbejde, samtid og eftervirkninger.

CALL: GRØNLAND
CALL: GRØNLAND 19.03.2025

Call'et til Magasin for Bygningskunst og Kultur no. 10 handler om "Fremtidens Grønlandske Bygnings- og Landskabskultur".

CALL: GREENLAND
CALL: GREENLAND 18.03.2025

Call for Magasin for Bygningskunst og Kultur - Greenland (in English)

Call peqataasussarsiorneq: Kalaallit Nunaat
Call peqataasussarsiorneq: Kalaallit Nunaat 17.03.2025

Call til Magasin for Bygningskunst og Kultur med temaet "Grønland" - på Grønlandsk

NYE PUBLIKATIONER: DRAWING ON THE ARCHIVES
NYE PUBLIKATIONER: DRAWING ON THE ARCHIVES 25.09.2024

Studerende på kandidatuddannelsen Kulturarv, Transformation og Restaurering har i forårssemesteret 2023 og efterårssemesteret 2023/2024 anvendt Københavns Stadsarkivs arkivtegninger som et kritisk grundlag for deres studieopgaver om Nationalmuseets bygninger samt Gasværksvejens Skole og Amager Koblingsstation begge designet af Hans Christian Hansen (1901 – 1978).

MORTEN BIRK MEDREDAKTØR PÅ NYT MAGASIN
MORTEN BIRK MEDREDAKTØR PÅ NYT MAGASIN 15.09.2024

Morten Birk Jørgensen, lektor på Institut for Bygningskunst og Kultur, er medredaktør på det nye magasin ”Nordisk revy for arkitektur (NORA).”

UDSTILLING: A HOME REPAIR
UDSTILLING: A HOME REPAIR 10.09.2024

Ph.d.-stipendiat Charlie Steenberg deltager i udstillingen The Great Repair Form/Design Center Malmø.

CALL nr. 9
CALL nr. 9 23.08.2024

Boligen under forandring

9. udgave af Magasin for Bygningskunst og Kultur kommer til at omhandle Boligen under forandring. Det kan være historiske, globale, typologiske, teknologiske eller klimamæssige aspekter.

Deadline for indsendelse af abstracts er den 26. september 2024.

SOMMERFUGLEMANIFESTET
SOMMERFUGLEMANIFESTET 01.07.2024

Studielektor Jonathan Meldgaard Houser, medprogramansvarlig på Institut for Bygningskunst og Kulturs BA-program Finder Sted, har skrevet et manifest for den nye generation af arkitekter – en generation som har omskabelse, bevaring, transformation og genbrug i deres DNA.

FORNEM BOGANMELDELSE
FORNEM BOGANMELDELSE 20.06.2024

Lektor Thomas Ryborg Jørgensen fra Institut for Bygningskunst og Kultur har fået en virkelig grundig anmeldelse af sin bog ”Værelser til tilværelser – fra, om og med bygningskunstens helhedsdannelser” i Nordisk Arkitekturforskning.

PRIS TIL GITTE JUUL
PRIS TIL GITTE JUUL 04.06.2024

Gitte Juul, studielektor på Institut for Bygningskunst og Kultur, modtager den 4/6-24 Dr. Ana Mayer Kansky Award på Universitetet i Ljubljana for doktorafhandlingen Building Relational Spaces.

RUINOUS LANDSCAPES
RUINOUS LANDSCAPES 22.05.2024

Studerende fra kandidatprogrammet Political Architecture: Critical Sustainability (PACS) udstiller værker fra deres feltarbejde på Refshaleøen på galleriet Angels & Angles på Refshaleøen.

HÆDERSYDELSE
HÆDERSYDELSE 15.05.2024

Kjeld Vindum, professor MSO på Institut for Bygningskunst og Kultur har modtaget Kunstfondens hædersydelse.

Kunstfonden skriver i deres pressemeddelelse:

»Kjeld Vindum formidler, fremkalder og tydeliggør arkitektur fra helhed til detalje, fra teori til den sansede oplevelse. Han øser til stadighed generøst ud af sin omfattende viden, dybe indsigt og sit særlige blik. Horisonten udvides, og teorien gøres tilgængelig for de, som har lyttet til hans forelæsninger, læst hans bøger, utallige artikler og nydt hans fotografier,« skriver Statens Kunstfond blandt andet i begrundelsen.

»Vi vil gerne hædre en kunstner, som har markeret sig afgørende inden for denne vigtige genre: at formidle arkitekturen. Kjeld Vindum fastfryser aldrig tiden og tanken, men formår til stadighed at bidrage til en større forståelse af os selv og vores plads i verden, her og nu – i fortid og fremtid.«

CALL 8: REBUILDING
CALL 8: REBUILDING 10.05.2024

Magasin for Bygningskunst og Kultur #8 thematises rebuilding as challenge, concept, project, aspiration and practice.

CALL 8: GENOPBYGNING
CALL 8: GENOPBYGNING 09.05.2024

I det ottende nummer af Magasin for Bygningskunst og Kultur tematiseres genopbygning som udfordring, begreb, projekt, målsætning og praksis.

BOGANMELDELSE
BOGANMELDELSE 08.05.2024

Bogen 'The Artful Plan – Architectural Drawing Reconfigured', redigeret af lektor Martin Søberg fra IBK og arkitekten Anna Hougaard, er blevet anmeldt i det Canadiske medie Spacing og bliver kaldt: “A must-read for architects, designers, educators…”

UDSTILLING AF MODER BORD
UDSTILLING AF MODER BORD 15.04.2024

Maria Mengel og Ida Flarup, studielektorer på Institut for Bygningskunst og Kultur, udstiller resultatet af deres kunstneriske udviklingsvirksomhed - MODER BORD - i Stockholm fra på fredag.

BAROKKEN GENBESØGT
BAROKKEN GENBESØGT 11.04.2024

Anne Romme, lektor på Institut for Bygningskunst og Kultur, medvirker i udstillingen ”Forkrøpninger og Grænseløse Rum – Barokken Genbesøgt” i Officinet.

FAGFÆLLEBEDØMTE ARTIKLER
FAGFÆLLEBEDØMTE ARTIKLER 11.04.2024

Center for Bæredygtig Bygningskultur var stærkt repræsenteret på konferencen Prague – Heritages: Past and Present – Built and Social. Nu er de fagfællebedømte artikler, der fulgte i kølvandet på konferencen, udgivet.

ÅBEN FORELÆSNING
ÅBEN FORELÆSNING 13.03.2024

Lektor Thomas Ryborg Jørgensen holder en åben forelæsning om sin bog ’Værelser til Tilværelser – fra, om og med Bygningskunstens Helhedsdannelser’.

FOTOUDSTILLING
FOTOUDSTILLING 09.03.2024

Fotoudstillingen "ARV. Vesterbro - porten til det moderne" er bl.a. tilrettelagt af lektor Martin Søberg og Kandidatprogrammet Kulturarv, Transformation og Restaurering.

UDSTILLING
UDSTILLING 28.02.2024

Fra torsdag d. 29. februar og to måneder frem udstiller Angels and Angles værket ”Softwar” af Signe Dige.

KONFERENCE: KLOGE HUSE
KONFERENCE: KLOGE HUSE 27.02.2024

Nicolai Bo Andersen og Victor Boye Julebæk fra Det Kongelige Akademi – Institut for Bygningskunst og Kultur taler ved konferencen: ”Kloge huse. Formidling af bæredygtighed på frilandsmuseer.”

ANNE ROMME I AKADEMIET
ANNE ROMME I AKADEMIET 23.02.2024

Lektor på Institut for Bygningskunst og Kultur, Anne Romme, er netop blevet valgt til Det Kongelige Akademi for de skønne kunster.

ÅBEN FORELÆSNING
ÅBEN FORELÆSNING 12.02.2024

Dag Petersson og Christoffer Harlang holder dobbeltforelæsning om Vikingeskibshallen.

Skal parcelhuset dø?
Skal parcelhuset dø? 23.01.2024

Videnskab.dk har dykket ned i det spændende projekt som Charlie
Steenberg, arkitekt og ph.d.-stipendiat ved Center for Bæredygtig Bygningskultur har lavet sammen med 64 arkitektstuderende fra kandidatprogrammet ‘Kulturarv, Transformation og Restaurering’.

Anmeldelse af monografi
Anmeldelse af monografi 17.01.2024

Martin Søbergs monografi ”Kay Fisker. Moderne arkitektur – levende tradition” er blevet flot anmeldt i Politiken af Karsten R.S. Ifversen.

Debatindlæg om vinduer
Debatindlæg om vinduer 16.01.2024

Thomas Kampmann, lektor på Institut for Bygningskunst og Kultur, har skrevet et debatindlæg om de tungtvejende argumenter for at bevare oprindelige vinduer frem for at udskifte til nye.

Open call: videoværker
Open call: videoværker 11.01.2024

Studerende fra Institut for Bygningskunst og Kultur står bag den nye videoplatform open_source.tv og søger nu i et open call værker med temaet ”breaking through”.

Anmeldelse
Anmeldelse 23.12.2023

Morten Birk Jørgensen har netop anmeldt Pihlmann Architects’ renovering af hus 14a ved Strandvejen i Hellerup.

Ny forskningsbevilling
Ny forskningsbevilling 22.12.2023

Augustinus Fonden har bevilliget 1,4 millioner til forskningsprojektet BO GODT! Projektet er en undersøgelse af, hvordan boligidealer bliver til.

Restaureringsseminar 2024
Restaureringsseminar 2024 20.12.2023

Institut for Bygningskunst og Kultur er i januar 2024 vært for det årlige restaureringsseminar.

Delisted - A Political Story
Delisted - A Political Story 15.12.2023

Få indblik i Dag Peterssons nye bog ”Delisted - A Political Story” ved forfattersalon på Det Kongelige Akademis bibliotek og i Byrumsmonitors artikel.

Forfattersalon
Forfattersalon 11.12.2023

Martin Søberg fortæller om sin nye bog ”Kay Fisker. Moderne arkitektur – levende tradition” på Det Kongelige Akademis bibliotek mandag den 18. december 2023, kl. 15.00-16.00.

Interview med Nicolai Bo
Interview med Nicolai Bo 30.11.2023

Optimistisk artikel med professor MSO Nicolai Bo Andersen i det nyeste nummer af Magasinet Byggeri.

CALL 7: BYGGESTOP?
CALL 7: BYGGESTOP? 15.11.2023

I syvende nummer af Magasin for Bygningskunst og Kultur stiller vi skarpt på følgende spørgsmål: Skal vi som arkitekter af hensyn til den grønne omstilling arbejde for et generelt stop for nyt byggeri i den udviklede verden?

CALL 7: STOP BUILDING?
CALL 7: STOP BUILDING? 15.11.2023

In the seventh issue, we raise the following complex question: Should we, as architects, work for a general halt to new construction in the developed world as a strategy to achieve the green transition?

Ny bog om arkitektur og politik
Ny bog om arkitektur og politik 13.11.2023

Den 24. november udgiver Dag Peterssonfra PACS på IBK en bog om de mange politiske kampe om Vikingeskibshallen i Roskilde.

MONOGRAFI OM KAY FISKER
MONOGRAFI OM KAY FISKER 13.11.2023

I den danske arkitekturhistorie er Kay Fisker (1893-1965) ikke til at komme uden om, og nu udgiver lektor Martin Søberg både en dansk monografi og medvirker i en podcast om den store arkitekt.

Udstilling: Planetary Boundaries
Udstilling: Planetary Boundaries 13.11.2023

Charlie Steenberg udstiller med sit Ph.d.-projekt PARCEL-HUS-KVARTER

BOG OG UDSTILLING: ISLANDS
BOG OG UDSTILLING: ISLANDS 13.11.2023

Anne Romme fra IBK har sammen med Jacob S. Bang fra IBD udgivet publikationen ”Ø / Islands” og udstiller nu på Arkitektforeningen.

Nyt essay af Arne Høi
Nyt essay af Arne Høi 10.11.2023

Arne Høi, institutleder på Institut for Bygningskunst og Kultur, har bidraget til Realdania By og Bygs jubilæumspublikation ”Realdania By og Bygs historiske ejendomme 2003-2023.”

Arne Høi i nyt ekspertudvalg
Arne Høi i nyt ekspertudvalg 10.11.2023

Kulturministeren har beskikket institutleder Arne Høi til at deltage i regeringens ekspertudvalg til udpegning af nationale kulturmiljøer.

Afgang 2023: De nye kandidater
Afgang 2023: De nye kandidater 09.11.2023

Institut for Bygningskunst og Kultur tog før sommerferien afsked med en lang række dygtige kandidater. De vil med deres store arbejde og spændende projekter uden tvivl fremover komme til at gøre en forskel som arkitekter.

International sommerskole
International sommerskole 09.11.2023

Sommerskolen Paraply School afholdte i år en faglig ambitiøs arkitektur-sommerskole med internationale gæstelærere.

Debatbog om Lynetteholmen
Debatbog om Lynetteholmen 03.11.2023

Jens Kvorning professor emeritus ved IBK bidrager til debatbog om Lynetteholmen.

Genudgivelse: Architects Draw
Genudgivelse: Architects Draw 03.11.2023

Anne Romme, lektor på Institut for Bygningskunst og Kultur, medvirker til genudgivelsen af Sue Ferguson Gussow’s bog ”Architects Draw”.

UDSTILLING PÅ DAC
UDSTILLING PÅ DAC 03.11.2023

"Metaforiske Huse" kan ses på udstillingen "Copenhagen in Common" på Dansk Arkitektur Center i København indtil den 25. februar 2024.

Udstilling på Københavns Rådhus
Udstilling på Københavns Rådhus 03.11.2023

På udstillingen ”Drawing on the Archives” kan du få indblik i, hvordan eksisterende bygninger kan transformeres og bruges på ny i et bæredygtigt og kulturhistorisk helhedsgreb.

Studerende har skabt galleri
Studerende har skabt galleri 03.11.2023

Angels og Angles er et nyt, uafhængigt udstillingssted på Refshaleøen, skabt af studerende fra Kunst og Arkitektur på IBK.

IBK under ét tag
IBK under ét tag 01.11.2023

For første gang er Institut for Bygningskunst og Kultur samlet under ét tag.

ARTIKEL OG OPLÆG
ARTIKEL OG OPLÆG 27.10.2023

Ph.d.-stipendiat på IBK Anne Pind skriver om feministiske viceværtindepraksisser omkring år 1900.

FORSKNING: BAROKKENS HAVEKUNST
FORSKNING: BAROKKENS HAVEKUNST 27.10.2023

Martin Søberg fra IBK har bidraget til forskningsantologien Lauritz de Thurah: Barokkens arkitektur og verdensbillede med en artikel om Lauritz de Thurah og barokkens havekunst.

SEMINAR OM DIVERSITET
SEMINAR OM DIVERSITET 27.10.2023

Det internationale seminar om diversitet i arkitekturhistorien ’Diversifying architecture histories’ er bl.a. arrangeret af Ph.d.-stipendiat på IBK Anne Pind. Her deltager internationale forskere og studerende fra PACS og Skovskolen (KU) til workshops og efterfølgende debat.

Sommerskolen ORBI Vrå
Sommerskolen ORBI Vrå 15.10.2023

Sommerskolen ORBI Vrå har i samarbejde med Dinesen i Jels afholdt både sommer- og efterårsskole.

CALL 6: KUNSTEN I ARKITEKTUREN
CALL 6: KUNSTEN I ARKITEKTUREN 04.04.2023

Magasinets sjette nummer sætter fokus på Kunsten i arkitekturen, både som det kunstneriske værk i en bygning og som den kunstneriske dimension i bygningsværket selv.

NYT PROJEKT: CITY MEMORIES
NYT PROJEKT: CITY MEMORIES 21.03.2023

På Institut for Bygningskunst og Kultur glæder vi os til et nyt projekt i samarbejde med stadsarkiverne i Stockholm, København og Budapest. Projektet har til formål at styrke kendskabet til og øge brugen af arkivtegninger fra Københavns Stadsarkiv som væsentlig del af vidensgrundlaget for en fremtidig bæredygtig bygningskultur., Projektet involverer studerende fra kandidatprogrammet Kulturarv, Transformation og Restaurering samt forskere fra Center for Bæredygtig Bygningskultur.

Læs mere

UDSTILLING: METAFORISKE HUSE
UDSTILLING: METAFORISKE HUSE 19.03.2023

Lige nu kan du se udstillingen Metaforiske Huse i Det Kongelige Akademis foyer/reception. Udstillingen er udarbejdet af Ida Flarup, Maria Mengel, Anne Romme, Tine Bernstoff Aagaard, Anne Pind, Camilla Hornemann og Mathilde Zeuthen Lesenecal, der alle er undervisere på bachelorprogrammet Finder Sted.

Læs mere om udstillingen

PRÆSENTATION: HAR PARCELHUSKVARTERET EN FREMTID?
PRÆSENTATION: HAR PARCELHUSKVARTERET EN FREMTID? 15.03.2023

Hvordan kan parcelhuskvartererne fra 1960-75 være med til at afhjælpe klimaforandringerne og danne ramme om nye boformer og ’Det gode liv’ – uden at kompromittere bygningsarv og identitet? Se videon, hvor Charlie Steenberg, der er ph.d.-studerende på Institut for Bygningskunst og Kultur, fortæller om 64 kandidatstuderendes undersøgelse af ARCHIBO II i Ishøj til Arkitektforeningens MAA-frokost.

Se video

NY BOG: VÆRELSER TIL TILVÆRELSER
NY BOG: VÆRELSER TIL TILVÆRELSER 13.02.2023

Lektor Thomas Ryborg Jørgensen har udgivet bogen: Værelser til tilværelser - fra, om og med Bygningskunstens Helhedsdannelser. Bogen henvender sig til alle, der er interesseret i en mere overordnet helhedsbetragtning af bygningsværker, og deres komplekse forhold til omgivelser, tiden og samfundet med udgangspunkt i rumbegrebet værelse og dets tætte og udvekslende relation til eksistensbegrebet tilværelse.

Bogen kan købes hos Arkitektforeningen

STUDERENDE UDSTILLER PÅ CHARLOTTENBORG
STUDERENDE UDSTILLER PÅ CHARLOTTENBORG 02.02.2023

I perioden 2. februar 2023 til 5. marts 2023 kan du på Charlottenborgs forårsudstilling se to værker af de studerende på Institut for Bygningskunst og Kultur. Det ene værk 'Det Utætte Hus' er udført af studerende fra kandidatprogrammet for Kunst og Arkitektur. Det andet værk 'Dryp fra en melodi', der er en video på 12. min., er udført af Laurits Honoré Rønne, der studerer på Political Architecture: Critical Sustainability.
Læs mere om udstillingen

RESTAURERINGSSEMINAR AFHOLDT MED SUCCES 27.01.2023

D. 26. januar blev det årlige restaureringsseminar afholdt på Det Kongelige Akademi. Seminaret er arrangeret i samarbejde mellem de to arkitektskoler og Slots- og Kulturstyrelsen. Her mødtes 550 professionelle deltagere og drøftede de særlige forhold, der knytter sig til bevaring, brug og udvikling af den byggede kulturarv. I år med et særligt fokus på de fredede bygninger og de processer, der knytter sig arbejdet med de fredede bygninger fra analyse, undersøgelse til formgivning. Som institut er vi glade for at være en del af dette vigtige arrangement, hvor fagfæller kan mødes for at diskutere og blive klogere og udvikle fælles begrebsapparater på tværs af faggrænser.

Se program/invitation

KONKURRENCE OM RÅDHUSTÅRN AFGJORT
KONKURRENCE OM RÅDHUSTÅRN AFGJORT 17.01.2023

Tillykke til studerende Anne Marie Stahl fra Kunst og Arkitektur og Nikolaj Exner Carstens fra Produkt+, der vandt konkurrencen om alternativ til Københavns Rådhustårn. Rådhustårnet skal i 2023 renoveres og i den forbindelse bliver tårnet pakket ind i stillads og et dække med de studerendes bud på et alternativ til Rådhustårnet, der er inspireret af tre ting: hverdagen, naturen og historien. Prisen blev overrakt af teknik- og miljøborgmester Line Barfod på Københavns Rådhus i forbindelse med åbningen af København som Arkitekturhovedstad 2023.

Se Anne Marie og Nikolaj fortælle om deres projekt

RE-NEIGHBOURING: BESØG FRA UKRAINE 17.01.2023

Projektet Re-Neighbouring, som gennemføres i samarbejde mellem Henning Larsen Architects og kandidatprogrammet Political Architecture: Critical Sustainability (PA:CS) har fået en ny spændende og aktuel udvikling i kraft af et samarbejde med studerende og undervisere fra arkitektskolen i Kiev. Samarbejdet er i gang og fra d. 21. januar – 27. januar kommer 8 studerende fra Ukraine og deres undervisere til København. De studerende vil deltage i en workshop på Taastrupgaard sammen med studerende på PA:CS og beboere i området.

UDSTILLING: EN ARREST
UDSTILLING: EN ARREST 16.01.2023

Kom til fernisering d. 24. januar kl. 17.00-19.30 på udstillingen En arrestpå Galopperiet i Christinia. Udstillingen, der er lavet af studerende på Kunst og Arkitektur, tager udgangspunkt i de danske fængsler og arresthuse, og deres mangeårige problemer med pladsmangel og dårlige arbejdsforhold. De studerende har arbejdet med forskellige forslag til at bygge og placere arresthuse rundt om i byen, som alternativ til at bygge et nyt stort arresthus. Udstillingen er åben hver dag fra d. 25.- 29. januar kl. 14-18.

UDSTILLING: EN NY FREMTID – ET PARCELHUSKVARTER I ISHØJ 16.01.2023

Kan et klassisk parcelhus fra 1970 omdannes til to ældreboliger? Eller kan parcelgrunde lægges sammen til fælleshaver, der sikrer beboerne grøntsager, socialt fællesskab og klimasikrer husene? Se udstillingen En ny fremtid - et parcelhuskvarter i Ishøj fra d. 20.-30. januar 2023 i Ishøj Bycenter, hvor studerende fra Kulturarv, Transformation og Restaurering udstiller deres forslag til, hvordan fremtidens parcelhuskvarterer kan se ud. Under titlen PARCEL – HUS – KVARTER har de studerende undersøgt parcelhuskvarteret Bredekærs Vænge, som blev opført i 1970 som parcelhusudstillingen ARCHIBO II. Udgangspunktet for projekterne var at lade kvarteret, parcellerne og husene gennemgå en form for transformation, som muliggør en bedre udnyttelse af de byggede kvadratmeter, men uden at bruge nye byggematerialer. Der er udstillingsåbning d. 20. januar kl. 13 med Ishøjs borgmester Merete Amdisen.

Læs mere 

PHD-FORSVAR: STOF OG VIRKNING 15.01.2023

Victor Julebæk forsvarer sin phd-afhandling Stof og Virkning d. 19. januar kl. 13-16 i Mandrupsalen. Afhandlingen undersøger de mulige betydninger af stoflige virkninger i fremstillingen og erfaringen af arkitektur. Det, der ligger til grund for undersøgelsen, er en undren og en grebethed af materialer i arkitekturen, forstået ikke så meget som byggetekniske entiteter, men som egenskabsbærende kvaliteter, der har en bestemt retning eller virkning i vores interagerende omgang med verden. Forelæsningen er åben for alle.

Læs mere

MASTER I BYGNINGSKULTUR: IMFORMATIONSMØDE 15.01.2023

Nu har du chancen for at skrive dig op til Master i Bygningskultur - Bæredygtighed, Strategi og Transformation i efteråret. Master i Bygningskultur er en efteruddannelse, der retter sig mod arkitekter, ingeniører og bygningskonstruktører, der ønsker at opbygge kompetencer og ajourføre deres viden om strategisk byplanlægning i de former, der modsvarer aktuelle og fremtidige udfordringer. Den 18. januar 2023 kl. 15-17 holder vi et online informationsmøde, hvor de faglige kræfter bag uddannelsen vil fortælle om uddannelsens formål, indhold og struktur. Du vil kunne høre nærmere om det forventede udbytte af uddannelsen, hvilke kompetencer du kan forventes at udvikle undervejs, og det netværk du vil blive en del af. Endelig kan du få svar på en række praktiske spørgsmål.

Læs mere og tilmeld dig

CALL 5: AT BYGGE SAMMEN
CALL 5: AT BYGGE SAMMEN 18.11.2022

Femte nummer af magasinet handler om byggefællesskaberne som alternativ model for byudvikling. Hvilken arkitektur kan vi opnå hvis vi fjerner ejendomsudviklerne som mellemregning?

HANDS ON: KONFERENCE OM BÆREDYGTIG BYGNINGSKULTUR
HANDS ON: KONFERENCE OM BÆREDYGTIG BYGNINGSKULTUR 13.10.2022

Sæt X i kalenderen fredag d. 18. november 2022 kl. 13:00 – 16:30, hvor Institut for Bygningskunst og Kultur holder konferencen HANDS ON - manifester for en bæredygtig bygningskultur.

Forskere fra Center for Bæredygtig Bygningskultur på Det Kongelige Akademi lægger op til diskussion af bygningsarv og værdisætning / materialer og tektonik / ressourcer og bæredygtighed.

Tilmeld dig her

UDSTILLING: WORKS+WORDS
UDSTILLING: WORKS+WORDS 13.10.2022

Fra d. 5. november 2022 til 8. januar 2023 kan du se udstillingen WORKS+WORDS 2022 i Bibliotekssalen i Rundetårn. Udstillingen præsenterer aktuelle arkitekturværker fra hele verden, der viser, hvordan kunstnerisk praksis i arkitekturen er nødvendigt for at producere relevante svar på aktuelle udfordringer.

NY PH.D. I TYPEHUSE 10.10.2022

Velkommen til arkitekt Camilla Muldorff Frellsen, der er ansat som phd-studerende på IBK pr. 1. oktober. Camilla vil bl.a. arbejde med at undersøge kvaliteter og særlige karaktertræk i typehuse og typehusserier (varianter) fra perioden 1960-1974. Formålet er at anskueliggøre, hvordan det er muligt at renovere husene og styrke iboende arkitektoniske potentialer med respekt for den arkitektoniske grundidé og husets særkende. Projektet skal ligeledes afdække de rammevilkår, der har ligget til grund for typehuse i perioden, for derigennem at pege på fremtidige rammevilkår, som tilgodeser bæredygtigheds- og LCA-perspektivet med det formål at skabe incitament for at bevare de eksisterende typehuse.

Camilla har tidligere været museumsinspektør på Kroppedal Museum, der dækker 14 forstadskommuner omkring København og har lavet kulturarvsprojekter sammen med kommunerne om velfærdssamfundets bygningskultur.

NY PH.D. OM TILGÆNGELIGHED TIL KULTURARVEN 10.10.2022

Ibk har påbegyndt et treårigt ph.d.-projekt skal udvikle en helt ny metode til, hvordan man med kreative arkitektoniske helhedsløsninger kan skabe ligeværdig adgang til kulturarvens mange kvaliteter og oplevelser, samtidig med at bygningernes værdier bevares.

Arkitekt MAA Eva Sievert Rasmussen, der kommer fra en stilling som arkitekt og specialkonsulent i Slots- og Kulturstyrelsen, er ansat til projektet, der gennemføres i et tæt partnerskab mellem Slots- og Kulturstyrelsen, BEVICA Fonden og Det Kongelige Akademi, Institut for Bygningskunst og Kultur. Foruden midler fra de ovenstående er projektet støttet af Realdania og Vanførefonden.

Projektet vil være tilknyttet Center for Bæredygtig Bygningskultur og vil også være tilknyttet de øvrige projekter, som Det Kongelige Akademi har i samarbejde med BEVICA.

Læs mere om projektet

PARCEL - HUS – KVARTER
PARCEL - HUS – KVARTER 06.10.2022

Parcelhuskvartererne udgør en stor del af den danske boligmasse og står for en stor del af CO2-udledningen, samtidig med at de optager et stort areal med få beboere pr. m2. Derfor arbejder studerende fra Kulturarv, Transformation og Renovering i efterårssemesteret med transformation af parcelhuskvarteret Bredekærs Vænge i Ishøj, der oprindeligt udgjorde boligudstillingen Archibo II fra 1970. Opgavens sigte er at pege på måder at tilføje flere boliger i det eksisterende kvarter og samtidig tilføje færrest mulige nye m2.

KTR STUDIETUR TIL BORNHOLM
KTR STUDIETUR TIL BORNHOLM 05.10.2022

1. og 3. semester fra KTR er netop kommet hjem fra studietur til Bornholm, hvor de bl.a. har studeret den lokale byggeskik og besøgt Hammershus Besøgscenter. Og med fokus på sokkel, vindue og tagfod er der også blevet set på både rundkirker, bornholmsk bindingsværk og Gudhjembanens stationsbygninger. Billedet er taget ved den smukt restaurerede Melstedgaard.

NY BOG OM KAY FISKER
NY BOG OM KAY FISKER 04.10.2022

Kay Fisker: Danish Functionalism and Block-based Housing er en ny bog redigeret af de irske arkitekter Andrew Clancy and Colm Moore fra Clancy Moore Architects og udgivet af Lund Humphries. Gennem tegninger og artikler undersøger bogen Kay Fiskers københavnske boligbyggerier. Lektor Martin Søberg fra IBK har bidraget med artiklen ‘Kay Fisker’s Classical Principles for Modern Housing’.

Læs mere om bogen

ARKITEKTURENS DAG
ARKITEKTURENS DAG 04.10.2022

På Arkitekturens Dag d. 3. oktober holdt Institut for Bygningskunst og Kultur i samarbejde med Arkitektforeningen åbent hus i den fredede vandflyverhangar, hvor to af instituttets programmer har til huse. Her tog Bachelorprogrammet Finder sted imod og fortalte om uddannelse, studiekultur og bygningen for de mange interesserede gæster.

Læs mere

HAUBARG PÅ FRILANDSMUSEET
HAUBARG PÅ FRILANDSMUSEET 21.09.2022

Kommer du forbi Frilandsmuseet, så kan du se KTR’s 1:1-projekt Haubarg, der er en nyfortolkning af Frilandsmuseets historiske gård fra Ejdersted. Den er en del af et forskningsprojekt, der undersøger, hvordan bygningskulturen, som bærer af viden om materialemæssige egenskaber og miljømæssige faktorer, kan aflejre sig som æstetisk erkendelse og give inspiration til fremtidige bæredygtige handlinger.

UDSTILLING: ADFÆRD / VELFÆRD
UDSTILLING: ADFÆRD / VELFÆRD 16.09.2022

Udstillingen Adfærd/Velfærd viser, hvordan arkitektur og design kan øge sundhed og skabe velfærd for alle mennesker – blandt andet ved at ændre vores adfærd. Forskningsprojektet Spaces of Danish Welfare deltager i udstillingen, herunder to forskere fra Institut for Bygningskunst og Kultur. Lektor Niels Grønbæk viser sin undersøgelse af krematoriet som velfærdsarkitektur, og lektor Martin Søberg viser sin undersøgelse af børn, fotografi og velfærdsarkitektur. Udstillingen kan ses på Det Kongelige Akademi fra 15. september 2022 – 23. marts 2023.

Læs mere om udstillingen

Læs mere om forskningsprojektet

UDSTILLING I NEW YORK
UDSTILLING I NEW YORK 02.09.2022

Forskere og undervisere ved Institut for Bygningskunst og Kultur på Det Kongelige Akademi udstiller den 6-25. september projekter på The Cooper Union i New York.

Udstillingen “At the Intersection of Ideas and Material Conditions” præsenterer projekter placeret i krydsfeltet mellem idéer og materielle forhold fra forskellige tidsperioder og bygningskulturer. Arkitekturhistorie er netop relevant for at forstå nutidig arkitektonisk praksis. Hvis man ser på arkitektur som en kunstform, kan den ikke blot være en løsning på et givent problem, men skal undersøge grundlæggende spørgsmål inden for disciplinen, på tværs af tid og rum. Projekterne rejser metodiske og pædagogiske spørgsmål og undersøger betingelser for kreative samarbejder og fællesskaber.

Udstillingen er en del af et løbende samarbejde mellem The Irwin S. Chanin School of Architecture i New York og Institut for Bygningskunst og Kultur på Det Kongelige Akademi.

Læs mere

FORNEM PRIS TIL KJELD VINDUM
FORNEM PRIS TIL KJELD VINDUM 01.09.2022

Uddannelses- og Forskningsministeriet har netop offentliggjort vinderne af dette års undervisningspriser, som skal skabe mere anerkendelse om underviserrollen på de videregående uddannelser. I år går en af priserne til lektor Kjeld Vindum, der er ansat på IBK, og er en af arkitekterne bag den tværgående undervisning på arkitektuddannelsen.

Dekan Jakob Brandtberg siger om prisen:

"Det er utrolig velfortjent at Kjeld Vindum modtager undervisningsprisen. Han er en af de vigtigste kræfter bag den tværgående undervisning - han er meget ambitiøs på de studerendes vegne og udfordrer dem til stadighed ved at søge mod og rokke ved fagets grænser. Undervisningen gror aldrig fast under Kjelds ledelse. Han udvikler hele tiden indhold og formater, så undervisningen altid er aktuel og har kant, ligesom han konsekvent inddrager den nyeste forskningsbaserede viden ved at inddrage forskere og praksis fra ind- og udland."

Læs mere om prisuddelingen

NY BOG: ARCHITECTURES OF DISMANTLING AND RESTRUCTURING
NY BOG: ARCHITECTURES OF DISMANTLING AND RESTRUCTURING 15.08.2022

Hvordan kan arkitektur understøtte borgernes velfærd? Det undersøger bogen Architectures of Dismantling and Restructuring. Spaces of Danish Welfare, 1970–Present, der er udgivet for nyligt. Bogen er baseret på det tværfaglige forskningsprojekt Spaces of Danish Welfare, der i perioden 2017-2022 har udforsket de rumlige aspekter af danske velfærdssystemer.

FORSKNING: SPACES OF WELFARE
FORSKNING: SPACES OF WELFARE 15.08.2022

Hvordan opfatter man velfærd rundt omkring i verden? Og hvordan skaber man rum til velfærd i forskellige lokale situationer? Det undersøger særnummeret Spaces of Welfare (vol. 10, no. 1) af det internationale forskningstidsskrift Architecture and Culture, redigeret af lektor Martin Søberg fra IBK i samarbejde med Kirsten Marie Raahauge og Runa Johannessen fra Det Kongelige Akademi.

ARKITEKTFORENINGENS BACHELORLEGAT
ARKITEKTFORENINGENS BACHELORLEGAT 10.08.2022

Arkitektforeningens Bachelorlegat er i år tildelt Sofie Leervad-Bjørn og Anna Louise Damgaard Jensen for deres projekt Utopia på instituttets bachelorprogram Finder Sted.

Alle studerende på bachelorprogrammet har arbejdet med den Svenske by Kiruna. Med projektet Utopia ønsker de to bachelorer at sætte spørgsmålstegn ved byens udvikling og give et nyt bud på, hvordan man kan tilgå fremtidig arkitektur. I dette tilfælde arkitektur, der sætter nostalgi, tid og den individuelle, sanselige oplevelse på dagsordenen. Projektet roses for de mange undersøgelser med fokus på form, sanselighed og sammenhænge sammen med de smukke, håndtegnede planer og snit, der skaber en fortryllende verden og pirrer nysgerrigheden.

Se projektet

VOLALEGAT TIL AFGANGSPROJEKT
VOLALEGAT TIL AFGANGSPROJEKT 04.07.2022

Tillykke til den nyuddannede arkitekt Josephine Langebæk fra kandidatprogrammet Kulturarv, Transformation og Renovering, der modtog Volas legat for sit afgangsprojekt Bevaring af Københavns værkstedsområder.

Legatet motiveres således: ”Projektet udmærker sig ved at komme med et gennemarbejdet alternativ til den developerdrevne byudvikling i København. På baggrund af en omfattende analyse og værdisætning af et værkstedområde på Amager udvikles en fasedelt helhedsplan, hvor eksisterende industribygninger samles omkring nye byrum. Med udgangspunkt i en begavet forståelse for industribygningernes historie og pragmatiske eksistens, transformeres kvarterets største industrihal til en hybrid, der rummer sportshal og kollegium. Formgivning og rumforståelse udspændes på overbevisende manér fra byplan til detalje, og derved fremkaldes en vision for byens udvikling, hvor de historiske spor får lov at leve videre i en ny sammenhæng.”

Se projektet

VOLALEGAT TIL AFGANGSPROJEKT
VOLALEGAT TIL AFGANGSPROJEKT 04.07.2022

Tillykke til den nyuddannede arkitekt Askan Moltke Johansen fra kandidatprogrammet Kunst og Arkitektur, som modtog Volas legat for afgangsprojekt Skyens Varme.

I legatets motivering står: "Projektet synliggør internettets ulegemlige sky midt i byen for at gøre opmærksom på den rolle, skyen spiller i vores ressourceforbrug. Det problematiserer samtidig mere konservative kulturarvsstrategier, da den eksisterende bygning vedbliver med at fungere som kraftværk. Overskudsvarmen fra serverne bruges til fjernvarme. Projektet kombinerer med andre ord museum, teknologoformidling og kraftværk."

Se projektet

BEVICALEGAT TIL AFGANGSPROJEKT
BEVICALEGAT TIL AFGANGSPROJEKT 04.07.2022

Tillykke til den nyuddannede arkitekt Zhenghao Guo fra kandidatprogrammet Political Architecture / Critical Sustainability, der modtog BEVICA-Fondens legat med følgende motivation:

"Zhenghao Guo looks at Rooftop Communities – traditional a first stop for many migrants coming to Hong Kong. Zhenghao gives these communities a new role as catalyst for strengthening civil society, currently under pressure from new anti-democratic Hong Kong Laws. Thus, with its 'Refuge for all', the project suggest that these migrant communities could come to play a more general role for strengthening Hong Kong´s civil society currently under pressure”

Se projektet

UDSTILLING I BRØNSHØJ VANDTÅRN
UDSTILLING I BRØNSHØJ VANDTÅRN 12.05.2022

Tirsdag d. 17. maj åbner udstillingen Practices of Risk, Control and Productive Failure i Brønshøj Vandtårn. Udstillingen viser 17 arkitektoniske projekter, der udfordrer og udvider vores opfattelser af arkitekturen i dag. Det handler bl.a. om at turde løbe en risiko og have mod til at fejle.

Der er reception d. 17. maj ml. kl. 16-19, hvor alle er velkomne. Udstillingen har herefter åbent tirsdag-fredag ml. kl. 9-15 indtil 10. juni.

Udstillingen er arrangeret af Institut for Bygningskunst og Kultur i samarbejde med the Irwin S Chanin School of Architecture at the Cooper Union, New York. Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond og af Det Kongelige Akademi.

Læs mere / Peter Bertram & Anne Romme

NYT PROJEKT: RE-NEIGHBOURING
NYT PROJEKT: RE-NEIGHBOURING 11.05.2022

Hvordan puster vi nyt liv i det gode naboskab i byen? Og kan vi give eksisterende nabolag en stærkere social sammenhængkraft? Det undersøges i projektet Re-neighbouring, der er et samarbejde mellem studerende fra IBK, studerende fra MIT og Henning Larsen.

CALL 04: FAGLIG ORGANISERING
CALL 04: FAGLIG ORGANISERING 05.04.2022

Det fjerde nummer søger bidrag med fokus på arkitekters organisering. Af rammerne for deres arbejdsliv og for at fremme særlige dagsordener. Frist for forslag er 1. maj.

CENTER FOR BÆREDYGTIG BYGNINGSKULTUR
CENTER FOR BÆREDYGTIG BYGNINGSKULTUR 18.03.2022

Det Kongelige Akademi har fået et nyt center: Center for Bæredygtig Bygningskultur. Målsætningen er at koble kravet om reduktion af drivhusgasser og ressourcer med bevarelse og styrkelse af bygningsarvens kulturelle og æstetiske værdier – til glæde for nutidige og fremtidige generationer.

ECOLOGIES OF ARCHITECTURE
ECOLOGIES OF ARCHITECTURE 17.03.2022

Wednesday the 16th March the institute held the first event in a series of four focused on the theme Ecologies of Architecture. The aim with the events is to discuss the ubiquitous notion of ecology and the way is influences education and building culture. The relation between ecology and architecture is not just another thematic on the list of lectures but a fundamental issue that influences our understanding of architecture today on several levels.

The first two lectures introduced the concept of ecology and related it to architecture. Lector Ulrik Schmidt from RUC talked about Space and general ecology and professor MSO Nicolai Bo Andersen from IBK talked about Ecopoiesis - architectural ecologies in a phenomenological perspective. This led to an interesting debate on how we should understand the issue at hand and act accordingly.

The next event will be held on Wednesday the 20th April.

Peter Bertram

NY BOG: DEN FJERDE TYPOLOGI
NY BOG: DEN FJERDE TYPOLOGI 17.03.2022

Bogen, der er skrevet af Peter Bertram, beskriver typologiens rolle i arkitekturen i dag. En arkitekturtypologi beskæftiger sig med arkitektfagets identitet, viden og genstandsfelt og etablerer et praktisk og refleksivt felt mellem arkitekturuddannelse, forskning, professionel praksis og byggeriets forskellige aktører.

Der har været tre store typologier i arkitekturhistorien: oplysningstidens idealtyper, modernismens prototyper og nyrationalismens historiske typer. Bogen etablerer udgangspunktet for en fjerde typologi og beskriver nogle af dens potentialer for arkitekturen.

Peter Bertram

RESTAURERING ER MEST KLIMAVENLIGT
RESTAURERING ER MEST KLIMAVENLIGT 17.03.2022

Forskningsprojekt med livscyklusvurderinger på bindingsværkshuset Lærlingenes hus viser, at det er meget mere klimavenligt at restaurere gamle bygninger end at renovere og især at rive ned og bygge nyt. Da det restaurerede hus har et større varmetab, end både det renoverede og de nye huse, og alligevel er det mest klimavenlige, er det vigtigt at medtage livscyklusanalyse og levetider i de kommende bygningsreglementer, mener lektor Thomas Kampmann.

NY BOG: HUSE I FARVER
NY BOG: HUSE I FARVER 17.03.2022

Engang var husene på Mors rødkalkede og på Østbornholm var de gule. Hver dansk egn havde sine farver. I dag skeler de færreste til vores kulturhistorie, når de skal male nye eller renovere gamle huse. Men der er mange fordele ved at kende til de klassiske pigmenter og den historiske brug af dem i både land og by, mener lektor Søren Vadstrup, der har udgivet bogen Huse i farver.

Med denne bog i hånden kan du vurdere farven på et hus ud fra dets alder, arkitektur, materialer og ikke mindst geografiske placering. Du bliver også i stand til at arbejde med de klassiske pigmenter i praksis og at genetablere den immaterielle kulturhistorie.

Køb bogen / Søren Vadstrup

NYT PHD-PROJEKT OM TYPEHUSE
NYT PHD-PROJEKT OM TYPEHUSE 16.03.2022

IBK har opslået et ph.d.-projekt, der skal undersøge typehuse som bygningsform i det 20. århundrede og frem til i dag. Hensigten er at tilvejebringe ny viden og bidrage til forståelsen af typehuset og dets potentiale i den grønne omstilling. Ansættelsesprocessen er i gang.

Arne Høi

NY BOG AF CARSTEN THAU
NY BOG AF CARSTEN THAU 15.03.2022

Bogen Carsten Thau - Om transparens og andre essays består af 18 af hans vigtigste tekster om bl.a. arkitektur, film og billedkunst. Carsten Thau var professor i Arkitekturens ide og historie på Institut for Bygningskunst og Kultur. Teksterne er udvalgt af en redaktionsgruppe efter hans død i 2021.

MASTER I BYGNINGSKULTUR
MASTER I BYGNINGSKULTUR 14.03.2022

Master i Bygningskultur – Bæredygtighed, Strategi og Transformation er kommet godt fra start. Et fuldt hold bestående af 24 arkitekter, konstruktører og ingeniører vidner om stor interesse og et stort behov for den nye efteruddannelse med fokus på bæredygtig bygningskultur.

STUDIEPROJEKT PÅ DÆMPEGÅRD
STUDIEPROJEKT PÅ DÆMPEGÅRD 11.03.2022

Studerende fra kandidatprogrammet Kulturarv, Transformation og Restaurering på IBK havde i efteråret skiftet undervisningslokalet ud med de gamle bygninger på Dæmpegård - en nedrivningstruet skovridergård fra 1788 med en høj kulturhistorisk værdi, der ligger midt i Tokkekøb Hegn omkranset af skov, slette, vandfyldte lergrave og fortidsminder.

De studerende foretog dybdegående undersøgelser og opmåling af gårdens fem bygninger, hvilket gav en unik viden om den gamle skovridergård og dens historie. Undersøgelserne mundede ud i løsningsforslag til bevaringen af gården. Skitseprojekterne blev vist på en udstilling, der blev holdt på Dæmpegård d. 11. december.

Charlie Steenberg

CALL: ARKITEKTURENS ØKOLOGIER
CALL: ARKITEKTURENS ØKOLOGIER 14.11.2021

I tredje nummer af Magasin for Bygningskunst og Kultur rettes opmærksomheden imod arkitekturens økologier som en ramme for at diskutere arkitekturens rolle i en påtrængende klimakrise.

BYGNINGSKULTUR OG DEMOKRATI
BYGNINGSKULTUR OG DEMOKRATI 13.10.2021

Racha regionen i Georgien er rig på træ og oprindelig naturskov, men den traditionelle træbyggeskik er truet. Derfor indleder vi et projekt, der søger en selvbærende og helhedsorienteret forståelse af regionens kulturelle og materielle ressourcer. Projektet er støttet af Udenrigsministeriets demokratifond, og det har fokus på respekt og samarbejde og demokratisk ansvar. Projektet udspringer af instituttets sommerskoler, der afholdes i samarbejde med Dinesen Gulve i Jels og bl.a. bygger på udveksling og projektarbejder på tværs af kulturer. Projektets mål er at udvikle Rachas traditionelle træbyggeskik mod en selvbærende og bæredygtig bygningskultur, der omfatter kulturarv og produktion af træ og bygningsdele, turisme og bæredygtigt skovbrug inden for rammerne af gensidig respekt, samarbejde og demokratisk ansvar. Projektet er et samarbejde mellem Det Kongelige Akademi, Institut for Bygningskunst og Kultur, VAADS - Visual Arts, Architecture & Design School (Tiblisi), Oni Municipality, Oni Carpentry School, Fair Trees Foundation og Dinesen Gulve.

Peter Møller Rasmussen

BWERK – ARKITEKTURGALLERI
BWERK – ARKITEKTURGALLERI 13.10.2021

Studerende på instituttet driver arkitekturgalleriet BWERK, der igennem de seneste år har præsenteret en række kuraterede udstillinger med arbejder fra studerende. Der er nu et Open Call til ny udstilling 15. november 2021.

Læs mere / Kontakt

ROBUST BYGNINGSKULTUR
ROBUST BYGNINGSKULTUR 13.10.2021

Hvordan transformerer vi vores bygningskulturarv med respekt for fortid og fremtid? Det vil et nyt forskningsprojekt, der er startet på baggrund af en generøs bevilling fra Realdania, undersøge. Bevillingen på 5 mio. kr. giver mulighed for at etablere bl.a. en ph.d. og to adjunkturer, der vil indgå i samarbejde med fagområdets seniorforskere. Projektet Robust Bygningskultur indgår i et større forskningssamarbejde med bl.a. Instituttets ph.d.-projekt om universelt design og kulturarv og forskningsprojektet Dér, hvor vi bor, nu, engang og i fremtiden.

Læs mere / Nicolai Bo Andersen

NY MASTER
NY MASTER 13.10.2021

24 topprofessionelle deltagere, der spænder fra spænder fra partnere og medarbejdere på tegnestuer, arkitekter i kommunale forvaltninger og offentlige styrelser, leverandører og en række faggrupper inden for byggebranchen, er netop begyndt på den nye 2-årige uddannelse Master i Bygningskultur – Bæredygtighed, Strategi og transformation.Den nye Masteruddannelse gennemføres i samarbejde med Institut for Bygningskunst og Teknologi og er en del af Det Kongelige Akademis Efter- og Videreuddannelse.

Læs mere / Nicolai Bo Andersen

LANDHUSET OG CIRKULÆR ØKONOMI
LANDHUSET OG CIRKULÆR ØKONOMI 13.10.2021

I den nye bog Landhuset tager Søren Vadstrup afsæt i sin forskning på Institut for Bygningskunst og Kultur. Bogen giver en grundig beskrivelse af landhuset med gode råd om vedligeholdelse og viser, hvordan traditionel byggeskik kan lære os om grøn omstilling, cirkulær økonomi og den måde, vi vil bygge på i fremtiden. Bogen er udgivet på forlaget Lindhardt og Ringhoff.

Læs mere / Søren Vadstrup

KONFERENCE OM ARKITEKTURKRITIK
KONFERENCE OM ARKITEKTURKRITIK 13.10.2021

Den internationale konference On the Duty and Power of Architectural Criticism arrangeres af arkitekturprofessor Wilfried Wang på University of Texas. I den kommende weekend bidrager adjunkt på IBK Morten Birk med paperet Verdicts on the Viking Ship Hall og der er fri entré via zoom for alle interesserede.

Læs mere / Morten Birk

INTERNATIONALT VÆRK OM KAY FISKER
INTERNATIONALT VÆRK OM KAY FISKER 13.10.2021

Forlaget Bloomsbury har netop udgivet Martin Søbergs Kay Fisker, works and Ideas in Danish mordern Architecture. Bogen er baseret på Martin Søbergs forskning, der bl.a. er en det af af et tværgående forskningsprojekt ”Spaces of Danish Velfare”. Monografien blev præsenteret ved en offentlig forelæsning d. 22. september hvor resultaterne blev delt med interesse- og bygherreorganisationer, tegnestuer, myndigheder og interesseorganisationer og fag- og lægfolk.

Læs mere / Martin Søberg

NORDISKE MASTERCLASSES
NORDISKE MASTERCLASSES 13.10.2021

Markante nordiske arkitekter holder oplæg om ny nordisk arkitektur, og professor Christoffer Harlang faciliterer. Mød Petra Gipp, Mette Tony, Bolle Tham og Martin Videgård, Kim Lenschow Andersen & Søren Thirup Pihlmann. De fire masterclasses er arrangeret i samarbejde med Realdania og BARK. De er gratis og åbne for alle.

Læs mere / Christoffer Harlang

JÄVLA KRITIKER! I MALMØ
JÄVLA KRITIKER! I MALMØ 13.10.2021

Udstillingen Jävla kritiker! som spørger nysgerrigt til arkitekturkritikkens former, mål og fremtid er nu nået til Malmö. Kuratorer og arrangører er bl.a. Morten Birk, adjunkt ved Institut for Bygningskunst og Kultur og Andrea Ougaard, der er arkitektstuderende på Instituttet. Bidragsydere fra instituttet er bl.a. Martin Søberg og Jonathan Hauser. Du kan se udstillingen på Form/Design Center frem til 7. november 2021.

Læs mere / Morten Birk

METAFORISK HUS
METAFORISK HUS 13.10.2021

En kollektiv praksis mellem Ida Flarup, Maria Mengel, Anne Romme, Tine Aagaard, Mathilde Lesenecal og Anne Pind. I rammerne af arkitekturfestivallen Women in Architecture præsenterede vi samskabelsesprojektet Metaforisk Hus på symposiet Dream – Play – Challenge: The Future of Residential Living, der blev afholdt på de Nordiske Ambassader i Berlin i juni 2021. Præsentationen var en hybrid mellem talk, tekstoplæsning, udstilling og involvering og blev afrundet af en invitation til alle i salen om at komme nærmere. Det gjorde de, og i et magisk øjeblik skiftede vores medbragte træmodeller hænder, blev holdt om, udfordret, adskilt, sammensat og båret som børn og hatte. How do we live together?, spurgte symposiet. Måske sådan. Modigt, frimodigt og omsorgsfuldt, mellem hinandens hænder. Projektet er støttet af Dreyers Fond.

Anne Pind

SOMMERSKOLE 2021
SOMMERSKOLE 2021 13.10.2021

I sommer afholdtes for tredje gang Dinesen + Det Kongelige Akademi Sommerskole i Vrå, Sønderjylland. Sommerskolen var optaget af relationen mellem det bymæssige og det landlige – ikke som konflikt mellem uforenelige verdenssyn eller som en nostalgisk sondring, men som aktuel og meningsbærende forskel. Årets sommerskole etablerede faciliteter til et nyt residency. Residency-programmet henvender sig til forskellige faggrupper, som samles i og omkring Dinesens faciliteter. Den landlige lokalitets bygninger, biologi og landskab bliver fælles grund for disse udvekslinger. Arbejdet med etablering af residency’et fortsætter i den kommende tid i samarbejde mellem IBK og Dinesen.

Peter Møller Rasmussen

GRØN LÆRING FRA HISTORIEN
GRØN LÆRING FRA HISTORIEN 13.10.2021

Sammen med RUC og Frilandsmuseet undersøger vi historiske huse for at blive klogere på, hvordan man kan bo mere bæredygtigt i fremtiden. Projektet Dér, hvor vi bor, nu, engang og i fremtiden er støttet af VELUX FONDEN, og det vil udmønte sig i fysiske værker, der udstilles på Frilandsmuseet, der bygges i samarbejde mellem forskere og studerende fra kandidatprogrammet Kulturarv, Transformation og Restaurering.

Læs mere / Nicolai Bo Andersen

CALL: THE ART OF ANALYSIS
CALL: THE ART OF ANALYSIS 04.05.2021

Magasin for Bygningskunst og Kultur indkalder hermed forslag til bidrag til magasinets anden udgave med titlen The Art of Analysis. Læs det fulde call ved at trykke på pilen herunder. Der er deadline for abstracts 1. juni.

VELKOMMEN
VELKOMMEN 10.03.2021

Magasin for Bygningskunst og Kultur er i luften! Gå på opdagelse i første nummer og se dig omkring her i KORT NYT. Vi håber I vil tage godt imod os.

Læs mere / Arne Høi

INTERNATIONALE FORELÆSNINGER
INTERNATIONALE FORELÆSNINGER 09.03.2021

Det Kongelige Akademi åbner igen dørene for forelæsninger med internationale arkitekter. Temaet ’The Art of Analysis’ er en fortsættelse af sidste års forelæsningsrække om arkitekturanalysens samspil med det arkitektoniske værk og dets sted. Rækken er arrangeret af Institut for Bygningskunst og Kultur, er åben og finder sted online.

Læs mere / Ida Flarup Barnett

KONFERENCE: SPACES OF WELFARE 08.03.2021

Den 6. og 7. maj 2021 afholdes den internationale konference Spaces of Welfare. Formålet med konferencen er at drøfte, hvordan rumlige forandringer som følge af omfattende ændringer i velfærdssamfundets indretning siden 1970’erne har ført til forskydninger i borgerens velfærdsopfattelse. Projektet er støttet af Danmarks Frie Forskningsfond.

Læs mere
/ Niels Grønbæk

NY MASTERUDDANNELSE 07.03.2021

For at imødekomme et stigende behov for viden om omdannelsen af den eksisterende bygningsmasse åbner Det Kongelige Akademi en ny masteruddannelse, med fokus på bæredygtighed, bygningskultur og bygningskunst. Den henvender sig til byggebranchen, og målet er, at deltagerne udvikler redskaber og kompetencer til at kunne agere som rådgiver og specialist på området. Den nye uddannelse gennemføres i samarbejde mellem IBK og Institut for Bygningskunst og Teknologi. Der er netop åbnet for tilmelding.

Læs mere
/ Nicolai Bo Andersen

BLOX BYGGESKOLE
BLOX BYGGESKOLE 06.03.2021

I samarbejde med EUC Hjørring har IBK gennemført et kursusforløb for arkitekter, håndværkere, ingeniører og konstruktører. Kurset har fokus på arkitektur, bæredygtighed og byggeteknik og der undervises i analyse, værdisætning, projektforslag og bygningsudsnit i 1:1. Kurset blev afholdt gennem 2020, men vi fortsætter samarbejdet, og arbejder på at udbyde forløbet igen. Projektet er en del af BLOX Byggeskole, støttet af Realdania og GI.

Læs mere
/ Arne Høi

BYGNINGSBEVARING I TEORI OG PRAKSIS
BYGNINGSBEVARING I TEORI OG PRAKSIS 05.03.2021

Center for Bygningsbevaring i Raadvad, Slots- og Kulturstyrelsen samt Institut for Bygningskunst og Kultur inviterer byggebranchen til en kursusrække, der sætter fokus på bygningsbevaring og på traditionelle byggematerialer set i bæredygtigt helhedsperspektiv.

Læs mere / Søren Vadstrup

CALL: WORDS + WORKS 2022
CALL: WORDS + WORKS 2022 05.03.2021

Works+Words 2022 udsender i marts et call om internationale eksempler på kunstnerisk udviklingsvirksomhed (KUV). KUV er en integreret del af en arkitektonisk praksis, hvor fremstillingen af værker belyses af tekstlige refleksioner. De to tidligere biennaler fandt sted i udstillingshallen på Det Kongelige Akademi og præsenterede værker fra Skandinavien og Europa. Works+Words 2022 viser værker fra hele verden og afholdes i Rundetårn.

Læs mere
/ Peter Bertram /
Thomas Knud Gunnersen Harboe

NY KLYNGE: MEANING AND MEASURE 04.03.2021

Det Kongelige Akademi har netop godkendt forskningsklynge, Meaning and Measure in Architecture, som er forankret på IBK. Titlen antyder en modsætning mellem mentale/affektive og fysiske/materielle kapaciteter i arkitekturen. Klyngen studerer og arbejder på at nedbryde denne efterhånden udbredte modsætning. Arkitekturens relationer mellem målbare egenskaber og kapaciteter for betydning er komplekse, gensidige og fundamentale for faget.

Læs mere / Morten Birk Jørgensen

NY KLYNGE OM STRATEGI OG POLITIK 03.03.2021

Architecture, Strategy and Politics is a new research group that studies architecture’s share in the political sphere. Our focus is on issues of strategy, spatial agency, political justification, non-discursive governance and societal form. Architecture is considered broadly, encompassing urban and landscape planning, education, industrial practice, drawing and more. A key concept is disposition. Participating researchers are Camilla Hedegaard Møller, Jonna Majgaard Kraarup, Niels Grønbæk and Dag Petersson.

Dag Petersson

NYE KRÆFTER TIL KUV 02.03.2021

Som en del af en samlet indsats for Kunstnerisk udviklingsvirksomhed (KUV) på Akademiet har IBK ansat tre studielektorer. Der er lagt vægt på, at de tre nye KUV-medarbejdere er tilknyttet en praksis udenfor Akademiet, hvorfor der er tale om deltidsstillinger. KUV-stillingerne skal bidrage til instituttets arbejde med hhv. værk- og stedsanalyse og med materialer og tektonik og har alle fokus på begrebet samskabelse. Velkommen i KUV-stillingerne til, Ida Flarup, Maria Mengel og Jonathan Hauser.

Læs mere / Arne Høi

NY LEKTOR FOR TEORI, KUV OG POETIK 01.03.2021

Som en del af Akademiets indsats med kunstnerisk udviklingsvirksomhed (KUV) er Martin Søberg blevet ansat som lektor på Institut for Bygningskunst og Kultur. Lektoratet vil indgå i et bredere arbejde på Instituttet og skal bl.a. styrke dialogen på tværs af KUV-udøvere samt perspektivering og formidling til fagets praksis. Velkommen til Martin i det nye lektorat.

Læs mere
/ Martin Søberg

UDSTILLING: JÄVLA KRITIKER!
UDSTILLING: JÄVLA KRITIKER! 28.02.2021

Det nordiske arkitektureksperient Jävla kritiker! åbner udstilling lørdag d. 13. marts på Färgfabriken i Stockholm. I efteråret 2020 var det udstillet på ROM for Kunst og Arkitektur i Oslo og det vil ved en senere lejlighed kunne opleves i København. Morten Birk Jørgensen og Andrea Ougaard fra IBK står sammen med Anders Rubing bag eksperimentet.

Læs mere
/ Morten Birk Jørgensen

KONFERENCE: NETVÆRK FOR BINDINGSVÆRK
KONFERENCE: NETVÆRK FOR BINDINGSVÆRK 27.02.2021

Netværk for Bindingsværk samler politikere, embedsmænd, museumsfolk, håndværkere og ejere til konference d. 14. maj 2021. Netværket er et samarbejde mellem Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, Center for Bygningsbevaring i Raadvad og IBK. Søren Vadstrup bidrager til netværket med bl.a. sit forskningsprojekt ’Det danske bindingsværkshus – før, nu og i fremtiden fremtiden’.

Læs mere
/ Søren Vadstrup

CALL: ARCHITECTURE & CULTURE 26.02.2021

Som del af det forskningsprojekt etSpaces of Danish Welfare redigerer Martin Søbergfra IBK sammen med Kirsten Marie Raahauge og Jesper Pagh et særnummer af det internationale forskningstidsskriftArchitecture and Cultureunder overskriftenSpaces of Welfare. Temaet retter sig imod rumlige, arkitektoniske og socio-kulturelle konsekvenser af velfærdssamfundenes forandringer siden 1970 i et internationalt perspektiv. Der er åbent for bidrag frem til d. 31. maj 2021.

Læs mere
/ Martin Søberg

Magasin for Bygningskunst og Kultur Nr. 1, 2021

Byens Bedste Bygningskunst

Når der uddeles priser for arkitektur formes både arkitekters og lægfolks idéer om og forståelse af værdi og kvalitet. I artiklen diskuteres et udviklingsarbejde med prisen Årets Arne som en metode til at værdisætte arkitekturen.

Artikel af Morten Birk Jørgensen

26 min

Ill.1.: Interiør fra Elefanthuset, som blev transformeret af Leth & Gori og som vandt Årets Arne i 2019.
Foto: Laura Stamer

Ill.1.: Interiør fra Elefanthuset, som blev transformeret af Leth & Gori og som vandt Årets Arne i 2019.
Foto: Laura Stamer

Ill.2: Overrækkelsen af Årets Arne 2020 til teamet bag Sankt Kjelds Plads og Bryggervangen ved Arkitektforeningen Københavns nytårskur i Tunnelfabrikken. 
Foto: SLA

Ill.2: Overrækkelsen af Årets Arne 2020 til teamet bag Sankt Kjelds Plads og Bryggervangen ved Arkitektforeningen Københavns nytårskur i Tunnelfabrikken.
Foto: SLA

Ill. 3: Oversigt over indstillede, nominerede og de kårede vindere af Årets Arne 2020 og Årets Arne 2021. 
Illustration: Morten Birk Jørgensen

Ill. 3: Oversigt over indstillede, nominerede og de kårede vindere af Årets Arne 2020 og Årets Arne 2021.
Illustration: Morten Birk Jørgensen

Ill. 4: Oversigt over beslutningsprocessen for uddelingen af Året Arne 2020 og Årets Arne 2021. 
Illustration: Morten Birk Jørgensen

Ill. 4: Oversigt over beslutningsprocessen for uddelingen af Året Arne 2020 og Årets Arne 2021.
Illustration: Morten Birk Jørgensen

Ill. 5: Afstemningen til nominering fik øget opmærksomhed igennem de indstilledes deling af stemmeopfordringer på sociale medier. 
Illustration: Skærmbillede af story på Instagram fra tegnestuen Dall & Lindhardtsen Arkitekter

Ill. 5: Afstemningen til nominering fik øget opmærksomhed igennem de indstilledes deling af stemmeopfordringer på sociale medier.
Illustration: Skærmbillede af story på Instagram fra tegnestuen Dall & Lindhardtsen Arkitekter

Ill. 6: Panelet til Kritik og Kåring ved Årets Arne 2020. Fra venste: Lars Thøgersen, (Næste), Søren Rasmussen (ONV), Peter Kjær (Peter Kjær Arkitekter), Mette Skjold (SLA), Carolina Nagel (Cobe), Nille Juul-Sørensen (Arup). 
Foto: Jeanette Vestergaard Frisk.

Ill. 6: Panelet til Kritik og Kåring ved Årets Arne 2020. Fra venste: Lars Thøgersen, (Næste), Søren Rasmussen (ONV), Peter Kjær (Peter Kjær Arkitekter), Mette Skjold (SLA), Carolina Nagel (Cobe), Nille Juul-Sørensen (Arup).
Foto: Jeanette Vestergaard Frisk.

Ill. 7: Kritik og Kåring ved Årets Arne 2021 blev streamet digitalt med gæstekritikerne Marcus Vesterager og Mette Skjold i studiet og repræsentanter for værkerne samt juryen med på Teams. 
Illustration: Skærmbillede fra live-stream.

Ill. 7: Kritik og Kåring ved Årets Arne 2021 blev streamet digitalt med gæstekritikerne Marcus Vesterager og Mette Skjold i studiet og repræsentanter for værkerne samt juryen med på Teams.
Illustration: Skærmbillede fra live-stream.

Ill. 8: Holbergskolens Næste Skur som blev nomineret foran store værker som Amager Bakke ved Årets Arne 2020. 
Foto: Jonathan Weimar

Ill. 8: Holbergskolens Næste Skur som blev nomineret foran store værker som Amager Bakke ved Årets Arne 2020.
Foto: Jonathan Weimar

Et af arkitekturdisciplinens problemer er at bestemme, hvad der er godt, og hvad der er dårligt. I direkte forlængelse af det problem følger det metodiske tillægsproblem, angående hvordan det bestemmes, hvad der er godt, og hvad der er dårligt. Denne artikel handler om det andet af disse problemer med afsæt i et eksempel, der har det første som omdrejningspunkt.

Det valgte eksempel kan umiddelbart forekomme noget yderligtgående. Ikke nok med at forsøge at bestemme hvad der er godt, så er forsøget i det valgte eksempel simpelthen at finde det bedste. Hverken mere eller mindre. At finde det arkitektoniske værk, opført i Storkøbenhavn i det foregående år, som træder frem foran alt andet og indtager pladsen som Byens Bedste Bygningskunst.

Eksemplet er arkitekturprisen Årets Arne, som siden 2007 er blevet uddelt af lokalledelsen i Akademisk Arkitektforening København. Artiklen fokuserer på relanceringen af prisen op til uddelingen i 2020 og diskuterer forløbet i lyset af erfaringerne fra Årets Arne 2020 og Årets Arne 2021. Ved at gennemgå de enkelte trin i processen frem imod kåringen af vinderne åbnes grundlæggende dilemmaer for bedømmelsen af arkitektur: Hvordan afklares det, hvad der er bedst? Hvem udfører bedømmelsen? Hvad er det godt for og for hvem? Hvad karakteriserer det gode eller sågar det bedste? Og hvad betyder metoden for, hvad der udpeges? Med afsæt i det konkrete eksempel behandles disse for arkitekturen uomgængelige, men fortsat omdiskuterede problemer.


Bedømmelse af arkitektur

I relation til magasinets tema Om at tage mål kan arkitekturprisen Årets Arne siges at måle værdien eller kvaliteten af arkitekturen. Men hvad vil det sige at tage mål af arkitektonisk kvalitet? Kan værdi og kvalitet virkelig måles lig højden på et tårn eller l-værdien af en ydervægskonstruktion?

Flere har beskæftiget sig med begrebet arkitektonisk kvalitet, og der lader til at være enighed om, at det er noget, der ikke kan defineres. Den svenske arkitekturteoretiker Magnus Rönn indplacerer begrebet i gruppen af såkaldt grundlæggende omstridte begreber. Det er begreber, som i deres essens ikke er entydige og som til stadighed medfører uenighed og diskussion om deres karakter og betydning. I diskursteoretisk sammenhæng kalder Niels Nygaard, som har skrevet afhandlingen Arkitektonisk Kvalitet på Arkitektskolen Aarhus, begrebet for en tom betegner. På den store teoretiske klinge siger Immanuel Kant om selve bedømmelsesaspektet:

Det er helt umuligt at give et bestemt objektivt smagsprincip, i henhold til hvilket smagens bedømmelser kunne ledes, efterprøves og bevises. For I så fald ville bedømmelsen ikke være en smagsdom.

Immanuel Kant, Kritik af Dømmekraften

At arkitekturens værdi og kvalitet ikke kan bestemmes entydigt medfører dog ikke, at arkitektfaget helt har opgivet at måle den kvantitativt. Langt fra faktisk. I nærværende præmieringsøjemed går kvantificeringen ud på at udpege ét værk blandt mange. Tilsvarende eller måske endda i endnu mere tydelig grad kvantificeres arkitekturen andre steder. I uddannelsen gives ofte karakterer efter 7-trinsskalaen for arkitekturen, der præsenteres ved eksaminer. I konkurrenceøjemed tildeler juryer gerne point for diverse aspekter ved afleveringsmaterialet såsom økonomi eller arkitektur eller for delaspekter ved sidstnævnte. Dagblade tildeler 1, 2, 3, 4, 5 eller måske 6 hjerter eller stjerner til arkitektur. Således bruges altså kvantitative målemetoder til at sige noget om kvaliteten eller værdien af arkitekturen.

I mange af ovenstående eksempler arbejdes der foruden kvantificeringen parallelt med kvalitative bedømmelser. Således følger en mundtlig kritik f.eks. karaktergivningen ved eksamener, dommerbetænkningen flankerer pointgivningen i arkitektkonkurrencer, og en anmeldelse følger uddelingen af hjerter eller stjerner i et dagblad. Måling af arkitekturen igennem kvalitative bedømmelser og kvantificering af de kvalitative aspekter sker altså i mange former i forskellige sammenhænge.

At det kvalitative og det kvantitative ofte følges ad antydes ligeledes i titlen på nærværende magasins tema Om at tage mål. At tage mål af noget kan både hentyde til en egentlig opmåling, f.eks. af taljen når et par bukser skal lægges ind, eller til en vurdering af et medmenneskes oprigtighed. Du er blevet vejet og fundet for let, lyder en talemåde som på tilsvarende vis indikerer det intrikate forhold imellem kvalitet og kvantificering.

Her kan det være frugtbart at sammenligne med kvantifikationsproblemer i andre sammenhænge. De færreste vil stille sig skeptisk overfor et termometer, der måler temperaturen i et rum. Hvis det siger 25 grader celsius, vil de fleste endda anerkende det i en sådan grad, at de vil tage en sweater på frem for at skrue op for varmen, hvis de føler sig kolde. Sådan forholder det sig ikke med arkitektur. Her er det helt almindeligt at måling og bedømmelse udfordres eller ligefrem forkastes. Et projektforslag, der af en nedsat dommerkomité er udpeget som vinder af en konkurrence, kan uden videre betvivles af andre fagfæller, som vurderer andre projektforslag mere kvalificerede. Ingen vil betvivle en anerkendt arkitekts ret til at kritisere valget af et vinderforslag i en arkitektkonkurrence. Uenigheden kan bunde i såvel forskellige syn på kriterierne, der bør vægtes, og bedømmelsen af disse ofte flertydige kriterier.

Når de færreste vil stille sig kritiske overfor ovennævnte temperaturmåling, så skyldes det i høj grad en bred anerkendelse af de anvendte måleredskaber. Dermed bliver metoderne, der anvendes til måling, centrale, og der bør dermed være stor interesse for måderne hvorpå arkitektkonkurrencer, fredningsspørgsmål, certificeringsordninger eller præmieringer af arkitektur måles. Er det den ene eller den anden, der udfører bedømmelsen, og hvordan besluttes det, at det netop skal være dem? Disse spørgsmål er ikke mindst centrale, når det angår udpegningen af byens bedste bygningskunst.


Arkitekturkritik og præmiering

Når vurdering og bedømmelse af arkitektur finder sted, sker det ikke i fri luft. Bedømmelsen står altid i relation til noget. Skal lægfolk bedømme arkitekturen, står det gerne i relation til deres egne æstetiske præferencer eller til deres specifikke viden om det ene eller andet forhold. For fagfolk i arkitekturen forventes bedømmelsen at stå i relation til disciplinen, som har både en teori og en historie. Hverken teorien eller historien er homogen, men består af divergerende idéer, der kan siges at fordele sig i parallelle diskurser. Disse er ikke kun historiske realiteter, men i særdeleshed aktivt virkende.

Begrebet kritik har forskellige definitioner. I daglig tale henviser det gerne til særligt negative ytringer om det ene eller det andet. I arkitektfaglig sammenhæng og indenfor kunstneriske fagområder i øvrigt har begrebet ikke den samme negative ladning, men benyttes som beskrivelse af mange former for bedømmende praksis. Således også i denne artikel og i relation til arkitekturprisen Årets Arne, hvor kritik er et aspekt i den bedømmende praksis og kan påpege værdier og kvaliteter ved arkitekturen i samme grad som fraværet af dem.

Kritikkens vurderende og bedømmende praksis er gerne influeret af bestemte diskursive, faglige strømninger. Den indflydelse ligger tæt op ad hvad Kant i det tidligere nævnte citat kaldte for smagsdom, i en tid hvor begrebet smag ikke var så udskældt, som det er i dag. Diskursernes indflydelse på kritikkens vurdering og bedømmelse er dog ikke et envejsforhold. Den amerikanske arkitekturteoretiker Miriam Gusevich har beskrevet arkitekturen som en kanon, der konstant produceres, reproduceres og løbende flytter sig som konsekvens af kritikken. Hver enkelt bedømmelse tilføjer nye perspektiver til den allerede eksisterende kanon. Kritikken og de forståelsesmæssige rammer, som kritikken finder sted indenfor, står altså i et fortløbende dialektisk forhold. Ligesom kritikken finder sted i relation til diskursen skabt af tidligere kritikker, har den potentiale til at påvirke rammerne for fremtidig kritik. Denne erkendelse pålægger den arkitektfaglige bedømmelse et særligt ansvar, da den dermed er medvirkende til at definere selve arkitekturen som disciplin. Ikke nok med at kritikken dermed producerer rammerne for kritikken selv, så producerer den ifølge Gusevich ligeledes rammerne for arkitektonisk praksis. Ved at producere forståelsen af kvalitet i arkitekturen defineres altså også grundlaget for den bygningskunstneriske produktion.

Sammen med Martin Søberg skrev jeg i 2019 artiklen At hylde arkitekturen. Bygningspræmiering som kritisk praksis. Afsættet for artiklen var en nysgerrighed på de mange priser, der årligt uddeles indenfor arkitekturen, og på hvilke typer af faglig bedømmelse, der lå til grund for dem. Som artiklens anslag skrev vi følgende:

Nutidens arkitektvirksomheder har en forkærlighed for SoMe-opslag med billeder af partnere, sagsarkitekter og konkurrenceteams, der poserer på en scene med en platte, en pokal eller en stor check. I opslagets billedtekst kan man læse, at virksomheden har modtaget en præmiering for et bygningsværk som helhed eller for et af værkets delaspekter. Opslaget modtages med de beundrende følgeres likes og lykønskninger om, hvor velfortjent udmærkelsen er, og hvor glade de er på virksomhedens vegne. I opslaget anes en delikat balance mellem marketing og oprigtig stolthed over egne præstationer. Hos følgerne anes en tilsvarende balancering mellem generøse roser, karriere-strategisk networking og misundt anerkendelse. En penibel kamp om arkitektfagets økonomiske og kulturelle magtbalance finder sted i de sociale mediers offentlige rum.

Uddrag fra At Hylde Arkitekturen

Anslaget indeholder en række observationer af direkte relevans for denne artikel. Først og fremmest peger vi på at præmieringerne – uanset autoriteten af deres faglige bedømmelse – publiceres og bliver en del af den kollektive samtale om arkitekturen. Præmieringerne virker på faget. Dernæst at præmieringerne foruden den umiddelbare faglige anerkendelse også er en reklame for virksomheden og de involverede i værkerne. Dermed er de ofte sammenblandet med kommercielle interesser, der risikerer at mudre den faglige bedømmelse. Endvidere at modtagelsen af de mange præmieringer ikke sker i et forum egnet til kritisk dialog.

Undersøgelsen tog udgangspunkt i en gennemgang af Mærsk Tårnet, som på daværende tidspunkt havde modtaget adskillige præmieringer af forskellig art. I en gennemgang af priserne viste der sig som forventet et noget broget billede af den faglige bedømmelse, der lå bag. Nogle konklusioner kan udtrækkes af artiklen er følgende: Det var i mange tilfælde ugennemsigtigt, hvordan bedømmelsen var foregået. Man kunne slet og ret ikke finde ud af hvem, der havde truffet beslutningerne, og på hvilket grundlag det var sket. Der var tunge økonomiske interesser bag adskillige af prisuddelingerne. Ved nogle priser var der tydeligt redegjort for de kommercielle interesser, men i andre var det uigennemskueligt. I visse priser lod feltet af kandidater til at være meget begrænset. I andre tilfælde fik vi indtryk af, at en udmærkelse af den ene eller anden art blev givet til så godt som alle, der betalte for at være med i opløbet.

Der var dog også opløftende elementer at trække ud af gennemgangen af de mange arkitekturpriser. Det, at de blev løftet af kommercielle interesser med store kapitalressourcer, fik et fokus på arkitektur langt ud over de cirkler arkitekturkritikken normalt virker indenfor. Og i visser tilfælde som f.eks. World Architecture Festivals WAF-Award blev de nominerede værker faktisk diskuteret kritisk af inviterede jurymedlemmer.

Undersøgelsens primære mål var at afklare, hvorvidt de mange arkitekturpræmieringer i rimelig grad kunne overtage kritikkens plads fra andre formater. Hovedkonklusionen var dog, at det generelle billede af priserne ikke formåede dette. Men at arkitekturpriserne samtidig indeholder potentialer som rigtigt udviklet kan bidrage til det arkitekturkritiske landskab.


Arkitekturprisen Årets Arne

Arkitekturprisen Årets Arne er indstiftet af den københavnske lokalafdeling af Akademisk Arkitektforening og blev uddelt første gang i 2007. Prisen er navngivet efter den danske arkitekt Arne Jacobsen, og vinderen overrækkes en statuette med Arne Jacobsens portræt. Arkitektforeningen København drives af en lokalledelse med både valgte repræsentanter og aktive, menige medlemmer. Arkitekt Helge Sommer har igennem mange år bidraget frivilligt til lokalafdelingens arbejde ved at arrangere værk- og byggepladsbesøg for foreningens medlemmer til signifikante arkitektoniske projekter i lokalafdelingens område. Helge har været med lige fra Årets Arne blev stiftet og beretter her om uddelingen af prisen de første år.

Da Årets Arne startede, var der ikke tale om nogen fast proces, som der er nu. Det første år gav vi prisen til Tivolitårnet af Norman Foster. Der var jo ikke nogen krav om at det var bygget eller noget. Det var bare os, der sad rundt om et bord, og så kom folk med forslag. Tivolitårnet var jo et kontroversielt projekt, syntes mange. Og der var en fra lokalledelsen, der kendte nogen derovre hos Norman Foster, og så kom der en partner flyvende ind for at modtage prisen, vi havde givet dem.

Helge Sommer, Aktiv i Arkitektforeningen København

De første års vindere af Årets Arne bekræfter Helge Sommers udlægning. Året efter Tivolitårnet modtog kulturminister Brian Mikkelsen prisen for arbejdet med regeringens arkitekturpolitik, og i 2009 blev den tildelt udstillingsværket Under opførele Saskia Peinow, Stine Sundahl og Kalle Jørgensen. De følgende ti år overraktes Årets Arne i overvejende grad til opførte bygningsværker.

Parallelt med første uddeling af Årets Arne indstiftedes også prisen Lille Arne. Vinderne af Lille Arne spænder tilsvarende bredt i de første år, hvor både tegnestuer, konkrete bygningsværker, personer og netværk er at finde blandt prisens modtagere. Fra uddelingen i 2012 og frem findes der dog ingen egentligt opførte værker.

Tilbageblikket tegner et billede af arkitekturpriserne som et uformelt initiativ, der i takt med sin kontinuitet har udviklet sine egne traditioner; prisen Årets Arne for opførte bygningsværker og Lille Arne for andre ytringer med betydning for arkitekturen.

Jeg var selv med som frivillig i juryen for Årets Arne 2019, så min egen historie med Årets Arne begynder her. Inden jeg blev involveret, var fem værker blevet nomineret. For at finde vinderen skulle vi i juryen besøge værkerne og have dem præsenteret af arkitekterne på stedet for efterfølgende at træffe beslutningen ved et jurymøde. Det viste sig at være svært, for der var mange gode pointer om de respektive værkers kvaliteter. Efter lange drøftelser greb vi til afstemning og endte med at pege på Elefanthuset af Leth & Gori som årets vinder. [Ill. X, Elefanthuset]

Allerede nomineringen af de fem værker fik i efteråret 2018 omfattende opmærksomhed i faglige og sociale medier. Det var tydeligvis attraktivt at blive nomineret til eller endda kåret som vinder af Årets Arne, som en ikke-kommerciel, faglig arkitekturpris uddelt af arkitekternes egen standsforening.

Af formel beskrivelse af prisen fandtes alene teksten på Arkitektforeningens hjemmeside, som ikke redegjorde for processens forløb. Lokalledelsen besluttede at udarbejde retningslinjer med beskrivelse af kriterier for prisen og af processen omkring dens uddeling. Som forudsætning herfor behøvede vi dog svar på et centralt spørgsmål, nemlig hvorfor vi uddelte prisen i det hele taget.

Som nævnt kan der være mange motivationer for en arkitekturpris, herunder at belyse særlige aspekter af arkitekturen, at fremme en særlig dagsorden, at finansiere konferencer og medier eller ligefrem at øge salget af byggematerialer og produkter. Svaret på spørgsmålet blev, at Årets Arne skulle uddeles for at fremme arkitekturens kvalitet i Storkøbenhavn ved at bidrage til en diskussion i faget. En implicit sekundær motivation var at bidrage til opbygningen og udviklingen af Akademisk Arkitektforening som en betydningsfuld standsforening.

Vi ville arbejde induktivt frem for deduktivt. Spørge åbent og lade de vindende værker kvalificere forståelsen af, hvad den arkitektoniske kvalitet kunne være. Prisen skulle i videst muligt omfang bidrage til en arkitektfaglig diskussion af værdi og kvalitet. I det følgende opridses nogle hoveddilemmaer, der knyttede sig til beslutningerne om retningslinjerne.

Der var forvirring omkring forskellen på Årets Arne og Lille Arne. Vi etablerede et øget hierarki imellem priserne. Lille Arne blev benævnt Initiativpris og for at tydeliggøre hierarkiet blev det besluttet fremover ikke at offentliggøre nomineringer.

For Årets Arnes vedkommende indførte vi tre kriterier baseret på prisens udvikling de forudgående år. Det blev besluttet at værket skulle (1) være opført (2) i lokalledelsens geografisk område, hvilket er lig Storkøbenhavn, samt (3) være fra det seneste år. Mere specifikt blev det ikke defineret i retningslinjerne.

Dernæst delte vi udvælgelsen op i tre faser, hhv. Indstilling, Nominering og Kåring.

Indstillingen har til formål at indkredse feltet, der tages stilling til. Eftersom prisen går ud på at udpege det mest fremragende værk, må første skridt være at finde det potentielt mest fremragende. I indstillingsperioden, kan alle og enhver på hjemmesiden www.aaretsarne.dk foreslå værker til prisen, der lever op til kriterierne. Skulle indstillingen alene være for medlemmer af Arkitektforeningen for at give medlemmer særlige privilegier. Nej, for vi prøver at finde det bedste, så der er ikke værker, vi ønsker at udelukke.

Det andet trin, nomineringen, blev overladt til afstemning blandt medlemmerne. For at være medlem i Arkitektforeningen kræves arkitektfaglige kvalifikationer. Det sikres ved anerkendt uddannelse eller via et arkitektfagligt virke, som kan anerkendes igennem ansøgning til foreningens Optagelses- og kvalifikationsnævn. Det forhold medfører en sjældent veldefineret faglig forsamling som skaber grundlag for en kollektiv, faglig bedømmelse af de indstillede værker. En unik mulighed, der skyldes arkitektfagets organisering i Danmark med en selvstændig standsforening, der samler både arbejdsgivere og arbejdstagere i et fælles medlemskartotek. Medlemmerne kan stemme på mellem et og fem værker, og de fem, der opnår flest stemmer, nomineres til Årets Arne.

Det tredje trin er kåringen af en vinder, som bestemmes af en jury. For at deltage som jurymedlem ved det afsluttende jurymøde er det et krav, at man deltager i både besigtigelsen af de nominerede værker og i det særskilte arrangement Fejring og Kritik.

Til Fejring og Kritik inviteres de nominerede til en offentlig dialog hvor arkitekterne fremlægger værket. To gæstekritikere åbner en diskussion af værkerne med prisens jury. Foruden kritikken er arrangementet også en fejring af de fem værker, som af Arkitektforeningen Københavns medlemmer er udpeget som de mest kvalificerede til at vinde prisen.

På et jurymøde efter Fejring og Kritik træffes den endelige afgørelse om prisens vinder. Et krav til juryen er, at den udarbejder en betænkning, som redegør for drøftelserne, der har ledt til prisens vinder. Selve kåringen af vinderen finder sted ved Arkitektforeningen Københavns nytårskur, sidste weekend i januar. Her læses højt fra juryens betænkning, inden vinderen overrækkes statuetten. [Ill. 2]


Årets Arne 2020 og Årets Arne 2021

De nye retningslinjer blev meldt ud som en relancering i september 2019 og har med netop uddelte Årets Arne 2021 været anvendt to gange med enkelte justeringer. De centrale informationer om prisens afvikling i de to år er samlet i illustration 3 og 4 med oversigt over indstillede, nominerede og kårede samt udvælgelsesprocessen og de involverede fagfolk. I det følgende vil jeg i stedet koncentrere mig om konsekvenserne af udvælgelsesprocessen.

Et hovedformål med prisen er at være inddragende og at generere faglig dialog om kvalitet og værdi i arkitekturen. Foruden de hhv. 32 og 26 værker indstillet til afstemning var en del dobbeltgængere og værker, der ikke levede op til kriterierne, imellem. Antallet af indstillingsforslag var begge år ca. det dobbelte. Altså mere end et halv hundrede mennesker med tanker og overvejelser om det gode og som faktisk handler på det.

Ved Årets Arne 2020 stemte 289 medlemmer. Det kan betragtes som mange eller få alt efter perspektivet. Mange i forhold til andre arkitektfaglige bedømmelser hvor typisk én eller en lille gruppe træffer afgørelserne. Det 941 der afgav stemmer det følgende år var naturligvis endnu bedre. Uden at påstå at være repræsentativ i denne sammenhæng, har jeg selv begge år stemt side om side med andre arkitektkolleger. Vi har diskuteret vores respektive favoritter og i stor uenighed vendt vores idiosynkrasier og faglige betragtninger. Det er mit håb at disse små faglige fora opstår på tegnestuer, over frokostbordet eller ved middagsselskaber, så vi hver især bliver iscenesat som bedømmende aktører i arkitekturen og får rettet opmærksomheden på grundlaget vores bedømmelse hviler på.

Live-streamingen af Kritik og Kåring blev overværet fra knap 300 skærme hele vejen igennem arrangementets godt to timer. Flere af de nominerede tegnestuer så med på en fælles storskærm og det virker rimeligt at forventes at mange øvrige skærme havde mere end én seer. Kritik og Kåring overgik dermed deltagermæssigt Fejring og Kritik ved Årets Arne 2020 hvor et halvt fyldt Auditorium 2 på Det Kongelige Akademi beløb sig til omtrent 100 mennesker. Af et i manges øjne nørdet arrangement med aktiv arkitekturkritik lever det i høj grad op til lokalledelsens forventninger.

Også udenfor de egentligt involverede kredse er prisen blevet bredt publiceret i fagmedier. Indstillede tegnestuer og bygherrer har bidraget til udbredelsen på Facebook, LinkedIn, Instagram og Twitter med opfordring til arkitekterne til at give netop deres værk en stemme. [Ill. 5] Byrummonitor har dækket prisen gennemgående med dedikerede artikler om de nominerede og Enghaveparken fik efter kåringen med Årets Arne 2021 en større selvstændig artikel i Berlingske Tidende samt omfattende opmærksomhed på sociale medier, hvor tidligere anmeldelser i blandt andet Arkitekten blev cirkuleret igen. Således har prisen nået et stort publikum af aktører indenfor det byggede miljø.

Den offentlige, kritiske dialog og dens indflydelse på udpegning af vinderen, skiller Årets Arne ud fra massen af arkitekturpriser i øjeblikket. Det første år gik kritikerne relativt hårdt til værks. Ellen Braae kritiserede Cityringens stationer for at ødelægge pladserne ovenpå med ovenlys hvis underjordiske virkning hun oplevede som værende begrænset. Nille svarede uforstående igen, for kunne hun virkelig ikke se det enestående i en metrostation med dagslys? En konflikt blev tegnet op af en arkitekt forført af dagslyset i sine underjordiske katedraler overfor landskabsprofessoren, der gerne vil have nogle gode byrum. Holger Dahl gik til naturopfattelsen i både Karen Blixens Plads og i særdeleshed Sankt Kjeld Plads og Bryggervangen. Skal brokvartererne virkelig tilplantes med skove og krat og være hjem for sommerfugle og kornblomster? Er det ikke netop noget andet, der bør karakterisere byen? Som modspil til de kritiske udsagn rykkede tegnestuerepræsentanterne sammen og roste hinanden i geled imod de kontante kritikere, der tillod sig at udfordre deres værker. [Ill. 6]

Året efter var gæstekritikerne mindre konfrontatoriske, men klare bedømmelser blev det alligevel til. Marcus Vesterager syntes at stuefacaden på Ørsted Haver trak ned i den ellers forbilledlige facaderenovering. Arkitekternes svar gav indtryk af at Netto, der beboede stueetagen, havde bidraget økonomisk til projektet og ikke var sådan lige at sætte på plads. En tydelig perspektivforskel, med kritikeren der evaluerer resultatet, og arkitekten der ser det i lyset af alle benspændene, der førte dertil. Også fra publikum kom en kritisk kommentar. En etnolog og nabo til Enghaveparken påpeger at parken tidligere var en have og nu efter hendes oplevelse er præget af hårde linjer. ”Hvorfor er materialevalget overbelyst beton og grus? Hvorfor er betonanlægget synligt?” Flemming Rafn svarer at betonens lyse farve er resultatet af en bevidst indsats for at undgå den kedelige Portland-grå beton. De lidt klarere linjer er dels på baggrund af et ønske fra planmyndighederne, men der er også tilført mange nye planter og on få år vil vi se dem vokse op og begrønne parken noget mere. Som afslutning på debatten tonede Mette Skjold rent flag; Alle arkitekter burde tage en tur på Københavns Museum, for der er virkelig meget at hente, både fra sin oprindelige arkitektur, for de lag det er tilført i transformationen til museum og om hvordan vi skal udvikle København fremadrettet. [Ill. 7]

I Reglementet for Årets Arne fremgår det at, “Frem for at definere fagets kvalitetskriterier på forhånd vil vi lade prisen og de faglige betragtninger i juryens betænkning informere os om fagets udvikling.” Som intention er det fint, men når man tilrettelægger en proces, kommer man ikke udenom at træffe beslutninger, som har indflydelse på, hvad der udpeges. Det kan blandt andet ses i beslutningen om, at værkerne skal besøges, før den endelige bedømmelse kan finde sted. At stemmeafgivelsen fra medlemmerne derfor ikke kan udpege vinderen direkte. Det kan synes banalt, men den slags betragtninger og regler er baseret på et særligt arkitektursyn, der favoriserer den kropslige og sansebårne erfaring af værket. Alternativet, at værkerne skulle bedømmes alene via visuel, digital kommunikation, ville tilsvarende være udtryk for et andet arkitektursyn. I kraft af processen begunstiger Årets Arne altså en arkitektur, der gør sig godt ved direkte fysisk tilstedeværelse og ved refleksion og kritik.

En anden konsekvens blev indikeret i samtalen med Helge Sommer. Han påpegede at udpegningen af Norman Fosters Tivolitårn ved Rådhuspladsen var en kontroversiel beslutning, da prisen første gang blev uddelt i 2007. Vil en afstemning ved Årets Arne kunne falde ud til kontroversielle værkers fordel? Måske ligger det i den kollektive bedømmelse, at kun det pæne og alment acceptable kommer med? Overraskende var det dog at det ellers uhørt internationalt berømmede Amager Bakke af BIG ikke vandt vælgernes gunst, da det var indstillet i 2020. Om det skyldes, at BIG eller det specifikke værk betragtes som kontroversielt i arkitektmiljøet, eller om værket slet og ret ikke falder i medlemmernes smag, kan vi kun gætte på. Men at et lille skur af genbrugstræ opnåede flere stemmer for kvaliteten af dets arkitektur, er vel ikke helt ukontroversielt. [Ill. 8]

Den endelige afgørelse af vinderen træffes af prisens jury, som er lokalledelsen med de tidligere nævnte tillægskriterier. På sin vis er prisen dermed tilbage i det traditionelle spor: At en lille gruppe fagfolk sidder og træffer beslutningen. Dermed også alle de problemer om uigennemskuelige personlige præferencer eller potentielle smånepotistiske hensyn. Var det ikke netop ønsket at overkomme situationen, hvor få mennesker med ekspert-privilegier traf en rask beslutning? Jo, det var det. Men på den anden side står det faglige hensyn om at sikre, at bedømmelsen sker på et solidt grundlag og ikke blot på indtryk igennem skærmen i en digital afstemning.


Byens måske bedste BYGNINGSKUNST

En lang og omstændelig proces er tilendebragt og tilbage står spørgsmålet, om det er lykkedes at udpege Byens Bedste Bygningskunst. Er Sankt Kjeld Plads og Bryggervangen virkelig arkitektfagligt set bedre end Karen Blixens Plads eller den lille bolig i Havebyen Mozart? Er Enghaveparken Frihedsmuseet overlegen og hvad med Facaderenoveringen Ørsteds Haver? Hvorfor skulle hverken Pandahuset eller Zoolab overhovedet nomineres? Selvom øvelsen jo går ud på at finde det bedste, så fremstår det ikke videre frugtbart at forsøge at besvare ovenstående spørgsmål. Med det tidligere Kant-citat in mente lader det sig ikke bestemme entydigt.

Ses processen fra begyndelsen må man spørge, om det allerbedste overhovedet opdages. Kunne der findes noget derude, som vi ikke får øje på, men som er virkelig, virkelig godt? Som nævnt kommer en del af indstillingerne fra tegnestuerne selv, men der er også en del der kommer fra andre interesserede. Dermed indstilles også værker fra tegnestuer uden PR-afdelinger eller anden form for fokuseret opmærksomhed på selv-publicering. Ligeledes giver det mulighed for at små, nystartede eller ukendte tegnestuer kan konkurrere side om side med de store og etablerede. I det lys er den åbne indstilling værdifuld, og det er svært at tænke sig måder at sikre bedre repræsentation.

Men hvad med resultatet!? Er de vindende værker de bedste? Her kan vi sammenligne med bedømmelser med et tilsvarende sigte. Politiken og Berlingske Tidende har som de eneste danske dagblade faste arkitekturanmeldere. Begge disse to laver ved årsskiftet opgørelser over årets gang i arkitekturen. Et blik på disse kan belyse resultaterne fra Årets Arne.

Berlingskes Holger Dahl omtaler i sin artikel om årets bedste arkitektoniske perler følgende værker i Storkøbenhavn: Rigshospitalets Nordfløj (Link Arkitektur, 3XN, m.fl.), Silver Arrow (Carsten Holgaard), Zoolab (Claus Pryds Arkitekter), Falkonér alle 128 (Mangor & Nagel), Scherfigs Have (Arkitema), Ørsteds Haver (Tegnestuen Lokal), Amaryllis hus (Mangor & Nagel, Tegnestuen Lokal). Samtlige af disse værker var indstillet og med til afstemning om nominering ved Årets Arne 2021. Kun ét af dem, Ørsted Haver, blev dog nomineret.

Hos Politiken pegede arkitekturredaktør Karsten Ifversen på følgende værker fra 2020: Orientkaj metrostation (Cobe, Arup), Maltfabrikken (Praksis), Zoolab (Claus Pryds Arkitekter), Frihedsmuseet (Lundgaard Tranberg Arkitekter), Københavns Museum (Rørbæk & Møller, Leth & Gori, JAC Studios) og Tidsmaskinen (BBP Arkitekter). Fem af de seks er i Storkøbenhavn og dermed indenfor området af Årets Arne. De var alle indstillet, mens to, Frihedsmuseet og Københavns Museum, blev nomineret. Året forinden havde Ifversen peget på Karen Blixens Plads (Cobe), Amager Bakke (BIG, SLA m.fl.), Metro City Ringen (Arup), AARhus (BIG) og Venligbolig+ (ONV, We Do Democracy). Af de fire værker i Storkøbenhavn var alle indstillet, og tre af dem blev endda nomineret til Årets Arne 2020.

Metodisk må de to arkitekturredaktørers udvælgelse siges at stå i skarp kontrast til processen for Årets Arne. Her er det to individer, som egenhændigt træffer beslutningerne. Ikke desto mindre må sammenfaldet af udpegede værker siges at være bemærkelsesværdigt. Taget i betragtning hvor uendeligt mange bygninger, der hvert år opføres i København, må den gode arkitektur altså være en meget veldefineret delmængde. Måske er mangfoldigheden i anskuelser angående god arkitektur slet ikke så stor? En anden forklaring følger af argumentet fra den tidligere nævnte Miriam Gusevich. At arkitekturen i bund og grund er en kanon af værker, der lukkes ind og cirkuleres. I den optik må arkitekturredaktørerne siges at være betydningsfulde gate-keepers i beslutningen om hvad, der lukkes ind og hvad, der ikke gør. Betragter vi Årets Arne som en tilsvarende gate-keeper kommer alligevel noget interessant til syne. Værker som Havebyen Mozart 74, affaldsskuret Næste eller BaneGaarden, er blandt de nominerede, men ikke udpeget i nogen af de andre bedømmelser. Ligeledes de to vindere i Sankt Kjeld Plads og Bryggervangen, som begge i en snæver arkitekturforståelse kan henvises til landskabsværker, eller de adskillige nominerede deciderede restaureringsprojekter. Arkitekterne lader til slet ikke at være så dogmatiske når de stemmer til Årets Arne.

I introduktionen stillede jeg spørgsmålet om, hvordan man bestemmer hvad, der er godt og hvad, der er dårligt. Eksemplet Årets Arne er et forsøg på at finde det gode, eller ja, det bedste. På sin vis er eksemplet i sig selv et svar. Samtidig er det tydeligt, at der findes mange andre svar på samme spørgsmål.

Eksemplet hjælper med at åbne en række problemetikker, som alle svar må tage stilling til. Hvordan forholder ekspertbedømmelsen sig til kollektive bedømmelser? Kan arkitektfagets kvalitetsidéer udvikles kollektivt, eller skal det ledes af en snæver avantgarde? Hvordan udpeges denne avantgarde i så fald, og kan fagligheden sikres imod misbrug af de privilegier, der følger den?

Mens de kollektive kritikker er almen praksis på arkitekturens uddannelsesinstitutioner, så synes rum for kollektiv faglig kritik begrænset i branchen. Ved at søge efter det bedste har Årets Arne formået også at inddrage overvejelser om, hvad der ikke er det. En arkitektfaglig bedømmelse i en fælles søgen.

Årets Arne er et forsøg på at give de store spørgsmål et konkret svar. I dens søgen efter det bedste, er det ikke vinderen der får al opmærksomheden, men et helt felt af værker der fremhæves for deres kvaliteter. Hvor samtalen om det bedste i sidste ende er mere værd end nogen af de involverede værker i sig selv.



Noter

Arbejdet med Årets Arne er udført i dialog med lokalledelsen i Arkitektforeningen København. Forfatteren vil gerne takke for mange frugtbare diskussioner og for den gennemgående opbakning, der er udvist. Lokalledelsen i perioden 2019–2021 har bestået af Ali Avarnaghi, Even Brænne Olstad, Jeanette Westergaard Frisk, Kirsten Birk Hansen, Maria Gomez-Guillamon Werner, Morten Birk Jørgensen, Olympia Nouska, Viviana Vidal, studenterrepræsentanterne Simen Sorthe og Maria Bro Schaadt og suppleanterne Gustav Kragh Jacobsen og Caroline Richardt Beck. De faste aktive medlemmer har været Hanna Knudsen, Helge Sommer, Julian Heick, Mai Bogø, Pernille Vincents og Rune Christiansen. Pernille Vincents og Anna Louise Damgaard har været lokalledelsessekretærer.

En særlig tak til Jeanette Vestergaard Frisk for planlægningen af besigtigelsesturen ved Årets Arne 2021. Til Pernille Vincents for et tæt samarbejde omkring organiseringen af både Årets 2020 og 2021 og til Anna Louise Damgaard for det tætte samarbejde med Årets Arne 2021. Jeres indsats har været uundværlig.

NOTER
  1. Magnus Rönn, “Quality in Architecture – A Didsputed Concept”, ARCC, Considering Research: Reflecting upon current themes in Architecture Research, 2011. Idéen om ‘grundlæggende omtvistede begreber’ eller originalt ‘Essentially Contested Concepts’ er formuleret af den britiske filosof W. B. Gallie, og publiceret i blandt andet: W.B. Gallie. Philosophy and the Historical Understanding (London: Chatto & Windus, 1964).

  2. Niels Nygaard, “Arkitektonisk Kvalitet”, (Ph.d.-afhandling, Arkitektskolen Aarhus, 2006), s. 90 ff., Besøgt 19. februar 2021, https://www.yumpu.com/da/document/read/18171662/phd-afhandling-arkitektskolen-aarhus

  3. Immanuel Kant, Kritik af Dømmekraften, oversat af Claus Bratt Østergaard (Frederiksberg: DET LILLE FORLAG, 2005), s. 176, Tilgængelig online: Besøgt 21. februar 2021, https://peterwidell.com/skønlitteratur/Kant,%20Immanuel%20-%20Kritik%20af%20dømmekraften.pdf

  4. Det redergøres der for i efterskriftet i: John Erslev Andersen, Sansning og Erkendelse: Æstetiske grundtekster fra Baumgarten til Kant (Aarhus: Aarhus Universitetsforlag, 2012).

  5. For udfoldning af dette argument se: Miriam Gusevich, “The Architecture of Criticism: A Question of Autonomy” i Drawing / Building / Text, red. Andrea Kahn (New York: Priceton Architectural Press, 1991), 8–24.

  6. Morten Birk Jørgensen og Martin Søberg, “At hylde Arkitekturen. Bygningspræmiering som kritisk praksis”, Periskop nr. 21 (2019): 89.

  7. Der har i tidens løb været en vis terminologisk uklarhed i betegnelsen for priserne. Lille Arne har fra begyndelsen været den sekundære pris, mens hovedprisen har været kaldt både Årets Arne og i perioder Store Arne. Med relanceringen op til prisuddelingen i 2020 blev det slået fast, at hovedprisen betegnes Årets Arne og i artiklen har jeg konsekvent brugt denne betegnelse for at undgå at bidrage til yderligere uklarhed.

  8. Interview med arkitekt og aktiv i Arkitektforeningen København Helge Sommer d. 10. december 2020.

  9. Se alle uddelinger på arkitektforeningens hjemmeside: “Årets Arne,” Akademisk Arkitektforening, Besøgt 9. december, 2020, https://arkitektforeningen.dk/aeresbevisninger/arets-arne-og-lille-arne/

  10. “Årets Arne,” Akademisk Arkitektforening, Besøgt 2. februar, 2020, https://arkitektforeningen.dk/aeresbevisninger/arets-arne-og-lille-arne/

  11. Den følgende beskrivelse baserer sig på det vedtagne reglement, som kan findes her: “Reglement vedrørende arkitekturprisen ‘Årets Arne,’” Hentet 2. februar, 2020, https://arkitektforeningen.dk/wp-content/uploads/2020/09/Reglement-%C3%85rets-Arne.pdf

  12. Se vedtægterne for Optagelses- og kvalifikationsnævnet her: ‘Optagelses- og kvalifikationsnævn,’ Akademisk Arkitektforening, besøgt 2. februar 2020, https://arkitektforeningen.dk/organisation/udvalg-naevn/optagelses-og-kvalifikationsnaevn/

  13. Frederik Buhl Kristensen, “Arkitektforeningen relancerer pris: Nominerede til Årets Arne skal forsvare deres projekt foran arkitektkolleger,” Politiken Byrum, 26. september 2019, https://politikenbyrum.dk/Nyheder/art7406224/Nominerede-til-%C3%85rets-Arne-skal-forsvare-deres-projekt-foran-arkitektkolleger

  14. Som det ses af illustrationen, blev ikke fem, men seks værker nomineret til Årets Arne 2020. Det skyldes stemmelighed på femte og sjettepladsen.

  15. Katrine Irminger Sonne, “Historisk københavnerpark vinder arkitekturpris, ‘Det er et sted, mange elsker,’” Berlingske Tidende, 2. februar 2021, https://www.berlingske.dk/design-mode-og-arkitektur/historisk-kobenhavnerpark-vinder-arkitekturpris-det-er

  16. Stationerne er i flere sammenhænge sammenlignet med katedraler, bla. kaldes de her ”katedralagtige”: Nikolaj Heltoft, “Bare vent! Den nuværende er helt grå. På søndag åbner en mere farverig Cityring. Og når metroel om fem år rammer Sydhavnen bliver det helt baraokt,” Politiken, 22. september, 2019, https://politiken.dk/kultur/art7389872/Den-nuv%C3%A6rende-er-helt-gr%C3%A5.-P%C3%A5-s%C3%B8ndag-%C3%A5bner-en-mere-farverig-Cityring.-Og-n%C3%A5r-metroen-om-fem-%C3%A5r-rammer-Sydhavnen-bliver-det-helt-barokt

  17. Spørgsmålene stillet 1 time og 40 minutter inde i live-udsendelsen som kan ses her: “Se kåringen af Årets Arne 2021 LIVE,” Akademisk Arkitektforening, Oprettet 29. januar 2021, https://arkitektforeningen.dk/nyheder/aarets-arne-2021-live/

  18. “Reglement vedrørende arkitekturprisen Årets Arne,” Akademisk Arkitektforening, Vedtaget 16. september 2020, https://arkitektforeningen.dk/wp-content/uploads/2020/09/Reglement-%C3%85rets-Arne.pdf

  19. Holger Dahl, “Berlingskes anmelder har talt: Her er årets bedste arkitektoniske perler,” Berlingske Tidende, 19. december 2020, https://www.berlingske.dk/design-mode-og-arkitektur/berlingskes-anmelder-har-talt-her-er-aarets-bedste

  20. Karsten Ifversen, “Den bedste arkitektur i 2020: Den flotteste metrostation og det fineste tårn – coronaen fik ikke ram på arkitekturen,” Politiken, 6. december 2020, https://politiken.dk/kultur/arkitektur/art8005356/Den-flotteste-metrostation-og-det-fineste-t%C3%A5rn-coronaen-fik-ikke-ram-p%C3%A5-arkitekturen

  21. Karsten Ifversen, “Arkitekturredaktøren: Her er årets fem danske højdepunkter,” Politiken, 9. december 2019, https://politiken.dk/kultur/arkitektur/art7511605/Her-er-%C3%A5rets-fem-danske-h%C3%B8jdepunkter

Næste: Teater, suppekøkken og lydtårn i Sundholms kedelhal

Arrow Down
Ill.1.: Interiør fra Elefanthuset, som blev transformeret af Leth & Gori og som vandt Årets Arne i 2019.
Foto: Laura Stamer

Ill.1.: Interiør fra Elefanthuset, som blev transformeret af Leth & Gori og som vandt Årets Arne i 2019.
Foto: Laura Stamer

Ill.2: Overrækkelsen af Årets Arne 2020 til teamet bag Sankt Kjelds Plads og Bryggervangen ved Arkitektforeningen Københavns nytårskur i Tunnelfabrikken. 
Foto: SLA

Ill.2: Overrækkelsen af Årets Arne 2020 til teamet bag Sankt Kjelds Plads og Bryggervangen ved Arkitektforeningen Københavns nytårskur i Tunnelfabrikken.
Foto: SLA

Ill. 3: Oversigt over indstillede, nominerede og de kårede vindere af Årets Arne 2020 og Årets Arne 2021. 
Illustration: Morten Birk Jørgensen

Ill. 3: Oversigt over indstillede, nominerede og de kårede vindere af Årets Arne 2020 og Årets Arne 2021.
Illustration: Morten Birk Jørgensen

Ill. 4: Oversigt over beslutningsprocessen for uddelingen af Året Arne 2020 og Årets Arne 2021. 
Illustration: Morten Birk Jørgensen

Ill. 4: Oversigt over beslutningsprocessen for uddelingen af Året Arne 2020 og Årets Arne 2021.
Illustration: Morten Birk Jørgensen

Ill. 5: Afstemningen til nominering fik øget opmærksomhed igennem de indstilledes deling af stemmeopfordringer på sociale medier. 
Illustration: Skærmbillede af story på Instagram fra tegnestuen Dall & Lindhardtsen Arkitekter

Ill. 5: Afstemningen til nominering fik øget opmærksomhed igennem de indstilledes deling af stemmeopfordringer på sociale medier.
Illustration: Skærmbillede af story på Instagram fra tegnestuen Dall & Lindhardtsen Arkitekter

Ill. 6: Panelet til Kritik og Kåring ved Årets Arne 2020. Fra venste: Lars Thøgersen, (Næste), Søren Rasmussen (ONV), Peter Kjær (Peter Kjær Arkitekter), Mette Skjold (SLA), Carolina Nagel (Cobe), Nille Juul-Sørensen (Arup). 
Foto: Jeanette Vestergaard Frisk.

Ill. 6: Panelet til Kritik og Kåring ved Årets Arne 2020. Fra venste: Lars Thøgersen, (Næste), Søren Rasmussen (ONV), Peter Kjær (Peter Kjær Arkitekter), Mette Skjold (SLA), Carolina Nagel (Cobe), Nille Juul-Sørensen (Arup).
Foto: Jeanette Vestergaard Frisk.

Ill. 7: Kritik og Kåring ved Årets Arne 2021 blev streamet digitalt med gæstekritikerne Marcus Vesterager og Mette Skjold i studiet og repræsentanter for værkerne samt juryen med på Teams. 
Illustration: Skærmbillede fra live-stream.

Ill. 7: Kritik og Kåring ved Årets Arne 2021 blev streamet digitalt med gæstekritikerne Marcus Vesterager og Mette Skjold i studiet og repræsentanter for værkerne samt juryen med på Teams.
Illustration: Skærmbillede fra live-stream.

Ill. 8: Holbergskolens Næste Skur som blev nomineret foran store værker som Amager Bakke ved Årets Arne 2020. 
Foto: Jonathan Weimar

Ill. 8: Holbergskolens Næste Skur som blev nomineret foran store værker som Amager Bakke ved Årets Arne 2020.
Foto: Jonathan Weimar