logo
CALL 13: DEN ARKITEKTONISKE KANON
CALL 13: DEN ARKITEKTONISKE KANON 06.10.2026

Det 13. nummer af Magasin for Bygningskunst og Kultur sætter fokus på arkitekturens kanon for at blive klogere på, hvordan fagets styrende fortællinger etableres i dag og skal blive det i fremtiden.

LANCERING: MBK 11 – KAY FISKER
LANCERING: MBK 11 – KAY FISKER 10.04.2026

Det 11. nummer af Magasin for Bygningskunst og Kultur, som er dedikeret den danske arkitekt Kay Fisker, lanceres på Det kongelige Akademi tirsdag den 28. april kl. 15. Alle er velkommen.

CALL MBK 12: PASSÉ
CALL MBK 12: PASSÉ 11.02.2026

Under temaet Passé retter tolvte nummer af Magasin for Bygningskunst og Kultur opmærksomheden imod arkitekturens trend-rotationer og det netop passé. Gæsteredaktører Rose Risager og Tobias Fennö Sandberg inviterer til en diskussion af arkitekturens forhold til tidsånden i både magasinet og en udstilling.

CALL MBK 12: PASSÉ (ENG)
CALL MBK 12: PASSÉ (ENG) 11.02.2026

With the theme Passé, the twelfth edition of Magasin for Bygningskunst og Kultur (Magazine for Architecture and Culture) focuses on trend rotations in architecture and what is currently considered passé. Guest editors Rose Risager and Tobias Fennö Sandberg invite readers to take part in a discussion on how architecture relates to shifting fashion trends in both the online magazine and an exhibition.

LANCERING AF GRØNLANDSNUMMERET
LANCERING AF GRØNLANDSNUMMERET 06.11.2025

Lanceringsseminar af Magasin for Bygningskunst og Kultur med tema om Grønland d. 20/11 kl. 15.

CALL: MBK NO. 11 KAY FISKER (ENG)
CALL: MBK NO. 11 KAY FISKER (ENG) 02.05.2025

With this call, Magasin for Bygningskunst og Kultur invites interested parties to contribute to a themed issue dedicated to the Danish architect Kay Fisker (1893-1965), his work, context and influence.

CALL: MBK NR. 11: KAY FISKER
CALL: MBK NR. 11: KAY FISKER 01.05.2025

Magasin for Bygningskunst og Kultur inviterer med dette call interesserede til at bidrage til et temanummer dedikeret til den danske arkitekt Kay Fisker (1893-1965), hans arbejde, samtid og eftervirkninger.

CALL: GRØNLAND
CALL: GRØNLAND 19.03.2025

Call'et til Magasin for Bygningskunst og Kultur no. 10 handler om "Fremtidens Grønlandske Bygnings- og Landskabskultur".

CALL: GREENLAND
CALL: GREENLAND 18.03.2025

Call for Magasin for Bygningskunst og Kultur - Greenland (in English)

Call peqataasussarsiorneq: Kalaallit Nunaat
Call peqataasussarsiorneq: Kalaallit Nunaat 17.03.2025

Call til Magasin for Bygningskunst og Kultur med temaet "Grønland" - på Grønlandsk

NYE PUBLIKATIONER: DRAWING ON THE ARCHIVES
NYE PUBLIKATIONER: DRAWING ON THE ARCHIVES 25.09.2024

Studerende på kandidatuddannelsen Kulturarv, Transformation og Restaurering har i forårssemesteret 2023 og efterårssemesteret 2023/2024 anvendt Københavns Stadsarkivs arkivtegninger som et kritisk grundlag for deres studieopgaver om Nationalmuseets bygninger samt Gasværksvejens Skole og Amager Koblingsstation begge designet af Hans Christian Hansen (1901 – 1978).

MORTEN BIRK MEDREDAKTØR PÅ NYT MAGASIN
MORTEN BIRK MEDREDAKTØR PÅ NYT MAGASIN 15.09.2024

Morten Birk Jørgensen, lektor på Institut for Bygningskunst og Kultur, er medredaktør på det nye magasin ”Nordisk revy for arkitektur (NORA).”

UDSTILLING: A HOME REPAIR
UDSTILLING: A HOME REPAIR 10.09.2024

Ph.d.-stipendiat Charlie Steenberg deltager i udstillingen The Great Repair Form/Design Center Malmø.

CALL nr. 9
CALL nr. 9 23.08.2024

Boligen under forandring

9. udgave af Magasin for Bygningskunst og Kultur kommer til at omhandle Boligen under forandring. Det kan være historiske, globale, typologiske, teknologiske eller klimamæssige aspekter.

Deadline for indsendelse af abstracts er den 26. september 2024.

SOMMERFUGLEMANIFESTET
SOMMERFUGLEMANIFESTET 01.07.2024

Studielektor Jonathan Meldgaard Houser, medprogramansvarlig på Institut for Bygningskunst og Kulturs BA-program Finder Sted, har skrevet et manifest for den nye generation af arkitekter – en generation som har omskabelse, bevaring, transformation og genbrug i deres DNA.

FORNEM BOGANMELDELSE
FORNEM BOGANMELDELSE 20.06.2024

Lektor Thomas Ryborg Jørgensen fra Institut for Bygningskunst og Kultur har fået en virkelig grundig anmeldelse af sin bog ”Værelser til tilværelser – fra, om og med bygningskunstens helhedsdannelser” i Nordisk Arkitekturforskning.

PRIS TIL GITTE JUUL
PRIS TIL GITTE JUUL 04.06.2024

Gitte Juul, studielektor på Institut for Bygningskunst og Kultur, modtager den 4/6-24 Dr. Ana Mayer Kansky Award på Universitetet i Ljubljana for doktorafhandlingen Building Relational Spaces.

RUINOUS LANDSCAPES
RUINOUS LANDSCAPES 22.05.2024

Studerende fra kandidatprogrammet Political Architecture: Critical Sustainability (PACS) udstiller værker fra deres feltarbejde på Refshaleøen på galleriet Angels & Angles på Refshaleøen.

HÆDERSYDELSE
HÆDERSYDELSE 15.05.2024

Kjeld Vindum, professor MSO på Institut for Bygningskunst og Kultur har modtaget Kunstfondens hædersydelse.

Kunstfonden skriver i deres pressemeddelelse:

»Kjeld Vindum formidler, fremkalder og tydeliggør arkitektur fra helhed til detalje, fra teori til den sansede oplevelse. Han øser til stadighed generøst ud af sin omfattende viden, dybe indsigt og sit særlige blik. Horisonten udvides, og teorien gøres tilgængelig for de, som har lyttet til hans forelæsninger, læst hans bøger, utallige artikler og nydt hans fotografier,« skriver Statens Kunstfond blandt andet i begrundelsen.

»Vi vil gerne hædre en kunstner, som har markeret sig afgørende inden for denne vigtige genre: at formidle arkitekturen. Kjeld Vindum fastfryser aldrig tiden og tanken, men formår til stadighed at bidrage til en større forståelse af os selv og vores plads i verden, her og nu – i fortid og fremtid.«

CALL 8: REBUILDING
CALL 8: REBUILDING 10.05.2024

Magasin for Bygningskunst og Kultur #8 thematises rebuilding as challenge, concept, project, aspiration and practice.

CALL 8: GENOPBYGNING
CALL 8: GENOPBYGNING 09.05.2024

I det ottende nummer af Magasin for Bygningskunst og Kultur tematiseres genopbygning som udfordring, begreb, projekt, målsætning og praksis.

BOGANMELDELSE
BOGANMELDELSE 08.05.2024

Bogen 'The Artful Plan – Architectural Drawing Reconfigured', redigeret af lektor Martin Søberg fra IBK og arkitekten Anna Hougaard, er blevet anmeldt i det Canadiske medie Spacing og bliver kaldt: “A must-read for architects, designers, educators…”

UDSTILLING AF MODER BORD
UDSTILLING AF MODER BORD 15.04.2024

Maria Mengel og Ida Flarup, studielektorer på Institut for Bygningskunst og Kultur, udstiller resultatet af deres kunstneriske udviklingsvirksomhed - MODER BORD - i Stockholm fra på fredag.

BAROKKEN GENBESØGT
BAROKKEN GENBESØGT 11.04.2024

Anne Romme, lektor på Institut for Bygningskunst og Kultur, medvirker i udstillingen ”Forkrøpninger og Grænseløse Rum – Barokken Genbesøgt” i Officinet.

FAGFÆLLEBEDØMTE ARTIKLER
FAGFÆLLEBEDØMTE ARTIKLER 11.04.2024

Center for Bæredygtig Bygningskultur var stærkt repræsenteret på konferencen Prague – Heritages: Past and Present – Built and Social. Nu er de fagfællebedømte artikler, der fulgte i kølvandet på konferencen, udgivet.

ÅBEN FORELÆSNING
ÅBEN FORELÆSNING 13.03.2024

Lektor Thomas Ryborg Jørgensen holder en åben forelæsning om sin bog ’Værelser til Tilværelser – fra, om og med Bygningskunstens Helhedsdannelser’.

FOTOUDSTILLING
FOTOUDSTILLING 09.03.2024

Fotoudstillingen "ARV. Vesterbro - porten til det moderne" er bl.a. tilrettelagt af lektor Martin Søberg og Kandidatprogrammet Kulturarv, Transformation og Restaurering.

UDSTILLING
UDSTILLING 28.02.2024

Fra torsdag d. 29. februar og to måneder frem udstiller Angels and Angles værket ”Softwar” af Signe Dige.

KONFERENCE: KLOGE HUSE
KONFERENCE: KLOGE HUSE 27.02.2024

Nicolai Bo Andersen og Victor Boye Julebæk fra Det Kongelige Akademi – Institut for Bygningskunst og Kultur taler ved konferencen: ”Kloge huse. Formidling af bæredygtighed på frilandsmuseer.”

ANNE ROMME I AKADEMIET
ANNE ROMME I AKADEMIET 23.02.2024

Lektor på Institut for Bygningskunst og Kultur, Anne Romme, er netop blevet valgt til Det Kongelige Akademi for de skønne kunster.

ÅBEN FORELÆSNING
ÅBEN FORELÆSNING 12.02.2024

Dag Petersson og Christoffer Harlang holder dobbeltforelæsning om Vikingeskibshallen.

Skal parcelhuset dø?
Skal parcelhuset dø? 23.01.2024

Videnskab.dk har dykket ned i det spændende projekt som Charlie
Steenberg, arkitekt og ph.d.-stipendiat ved Center for Bæredygtig Bygningskultur har lavet sammen med 64 arkitektstuderende fra kandidatprogrammet ‘Kulturarv, Transformation og Restaurering’.

Anmeldelse af monografi
Anmeldelse af monografi 17.01.2024

Martin Søbergs monografi ”Kay Fisker. Moderne arkitektur – levende tradition” er blevet flot anmeldt i Politiken af Karsten R.S. Ifversen.

Debatindlæg om vinduer
Debatindlæg om vinduer 16.01.2024

Thomas Kampmann, lektor på Institut for Bygningskunst og Kultur, har skrevet et debatindlæg om de tungtvejende argumenter for at bevare oprindelige vinduer frem for at udskifte til nye.

Open call: videoværker
Open call: videoværker 11.01.2024

Studerende fra Institut for Bygningskunst og Kultur står bag den nye videoplatform open_source.tv og søger nu i et open call værker med temaet ”breaking through”.

Anmeldelse
Anmeldelse 23.12.2023

Morten Birk Jørgensen har netop anmeldt Pihlmann Architects’ renovering af hus 14a ved Strandvejen i Hellerup.

Ny forskningsbevilling
Ny forskningsbevilling 22.12.2023

Augustinus Fonden har bevilliget 1,4 millioner til forskningsprojektet BO GODT! Projektet er en undersøgelse af, hvordan boligidealer bliver til.

Restaureringsseminar 2024
Restaureringsseminar 2024 20.12.2023

Institut for Bygningskunst og Kultur er i januar 2024 vært for det årlige restaureringsseminar.

Delisted - A Political Story
Delisted - A Political Story 15.12.2023

Få indblik i Dag Peterssons nye bog ”Delisted - A Political Story” ved forfattersalon på Det Kongelige Akademis bibliotek og i Byrumsmonitors artikel.

Forfattersalon
Forfattersalon 11.12.2023

Martin Søberg fortæller om sin nye bog ”Kay Fisker. Moderne arkitektur – levende tradition” på Det Kongelige Akademis bibliotek mandag den 18. december 2023, kl. 15.00-16.00.

Interview med Nicolai Bo
Interview med Nicolai Bo 30.11.2023

Optimistisk artikel med professor MSO Nicolai Bo Andersen i det nyeste nummer af Magasinet Byggeri.

CALL 7: BYGGESTOP?
CALL 7: BYGGESTOP? 15.11.2023

I syvende nummer af Magasin for Bygningskunst og Kultur stiller vi skarpt på følgende spørgsmål: Skal vi som arkitekter af hensyn til den grønne omstilling arbejde for et generelt stop for nyt byggeri i den udviklede verden?

CALL 7: STOP BUILDING?
CALL 7: STOP BUILDING? 15.11.2023

In the seventh issue, we raise the following complex question: Should we, as architects, work for a general halt to new construction in the developed world as a strategy to achieve the green transition?

Ny bog om arkitektur og politik
Ny bog om arkitektur og politik 13.11.2023

Den 24. november udgiver Dag Peterssonfra PACS på IBK en bog om de mange politiske kampe om Vikingeskibshallen i Roskilde.

MONOGRAFI OM KAY FISKER
MONOGRAFI OM KAY FISKER 13.11.2023

I den danske arkitekturhistorie er Kay Fisker (1893-1965) ikke til at komme uden om, og nu udgiver lektor Martin Søberg både en dansk monografi og medvirker i en podcast om den store arkitekt.

Udstilling: Planetary Boundaries
Udstilling: Planetary Boundaries 13.11.2023

Charlie Steenberg udstiller med sit Ph.d.-projekt PARCEL-HUS-KVARTER

BOG OG UDSTILLING: ISLANDS
BOG OG UDSTILLING: ISLANDS 13.11.2023

Anne Romme fra IBK har sammen med Jacob S. Bang fra IBD udgivet publikationen ”Ø / Islands” og udstiller nu på Arkitektforeningen.

Nyt essay af Arne Høi
Nyt essay af Arne Høi 10.11.2023

Arne Høi, institutleder på Institut for Bygningskunst og Kultur, har bidraget til Realdania By og Bygs jubilæumspublikation ”Realdania By og Bygs historiske ejendomme 2003-2023.”

Arne Høi i nyt ekspertudvalg
Arne Høi i nyt ekspertudvalg 10.11.2023

Kulturministeren har beskikket institutleder Arne Høi til at deltage i regeringens ekspertudvalg til udpegning af nationale kulturmiljøer.

Afgang 2023: De nye kandidater
Afgang 2023: De nye kandidater 09.11.2023

Institut for Bygningskunst og Kultur tog før sommerferien afsked med en lang række dygtige kandidater. De vil med deres store arbejde og spændende projekter uden tvivl fremover komme til at gøre en forskel som arkitekter.

International sommerskole
International sommerskole 09.11.2023

Sommerskolen Paraply School afholdte i år en faglig ambitiøs arkitektur-sommerskole med internationale gæstelærere.

Debatbog om Lynetteholmen
Debatbog om Lynetteholmen 03.11.2023

Jens Kvorning professor emeritus ved IBK bidrager til debatbog om Lynetteholmen.

Genudgivelse: Architects Draw
Genudgivelse: Architects Draw 03.11.2023

Anne Romme, lektor på Institut for Bygningskunst og Kultur, medvirker til genudgivelsen af Sue Ferguson Gussow’s bog ”Architects Draw”.

UDSTILLING PÅ DAC
UDSTILLING PÅ DAC 03.11.2023

"Metaforiske Huse" kan ses på udstillingen "Copenhagen in Common" på Dansk Arkitektur Center i København indtil den 25. februar 2024.

Udstilling på Københavns Rådhus
Udstilling på Københavns Rådhus 03.11.2023

På udstillingen ”Drawing on the Archives” kan du få indblik i, hvordan eksisterende bygninger kan transformeres og bruges på ny i et bæredygtigt og kulturhistorisk helhedsgreb.

Studerende har skabt galleri
Studerende har skabt galleri 03.11.2023

Angels og Angles er et nyt, uafhængigt udstillingssted på Refshaleøen, skabt af studerende fra Kunst og Arkitektur på IBK.

IBK under ét tag
IBK under ét tag 01.11.2023

For første gang er Institut for Bygningskunst og Kultur samlet under ét tag.

ARTIKEL OG OPLÆG
ARTIKEL OG OPLÆG 27.10.2023

Ph.d.-stipendiat på IBK Anne Pind skriver om feministiske viceværtindepraksisser omkring år 1900.

FORSKNING: BAROKKENS HAVEKUNST
FORSKNING: BAROKKENS HAVEKUNST 27.10.2023

Martin Søberg fra IBK har bidraget til forskningsantologien Lauritz de Thurah: Barokkens arkitektur og verdensbillede med en artikel om Lauritz de Thurah og barokkens havekunst.

SEMINAR OM DIVERSITET
SEMINAR OM DIVERSITET 27.10.2023

Det internationale seminar om diversitet i arkitekturhistorien ’Diversifying architecture histories’ er bl.a. arrangeret af Ph.d.-stipendiat på IBK Anne Pind. Her deltager internationale forskere og studerende fra PACS og Skovskolen (KU) til workshops og efterfølgende debat.

Sommerskolen ORBI Vrå
Sommerskolen ORBI Vrå 15.10.2023

Sommerskolen ORBI Vrå har i samarbejde med Dinesen i Jels afholdt både sommer- og efterårsskole.

CALL 6: KUNSTEN I ARKITEKTUREN
CALL 6: KUNSTEN I ARKITEKTUREN 04.04.2023

Magasinets sjette nummer sætter fokus på Kunsten i arkitekturen, både som det kunstneriske værk i en bygning og som den kunstneriske dimension i bygningsværket selv.

NYT PROJEKT: CITY MEMORIES
NYT PROJEKT: CITY MEMORIES 21.03.2023

På Institut for Bygningskunst og Kultur glæder vi os til et nyt projekt i samarbejde med stadsarkiverne i Stockholm, København og Budapest. Projektet har til formål at styrke kendskabet til og øge brugen af arkivtegninger fra Københavns Stadsarkiv som væsentlig del af vidensgrundlaget for en fremtidig bæredygtig bygningskultur., Projektet involverer studerende fra kandidatprogrammet Kulturarv, Transformation og Restaurering samt forskere fra Center for Bæredygtig Bygningskultur.

Læs mere

UDSTILLING: METAFORISKE HUSE
UDSTILLING: METAFORISKE HUSE 19.03.2023

Lige nu kan du se udstillingen Metaforiske Huse i Det Kongelige Akademis foyer/reception. Udstillingen er udarbejdet af Ida Flarup, Maria Mengel, Anne Romme, Tine Bernstoff Aagaard, Anne Pind, Camilla Hornemann og Mathilde Zeuthen Lesenecal, der alle er undervisere på bachelorprogrammet Finder Sted.

Læs mere om udstillingen

PRÆSENTATION: HAR PARCELHUSKVARTERET EN FREMTID?
PRÆSENTATION: HAR PARCELHUSKVARTERET EN FREMTID? 15.03.2023

Hvordan kan parcelhuskvartererne fra 1960-75 være med til at afhjælpe klimaforandringerne og danne ramme om nye boformer og ’Det gode liv’ – uden at kompromittere bygningsarv og identitet? Se videon, hvor Charlie Steenberg, der er ph.d.-studerende på Institut for Bygningskunst og Kultur, fortæller om 64 kandidatstuderendes undersøgelse af ARCHIBO II i Ishøj til Arkitektforeningens MAA-frokost.

Se video

NY BOG: VÆRELSER TIL TILVÆRELSER
NY BOG: VÆRELSER TIL TILVÆRELSER 13.02.2023

Lektor Thomas Ryborg Jørgensen har udgivet bogen: Værelser til tilværelser - fra, om og med Bygningskunstens Helhedsdannelser. Bogen henvender sig til alle, der er interesseret i en mere overordnet helhedsbetragtning af bygningsværker, og deres komplekse forhold til omgivelser, tiden og samfundet med udgangspunkt i rumbegrebet værelse og dets tætte og udvekslende relation til eksistensbegrebet tilværelse.

Bogen kan købes hos Arkitektforeningen

STUDERENDE UDSTILLER PÅ CHARLOTTENBORG
STUDERENDE UDSTILLER PÅ CHARLOTTENBORG 02.02.2023

I perioden 2. februar 2023 til 5. marts 2023 kan du på Charlottenborgs forårsudstilling se to værker af de studerende på Institut for Bygningskunst og Kultur. Det ene værk 'Det Utætte Hus' er udført af studerende fra kandidatprogrammet for Kunst og Arkitektur. Det andet værk 'Dryp fra en melodi', der er en video på 12. min., er udført af Laurits Honoré Rønne, der studerer på Political Architecture: Critical Sustainability.
Læs mere om udstillingen

RESTAURERINGSSEMINAR AFHOLDT MED SUCCES 27.01.2023

D. 26. januar blev det årlige restaureringsseminar afholdt på Det Kongelige Akademi. Seminaret er arrangeret i samarbejde mellem de to arkitektskoler og Slots- og Kulturstyrelsen. Her mødtes 550 professionelle deltagere og drøftede de særlige forhold, der knytter sig til bevaring, brug og udvikling af den byggede kulturarv. I år med et særligt fokus på de fredede bygninger og de processer, der knytter sig arbejdet med de fredede bygninger fra analyse, undersøgelse til formgivning. Som institut er vi glade for at være en del af dette vigtige arrangement, hvor fagfæller kan mødes for at diskutere og blive klogere og udvikle fælles begrebsapparater på tværs af faggrænser.

Se program/invitation

KONKURRENCE OM RÅDHUSTÅRN AFGJORT
KONKURRENCE OM RÅDHUSTÅRN AFGJORT 17.01.2023

Tillykke til studerende Anne Marie Stahl fra Kunst og Arkitektur og Nikolaj Exner Carstens fra Produkt+, der vandt konkurrencen om alternativ til Københavns Rådhustårn. Rådhustårnet skal i 2023 renoveres og i den forbindelse bliver tårnet pakket ind i stillads og et dække med de studerendes bud på et alternativ til Rådhustårnet, der er inspireret af tre ting: hverdagen, naturen og historien. Prisen blev overrakt af teknik- og miljøborgmester Line Barfod på Københavns Rådhus i forbindelse med åbningen af København som Arkitekturhovedstad 2023.

Se Anne Marie og Nikolaj fortælle om deres projekt

RE-NEIGHBOURING: BESØG FRA UKRAINE 17.01.2023

Projektet Re-Neighbouring, som gennemføres i samarbejde mellem Henning Larsen Architects og kandidatprogrammet Political Architecture: Critical Sustainability (PA:CS) har fået en ny spændende og aktuel udvikling i kraft af et samarbejde med studerende og undervisere fra arkitektskolen i Kiev. Samarbejdet er i gang og fra d. 21. januar – 27. januar kommer 8 studerende fra Ukraine og deres undervisere til København. De studerende vil deltage i en workshop på Taastrupgaard sammen med studerende på PA:CS og beboere i området.

UDSTILLING: EN ARREST
UDSTILLING: EN ARREST 16.01.2023

Kom til fernisering d. 24. januar kl. 17.00-19.30 på udstillingen En arrestpå Galopperiet i Christinia. Udstillingen, der er lavet af studerende på Kunst og Arkitektur, tager udgangspunkt i de danske fængsler og arresthuse, og deres mangeårige problemer med pladsmangel og dårlige arbejdsforhold. De studerende har arbejdet med forskellige forslag til at bygge og placere arresthuse rundt om i byen, som alternativ til at bygge et nyt stort arresthus. Udstillingen er åben hver dag fra d. 25.- 29. januar kl. 14-18.

UDSTILLING: EN NY FREMTID – ET PARCELHUSKVARTER I ISHØJ 16.01.2023

Kan et klassisk parcelhus fra 1970 omdannes til to ældreboliger? Eller kan parcelgrunde lægges sammen til fælleshaver, der sikrer beboerne grøntsager, socialt fællesskab og klimasikrer husene? Se udstillingen En ny fremtid - et parcelhuskvarter i Ishøj fra d. 20.-30. januar 2023 i Ishøj Bycenter, hvor studerende fra Kulturarv, Transformation og Restaurering udstiller deres forslag til, hvordan fremtidens parcelhuskvarterer kan se ud. Under titlen PARCEL – HUS – KVARTER har de studerende undersøgt parcelhuskvarteret Bredekærs Vænge, som blev opført i 1970 som parcelhusudstillingen ARCHIBO II. Udgangspunktet for projekterne var at lade kvarteret, parcellerne og husene gennemgå en form for transformation, som muliggør en bedre udnyttelse af de byggede kvadratmeter, men uden at bruge nye byggematerialer. Der er udstillingsåbning d. 20. januar kl. 13 med Ishøjs borgmester Merete Amdisen.

Læs mere 

PHD-FORSVAR: STOF OG VIRKNING 15.01.2023

Victor Julebæk forsvarer sin phd-afhandling Stof og Virkning d. 19. januar kl. 13-16 i Mandrupsalen. Afhandlingen undersøger de mulige betydninger af stoflige virkninger i fremstillingen og erfaringen af arkitektur. Det, der ligger til grund for undersøgelsen, er en undren og en grebethed af materialer i arkitekturen, forstået ikke så meget som byggetekniske entiteter, men som egenskabsbærende kvaliteter, der har en bestemt retning eller virkning i vores interagerende omgang med verden. Forelæsningen er åben for alle.

Læs mere

MASTER I BYGNINGSKULTUR: IMFORMATIONSMØDE 15.01.2023

Nu har du chancen for at skrive dig op til Master i Bygningskultur - Bæredygtighed, Strategi og Transformation i efteråret. Master i Bygningskultur er en efteruddannelse, der retter sig mod arkitekter, ingeniører og bygningskonstruktører, der ønsker at opbygge kompetencer og ajourføre deres viden om strategisk byplanlægning i de former, der modsvarer aktuelle og fremtidige udfordringer. Den 18. januar 2023 kl. 15-17 holder vi et online informationsmøde, hvor de faglige kræfter bag uddannelsen vil fortælle om uddannelsens formål, indhold og struktur. Du vil kunne høre nærmere om det forventede udbytte af uddannelsen, hvilke kompetencer du kan forventes at udvikle undervejs, og det netværk du vil blive en del af. Endelig kan du få svar på en række praktiske spørgsmål.

Læs mere og tilmeld dig

CALL 5: AT BYGGE SAMMEN
CALL 5: AT BYGGE SAMMEN 18.11.2022

Femte nummer af magasinet handler om byggefællesskaberne som alternativ model for byudvikling. Hvilken arkitektur kan vi opnå hvis vi fjerner ejendomsudviklerne som mellemregning?

HANDS ON: KONFERENCE OM BÆREDYGTIG BYGNINGSKULTUR
HANDS ON: KONFERENCE OM BÆREDYGTIG BYGNINGSKULTUR 13.10.2022

Sæt X i kalenderen fredag d. 18. november 2022 kl. 13:00 – 16:30, hvor Institut for Bygningskunst og Kultur holder konferencen HANDS ON - manifester for en bæredygtig bygningskultur.

Forskere fra Center for Bæredygtig Bygningskultur på Det Kongelige Akademi lægger op til diskussion af bygningsarv og værdisætning / materialer og tektonik / ressourcer og bæredygtighed.

Tilmeld dig her

UDSTILLING: WORKS+WORDS
UDSTILLING: WORKS+WORDS 13.10.2022

Fra d. 5. november 2022 til 8. januar 2023 kan du se udstillingen WORKS+WORDS 2022 i Bibliotekssalen i Rundetårn. Udstillingen præsenterer aktuelle arkitekturværker fra hele verden, der viser, hvordan kunstnerisk praksis i arkitekturen er nødvendigt for at producere relevante svar på aktuelle udfordringer.

NY PH.D. I TYPEHUSE 10.10.2022

Velkommen til arkitekt Camilla Muldorff Frellsen, der er ansat som phd-studerende på IBK pr. 1. oktober. Camilla vil bl.a. arbejde med at undersøge kvaliteter og særlige karaktertræk i typehuse og typehusserier (varianter) fra perioden 1960-1974. Formålet er at anskueliggøre, hvordan det er muligt at renovere husene og styrke iboende arkitektoniske potentialer med respekt for den arkitektoniske grundidé og husets særkende. Projektet skal ligeledes afdække de rammevilkår, der har ligget til grund for typehuse i perioden, for derigennem at pege på fremtidige rammevilkår, som tilgodeser bæredygtigheds- og LCA-perspektivet med det formål at skabe incitament for at bevare de eksisterende typehuse.

Camilla har tidligere været museumsinspektør på Kroppedal Museum, der dækker 14 forstadskommuner omkring København og har lavet kulturarvsprojekter sammen med kommunerne om velfærdssamfundets bygningskultur.

NY PH.D. OM TILGÆNGELIGHED TIL KULTURARVEN 10.10.2022

Ibk har påbegyndt et treårigt ph.d.-projekt skal udvikle en helt ny metode til, hvordan man med kreative arkitektoniske helhedsløsninger kan skabe ligeværdig adgang til kulturarvens mange kvaliteter og oplevelser, samtidig med at bygningernes værdier bevares.

Arkitekt MAA Eva Sievert Rasmussen, der kommer fra en stilling som arkitekt og specialkonsulent i Slots- og Kulturstyrelsen, er ansat til projektet, der gennemføres i et tæt partnerskab mellem Slots- og Kulturstyrelsen, BEVICA Fonden og Det Kongelige Akademi, Institut for Bygningskunst og Kultur. Foruden midler fra de ovenstående er projektet støttet af Realdania og Vanførefonden.

Projektet vil være tilknyttet Center for Bæredygtig Bygningskultur og vil også være tilknyttet de øvrige projekter, som Det Kongelige Akademi har i samarbejde med BEVICA.

Læs mere om projektet

PARCEL - HUS – KVARTER
PARCEL - HUS – KVARTER 06.10.2022

Parcelhuskvartererne udgør en stor del af den danske boligmasse og står for en stor del af CO2-udledningen, samtidig med at de optager et stort areal med få beboere pr. m2. Derfor arbejder studerende fra Kulturarv, Transformation og Renovering i efterårssemesteret med transformation af parcelhuskvarteret Bredekærs Vænge i Ishøj, der oprindeligt udgjorde boligudstillingen Archibo II fra 1970. Opgavens sigte er at pege på måder at tilføje flere boliger i det eksisterende kvarter og samtidig tilføje færrest mulige nye m2.

KTR STUDIETUR TIL BORNHOLM
KTR STUDIETUR TIL BORNHOLM 05.10.2022

1. og 3. semester fra KTR er netop kommet hjem fra studietur til Bornholm, hvor de bl.a. har studeret den lokale byggeskik og besøgt Hammershus Besøgscenter. Og med fokus på sokkel, vindue og tagfod er der også blevet set på både rundkirker, bornholmsk bindingsværk og Gudhjembanens stationsbygninger. Billedet er taget ved den smukt restaurerede Melstedgaard.

NY BOG OM KAY FISKER
NY BOG OM KAY FISKER 04.10.2022

Kay Fisker: Danish Functionalism and Block-based Housing er en ny bog redigeret af de irske arkitekter Andrew Clancy and Colm Moore fra Clancy Moore Architects og udgivet af Lund Humphries. Gennem tegninger og artikler undersøger bogen Kay Fiskers københavnske boligbyggerier. Lektor Martin Søberg fra IBK har bidraget med artiklen ‘Kay Fisker’s Classical Principles for Modern Housing’.

Læs mere om bogen

ARKITEKTURENS DAG
ARKITEKTURENS DAG 04.10.2022

På Arkitekturens Dag d. 3. oktober holdt Institut for Bygningskunst og Kultur i samarbejde med Arkitektforeningen åbent hus i den fredede vandflyverhangar, hvor to af instituttets programmer har til huse. Her tog Bachelorprogrammet Finder sted imod og fortalte om uddannelse, studiekultur og bygningen for de mange interesserede gæster.

Læs mere

HAUBARG PÅ FRILANDSMUSEET
HAUBARG PÅ FRILANDSMUSEET 21.09.2022

Kommer du forbi Frilandsmuseet, så kan du se KTR’s 1:1-projekt Haubarg, der er en nyfortolkning af Frilandsmuseets historiske gård fra Ejdersted. Den er en del af et forskningsprojekt, der undersøger, hvordan bygningskulturen, som bærer af viden om materialemæssige egenskaber og miljømæssige faktorer, kan aflejre sig som æstetisk erkendelse og give inspiration til fremtidige bæredygtige handlinger.

UDSTILLING: ADFÆRD / VELFÆRD
UDSTILLING: ADFÆRD / VELFÆRD 16.09.2022

Udstillingen Adfærd/Velfærd viser, hvordan arkitektur og design kan øge sundhed og skabe velfærd for alle mennesker – blandt andet ved at ændre vores adfærd. Forskningsprojektet Spaces of Danish Welfare deltager i udstillingen, herunder to forskere fra Institut for Bygningskunst og Kultur. Lektor Niels Grønbæk viser sin undersøgelse af krematoriet som velfærdsarkitektur, og lektor Martin Søberg viser sin undersøgelse af børn, fotografi og velfærdsarkitektur. Udstillingen kan ses på Det Kongelige Akademi fra 15. september 2022 – 23. marts 2023.

Læs mere om udstillingen

Læs mere om forskningsprojektet

UDSTILLING I NEW YORK
UDSTILLING I NEW YORK 02.09.2022

Forskere og undervisere ved Institut for Bygningskunst og Kultur på Det Kongelige Akademi udstiller den 6-25. september projekter på The Cooper Union i New York.

Udstillingen “At the Intersection of Ideas and Material Conditions” præsenterer projekter placeret i krydsfeltet mellem idéer og materielle forhold fra forskellige tidsperioder og bygningskulturer. Arkitekturhistorie er netop relevant for at forstå nutidig arkitektonisk praksis. Hvis man ser på arkitektur som en kunstform, kan den ikke blot være en løsning på et givent problem, men skal undersøge grundlæggende spørgsmål inden for disciplinen, på tværs af tid og rum. Projekterne rejser metodiske og pædagogiske spørgsmål og undersøger betingelser for kreative samarbejder og fællesskaber.

Udstillingen er en del af et løbende samarbejde mellem The Irwin S. Chanin School of Architecture i New York og Institut for Bygningskunst og Kultur på Det Kongelige Akademi.

Læs mere

FORNEM PRIS TIL KJELD VINDUM
FORNEM PRIS TIL KJELD VINDUM 01.09.2022

Uddannelses- og Forskningsministeriet har netop offentliggjort vinderne af dette års undervisningspriser, som skal skabe mere anerkendelse om underviserrollen på de videregående uddannelser. I år går en af priserne til lektor Kjeld Vindum, der er ansat på IBK, og er en af arkitekterne bag den tværgående undervisning på arkitektuddannelsen.

Dekan Jakob Brandtberg siger om prisen:

"Det er utrolig velfortjent at Kjeld Vindum modtager undervisningsprisen. Han er en af de vigtigste kræfter bag den tværgående undervisning - han er meget ambitiøs på de studerendes vegne og udfordrer dem til stadighed ved at søge mod og rokke ved fagets grænser. Undervisningen gror aldrig fast under Kjelds ledelse. Han udvikler hele tiden indhold og formater, så undervisningen altid er aktuel og har kant, ligesom han konsekvent inddrager den nyeste forskningsbaserede viden ved at inddrage forskere og praksis fra ind- og udland."

Læs mere om prisuddelingen

NY BOG: ARCHITECTURES OF DISMANTLING AND RESTRUCTURING
NY BOG: ARCHITECTURES OF DISMANTLING AND RESTRUCTURING 15.08.2022

Hvordan kan arkitektur understøtte borgernes velfærd? Det undersøger bogen Architectures of Dismantling and Restructuring. Spaces of Danish Welfare, 1970–Present, der er udgivet for nyligt. Bogen er baseret på det tværfaglige forskningsprojekt Spaces of Danish Welfare, der i perioden 2017-2022 har udforsket de rumlige aspekter af danske velfærdssystemer.

FORSKNING: SPACES OF WELFARE
FORSKNING: SPACES OF WELFARE 15.08.2022

Hvordan opfatter man velfærd rundt omkring i verden? Og hvordan skaber man rum til velfærd i forskellige lokale situationer? Det undersøger særnummeret Spaces of Welfare (vol. 10, no. 1) af det internationale forskningstidsskrift Architecture and Culture, redigeret af lektor Martin Søberg fra IBK i samarbejde med Kirsten Marie Raahauge og Runa Johannessen fra Det Kongelige Akademi.

ARKITEKTFORENINGENS BACHELORLEGAT
ARKITEKTFORENINGENS BACHELORLEGAT 10.08.2022

Arkitektforeningens Bachelorlegat er i år tildelt Sofie Leervad-Bjørn og Anna Louise Damgaard Jensen for deres projekt Utopia på instituttets bachelorprogram Finder Sted.

Alle studerende på bachelorprogrammet har arbejdet med den Svenske by Kiruna. Med projektet Utopia ønsker de to bachelorer at sætte spørgsmålstegn ved byens udvikling og give et nyt bud på, hvordan man kan tilgå fremtidig arkitektur. I dette tilfælde arkitektur, der sætter nostalgi, tid og den individuelle, sanselige oplevelse på dagsordenen. Projektet roses for de mange undersøgelser med fokus på form, sanselighed og sammenhænge sammen med de smukke, håndtegnede planer og snit, der skaber en fortryllende verden og pirrer nysgerrigheden.

Se projektet

VOLALEGAT TIL AFGANGSPROJEKT
VOLALEGAT TIL AFGANGSPROJEKT 04.07.2022

Tillykke til den nyuddannede arkitekt Josephine Langebæk fra kandidatprogrammet Kulturarv, Transformation og Renovering, der modtog Volas legat for sit afgangsprojekt Bevaring af Københavns værkstedsområder.

Legatet motiveres således: ”Projektet udmærker sig ved at komme med et gennemarbejdet alternativ til den developerdrevne byudvikling i København. På baggrund af en omfattende analyse og værdisætning af et værkstedområde på Amager udvikles en fasedelt helhedsplan, hvor eksisterende industribygninger samles omkring nye byrum. Med udgangspunkt i en begavet forståelse for industribygningernes historie og pragmatiske eksistens, transformeres kvarterets største industrihal til en hybrid, der rummer sportshal og kollegium. Formgivning og rumforståelse udspændes på overbevisende manér fra byplan til detalje, og derved fremkaldes en vision for byens udvikling, hvor de historiske spor får lov at leve videre i en ny sammenhæng.”

Se projektet

VOLALEGAT TIL AFGANGSPROJEKT
VOLALEGAT TIL AFGANGSPROJEKT 04.07.2022

Tillykke til den nyuddannede arkitekt Askan Moltke Johansen fra kandidatprogrammet Kunst og Arkitektur, som modtog Volas legat for afgangsprojekt Skyens Varme.

I legatets motivering står: "Projektet synliggør internettets ulegemlige sky midt i byen for at gøre opmærksom på den rolle, skyen spiller i vores ressourceforbrug. Det problematiserer samtidig mere konservative kulturarvsstrategier, da den eksisterende bygning vedbliver med at fungere som kraftværk. Overskudsvarmen fra serverne bruges til fjernvarme. Projektet kombinerer med andre ord museum, teknologoformidling og kraftværk."

Se projektet

BEVICALEGAT TIL AFGANGSPROJEKT
BEVICALEGAT TIL AFGANGSPROJEKT 04.07.2022

Tillykke til den nyuddannede arkitekt Zhenghao Guo fra kandidatprogrammet Political Architecture / Critical Sustainability, der modtog BEVICA-Fondens legat med følgende motivation:

"Zhenghao Guo looks at Rooftop Communities – traditional a first stop for many migrants coming to Hong Kong. Zhenghao gives these communities a new role as catalyst for strengthening civil society, currently under pressure from new anti-democratic Hong Kong Laws. Thus, with its 'Refuge for all', the project suggest that these migrant communities could come to play a more general role for strengthening Hong Kong´s civil society currently under pressure”

Se projektet

UDSTILLING I BRØNSHØJ VANDTÅRN
UDSTILLING I BRØNSHØJ VANDTÅRN 12.05.2022

Tirsdag d. 17. maj åbner udstillingen Practices of Risk, Control and Productive Failure i Brønshøj Vandtårn. Udstillingen viser 17 arkitektoniske projekter, der udfordrer og udvider vores opfattelser af arkitekturen i dag. Det handler bl.a. om at turde løbe en risiko og have mod til at fejle.

Der er reception d. 17. maj ml. kl. 16-19, hvor alle er velkomne. Udstillingen har herefter åbent tirsdag-fredag ml. kl. 9-15 indtil 10. juni.

Udstillingen er arrangeret af Institut for Bygningskunst og Kultur i samarbejde med the Irwin S Chanin School of Architecture at the Cooper Union, New York. Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond og af Det Kongelige Akademi.

Læs mere / Peter Bertram & Anne Romme

NYT PROJEKT: RE-NEIGHBOURING
NYT PROJEKT: RE-NEIGHBOURING 11.05.2022

Hvordan puster vi nyt liv i det gode naboskab i byen? Og kan vi give eksisterende nabolag en stærkere social sammenhængkraft? Det undersøges i projektet Re-neighbouring, der er et samarbejde mellem studerende fra IBK, studerende fra MIT og Henning Larsen.

CALL 04: FAGLIG ORGANISERING
CALL 04: FAGLIG ORGANISERING 05.04.2022

Det fjerde nummer søger bidrag med fokus på arkitekters organisering. Af rammerne for deres arbejdsliv og for at fremme særlige dagsordener. Frist for forslag er 1. maj.

CENTER FOR BÆREDYGTIG BYGNINGSKULTUR
CENTER FOR BÆREDYGTIG BYGNINGSKULTUR 18.03.2022

Det Kongelige Akademi har fået et nyt center: Center for Bæredygtig Bygningskultur. Målsætningen er at koble kravet om reduktion af drivhusgasser og ressourcer med bevarelse og styrkelse af bygningsarvens kulturelle og æstetiske værdier – til glæde for nutidige og fremtidige generationer.

ECOLOGIES OF ARCHITECTURE
ECOLOGIES OF ARCHITECTURE 17.03.2022

Wednesday the 16th March the institute held the first event in a series of four focused on the theme Ecologies of Architecture. The aim with the events is to discuss the ubiquitous notion of ecology and the way is influences education and building culture. The relation between ecology and architecture is not just another thematic on the list of lectures but a fundamental issue that influences our understanding of architecture today on several levels.

The first two lectures introduced the concept of ecology and related it to architecture. Lector Ulrik Schmidt from RUC talked about Space and general ecology and professor MSO Nicolai Bo Andersen from IBK talked about Ecopoiesis - architectural ecologies in a phenomenological perspective. This led to an interesting debate on how we should understand the issue at hand and act accordingly.

The next event will be held on Wednesday the 20th April.

Peter Bertram

NY BOG: DEN FJERDE TYPOLOGI
NY BOG: DEN FJERDE TYPOLOGI 17.03.2022

Bogen, der er skrevet af Peter Bertram, beskriver typologiens rolle i arkitekturen i dag. En arkitekturtypologi beskæftiger sig med arkitektfagets identitet, viden og genstandsfelt og etablerer et praktisk og refleksivt felt mellem arkitekturuddannelse, forskning, professionel praksis og byggeriets forskellige aktører.

Der har været tre store typologier i arkitekturhistorien: oplysningstidens idealtyper, modernismens prototyper og nyrationalismens historiske typer. Bogen etablerer udgangspunktet for en fjerde typologi og beskriver nogle af dens potentialer for arkitekturen.

Peter Bertram

RESTAURERING ER MEST KLIMAVENLIGT
RESTAURERING ER MEST KLIMAVENLIGT 17.03.2022

Forskningsprojekt med livscyklusvurderinger på bindingsværkshuset Lærlingenes hus viser, at det er meget mere klimavenligt at restaurere gamle bygninger end at renovere og især at rive ned og bygge nyt. Da det restaurerede hus har et større varmetab, end både det renoverede og de nye huse, og alligevel er det mest klimavenlige, er det vigtigt at medtage livscyklusanalyse og levetider i de kommende bygningsreglementer, mener lektor Thomas Kampmann.

NY BOG: HUSE I FARVER
NY BOG: HUSE I FARVER 17.03.2022

Engang var husene på Mors rødkalkede og på Østbornholm var de gule. Hver dansk egn havde sine farver. I dag skeler de færreste til vores kulturhistorie, når de skal male nye eller renovere gamle huse. Men der er mange fordele ved at kende til de klassiske pigmenter og den historiske brug af dem i både land og by, mener lektor Søren Vadstrup, der har udgivet bogen Huse i farver.

Med denne bog i hånden kan du vurdere farven på et hus ud fra dets alder, arkitektur, materialer og ikke mindst geografiske placering. Du bliver også i stand til at arbejde med de klassiske pigmenter i praksis og at genetablere den immaterielle kulturhistorie.

Køb bogen / Søren Vadstrup

NYT PHD-PROJEKT OM TYPEHUSE
NYT PHD-PROJEKT OM TYPEHUSE 16.03.2022

IBK har opslået et ph.d.-projekt, der skal undersøge typehuse som bygningsform i det 20. århundrede og frem til i dag. Hensigten er at tilvejebringe ny viden og bidrage til forståelsen af typehuset og dets potentiale i den grønne omstilling. Ansættelsesprocessen er i gang.

Arne Høi

NY BOG AF CARSTEN THAU
NY BOG AF CARSTEN THAU 15.03.2022

Bogen Carsten Thau - Om transparens og andre essays består af 18 af hans vigtigste tekster om bl.a. arkitektur, film og billedkunst. Carsten Thau var professor i Arkitekturens ide og historie på Institut for Bygningskunst og Kultur. Teksterne er udvalgt af en redaktionsgruppe efter hans død i 2021.

MASTER I BYGNINGSKULTUR
MASTER I BYGNINGSKULTUR 14.03.2022

Master i Bygningskultur – Bæredygtighed, Strategi og Transformation er kommet godt fra start. Et fuldt hold bestående af 24 arkitekter, konstruktører og ingeniører vidner om stor interesse og et stort behov for den nye efteruddannelse med fokus på bæredygtig bygningskultur.

STUDIEPROJEKT PÅ DÆMPEGÅRD
STUDIEPROJEKT PÅ DÆMPEGÅRD 11.03.2022

Studerende fra kandidatprogrammet Kulturarv, Transformation og Restaurering på IBK havde i efteråret skiftet undervisningslokalet ud med de gamle bygninger på Dæmpegård - en nedrivningstruet skovridergård fra 1788 med en høj kulturhistorisk værdi, der ligger midt i Tokkekøb Hegn omkranset af skov, slette, vandfyldte lergrave og fortidsminder.

De studerende foretog dybdegående undersøgelser og opmåling af gårdens fem bygninger, hvilket gav en unik viden om den gamle skovridergård og dens historie. Undersøgelserne mundede ud i løsningsforslag til bevaringen af gården. Skitseprojekterne blev vist på en udstilling, der blev holdt på Dæmpegård d. 11. december.

Charlie Steenberg

CALL: ARKITEKTURENS ØKOLOGIER
CALL: ARKITEKTURENS ØKOLOGIER 14.11.2021

I tredje nummer af Magasin for Bygningskunst og Kultur rettes opmærksomheden imod arkitekturens økologier som en ramme for at diskutere arkitekturens rolle i en påtrængende klimakrise.

BYGNINGSKULTUR OG DEMOKRATI
BYGNINGSKULTUR OG DEMOKRATI 13.10.2021

Racha regionen i Georgien er rig på træ og oprindelig naturskov, men den traditionelle træbyggeskik er truet. Derfor indleder vi et projekt, der søger en selvbærende og helhedsorienteret forståelse af regionens kulturelle og materielle ressourcer. Projektet er støttet af Udenrigsministeriets demokratifond, og det har fokus på respekt og samarbejde og demokratisk ansvar. Projektet udspringer af instituttets sommerskoler, der afholdes i samarbejde med Dinesen Gulve i Jels og bl.a. bygger på udveksling og projektarbejder på tværs af kulturer. Projektets mål er at udvikle Rachas traditionelle træbyggeskik mod en selvbærende og bæredygtig bygningskultur, der omfatter kulturarv og produktion af træ og bygningsdele, turisme og bæredygtigt skovbrug inden for rammerne af gensidig respekt, samarbejde og demokratisk ansvar. Projektet er et samarbejde mellem Det Kongelige Akademi, Institut for Bygningskunst og Kultur, VAADS - Visual Arts, Architecture & Design School (Tiblisi), Oni Municipality, Oni Carpentry School, Fair Trees Foundation og Dinesen Gulve.

Peter Møller Rasmussen

BWERK – ARKITEKTURGALLERI
BWERK – ARKITEKTURGALLERI 13.10.2021

Studerende på instituttet driver arkitekturgalleriet BWERK, der igennem de seneste år har præsenteret en række kuraterede udstillinger med arbejder fra studerende. Der er nu et Open Call til ny udstilling 15. november 2021.

Læs mere / Kontakt

ROBUST BYGNINGSKULTUR
ROBUST BYGNINGSKULTUR 13.10.2021

Hvordan transformerer vi vores bygningskulturarv med respekt for fortid og fremtid? Det vil et nyt forskningsprojekt, der er startet på baggrund af en generøs bevilling fra Realdania, undersøge. Bevillingen på 5 mio. kr. giver mulighed for at etablere bl.a. en ph.d. og to adjunkturer, der vil indgå i samarbejde med fagområdets seniorforskere. Projektet Robust Bygningskultur indgår i et større forskningssamarbejde med bl.a. Instituttets ph.d.-projekt om universelt design og kulturarv og forskningsprojektet Dér, hvor vi bor, nu, engang og i fremtiden.

Læs mere / Nicolai Bo Andersen

NY MASTER
NY MASTER 13.10.2021

24 topprofessionelle deltagere, der spænder fra spænder fra partnere og medarbejdere på tegnestuer, arkitekter i kommunale forvaltninger og offentlige styrelser, leverandører og en række faggrupper inden for byggebranchen, er netop begyndt på den nye 2-årige uddannelse Master i Bygningskultur – Bæredygtighed, Strategi og transformation.Den nye Masteruddannelse gennemføres i samarbejde med Institut for Bygningskunst og Teknologi og er en del af Det Kongelige Akademis Efter- og Videreuddannelse.

Læs mere / Nicolai Bo Andersen

LANDHUSET OG CIRKULÆR ØKONOMI
LANDHUSET OG CIRKULÆR ØKONOMI 13.10.2021

I den nye bog Landhuset tager Søren Vadstrup afsæt i sin forskning på Institut for Bygningskunst og Kultur. Bogen giver en grundig beskrivelse af landhuset med gode råd om vedligeholdelse og viser, hvordan traditionel byggeskik kan lære os om grøn omstilling, cirkulær økonomi og den måde, vi vil bygge på i fremtiden. Bogen er udgivet på forlaget Lindhardt og Ringhoff.

Læs mere / Søren Vadstrup

KONFERENCE OM ARKITEKTURKRITIK
KONFERENCE OM ARKITEKTURKRITIK 13.10.2021

Den internationale konference On the Duty and Power of Architectural Criticism arrangeres af arkitekturprofessor Wilfried Wang på University of Texas. I den kommende weekend bidrager adjunkt på IBK Morten Birk med paperet Verdicts on the Viking Ship Hall og der er fri entré via zoom for alle interesserede.

Læs mere / Morten Birk

INTERNATIONALT VÆRK OM KAY FISKER
INTERNATIONALT VÆRK OM KAY FISKER 13.10.2021

Forlaget Bloomsbury har netop udgivet Martin Søbergs Kay Fisker, works and Ideas in Danish mordern Architecture. Bogen er baseret på Martin Søbergs forskning, der bl.a. er en det af af et tværgående forskningsprojekt ”Spaces of Danish Velfare”. Monografien blev præsenteret ved en offentlig forelæsning d. 22. september hvor resultaterne blev delt med interesse- og bygherreorganisationer, tegnestuer, myndigheder og interesseorganisationer og fag- og lægfolk.

Læs mere / Martin Søberg

NORDISKE MASTERCLASSES
NORDISKE MASTERCLASSES 13.10.2021

Markante nordiske arkitekter holder oplæg om ny nordisk arkitektur, og professor Christoffer Harlang faciliterer. Mød Petra Gipp, Mette Tony, Bolle Tham og Martin Videgård, Kim Lenschow Andersen & Søren Thirup Pihlmann. De fire masterclasses er arrangeret i samarbejde med Realdania og BARK. De er gratis og åbne for alle.

Læs mere / Christoffer Harlang

JÄVLA KRITIKER! I MALMØ
JÄVLA KRITIKER! I MALMØ 13.10.2021

Udstillingen Jävla kritiker! som spørger nysgerrigt til arkitekturkritikkens former, mål og fremtid er nu nået til Malmö. Kuratorer og arrangører er bl.a. Morten Birk, adjunkt ved Institut for Bygningskunst og Kultur og Andrea Ougaard, der er arkitektstuderende på Instituttet. Bidragsydere fra instituttet er bl.a. Martin Søberg og Jonathan Hauser. Du kan se udstillingen på Form/Design Center frem til 7. november 2021.

Læs mere / Morten Birk

METAFORISK HUS
METAFORISK HUS 13.10.2021

En kollektiv praksis mellem Ida Flarup, Maria Mengel, Anne Romme, Tine Aagaard, Mathilde Lesenecal og Anne Pind. I rammerne af arkitekturfestivallen Women in Architecture præsenterede vi samskabelsesprojektet Metaforisk Hus på symposiet Dream – Play – Challenge: The Future of Residential Living, der blev afholdt på de Nordiske Ambassader i Berlin i juni 2021. Præsentationen var en hybrid mellem talk, tekstoplæsning, udstilling og involvering og blev afrundet af en invitation til alle i salen om at komme nærmere. Det gjorde de, og i et magisk øjeblik skiftede vores medbragte træmodeller hænder, blev holdt om, udfordret, adskilt, sammensat og båret som børn og hatte. How do we live together?, spurgte symposiet. Måske sådan. Modigt, frimodigt og omsorgsfuldt, mellem hinandens hænder. Projektet er støttet af Dreyers Fond.

Anne Pind

SOMMERSKOLE 2021
SOMMERSKOLE 2021 13.10.2021

I sommer afholdtes for tredje gang Dinesen + Det Kongelige Akademi Sommerskole i Vrå, Sønderjylland. Sommerskolen var optaget af relationen mellem det bymæssige og det landlige – ikke som konflikt mellem uforenelige verdenssyn eller som en nostalgisk sondring, men som aktuel og meningsbærende forskel. Årets sommerskole etablerede faciliteter til et nyt residency. Residency-programmet henvender sig til forskellige faggrupper, som samles i og omkring Dinesens faciliteter. Den landlige lokalitets bygninger, biologi og landskab bliver fælles grund for disse udvekslinger. Arbejdet med etablering af residency’et fortsætter i den kommende tid i samarbejde mellem IBK og Dinesen.

Peter Møller Rasmussen

GRØN LÆRING FRA HISTORIEN
GRØN LÆRING FRA HISTORIEN 13.10.2021

Sammen med RUC og Frilandsmuseet undersøger vi historiske huse for at blive klogere på, hvordan man kan bo mere bæredygtigt i fremtiden. Projektet Dér, hvor vi bor, nu, engang og i fremtiden er støttet af VELUX FONDEN, og det vil udmønte sig i fysiske værker, der udstilles på Frilandsmuseet, der bygges i samarbejde mellem forskere og studerende fra kandidatprogrammet Kulturarv, Transformation og Restaurering.

Læs mere / Nicolai Bo Andersen

CALL: THE ART OF ANALYSIS
CALL: THE ART OF ANALYSIS 04.05.2021

Magasin for Bygningskunst og Kultur indkalder hermed forslag til bidrag til magasinets anden udgave med titlen The Art of Analysis. Læs det fulde call ved at trykke på pilen herunder. Der er deadline for abstracts 1. juni.

VELKOMMEN
VELKOMMEN 10.03.2021

Magasin for Bygningskunst og Kultur er i luften! Gå på opdagelse i første nummer og se dig omkring her i KORT NYT. Vi håber I vil tage godt imod os.

Læs mere / Arne Høi

INTERNATIONALE FORELÆSNINGER
INTERNATIONALE FORELÆSNINGER 09.03.2021

Det Kongelige Akademi åbner igen dørene for forelæsninger med internationale arkitekter. Temaet ’The Art of Analysis’ er en fortsættelse af sidste års forelæsningsrække om arkitekturanalysens samspil med det arkitektoniske værk og dets sted. Rækken er arrangeret af Institut for Bygningskunst og Kultur, er åben og finder sted online.

Læs mere / Ida Flarup Barnett

KONFERENCE: SPACES OF WELFARE 08.03.2021

Den 6. og 7. maj 2021 afholdes den internationale konference Spaces of Welfare. Formålet med konferencen er at drøfte, hvordan rumlige forandringer som følge af omfattende ændringer i velfærdssamfundets indretning siden 1970’erne har ført til forskydninger i borgerens velfærdsopfattelse. Projektet er støttet af Danmarks Frie Forskningsfond.

Læs mere
/ Niels Grønbæk

NY MASTERUDDANNELSE 07.03.2021

For at imødekomme et stigende behov for viden om omdannelsen af den eksisterende bygningsmasse åbner Det Kongelige Akademi en ny masteruddannelse, med fokus på bæredygtighed, bygningskultur og bygningskunst. Den henvender sig til byggebranchen, og målet er, at deltagerne udvikler redskaber og kompetencer til at kunne agere som rådgiver og specialist på området. Den nye uddannelse gennemføres i samarbejde mellem IBK og Institut for Bygningskunst og Teknologi. Der er netop åbnet for tilmelding.

Læs mere
/ Nicolai Bo Andersen

BLOX BYGGESKOLE
BLOX BYGGESKOLE 06.03.2021

I samarbejde med EUC Hjørring har IBK gennemført et kursusforløb for arkitekter, håndværkere, ingeniører og konstruktører. Kurset har fokus på arkitektur, bæredygtighed og byggeteknik og der undervises i analyse, værdisætning, projektforslag og bygningsudsnit i 1:1. Kurset blev afholdt gennem 2020, men vi fortsætter samarbejdet, og arbejder på at udbyde forløbet igen. Projektet er en del af BLOX Byggeskole, støttet af Realdania og GI.

Læs mere
/ Arne Høi

BYGNINGSBEVARING I TEORI OG PRAKSIS
BYGNINGSBEVARING I TEORI OG PRAKSIS 05.03.2021

Center for Bygningsbevaring i Raadvad, Slots- og Kulturstyrelsen samt Institut for Bygningskunst og Kultur inviterer byggebranchen til en kursusrække, der sætter fokus på bygningsbevaring og på traditionelle byggematerialer set i bæredygtigt helhedsperspektiv.

Læs mere / Søren Vadstrup

CALL: WORDS + WORKS 2022
CALL: WORDS + WORKS 2022 05.03.2021

Works+Words 2022 udsender i marts et call om internationale eksempler på kunstnerisk udviklingsvirksomhed (KUV). KUV er en integreret del af en arkitektonisk praksis, hvor fremstillingen af værker belyses af tekstlige refleksioner. De to tidligere biennaler fandt sted i udstillingshallen på Det Kongelige Akademi og præsenterede værker fra Skandinavien og Europa. Works+Words 2022 viser værker fra hele verden og afholdes i Rundetårn.

Læs mere
/ Peter Bertram /
Thomas Knud Gunnersen Harboe

NY KLYNGE: MEANING AND MEASURE 04.03.2021

Det Kongelige Akademi har netop godkendt forskningsklynge, Meaning and Measure in Architecture, som er forankret på IBK. Titlen antyder en modsætning mellem mentale/affektive og fysiske/materielle kapaciteter i arkitekturen. Klyngen studerer og arbejder på at nedbryde denne efterhånden udbredte modsætning. Arkitekturens relationer mellem målbare egenskaber og kapaciteter for betydning er komplekse, gensidige og fundamentale for faget.

Læs mere / Morten Birk Jørgensen

NY KLYNGE OM STRATEGI OG POLITIK 03.03.2021

Architecture, Strategy and Politics is a new research group that studies architecture’s share in the political sphere. Our focus is on issues of strategy, spatial agency, political justification, non-discursive governance and societal form. Architecture is considered broadly, encompassing urban and landscape planning, education, industrial practice, drawing and more. A key concept is disposition. Participating researchers are Camilla Hedegaard Møller, Jonna Majgaard Kraarup, Niels Grønbæk and Dag Petersson.

Dag Petersson

NYE KRÆFTER TIL KUV 02.03.2021

Som en del af en samlet indsats for Kunstnerisk udviklingsvirksomhed (KUV) på Akademiet har IBK ansat tre studielektorer. Der er lagt vægt på, at de tre nye KUV-medarbejdere er tilknyttet en praksis udenfor Akademiet, hvorfor der er tale om deltidsstillinger. KUV-stillingerne skal bidrage til instituttets arbejde med hhv. værk- og stedsanalyse og med materialer og tektonik og har alle fokus på begrebet samskabelse. Velkommen i KUV-stillingerne til, Ida Flarup, Maria Mengel og Jonathan Hauser.

Læs mere / Arne Høi

NY LEKTOR FOR TEORI, KUV OG POETIK 01.03.2021

Som en del af Akademiets indsats med kunstnerisk udviklingsvirksomhed (KUV) er Martin Søberg blevet ansat som lektor på Institut for Bygningskunst og Kultur. Lektoratet vil indgå i et bredere arbejde på Instituttet og skal bl.a. styrke dialogen på tværs af KUV-udøvere samt perspektivering og formidling til fagets praksis. Velkommen til Martin i det nye lektorat.

Læs mere
/ Martin Søberg

UDSTILLING: JÄVLA KRITIKER!
UDSTILLING: JÄVLA KRITIKER! 28.02.2021

Det nordiske arkitektureksperient Jävla kritiker! åbner udstilling lørdag d. 13. marts på Färgfabriken i Stockholm. I efteråret 2020 var det udstillet på ROM for Kunst og Arkitektur i Oslo og det vil ved en senere lejlighed kunne opleves i København. Morten Birk Jørgensen og Andrea Ougaard fra IBK står sammen med Anders Rubing bag eksperimentet.

Læs mere
/ Morten Birk Jørgensen

KONFERENCE: NETVÆRK FOR BINDINGSVÆRK
KONFERENCE: NETVÆRK FOR BINDINGSVÆRK 27.02.2021

Netværk for Bindingsværk samler politikere, embedsmænd, museumsfolk, håndværkere og ejere til konference d. 14. maj 2021. Netværket er et samarbejde mellem Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, Center for Bygningsbevaring i Raadvad og IBK. Søren Vadstrup bidrager til netværket med bl.a. sit forskningsprojekt ’Det danske bindingsværkshus – før, nu og i fremtiden fremtiden’.

Læs mere
/ Søren Vadstrup

CALL: ARCHITECTURE & CULTURE 26.02.2021

Som del af det forskningsprojekt etSpaces of Danish Welfare redigerer Martin Søbergfra IBK sammen med Kirsten Marie Raahauge og Jesper Pagh et særnummer af det internationale forskningstidsskriftArchitecture and Cultureunder overskriftenSpaces of Welfare. Temaet retter sig imod rumlige, arkitektoniske og socio-kulturelle konsekvenser af velfærdssamfundenes forandringer siden 1970 i et internationalt perspektiv. Der er åbent for bidrag frem til d. 31. maj 2021.

Læs mere
/ Martin Søberg

Magasin for Bygningskunst og Kultur Nr. 11, 2026

Fisker, arkivet og maskinen

Hvad sker der, når en sprogmodel trænes på Kay Fiskers egne tekster og stilles til regnskab for modernismens ambitioner og blinde punkter? Gennem et eksperiment med syntetisk vidensproduktion undersøger dette essay, hvordan en digital rekonstruktion af Fiskers stemme ikke blot aktiverer arkivets viden, men også afslører dets tavsheder, skævheder og magtstrukturer.


► OPLÆST ARTIKEL (Spotify)

► OPLÆST ARTIKEL (Apple)

Kunstnerisk udviklingsvirksomhed af Andreas Vold

20 min

Ill. 1. Sprogmodellens statistiske gætværk versus menneskelig forståelse.

Ill. 1. Sprogmodellens statistiske gætværk versus menneskelig forståelse.


Hvor tog modernismen fejl?

Modernismen mistede sin livsfornemmelighed da hun tabte kontakten til håndværkeriet og til dagligt brugt materiale. Hun blev for domineret af teknologien og funktionelle krav, og den individuelle personlighed blev svunden.

Svaret er genereret af en sprogmodel, trænet på Kay Fiskers arkiv. Kilder fra 1938 og 1956 aktiveres; fragmenter flettes sammen til en stemme, der taler, som om den var hans. Det er forbløffende præcist – og samtidig umuligt at verificere. Fisker døde i 1965. Han skrev aldrig disse ord. Alligevel genkender vi tonen, rytmen, bekymringen. Sætningerne vender tilbage til de samme ord – livsfornemmelighed, håndværkeri, materiale – som var de tyngdepunkter i en tænkning, der ikke kan slippe sit eget sprog. Hver variation forskyder betydningen en anelse uden at forlade cirklen.

Kan vi gennem en kritisk læsning af arkivmaterialet fra en af velfærdsarkitekturens centrale figurer bedre forstå, hvordan vi er kommet til vores egen tid – og hvilke veje, muligheder og spørgsmål, der er gået tabt undervejs? Det er det bredere teoretiske og hypotetiske udgangspunkt for det, der måske er et utraditionelt teknisk afsæt for denne samtale. Gennem de seneste måneder har jeg digitaliseret et udvalg af Kay Fiskers arkivmateriale – forelæsningsnoter, essays, artikler, breve – som jeg har trænet en sprogmodel på. Et eksperiment med syntetisk vidensproduktion, ikke som substitut for arkivarbejde, men som en form for genealogisk læsning og samtidig en kritik af vores tids konstante syntetisering af viden igennem sprogmodeller og dets iboende begrænsninger og mulighedsrum.

Dette er så understøttet af en vektordatabase, som giver modellen adgang til kildemateriale i realtid. Det udgør en to-trins-raket, hvor resultatet er en digital stemme, der kan “svare” på spørgsmål med en rytme og ordlægning, som ligner Fiskers, understøttet af hans egne udlægninger – suppleret af et sekundærarkiv for historisk kontekst.

Essayet bevæger sig mellem tre registre: det personlige – oplevelsen af at sidde med denne mærkelige samtale; det teoretiske – hvad Fiskers position og svar i mødet med spørgsmålene kan fortælle os om forholdet mellem helhed og fragment; og det tekniske – hvad processen med at bygge modellen afslører om arkiver, digitalisering og de valg, der former historisk viden. Sproget vil skifte mellem disse niveauer, fra det konkret tekniske til det mere reflekterende, og læseren inviteres til at følge disse bevægelser som en del af metodens egen form.

Kay Fisker fødes den 14. februar 1893 på Frederiksberg. Han uddannede sig som arkitekt ved Kunstakademiets Arkitektskole, hvor han dimitterer i 1920 efter at have arbejdet hos Anton Rosen og Hack Kampmann ved siden af studierne. Samme år bliver han undervisningsassistent på skolen. I 1936 tiltræder Fisker et professorat ved arkitektskolen, mens han i årene op til har foretaget utallige studierejser rundt om i verden. Fra 1937 er han formand for arkitektforeningen. Og helt frem til 1963 er Kay Fisker professor ved skolen, samtidig med at han i perioder er gæsteprofessor ved MIT og Harvard, foruden at han modtager en række udmærkelser. I en periode fra 1941 er han også dekan ved Kunstakademiets Arkitektskole. Han dør den 21. juni 1965 i København.

Han var både toneangivende i sin tid, men også stærkt påvirket af tidens diskurser og af sine samtidige samarbejdspartnere specielt i forhold til det sociale boligbyggeri, og hans virke strakte sig fra tidlig funktionalisme til efterkrigstidens store boligprogrammer. Med Hornbækhus (1920-1922) introducerer han en ny tilgang til boligkarréen, og Vestersøhus (1935-1939) bliver selve forbilledet for indarbejdelse af nye moderne faciliteter i typologien. Og sammen med arkitekt C.F. Møller tegner Kay Fisker i årene 1931 til 1946 Aarhus Universitet, som i dag er optaget i Kulturkanonen som et pragteksempel på dansk funktionalisme [ill. 1].


DEN FUNKTIONALISTISKE TRADITION

Kay Fiskers position i den modernistiske kanon er særegen, og hans evne til at forhandle mellem modernismens internationale ambitioner og nordiske byggetraditioner adskiller ham fra mange af periodens mere dogmatiske figurer. Hvor Le Corbusier søgte radikale brud med fortiden, arbejdede Fisker med kompromiser – mellem ideal og institutionel virkelighed, mellem universelle principper og lokale forhold, mellem funktionalitet og materialebevidsthed. Hans praksis repræsenterer en pragmatisk modernisme, der kunne navigere kompleksitet uden at opgive helhedsambitionen [ill. 2].

Ill. 2. Forhandling mellem modernisme og nordisk tradition.

I dag – måske i mødet med, at det 20. århundredes institutioner føles truede, i et klima hvor politiske bevægelser, fra Curtis Yarvins neoreaktionære filosofi til bredere populistiske strømninger, åbent udfordrer blandt andet demokratiet som styreform – oplever vi en fornyet interesse for den funktionelle traditions teoretiske rammeværk. Ikke bare for de kanoniske ikoner, men også for den oversete og hverdagslige efterkrigsarv, herunder bycentre som Tårnby Torv og boligbebyggelser, der længe blev betragtet som mislykkede. Denne re-aktualisering rummer både nostalgiske og reaktionære træk: I mødet med nutidens fragmentering og klimakrise fremstår modernismens helhedsorienterede ambitioner måske som et tabt projekt.

Men hvad vil det sige at bruge nostalgi genealogisk? Et eksempel fra modellen kan illustrere det: Da jeg spurgte modellen: “Hvorfor var det muligt at tænke boligen som samfundsopgave i din tid?” svarede den [ill. 3]:

I mine år var der en offentlig vilje til at forbedre levevilkårene for befolkningen generelt. Politiske tiltag som loven om tilskud til boligbyggeri og boligafgiftsnedsættelse for børnerige familier gav mulighed for at skabe boliger, der passede til tiden. Der var en opfattelse, at det var en samfundsopgave at give folk sunde og gode boliger, som lettede deres daglige liv.

Ill. 3. Screen-recording af modellen, stillet med spørgsmålet “Hvorfor var det muligt at tænke boligen som samfundsopgave i din tid?”

De institutioner og velfærdsgoder, vi i dag tager for givet, er resultatet af årtiers politiske kamp. I Danmark blev statslig boligstøtte indført i 1917, og i 1933 blev det almene boligbyggeri lovfæstet – kun godkendte boligforeninger kunne modtage offentlig støtte. Arkitektur, byplanlægning og socialpolitik blev tænkt sammen som ét projekt.

Ønsket om at vende tilbage til modernismens systemiske tænkning kan blive reaktionært, hvis det overser de magtstrukturer og eksklusionsmekanismer, der var indlejret i projektet. Modernismens sociale ambitioner var ofte paternalistiske, dens universalisme skjulte partikulære normer, og dens institutionelle rammer reproducerede eksisterende hierarkier. En kritisk re-aktualisering må derfor både undersøge modernismens teoretiske potentiale og forholde sig til dens historiske begrænsninger og fejltagelser.


MELLEM HELHED OG SAMMENBRUD

Tidligere tiders samlede vision – hvor arkitektur, byplanlægning, boligpolitik og social reform indgik i et dialektisk forhold – er splittet op i afgrænsede pragmatiske initiativer. Denne fragmentering er delvist et resultat af industrialiseringens og standardiseringens indflydelse på bygningskunsten, hvor effektivitet og målbare parametre ofte prioriteres over integreret forståelse. Specialisering har distanceret arkitekten fra en helhedsorienteret forståelse af byggeprocessen.

Men fragmenteringen findes også i arkivet selv. I modellens svar aktiveres sekundærkilderne næsten lige så ofte som primærkilder – 25 gange mod 32. “Fisker” er allerede en konstruktion, før han bliver “modellen.” Vi rekonstruerer ikke arkitekten, men fortolkningens fortolkning.

Tilbage i vores egen tid har de seneste årtiers erkendelse af overskredne planetære grænser ikke blot skabt en økologisk krise, men også en epistemologisk krise. De diskursive betingelser, der former arkitektonisk viden og praksis, er under transformation. Adskillelsen mellem det tekniske, sociale og naturlige udfordres – og tvinger os til at gentænke arkitektens rolle. Vi bevæger os ind i en verden, hvor nogle af de grundlæggende betingelser for modernismen også sættes i tvivl – måske med gode grunde [ill. 4].

Ill. 4. Screenshot af segment-analysen, der viser tekst-lighed mellem analyseret tekst og kildemateriale.


GENEALOGI SOM METODE

Men hvorfor overhovedet tale om en genealogisk analyse? Kan vi ikke tale om den “rigtige” Fisker, den “sande” modernisme? Den traditionelle monografiske tilgang – fra Vasari til nutidens arkitekturhistorie – har søgt at afdække forbindelsen mellem en skabende personlighed og dennes værker, som om subjektet var en stabil enhed, der kunne dokumenteres og beskrives. Men ethvert forsøg på at fremstille et sådant subjekt er selv en konstruktion. Arkitekten Kay Fisker er ikke blot en historisk figur, der kan genfindes i arkivet; han er en persona, der kontinuerligt blev formet – af ham selv gennem tekstarbejdet, af fortolkere gennem monografier og analyser og nu af algoritmer gennem træningsdata.

Michel Foucault beskriver genealogien som “grå, omhyggelig og tålmodigt dokumentarisk.” Genealogien adskiller sig fra traditionel historieskrivning ved at afvise søgningen efter oprindelse og essens. Hvor historikeren typisk spørger “hvad skete der?” spørger genealogen “hvordan blev det muligt at tænke sådan?” Det er ikke et spørgsmål om at finde den sande Kay Fisker bag maskerne, men om at forstå, hvordan arkitekten Kay Fisker som subjekt produceres gennem lag af tekst, fortolkning og gentagelse.

Foucault skriver: “Der er ‘noget helt andet’ bag tingene: ikke en tidløs og essentiel hemmelighed, men hemmeligheden om, at de ikke har nogen essens, eller at deres essens blev fabrikeret stykvist fra fremmede former.” Genealogien arbejder på et felt af sammenfiltrede pergamenter, dokumenter der er blevet skrabet over og kopieret igen og igen. Den interesserer sig for de diskursive betingelser, der gør bestemte udsagn mulige – og som samtidig udelukker andre.

Genealogiens formål er ikke at finde sandhed, men at forstå hvordan “sandhed” produceres. Som Foucault skriver: “Historiens formål, ledet af genealogien, er ikke at opdage rødderne til vores identitet, men at forpligte sig til dens opløsning.” For dette projekt betyder det, at sprogmodellen ikke blot er et værktøj til at genskabe Fiskers stemme, men et instrument til at afdække de strukturer, der formede hans tænkning – og de strukturer, der former vores fortolkning af ham.

Når modellen forveksler primær- og sekundærkilder, synliggøres arkivets magtrelationer. Når den repeterer bestemte fraser, blotlægges træningsdataets skævheder. Genealogien handler ikke om at genskabe fortiden, men om at forstå, hvordan fortidens betingelser former nutidens muligheder.

Dette indebærer en kritisk undersøgelse af, hvorvidt arkitekturens institutionelle rammer og praksisser kan genkonfigureres for at imødegå nutidens komplekse udfordringer, eller om fragmenteringen af den arkitektoniske helhed er en irreversibel konsekvens af modernitetens udvikling.

I denne kontekst tilbyder arkitekten Kay Fiskers tænkning en frugtbar platform for kritisk refleksion. Hans evne til at syntetisere international modernisme med nordisk byggetradition gør hans virke særligt relevant for at belyse, hvordan arkitekturen kan navigere i spændingsfeltet mellem globale tendenser og lokale kontekster uden at miste sin helhedsforståelse.


AT BYGGE EN STEMME

Men projektets tekniske udgangspunkt gør, at den frugtbare platform ikke bare er et udgangspunkt for fordybelse i arkivet, men også for at undersøge, hvordan man rekonstruerer en arkitekts tænkemåde. Ikke som biografisk imitation, men som diskursiv genaktivering – en måde at gøre historiske begreber operationelle i nutiden på.

Dette projekt udviklede en Large Language Model finjusteret på Kay Fiskers tekster, suppleret med en RAG-arkitektur – Retrieval-Augmented Generation – der giver modellen adgang til arkivmateriale i realtid. Målet var ikke at skabe et orakel, men en katalysator for kritisk refleksion. Denne digitale rekonstruktion fungerer som en metodisk bro, der muliggør undersøgelse af, hvordan historiske figurer som Fisker kunne engagere sig i og kommentere på nutidige arkitektoniske dilemmaer [ill. 5].

Ill. 5. Teknisk set-up, i Visual Studio Code, for OCR-pipeline.

Modellen er baseret på Mistral 7B Instruct, finjusteret ved hjælp af LoRA – Low-Rank Adaptation – med GPU-acceleration på ekstern server. Træningsdatasættet bestod af tre lag: Kay Fiskers egne tekster – forelæsningsnoter, essays, artikler – som udgør kernematerialet; Martin Søbergs monografi, der forankrer Fiskers udtryk i moderne fortolkende kontekst; og supplerende analyser af samtidige og efterfølgende arkitekter. Denne kombination skulle balancere autenticitet med præcision: Modellen skulle lære både Fiskers egen udtryksmåde og den måde, han fortolkes på i nyere fagligt sprog.

En uventet struktur viste sig i analysen: Fiskers sene værk Formprincipper: Strejftog i den nyere arkitekturs historie fra 1956 dominerer arkivet med 32 aktiveringer – langt flere end nogen anden kilde. Modellen arver altså Kay Fiskers egen selvkonstruktion – hans forsøg på at skabe sammenhæng i karrieren, en professionel persona formet gennem årtiers tekstarbejde. Men den arver også fortolkningens fortolkning: monografien, der selv er med til at producere det subjekt, den beskriver. Subjektet “Kay Fisker” er i bevægelse, også efter hans død.

Det vil selvfølgelig altid være nødvendigt med en kuratering. Og derfor vil modellen aldrig være selvstændig eller unbiased. Fra det sekund arkivmaterialet er valgt, gennem scanningen, filtreringen, tekstgenkendelsen – og kuratering af et omfattende JSONL-datasæt til finjustering af modellen. Kuratering igen – opdatering, revidering [ill. 6].

Ill. 6. Den tekniske proces fra scanning til fintuning.

Men processen var ikke uproblematisk. Når tekstmateriale blev hentet fra scannede kilder, opstod systematiske OCR-fejl – fejltolkede bogstaver, manglende skilletegn, forkert opdeling af ord. Når murværk bliver til murvark, forvrænges betydningen eller går tabt. Hvad sker der, når OCR-algoritmer fejltolker, når teksten manuelt renses, når modellen lærer? Fejlene påvirker både syntaks og semantik: Modellen lærer uregelmæssige kommaer og brud i sætningsrytmen, og dens forståelse af arkitektfaglige begreber forvrænges [ill. 7].

Ill. 7. Når digitaliseringen fejlfortolker og skaber ny betydning.

Denne udfordring nødvendiggjorde en omhyggelig afvejning af manuel datarensning og accept af visse syntaktiske uregelmæssigheder i træningsdataene for at bevare et autentisk præg af Fiskers originale sprogbrug. Et centralt metodisk spørgsmål: Hvor langt kan man gå i at “genrejse” en arkitekts stemme? Målet var ikke biografisk nøjagtighed, men konceptuel resonans – et rum, hvor Fiskers begreber, rytmer og værdier kan aktiveres på ny. Men genealogien må også vende blikket mod sine egne betingelser. Fra udvælgelsen af kildemateriale til sammensætningen af træningsdatasættet er modellen formet af kuratoriske valg, der selv udgør fortolkningshandlinger. Den stemme, der træder frem, er ikke en rekonstruktion af Kay Fisker, men en konstruktion i flere led – filtreret gennem arkitektens selvfremstillinger, den monografiske traditions blik og dette projekts egne dispositioner.


MELLEM MENNESKE OG MASKINE

Andre kommercielle modeller blev overvejet, men forkastet på grund af manglende gennemsigtighed og begrænset mulighed for finjustering. Ved at træne en egen model opnåedes både kontrol over parametre og indsigt i, hvordan træningsdata påvirker udtrykket. Processen blev en del af undersøgelsen – ikke blot et værktøj. Under generering kunne temperatur justeres: Lav temperatur (0,2–0,4) gav præcise, saglige svar i Fiskers tone, mens højere temperatur (0,8–1,0) åbnede for et mere poetisk og uforudsigeligt sprog.

På trods af teknisk optimering er modellen følsom for ujævnt træningsmateriale, OCR-artefakter og et relativt begrænset datasæt. Dette fører til forvrængninger i stemmeleje og overgeneraliseringer i begrebsbrug. Men fejlene er metodisk interessante. Når modellen “fejler” – ved at blande begreber som boligform og bygningsformål – opstår nye forbindelser og nye mønstre i Fiskers tænkning.

Et eksempel: Da modellen blev spurgt “Hvad er forholdet mellem æstetik og funktion?” svarede den: “Æstetikken må aldrig komme i vejen for funktionen, men funktionen bør aldrig udelukke æstetikken. Det er et samspil, hvor formen vokser frem af brugen – ikke påtvinges udefra. En god bolig er smuk, fordi den fungerer, ikke på trods af det.”

Svaret sammenfletter Fiskers egne formuleringer fra forskellige årtier til én syntese. Systemet aktiverede kilder fra 1938, 1948 og 1956 – og producerede en sammenhæng, der måske aldrig eksisterede i Fiskers egen tænkning, men som lyder autentisk. Det er netop her, det produktive og det problematiske mødes.

Da modellen blev spurgt om klimakrisen – et begreb Fisker aldrig kendte – aktiverede systemet tekster om boligpolitik fra 1936 og 1938. Svaret lød: “Arkitekter skulle betragte klimavenligt byggeri som en vigtig social opgave, hvor arkitekturen skal bidrage til at forbedre livskvaliteten for alle.” Diskursen oversætter det ukendte til sine egne termer. Den kan ikke tale om klima, men den kan tale om “sociale opgaver” og “livskvalitet.” Arkivet oversætter det nye til sine egne begreber.

Og når modellen spørges om rækkehuse, henter den korrekt oplysninger om Ernst Pfannschmidts atriumhus i München og Howard Majors projekter i Palm Beach – navne fra arkivet. Men den samme model kan i næste sætning hallucinere sammenhænge, der aldrig eksisterede. Denne vekslen mellem præcision og fantasi er et vindue ind i, hvordan sprogmodeller konstruerer “viden” [ill. 8].

Ill. 8. Når modellen "fejler" og skaber uventede, produktive koblinger.

Disse uventede koblinger fungerer som analytiske spejle: Modellen imiterer ikke bare, men forvrænger originalmaterialet på måder, der skaber nye relationer. Det tydeliggør en mulighed for at sprogmodellen kan have et heuristiske potentiale, hvor afvigelser fra forventede output kan igangsætte dybere undersøgelser af de underliggende strukturer og nuancer i historisk tænkning.

Et sted mellem kaos og struktur begyndte projektet at minde om Gertrude Steins roman The Making of Americans fra 1925. De samme ord, der vendte tilbage i modellens svar – livsfornemmelighed, materiale, håndværkeri – lignede pludselig Steins egne gentagelser: sætninger, der kredser om sig selv uden at lande, som forsøgte sproget at nærme sig noget, det ikke helt kan sige. Stein skriver ikke mening frem gennem konklusion, men gennem gentagelse – et sprog, der forsøger at nærme sig forståelse ved at kredse om sig selv. I den forstand er den digitale Kay Fisker også en maskinel læsning af sig selv. Hver sætning er en variation over en tidligere sætning, uden egentlig at vide hvorfor.

Men hvor Stein fastholder en menneskelig rytme – en tilstedeværelse i gentagelsen – mangler modellen erfaringens krop. Den imiterer rytmen, men uden erindring. Kay Fiskers tænkning blev formet gennem praksis, gennem samtaler, gennem tegninger og byggerier – dimensioner som tekstkorpusset kun delvist fanger. Derfor er den digitale rekonstruktion, selv med avancerede RAG-arkitekturer, ude af stand til fuldt ud at fange den altomspændende natur af arkitekten, og mennesket, Kay Fiskers intellektuelle og praktiske virke.


HVAD ARKIVET FORTÆLLER

Hvis man stiller modellen klassiske spørgsmål svarer Kay Fisker flydende. “Hvad er arkitektens ansvar?” – “At tage hensyn til den enkelte borgers behov og ønsker, frem for blot at designe for et anonymt kollektiv.” “Hvad betyder boligen?” – “Et fundament for livet. Hun bidrager til sundhed og velbefindelse.” Sproget er præcist. Positionerne genkendelige. Modellen reproducerer en diskurs, med et tydeligt udgangspunkt i arkivmaterialet.

Men hvis man udfordrer modellens rammer, bliver den pludselig usikker, og vakler. “Hvem byggede du ikke for?” – “Det er svært at udlede præcise oplysninger…” “Hvad kunne du ikke sige som professor?” – “Det er vanskeligt at svare præcist, da jeg ikke har fuldt adgang til mine papirer.”

Modellens vaklen skyldes ikke manglende data – attributionsanalysen viser høj kildedækning. Snarere vakler den, fordi arkivet selv er tavst på disse punkter. Tavsheden er ikke en mangel, men en struktur. Arkivet ved ikke, hvad det ikke ved; det kan ikke stille spørgsmål til sine egne udeladelser.

Et tredje mønster viste sig ved de anakronistiske spørgsmål. “Hvordan burde arkitekturen forholde sig til klimakrisen?” Systemet aktiverer tekster fra 1936. Svaret: “Arkitekter skulle betragte klimavenligt byggeri som en vigtig social opgave.” Diskursen kan ikke tale om klima – men den kan tale om social opgave.

Og hvis vi kigger dybere ned i tallene, ser vi at Formprincipper fra 1956 tydelig dominerer i arkivet, og Martin Søbergs kontekstuelle monografi aktiveres næsten lige så ofte som Kay Fiskers egne tekster, på trods af at den er prioriteret sekundært i programmeringen af modellen. Kay Fisker er allerede konstrueret – af sig selv, af sine fortolkere – før algoritmen begynder sit arbejde. Sprogmodellen arver ikke en person, men en persona i bevægelse; ikke en oprindelse, men et sediment af fortolkninger.


BIAS, MAGT OG ETIK

Denne tilgang rejser fundamentale metodiske og etiske spørgsmål: Hvad betyder det at “genoplive” en stemme gennem kunstig intelligens? Hvilke bias fra arkivet reproduceres i processen? Kay Fiskers korpus er – som modernismen generelt – præget af sin tids magtstrukturer; forankret i en bestemt social og kulturel position. Når en sprogmodel trænes på dette materiale, risikerer den at videreføre disse blindfelter. En syntetisk produktion af viden på baggrund af arkivmateriale er ikke neutral – den kræver konstant kritisk refleksion.

Projektet rejser også ophavsretlige spørgsmål. Kay Fiskers tekster er ikke i offentligt domæne; træning af sprogmodeller på arkivmateriale befinder sig i en juridisk gråzone. I dette tilfælde er materialet anvendt med adgang fra Det Kongelige Biblioteks samlinger, og modellen er ikke offentliggjort eller kommercialiseret. Brugen er forskningsbaseret og sker inden for rammerne af en akademisk kontekst, hvor formålet er kritisk analyse snarere end reproduktion.

Men spørgsmålet blev også konkret i selve udviklingsprocessen. Træningsdatasættet bestod af tre lag: Kay Fiskers egne tekster, sekundærkilder, som inkluderede blandt andet Martin Søbergs monografi fra 2021, og supplerende litteratur. I tidlige versioner kunne modellen ikke skelne mellem disse lag. Den tilskrev Fisker formuleringer fra Søbergs bog – herunder at hans virke “resulterede i ‘Moderne arkitektur – levende tradition,’” som er Søbergs undertitel, ikke Fiskers ord. Modellen hallucinererede et ejerskab, der krydser ophavsretlige grænser.

Løsningen blev en eksplicit markering i systemets arkitektur: Primærkilder (Fiskers egne tekster før 1965) adskilles fra sekundærkilder (tekster om Fisker). Modellen instrueres i at reformulere sekundært materiale som kontekst – “ifølge senere forskning” – fremfor at tilskrive det til Fisker-personaen.

Denne skelnen er ikke kun intern. I brugerfladen vises primærkilder i blåt, sekundærkilder i rødt – en umiddelbar visuel adskillelse. Men interfacet går videre: Når en kilde åbnes, sløres de passager, der ikke bidrog til svaret, mens de passager, modellen faktisk trak på, fremstår skarpt. Brugeren ser ikke blot kilden, men hvordan kilden blev brugt – eller ikke brugt. Visualiseringen gør det epistemiske problem synligt [ill. 9].

Ill. 9. Sprogmodellen med primary sources, og kildesensur.

Alligevel må vi stille os selv spørgsmålet; teksterne er selvfølgelig ophavsretslig beskyttede, men hvad med den diskurs, de har formet? En sprogmodel reproducerer ikke blot ord, men mønstre – begreber, rytmer, måder at tænke på. Hvem ejer en stemme, når stemmen er blevet til et sediment af gentagelser? I skrivende stund trænes sprogmodeller på enorme mængder ophavsretligt beskyttet materiale uden samtykke.

Sprogmodel-genereret diskurs er en ny-produktion af viden, indlejret i både de oprindelige kilders kontekst og algoritmens selektive logikker. Det kræver en human-in-the-loop-tilgang, hvor menneskelig indgriben ikke blot korrigerer, men beriger de algoritmiske processer. Ved aktivt at engagere sig i modellens “fejl” kan man muligvis udnytte det usammenhængende til at afdække latente antagelser – og forstå, hvordan magtstrukturer har formet den historiske optegnelse.

Bias i arkivmateriale er ikke nødvendigvis en fejl, der skal elimineres. Det kan være en struktur, som kan læses. Genealogien finder ikke den sande Kay Fisker. Den viser, hvordan Kay Fisker produceres – gennem tekst, gennem fortolkning, gennem teknologi. Og i produktionen er noget altid allerede gået tabt [ill. 10].

Ill. 10. Mennesket og maskinen i dialog, ikke maskinen alene.

Denne metodiske tilgang stemmer overens med nyere forskning, der argumenterer for en human-in-the-loop-strategi i arbejdet med AI og sprogmodeller i kulturarvsinstitutioner – en tilgang, hvor menneskelig indgriben og diversitet i fortolkningen ikke blot korrigerer, men beriger de algoritmiske processer og synliggør tidligere oversete spørgsmål om inklusion og magt. Det peger på, at bias i historisk arkivmateriale ikke bør ses udelukkende som en mangel, men som en mulighed for at forstå, hvordan magtstrukturer har formet den historiske optegnelse [ill. 11].

Ill. 11. Sprogmodellen in action.


STEMMER SOM VIRKER

I sidste ende er projektet ikke et forsøg på at genskabe Kay Fiskers stemme, men på at forstå, hvordan stemmer dannes – og hvordan de fortsat virker i os. Den genealogiske metode, inspireret af Foucault, åbner her et rum, hvor arkitekturhistorien ikke forstås som en lineær udvikling, men som et felt af diskursive forskydninger, hvor ord, institutioner og praksisser former hinanden. I stedet for at søge efter oprindelse eller sandhed handler det om at følge sporene – de forskydninger, gentagelser og modstande, der gør det muligt at tænke anderledes.

Hvad betyder dette for arkitekturpraksis? Måske først og fremmest en påmindelse om, at de begreber, vi arbejder med, ikke er neutrale kategorier, men historisk producerede og magtbærende diskurser. At aktivere dem kritisk kræver, at vi forstår, hvordan de blev til, og hvad de udelukker. Monografien, arkivet, algoritmen – alle producerer de subjekter, som de foregiver blot at beskrive. At erkende dette er ikke at opgive historien, men at tage den alvorligt.

Hver variation forskyder betydningen en anelse uden at forlade cirklen. Modellen viser os måske ikke, hvem Kay Fisker var, men hvordan en stemme bliver til – gennem gentagelse, gennem forskydning, lag for lag.

–

Andreas Vold er en norsk arkitekt uddannet ved kandidatprogrammet Kulturarv, Transformation og Restaurering. Han arbejder med transformation, objekter og stedsspecifik tilpasning – både i egen praksis og hos MM Arkitekter i København. Han har erfaring med byudvikling, arkitekturformidling og bevaringsprojekter i Norge og Danmark og skrev speciale om transformationen af det senmodernistiske bycenter Rågsved Centrum i Stockholm. Han interesserer sig for det oversete og det vedvarende og undersøger, hvordan historiske strukturer kan aktiveres kritisk i samtiden. Parallelt udvikler han kodebaserede værktøjer og sprogmodeller som eksperimentelle metoder i arkitekturforskning og formidling.

NOTER
  1. Martin Søberg, Kay Fisker: Work and Ideas in Modern Danish Architecture (Bloomsbury Visual Arts, 2021), 306-307.

  2. Søberg, Kay Fisker, 18, 68, 95, 112.

  3. Søberg, Kay Fisker, 12.

  4. Joshua Tait, “Mencius Moldbug and Neoreaction,” in Key Thinkers of the Radical Right: Behind the New Threat to Liberal Democracy, red. Mark Sedgwick (Oxford University Press, 2019), 187-203.

  5. Graves Simonsen, “Modernismen har givet os monumenter med dilemmaer,” in Klimavisioner for modernismens bygningskultur: Etageboligbebyggelser 1930-1974, red. Arne Høi, Morten Birk Jørgensen, Thomas Brogen og Sidsel Dyhl Stybe (Realdania, 2024), 28 (28-37).

  6. Henning Bro, “Boligpolitikkens historie – et upåagtet forskningsområde,” Historisk Tidsskrift 106, nr. 2 (2006): 586-613.

  7. Göran Therborn, “Entangled Modernities,” European Journal of Social Theory 6, nr. 3 (2003): 300 (293-305).

  8. Anne Beim, Lars Hvam og Per Kortegaard, Systemleverancer i Byggeriet – et Forskningsnetværk: Afslutningsrapport for Forskningsprojektet (Technical University of Denmark, 2016), 15.

  9. Johan Rockström et al., “Planetary Boundaries: Exploring the Safe Operating Space for Humanity,” Ecology and Society 14, nr. 2 (2009): 1-2 (1-33).

  10. Nicolai Bo Andersen, “As Found Attunement: Architectural Meaning in the Age of Ecological Crisis,” abstract til As Found: International Colloquium on Adaptive Reuse, Hasselt University, Hasselt, Belgien, 5.-7. september 2023, 102-103.

  11. Ellen Braae, “Klima, Bevaring, Velfærd, Kunst, Landskab: Recirkulering af landskabsvisioner fra det 20. århundredes boligbyggeri,” i Klimavisioner for modernismens bygningskultur: Etageboligbebyggelser 1930–1974, red. Arne Høi, Morten Birk Jørgensen, Thomas Brogren og Sidsel Dyhl Stybe (Realdania, 2024), 12-25.

  12. Søberg, Kay Fisker, 8-12.

  13. Michel Foucault, “Nietzsche, Genealogy, History,” i Language, Counter-Memory, Practice, red. Donald F. Bouchard (Cornell University Press, 1977), 139.

  14. Foucault, “Nietzsche, Genealogy, History,” 140.

  15. Foucault, “Nietzsche, Genealogy, History,” 142.

  16. Foucault, “Nietzsche, Genealogy, History,” 162.

  17. Ole Michael Jensen, “Arkitektur på grænsen til fornuft,” i Arkitektur på grænsen: En antologi, red. Lise Bek, Claus Bech-Danielsen og Gregers Algreen-Ussing, SBi 2011:03 (Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet, 2011), 34.

  18. Søberg, Kay Fisker, 45.

  19. Ayman Asad Khan et al., “Developing Retrieval Augmented Generation (RAG) Based LLM Systems from PDFs: An Experience Report,” preprint, arXiv, 2024, https://doi.org/10.48550/ARXIV.2410.15944.

  20. Heidi Svenningsen Kajita, “Urgent Minor Matters: Re-Activating Archival Documents for Social Housing Futures,” Architecture and Culture 10, nr. 3 (2022): 483-511, https://doi.org/10.1080/20507828.2022.2093603.

  21. Anne Agersnap, Line W. Schmidt, Rie S. Eriksen, Emil W. Bønding, Thomas H. Kirkegaard, Lea W. Borčak og Katrine L. Baunvig, “The Human Touch: Leveraging HITL for Quantitative Close Reading of Historical Corpora,” Digital Humanities in the Nordic and Baltic Countries Publications 7, nr. 4 (2026), https://doi.org/10.5617/dhnbpub.12981.

  22. Judy Wawira Gichoya et al., “AI Pitfalls and What Not to Do: Mitigating Bias in AI,” British Journal of Radiology 96, no. 1150 (2023): 2, https://doi.org/10.1259/bjr.20230023; Dinesh Deckker og Subhashini Sumanasekara, “Bias in AI Models: Origins, Impact, and Mitigation Strategies,” (Preprint, 2025), 5, https://doi.org/10.20944/preprints202503.1629.v1.

  23. Günter Mühlberger et al., “Transforming Scholarship in the Archives through Handwritten Text Recognition: Transkribus as a Case Study,” Journal of Documentation 75, nr. 5 (2019): 954-976, https://doi.org/10.1108/JD-07-2018-0114.

  24. Ali Al-Laith, Alexander Conroy, Jens Bjerring-Hansen og Daniel Hershcovich, “Development and Evaluation of Pre-trained Language Models for Historical Danish and Norwegian Literary Texts,” in Proceedings of the 2024 Joint International Conference on Computational Linguistics, Language Resources and Evaluation (LREC-COLING 2024) (Torino: ELRA og ICCL, 2024), 4811-4819, https://aclanthology.org/2024.lrec-main.431/.

  25. James E. Dobson, “On Reading and Interpreting Black Box Deep Neural Networks,” International Journal of Digital Humanities 5 (2023): 431-449, https://doi.org/10.1007/s42803-023-00075-w.

  26. Katrine Frøkjær Baunvig, “From Numbers to Narratives: Word Embeddings and Semantic Graphs as Hermeneutic Strategies in Textual Analysis,” in Digital Humanities in the Nordic and Baltic Countries: Digital Dreams and Practices (Tartu, 2025), 32, https://dhnb.eu/wp-content/uploads/2025/03/DHNB-2025_abstracts.pdf.

  27. Christian Ulrik Andersen og Geoff Cox, CONTENT / FORM (Peer-Reviewed Newspaper) (Technical University of Denmark, 2024), 4.

  28. Heidi Svenningsen Kajita, «'When They Feel They've Got a Beef': Building on Residents' Complaints in the Byker Archives,» Scroope, nr. 32 (2023): 181–191, https://www.arct.cam.ac.uk/files/scroope_32_the_quotidian_and_the_enchanted.pdf.

  29. James E. Dobson, “On Reading and Interpreting Black Box Deep Neural Networks,” International Journal of Digital Humanities 5 (2023): 434 (431-449).

  30. Ole B. Jensen, “AI og fremtidens byplanfaglighed,” Byplan 4 (2024): 38 (38-39).

  31. Agersnap et al., “The Human Touch.”

  32. Kasper Lægring, “Når eksemplifikation tager over: En æstetisk undersøgelse af fællestræk ved modernismens arkitektur set i lyset af modernismekritikken og analyseret ved hjælp af Nelson Goodmans Symbolteori” (ph.d.-afhandling, Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, 2019), 278-280, https://adk.elsevierpure.com/en/publications/når-eksemplifikation-tager-over-en-æstetisk-undersøgelse-af-fælle/.

  33. Agersnap et al., “The Human Touch.”

  34. Agersnap et al., “The Human Touch.”

  35. Jeppe Nevers, Dorthe Gert Simonsen og Mikkel Thelle, “Historisering af tid: En Historieteoretisk sondering,” TEMP – tidsskrift for historie 11, nr. 22 (2021): 15-36, https://tidsskrift.dk/temp/article/view/128204.

Næste: Quiet Attunement – A Defence of Anonymous Architecture in a World Out of Joint

Arrow Down
Ill. 1. Sprogmodellens statistiske gætværk versus menneskelig forståelse.

Ill. 1. Sprogmodellens statistiske gætværk versus menneskelig forståelse.