145 km nord for den arktiske cirkel, under et tungt snedække og mellem de to malmbjerge, Kirunavaare og Luossavaara, ligger minebyen Kiruna. Byen er bygget på en kæmpe jernmalmåre, som tilgås via verdens største underjordiske minesystem, som hver dag graver sig dybere og dybere ned. Hver dag, året rundt, producerer minen stål til hvad der tilsvarer seks nye Eiffeltårne, og jernmalmen eksporteres ud i store mængder verden over.
I 2004 påbegyndte mineselskabet LKAB en ekstensiv udvidelse af minen, og igangsatte i den forbindelse en omfattende urban transformation med ordene We’re moving a town.
I takt med udvidelsen, er overfladeområdet over minen erklæret usikkert, og en plan er sat i værk med henblik på at flytte minebyen til fast grund nogle kilometer østpå. Mens malmbrydningen og udvindingsprocessen forsætter flere hundrede meter under jorden, flyttes historiske bygningsværker fra vest til øst. Flere tusinde indbyggere skal genhuses, og en ny by forventes at stå færdigbygget i 2035.
På trods af både klima- og biodiversitetskriser fortsætter udvidelsen af den tilsyneladende uudtømmelige naturressource ufortrødent, og byen flytter sig dagligt med hastige skridt. Byen og minen har altid levet i tæt symbiose og eksisterer begge kun i kraft af hinanden. Men mineudvidelsen byder nu på en ændring i dynamikken, og pludselig er driften på bekostning af både klimaet, naturen og beboerne.
Denne undersøgelse består i fotografiske registreringer af en by, som er i bevægelse og konstant forandring; En by præget af konflikt mellem dens natur, og de menneskers der forsøger at kontrollere eller udnytte den. En by i et arktisk klima. En by i et åbent brud.
–
Undersøgelsen er foretaget i fællesskab på tværs af bachelorprogrammet Finder Sted / Taking Place på Institut for Bygningskunst og Kultur. Udstillingen er kurateret af Alba Høeg Andersen, Samuel Causse, Joakim Heltne, Frederik Hedeby Jansen, Malou Thala Vincents & Kathrine Houmøller. Den fulde udstilling kan ses i Vandflyverhangaren indtil efteråret 2022.