logo
CALL 13: DEN ARKITEKTONISKE KANON
CALL 13: DEN ARKITEKTONISKE KANON 06.10.2026

Det 13. nummer af Magasin for Bygningskunst og Kultur sætter fokus på arkitekturens kanon for at blive klogere på, hvordan fagets styrende fortællinger etableres i dag og skal blive det i fremtiden.

LANCERING: MBK 11 – KAY FISKER
LANCERING: MBK 11 – KAY FISKER 10.04.2026

Det 11. nummer af Magasin for Bygningskunst og Kultur, som er dedikeret den danske arkitekt Kay Fisker, lanceres på Det kongelige Akademi tirsdag den 28. april kl. 15. Alle er velkommen.

CALL MBK 12: PASSÉ
CALL MBK 12: PASSÉ 11.02.2026

Under temaet Passé retter tolvte nummer af Magasin for Bygningskunst og Kultur opmærksomheden imod arkitekturens trend-rotationer og det netop passé. Gæsteredaktører Rose Risager og Tobias Fennö Sandberg inviterer til en diskussion af arkitekturens forhold til tidsånden i både magasinet og en udstilling.

CALL MBK 12: PASSÉ (ENG)
CALL MBK 12: PASSÉ (ENG) 11.02.2026

With the theme Passé, the twelfth edition of Magasin for Bygningskunst og Kultur (Magazine for Architecture and Culture) focuses on trend rotations in architecture and what is currently considered passé. Guest editors Rose Risager and Tobias Fennö Sandberg invite readers to take part in a discussion on how architecture relates to shifting fashion trends in both the online magazine and an exhibition.

LANCERING AF GRØNLANDSNUMMERET
LANCERING AF GRØNLANDSNUMMERET 06.11.2025

Lanceringsseminar af Magasin for Bygningskunst og Kultur med tema om Grønland d. 20/11 kl. 15.

CALL: MBK NO. 11 KAY FISKER (ENG)
CALL: MBK NO. 11 KAY FISKER (ENG) 02.05.2025

With this call, Magasin for Bygningskunst og Kultur invites interested parties to contribute to a themed issue dedicated to the Danish architect Kay Fisker (1893-1965), his work, context and influence.

CALL: MBK NR. 11: KAY FISKER
CALL: MBK NR. 11: KAY FISKER 01.05.2025

Magasin for Bygningskunst og Kultur inviterer med dette call interesserede til at bidrage til et temanummer dedikeret til den danske arkitekt Kay Fisker (1893-1965), hans arbejde, samtid og eftervirkninger.

CALL: GRØNLAND
CALL: GRØNLAND 19.03.2025

Call'et til Magasin for Bygningskunst og Kultur no. 10 handler om "Fremtidens Grønlandske Bygnings- og Landskabskultur".

CALL: GREENLAND
CALL: GREENLAND 18.03.2025

Call for Magasin for Bygningskunst og Kultur - Greenland (in English)

Call peqataasussarsiorneq: Kalaallit Nunaat
Call peqataasussarsiorneq: Kalaallit Nunaat 17.03.2025

Call til Magasin for Bygningskunst og Kultur med temaet "Grønland" - på Grønlandsk

NYE PUBLIKATIONER: DRAWING ON THE ARCHIVES
NYE PUBLIKATIONER: DRAWING ON THE ARCHIVES 25.09.2024

Studerende på kandidatuddannelsen Kulturarv, Transformation og Restaurering har i forårssemesteret 2023 og efterårssemesteret 2023/2024 anvendt Københavns Stadsarkivs arkivtegninger som et kritisk grundlag for deres studieopgaver om Nationalmuseets bygninger samt Gasværksvejens Skole og Amager Koblingsstation begge designet af Hans Christian Hansen (1901 – 1978).

MORTEN BIRK MEDREDAKTØR PÅ NYT MAGASIN
MORTEN BIRK MEDREDAKTØR PÅ NYT MAGASIN 15.09.2024

Morten Birk Jørgensen, lektor på Institut for Bygningskunst og Kultur, er medredaktør på det nye magasin ”Nordisk revy for arkitektur (NORA).”

UDSTILLING: A HOME REPAIR
UDSTILLING: A HOME REPAIR 10.09.2024

Ph.d.-stipendiat Charlie Steenberg deltager i udstillingen The Great Repair Form/Design Center Malmø.

CALL nr. 9
CALL nr. 9 23.08.2024

Boligen under forandring

9. udgave af Magasin for Bygningskunst og Kultur kommer til at omhandle Boligen under forandring. Det kan være historiske, globale, typologiske, teknologiske eller klimamæssige aspekter.

Deadline for indsendelse af abstracts er den 26. september 2024.

SOMMERFUGLEMANIFESTET
SOMMERFUGLEMANIFESTET 01.07.2024

Studielektor Jonathan Meldgaard Houser, medprogramansvarlig på Institut for Bygningskunst og Kulturs BA-program Finder Sted, har skrevet et manifest for den nye generation af arkitekter – en generation som har omskabelse, bevaring, transformation og genbrug i deres DNA.

FORNEM BOGANMELDELSE
FORNEM BOGANMELDELSE 20.06.2024

Lektor Thomas Ryborg Jørgensen fra Institut for Bygningskunst og Kultur har fået en virkelig grundig anmeldelse af sin bog ”Værelser til tilværelser – fra, om og med bygningskunstens helhedsdannelser” i Nordisk Arkitekturforskning.

PRIS TIL GITTE JUUL
PRIS TIL GITTE JUUL 04.06.2024

Gitte Juul, studielektor på Institut for Bygningskunst og Kultur, modtager den 4/6-24 Dr. Ana Mayer Kansky Award på Universitetet i Ljubljana for doktorafhandlingen Building Relational Spaces.

RUINOUS LANDSCAPES
RUINOUS LANDSCAPES 22.05.2024

Studerende fra kandidatprogrammet Political Architecture: Critical Sustainability (PACS) udstiller værker fra deres feltarbejde på Refshaleøen på galleriet Angels & Angles på Refshaleøen.

HÆDERSYDELSE
HÆDERSYDELSE 15.05.2024

Kjeld Vindum, professor MSO på Institut for Bygningskunst og Kultur har modtaget Kunstfondens hædersydelse.

Kunstfonden skriver i deres pressemeddelelse:

»Kjeld Vindum formidler, fremkalder og tydeliggør arkitektur fra helhed til detalje, fra teori til den sansede oplevelse. Han øser til stadighed generøst ud af sin omfattende viden, dybe indsigt og sit særlige blik. Horisonten udvides, og teorien gøres tilgængelig for de, som har lyttet til hans forelæsninger, læst hans bøger, utallige artikler og nydt hans fotografier,« skriver Statens Kunstfond blandt andet i begrundelsen.

»Vi vil gerne hædre en kunstner, som har markeret sig afgørende inden for denne vigtige genre: at formidle arkitekturen. Kjeld Vindum fastfryser aldrig tiden og tanken, men formår til stadighed at bidrage til en større forståelse af os selv og vores plads i verden, her og nu – i fortid og fremtid.«

CALL 8: REBUILDING
CALL 8: REBUILDING 10.05.2024

Magasin for Bygningskunst og Kultur #8 thematises rebuilding as challenge, concept, project, aspiration and practice.

CALL 8: GENOPBYGNING
CALL 8: GENOPBYGNING 09.05.2024

I det ottende nummer af Magasin for Bygningskunst og Kultur tematiseres genopbygning som udfordring, begreb, projekt, målsætning og praksis.

BOGANMELDELSE
BOGANMELDELSE 08.05.2024

Bogen 'The Artful Plan – Architectural Drawing Reconfigured', redigeret af lektor Martin Søberg fra IBK og arkitekten Anna Hougaard, er blevet anmeldt i det Canadiske medie Spacing og bliver kaldt: “A must-read for architects, designers, educators…”

UDSTILLING AF MODER BORD
UDSTILLING AF MODER BORD 15.04.2024

Maria Mengel og Ida Flarup, studielektorer på Institut for Bygningskunst og Kultur, udstiller resultatet af deres kunstneriske udviklingsvirksomhed - MODER BORD - i Stockholm fra på fredag.

BAROKKEN GENBESØGT
BAROKKEN GENBESØGT 11.04.2024

Anne Romme, lektor på Institut for Bygningskunst og Kultur, medvirker i udstillingen ”Forkrøpninger og Grænseløse Rum – Barokken Genbesøgt” i Officinet.

FAGFÆLLEBEDØMTE ARTIKLER
FAGFÆLLEBEDØMTE ARTIKLER 11.04.2024

Center for Bæredygtig Bygningskultur var stærkt repræsenteret på konferencen Prague – Heritages: Past and Present – Built and Social. Nu er de fagfællebedømte artikler, der fulgte i kølvandet på konferencen, udgivet.

ÅBEN FORELÆSNING
ÅBEN FORELÆSNING 13.03.2024

Lektor Thomas Ryborg Jørgensen holder en åben forelæsning om sin bog ’Værelser til Tilværelser – fra, om og med Bygningskunstens Helhedsdannelser’.

FOTOUDSTILLING
FOTOUDSTILLING 09.03.2024

Fotoudstillingen "ARV. Vesterbro - porten til det moderne" er bl.a. tilrettelagt af lektor Martin Søberg og Kandidatprogrammet Kulturarv, Transformation og Restaurering.

UDSTILLING
UDSTILLING 28.02.2024

Fra torsdag d. 29. februar og to måneder frem udstiller Angels and Angles værket ”Softwar” af Signe Dige.

KONFERENCE: KLOGE HUSE
KONFERENCE: KLOGE HUSE 27.02.2024

Nicolai Bo Andersen og Victor Boye Julebæk fra Det Kongelige Akademi – Institut for Bygningskunst og Kultur taler ved konferencen: ”Kloge huse. Formidling af bæredygtighed på frilandsmuseer.”

ANNE ROMME I AKADEMIET
ANNE ROMME I AKADEMIET 23.02.2024

Lektor på Institut for Bygningskunst og Kultur, Anne Romme, er netop blevet valgt til Det Kongelige Akademi for de skønne kunster.

ÅBEN FORELÆSNING
ÅBEN FORELÆSNING 12.02.2024

Dag Petersson og Christoffer Harlang holder dobbeltforelæsning om Vikingeskibshallen.

Skal parcelhuset dø?
Skal parcelhuset dø? 23.01.2024

Videnskab.dk har dykket ned i det spændende projekt som Charlie
Steenberg, arkitekt og ph.d.-stipendiat ved Center for Bæredygtig Bygningskultur har lavet sammen med 64 arkitektstuderende fra kandidatprogrammet ‘Kulturarv, Transformation og Restaurering’.

Anmeldelse af monografi
Anmeldelse af monografi 17.01.2024

Martin Søbergs monografi ”Kay Fisker. Moderne arkitektur – levende tradition” er blevet flot anmeldt i Politiken af Karsten R.S. Ifversen.

Debatindlæg om vinduer
Debatindlæg om vinduer 16.01.2024

Thomas Kampmann, lektor på Institut for Bygningskunst og Kultur, har skrevet et debatindlæg om de tungtvejende argumenter for at bevare oprindelige vinduer frem for at udskifte til nye.

Open call: videoværker
Open call: videoværker 11.01.2024

Studerende fra Institut for Bygningskunst og Kultur står bag den nye videoplatform open_source.tv og søger nu i et open call værker med temaet ”breaking through”.

Anmeldelse
Anmeldelse 23.12.2023

Morten Birk Jørgensen har netop anmeldt Pihlmann Architects’ renovering af hus 14a ved Strandvejen i Hellerup.

Ny forskningsbevilling
Ny forskningsbevilling 22.12.2023

Augustinus Fonden har bevilliget 1,4 millioner til forskningsprojektet BO GODT! Projektet er en undersøgelse af, hvordan boligidealer bliver til.

Restaureringsseminar 2024
Restaureringsseminar 2024 20.12.2023

Institut for Bygningskunst og Kultur er i januar 2024 vært for det årlige restaureringsseminar.

Delisted - A Political Story
Delisted - A Political Story 15.12.2023

Få indblik i Dag Peterssons nye bog ”Delisted - A Political Story” ved forfattersalon på Det Kongelige Akademis bibliotek og i Byrumsmonitors artikel.

Forfattersalon
Forfattersalon 11.12.2023

Martin Søberg fortæller om sin nye bog ”Kay Fisker. Moderne arkitektur – levende tradition” på Det Kongelige Akademis bibliotek mandag den 18. december 2023, kl. 15.00-16.00.

Interview med Nicolai Bo
Interview med Nicolai Bo 30.11.2023

Optimistisk artikel med professor MSO Nicolai Bo Andersen i det nyeste nummer af Magasinet Byggeri.

CALL 7: BYGGESTOP?
CALL 7: BYGGESTOP? 15.11.2023

I syvende nummer af Magasin for Bygningskunst og Kultur stiller vi skarpt på følgende spørgsmål: Skal vi som arkitekter af hensyn til den grønne omstilling arbejde for et generelt stop for nyt byggeri i den udviklede verden?

CALL 7: STOP BUILDING?
CALL 7: STOP BUILDING? 15.11.2023

In the seventh issue, we raise the following complex question: Should we, as architects, work for a general halt to new construction in the developed world as a strategy to achieve the green transition?

Ny bog om arkitektur og politik
Ny bog om arkitektur og politik 13.11.2023

Den 24. november udgiver Dag Peterssonfra PACS på IBK en bog om de mange politiske kampe om Vikingeskibshallen i Roskilde.

MONOGRAFI OM KAY FISKER
MONOGRAFI OM KAY FISKER 13.11.2023

I den danske arkitekturhistorie er Kay Fisker (1893-1965) ikke til at komme uden om, og nu udgiver lektor Martin Søberg både en dansk monografi og medvirker i en podcast om den store arkitekt.

Udstilling: Planetary Boundaries
Udstilling: Planetary Boundaries 13.11.2023

Charlie Steenberg udstiller med sit Ph.d.-projekt PARCEL-HUS-KVARTER

BOG OG UDSTILLING: ISLANDS
BOG OG UDSTILLING: ISLANDS 13.11.2023

Anne Romme fra IBK har sammen med Jacob S. Bang fra IBD udgivet publikationen ”Ø / Islands” og udstiller nu på Arkitektforeningen.

Nyt essay af Arne Høi
Nyt essay af Arne Høi 10.11.2023

Arne Høi, institutleder på Institut for Bygningskunst og Kultur, har bidraget til Realdania By og Bygs jubilæumspublikation ”Realdania By og Bygs historiske ejendomme 2003-2023.”

Arne Høi i nyt ekspertudvalg
Arne Høi i nyt ekspertudvalg 10.11.2023

Kulturministeren har beskikket institutleder Arne Høi til at deltage i regeringens ekspertudvalg til udpegning af nationale kulturmiljøer.

Afgang 2023: De nye kandidater
Afgang 2023: De nye kandidater 09.11.2023

Institut for Bygningskunst og Kultur tog før sommerferien afsked med en lang række dygtige kandidater. De vil med deres store arbejde og spændende projekter uden tvivl fremover komme til at gøre en forskel som arkitekter.

International sommerskole
International sommerskole 09.11.2023

Sommerskolen Paraply School afholdte i år en faglig ambitiøs arkitektur-sommerskole med internationale gæstelærere.

Debatbog om Lynetteholmen
Debatbog om Lynetteholmen 03.11.2023

Jens Kvorning professor emeritus ved IBK bidrager til debatbog om Lynetteholmen.

Genudgivelse: Architects Draw
Genudgivelse: Architects Draw 03.11.2023

Anne Romme, lektor på Institut for Bygningskunst og Kultur, medvirker til genudgivelsen af Sue Ferguson Gussow’s bog ”Architects Draw”.

UDSTILLING PÅ DAC
UDSTILLING PÅ DAC 03.11.2023

"Metaforiske Huse" kan ses på udstillingen "Copenhagen in Common" på Dansk Arkitektur Center i København indtil den 25. februar 2024.

Udstilling på Københavns Rådhus
Udstilling på Københavns Rådhus 03.11.2023

På udstillingen ”Drawing on the Archives” kan du få indblik i, hvordan eksisterende bygninger kan transformeres og bruges på ny i et bæredygtigt og kulturhistorisk helhedsgreb.

Studerende har skabt galleri
Studerende har skabt galleri 03.11.2023

Angels og Angles er et nyt, uafhængigt udstillingssted på Refshaleøen, skabt af studerende fra Kunst og Arkitektur på IBK.

IBK under ét tag
IBK under ét tag 01.11.2023

For første gang er Institut for Bygningskunst og Kultur samlet under ét tag.

ARTIKEL OG OPLÆG
ARTIKEL OG OPLÆG 27.10.2023

Ph.d.-stipendiat på IBK Anne Pind skriver om feministiske viceværtindepraksisser omkring år 1900.

FORSKNING: BAROKKENS HAVEKUNST
FORSKNING: BAROKKENS HAVEKUNST 27.10.2023

Martin Søberg fra IBK har bidraget til forskningsantologien Lauritz de Thurah: Barokkens arkitektur og verdensbillede med en artikel om Lauritz de Thurah og barokkens havekunst.

SEMINAR OM DIVERSITET
SEMINAR OM DIVERSITET 27.10.2023

Det internationale seminar om diversitet i arkitekturhistorien ’Diversifying architecture histories’ er bl.a. arrangeret af Ph.d.-stipendiat på IBK Anne Pind. Her deltager internationale forskere og studerende fra PACS og Skovskolen (KU) til workshops og efterfølgende debat.

Sommerskolen ORBI Vrå
Sommerskolen ORBI Vrå 15.10.2023

Sommerskolen ORBI Vrå har i samarbejde med Dinesen i Jels afholdt både sommer- og efterårsskole.

CALL 6: KUNSTEN I ARKITEKTUREN
CALL 6: KUNSTEN I ARKITEKTUREN 04.04.2023

Magasinets sjette nummer sætter fokus på Kunsten i arkitekturen, både som det kunstneriske værk i en bygning og som den kunstneriske dimension i bygningsværket selv.

NYT PROJEKT: CITY MEMORIES
NYT PROJEKT: CITY MEMORIES 21.03.2023

På Institut for Bygningskunst og Kultur glæder vi os til et nyt projekt i samarbejde med stadsarkiverne i Stockholm, København og Budapest. Projektet har til formål at styrke kendskabet til og øge brugen af arkivtegninger fra Københavns Stadsarkiv som væsentlig del af vidensgrundlaget for en fremtidig bæredygtig bygningskultur., Projektet involverer studerende fra kandidatprogrammet Kulturarv, Transformation og Restaurering samt forskere fra Center for Bæredygtig Bygningskultur.

Læs mere

UDSTILLING: METAFORISKE HUSE
UDSTILLING: METAFORISKE HUSE 19.03.2023

Lige nu kan du se udstillingen Metaforiske Huse i Det Kongelige Akademis foyer/reception. Udstillingen er udarbejdet af Ida Flarup, Maria Mengel, Anne Romme, Tine Bernstoff Aagaard, Anne Pind, Camilla Hornemann og Mathilde Zeuthen Lesenecal, der alle er undervisere på bachelorprogrammet Finder Sted.

Læs mere om udstillingen

PRÆSENTATION: HAR PARCELHUSKVARTERET EN FREMTID?
PRÆSENTATION: HAR PARCELHUSKVARTERET EN FREMTID? 15.03.2023

Hvordan kan parcelhuskvartererne fra 1960-75 være med til at afhjælpe klimaforandringerne og danne ramme om nye boformer og ’Det gode liv’ – uden at kompromittere bygningsarv og identitet? Se videon, hvor Charlie Steenberg, der er ph.d.-studerende på Institut for Bygningskunst og Kultur, fortæller om 64 kandidatstuderendes undersøgelse af ARCHIBO II i Ishøj til Arkitektforeningens MAA-frokost.

Se video

NY BOG: VÆRELSER TIL TILVÆRELSER
NY BOG: VÆRELSER TIL TILVÆRELSER 13.02.2023

Lektor Thomas Ryborg Jørgensen har udgivet bogen: Værelser til tilværelser - fra, om og med Bygningskunstens Helhedsdannelser. Bogen henvender sig til alle, der er interesseret i en mere overordnet helhedsbetragtning af bygningsværker, og deres komplekse forhold til omgivelser, tiden og samfundet med udgangspunkt i rumbegrebet værelse og dets tætte og udvekslende relation til eksistensbegrebet tilværelse.

Bogen kan købes hos Arkitektforeningen

STUDERENDE UDSTILLER PÅ CHARLOTTENBORG
STUDERENDE UDSTILLER PÅ CHARLOTTENBORG 02.02.2023

I perioden 2. februar 2023 til 5. marts 2023 kan du på Charlottenborgs forårsudstilling se to værker af de studerende på Institut for Bygningskunst og Kultur. Det ene værk 'Det Utætte Hus' er udført af studerende fra kandidatprogrammet for Kunst og Arkitektur. Det andet værk 'Dryp fra en melodi', der er en video på 12. min., er udført af Laurits Honoré Rønne, der studerer på Political Architecture: Critical Sustainability.
Læs mere om udstillingen

RESTAURERINGSSEMINAR AFHOLDT MED SUCCES 27.01.2023

D. 26. januar blev det årlige restaureringsseminar afholdt på Det Kongelige Akademi. Seminaret er arrangeret i samarbejde mellem de to arkitektskoler og Slots- og Kulturstyrelsen. Her mødtes 550 professionelle deltagere og drøftede de særlige forhold, der knytter sig til bevaring, brug og udvikling af den byggede kulturarv. I år med et særligt fokus på de fredede bygninger og de processer, der knytter sig arbejdet med de fredede bygninger fra analyse, undersøgelse til formgivning. Som institut er vi glade for at være en del af dette vigtige arrangement, hvor fagfæller kan mødes for at diskutere og blive klogere og udvikle fælles begrebsapparater på tværs af faggrænser.

Se program/invitation

KONKURRENCE OM RÅDHUSTÅRN AFGJORT
KONKURRENCE OM RÅDHUSTÅRN AFGJORT 17.01.2023

Tillykke til studerende Anne Marie Stahl fra Kunst og Arkitektur og Nikolaj Exner Carstens fra Produkt+, der vandt konkurrencen om alternativ til Københavns Rådhustårn. Rådhustårnet skal i 2023 renoveres og i den forbindelse bliver tårnet pakket ind i stillads og et dække med de studerendes bud på et alternativ til Rådhustårnet, der er inspireret af tre ting: hverdagen, naturen og historien. Prisen blev overrakt af teknik- og miljøborgmester Line Barfod på Københavns Rådhus i forbindelse med åbningen af København som Arkitekturhovedstad 2023.

Se Anne Marie og Nikolaj fortælle om deres projekt

RE-NEIGHBOURING: BESØG FRA UKRAINE 17.01.2023

Projektet Re-Neighbouring, som gennemføres i samarbejde mellem Henning Larsen Architects og kandidatprogrammet Political Architecture: Critical Sustainability (PA:CS) har fået en ny spændende og aktuel udvikling i kraft af et samarbejde med studerende og undervisere fra arkitektskolen i Kiev. Samarbejdet er i gang og fra d. 21. januar – 27. januar kommer 8 studerende fra Ukraine og deres undervisere til København. De studerende vil deltage i en workshop på Taastrupgaard sammen med studerende på PA:CS og beboere i området.

UDSTILLING: EN ARREST
UDSTILLING: EN ARREST 16.01.2023

Kom til fernisering d. 24. januar kl. 17.00-19.30 på udstillingen En arrestpå Galopperiet i Christinia. Udstillingen, der er lavet af studerende på Kunst og Arkitektur, tager udgangspunkt i de danske fængsler og arresthuse, og deres mangeårige problemer med pladsmangel og dårlige arbejdsforhold. De studerende har arbejdet med forskellige forslag til at bygge og placere arresthuse rundt om i byen, som alternativ til at bygge et nyt stort arresthus. Udstillingen er åben hver dag fra d. 25.- 29. januar kl. 14-18.

UDSTILLING: EN NY FREMTID – ET PARCELHUSKVARTER I ISHØJ 16.01.2023

Kan et klassisk parcelhus fra 1970 omdannes til to ældreboliger? Eller kan parcelgrunde lægges sammen til fælleshaver, der sikrer beboerne grøntsager, socialt fællesskab og klimasikrer husene? Se udstillingen En ny fremtid - et parcelhuskvarter i Ishøj fra d. 20.-30. januar 2023 i Ishøj Bycenter, hvor studerende fra Kulturarv, Transformation og Restaurering udstiller deres forslag til, hvordan fremtidens parcelhuskvarterer kan se ud. Under titlen PARCEL – HUS – KVARTER har de studerende undersøgt parcelhuskvarteret Bredekærs Vænge, som blev opført i 1970 som parcelhusudstillingen ARCHIBO II. Udgangspunktet for projekterne var at lade kvarteret, parcellerne og husene gennemgå en form for transformation, som muliggør en bedre udnyttelse af de byggede kvadratmeter, men uden at bruge nye byggematerialer. Der er udstillingsåbning d. 20. januar kl. 13 med Ishøjs borgmester Merete Amdisen.

Læs mere 

PHD-FORSVAR: STOF OG VIRKNING 15.01.2023

Victor Julebæk forsvarer sin phd-afhandling Stof og Virkning d. 19. januar kl. 13-16 i Mandrupsalen. Afhandlingen undersøger de mulige betydninger af stoflige virkninger i fremstillingen og erfaringen af arkitektur. Det, der ligger til grund for undersøgelsen, er en undren og en grebethed af materialer i arkitekturen, forstået ikke så meget som byggetekniske entiteter, men som egenskabsbærende kvaliteter, der har en bestemt retning eller virkning i vores interagerende omgang med verden. Forelæsningen er åben for alle.

Læs mere

MASTER I BYGNINGSKULTUR: IMFORMATIONSMØDE 15.01.2023

Nu har du chancen for at skrive dig op til Master i Bygningskultur - Bæredygtighed, Strategi og Transformation i efteråret. Master i Bygningskultur er en efteruddannelse, der retter sig mod arkitekter, ingeniører og bygningskonstruktører, der ønsker at opbygge kompetencer og ajourføre deres viden om strategisk byplanlægning i de former, der modsvarer aktuelle og fremtidige udfordringer. Den 18. januar 2023 kl. 15-17 holder vi et online informationsmøde, hvor de faglige kræfter bag uddannelsen vil fortælle om uddannelsens formål, indhold og struktur. Du vil kunne høre nærmere om det forventede udbytte af uddannelsen, hvilke kompetencer du kan forventes at udvikle undervejs, og det netværk du vil blive en del af. Endelig kan du få svar på en række praktiske spørgsmål.

Læs mere og tilmeld dig

CALL 5: AT BYGGE SAMMEN
CALL 5: AT BYGGE SAMMEN 18.11.2022

Femte nummer af magasinet handler om byggefællesskaberne som alternativ model for byudvikling. Hvilken arkitektur kan vi opnå hvis vi fjerner ejendomsudviklerne som mellemregning?

HANDS ON: KONFERENCE OM BÆREDYGTIG BYGNINGSKULTUR
HANDS ON: KONFERENCE OM BÆREDYGTIG BYGNINGSKULTUR 13.10.2022

Sæt X i kalenderen fredag d. 18. november 2022 kl. 13:00 – 16:30, hvor Institut for Bygningskunst og Kultur holder konferencen HANDS ON - manifester for en bæredygtig bygningskultur.

Forskere fra Center for Bæredygtig Bygningskultur på Det Kongelige Akademi lægger op til diskussion af bygningsarv og værdisætning / materialer og tektonik / ressourcer og bæredygtighed.

Tilmeld dig her

UDSTILLING: WORKS+WORDS
UDSTILLING: WORKS+WORDS 13.10.2022

Fra d. 5. november 2022 til 8. januar 2023 kan du se udstillingen WORKS+WORDS 2022 i Bibliotekssalen i Rundetårn. Udstillingen præsenterer aktuelle arkitekturværker fra hele verden, der viser, hvordan kunstnerisk praksis i arkitekturen er nødvendigt for at producere relevante svar på aktuelle udfordringer.

NY PH.D. I TYPEHUSE 10.10.2022

Velkommen til arkitekt Camilla Muldorff Frellsen, der er ansat som phd-studerende på IBK pr. 1. oktober. Camilla vil bl.a. arbejde med at undersøge kvaliteter og særlige karaktertræk i typehuse og typehusserier (varianter) fra perioden 1960-1974. Formålet er at anskueliggøre, hvordan det er muligt at renovere husene og styrke iboende arkitektoniske potentialer med respekt for den arkitektoniske grundidé og husets særkende. Projektet skal ligeledes afdække de rammevilkår, der har ligget til grund for typehuse i perioden, for derigennem at pege på fremtidige rammevilkår, som tilgodeser bæredygtigheds- og LCA-perspektivet med det formål at skabe incitament for at bevare de eksisterende typehuse.

Camilla har tidligere været museumsinspektør på Kroppedal Museum, der dækker 14 forstadskommuner omkring København og har lavet kulturarvsprojekter sammen med kommunerne om velfærdssamfundets bygningskultur.

NY PH.D. OM TILGÆNGELIGHED TIL KULTURARVEN 10.10.2022

Ibk har påbegyndt et treårigt ph.d.-projekt skal udvikle en helt ny metode til, hvordan man med kreative arkitektoniske helhedsløsninger kan skabe ligeværdig adgang til kulturarvens mange kvaliteter og oplevelser, samtidig med at bygningernes værdier bevares.

Arkitekt MAA Eva Sievert Rasmussen, der kommer fra en stilling som arkitekt og specialkonsulent i Slots- og Kulturstyrelsen, er ansat til projektet, der gennemføres i et tæt partnerskab mellem Slots- og Kulturstyrelsen, BEVICA Fonden og Det Kongelige Akademi, Institut for Bygningskunst og Kultur. Foruden midler fra de ovenstående er projektet støttet af Realdania og Vanførefonden.

Projektet vil være tilknyttet Center for Bæredygtig Bygningskultur og vil også være tilknyttet de øvrige projekter, som Det Kongelige Akademi har i samarbejde med BEVICA.

Læs mere om projektet

PARCEL - HUS – KVARTER
PARCEL - HUS – KVARTER 06.10.2022

Parcelhuskvartererne udgør en stor del af den danske boligmasse og står for en stor del af CO2-udledningen, samtidig med at de optager et stort areal med få beboere pr. m2. Derfor arbejder studerende fra Kulturarv, Transformation og Renovering i efterårssemesteret med transformation af parcelhuskvarteret Bredekærs Vænge i Ishøj, der oprindeligt udgjorde boligudstillingen Archibo II fra 1970. Opgavens sigte er at pege på måder at tilføje flere boliger i det eksisterende kvarter og samtidig tilføje færrest mulige nye m2.

KTR STUDIETUR TIL BORNHOLM
KTR STUDIETUR TIL BORNHOLM 05.10.2022

1. og 3. semester fra KTR er netop kommet hjem fra studietur til Bornholm, hvor de bl.a. har studeret den lokale byggeskik og besøgt Hammershus Besøgscenter. Og med fokus på sokkel, vindue og tagfod er der også blevet set på både rundkirker, bornholmsk bindingsværk og Gudhjembanens stationsbygninger. Billedet er taget ved den smukt restaurerede Melstedgaard.

NY BOG OM KAY FISKER
NY BOG OM KAY FISKER 04.10.2022

Kay Fisker: Danish Functionalism and Block-based Housing er en ny bog redigeret af de irske arkitekter Andrew Clancy and Colm Moore fra Clancy Moore Architects og udgivet af Lund Humphries. Gennem tegninger og artikler undersøger bogen Kay Fiskers københavnske boligbyggerier. Lektor Martin Søberg fra IBK har bidraget med artiklen ‘Kay Fisker’s Classical Principles for Modern Housing’.

Læs mere om bogen

ARKITEKTURENS DAG
ARKITEKTURENS DAG 04.10.2022

På Arkitekturens Dag d. 3. oktober holdt Institut for Bygningskunst og Kultur i samarbejde med Arkitektforeningen åbent hus i den fredede vandflyverhangar, hvor to af instituttets programmer har til huse. Her tog Bachelorprogrammet Finder sted imod og fortalte om uddannelse, studiekultur og bygningen for de mange interesserede gæster.

Læs mere

HAUBARG PÅ FRILANDSMUSEET
HAUBARG PÅ FRILANDSMUSEET 21.09.2022

Kommer du forbi Frilandsmuseet, så kan du se KTR’s 1:1-projekt Haubarg, der er en nyfortolkning af Frilandsmuseets historiske gård fra Ejdersted. Den er en del af et forskningsprojekt, der undersøger, hvordan bygningskulturen, som bærer af viden om materialemæssige egenskaber og miljømæssige faktorer, kan aflejre sig som æstetisk erkendelse og give inspiration til fremtidige bæredygtige handlinger.

UDSTILLING: ADFÆRD / VELFÆRD
UDSTILLING: ADFÆRD / VELFÆRD 16.09.2022

Udstillingen Adfærd/Velfærd viser, hvordan arkitektur og design kan øge sundhed og skabe velfærd for alle mennesker – blandt andet ved at ændre vores adfærd. Forskningsprojektet Spaces of Danish Welfare deltager i udstillingen, herunder to forskere fra Institut for Bygningskunst og Kultur. Lektor Niels Grønbæk viser sin undersøgelse af krematoriet som velfærdsarkitektur, og lektor Martin Søberg viser sin undersøgelse af børn, fotografi og velfærdsarkitektur. Udstillingen kan ses på Det Kongelige Akademi fra 15. september 2022 – 23. marts 2023.

Læs mere om udstillingen

Læs mere om forskningsprojektet

UDSTILLING I NEW YORK
UDSTILLING I NEW YORK 02.09.2022

Forskere og undervisere ved Institut for Bygningskunst og Kultur på Det Kongelige Akademi udstiller den 6-25. september projekter på The Cooper Union i New York.

Udstillingen “At the Intersection of Ideas and Material Conditions” præsenterer projekter placeret i krydsfeltet mellem idéer og materielle forhold fra forskellige tidsperioder og bygningskulturer. Arkitekturhistorie er netop relevant for at forstå nutidig arkitektonisk praksis. Hvis man ser på arkitektur som en kunstform, kan den ikke blot være en løsning på et givent problem, men skal undersøge grundlæggende spørgsmål inden for disciplinen, på tværs af tid og rum. Projekterne rejser metodiske og pædagogiske spørgsmål og undersøger betingelser for kreative samarbejder og fællesskaber.

Udstillingen er en del af et løbende samarbejde mellem The Irwin S. Chanin School of Architecture i New York og Institut for Bygningskunst og Kultur på Det Kongelige Akademi.

Læs mere

FORNEM PRIS TIL KJELD VINDUM
FORNEM PRIS TIL KJELD VINDUM 01.09.2022

Uddannelses- og Forskningsministeriet har netop offentliggjort vinderne af dette års undervisningspriser, som skal skabe mere anerkendelse om underviserrollen på de videregående uddannelser. I år går en af priserne til lektor Kjeld Vindum, der er ansat på IBK, og er en af arkitekterne bag den tværgående undervisning på arkitektuddannelsen.

Dekan Jakob Brandtberg siger om prisen:

"Det er utrolig velfortjent at Kjeld Vindum modtager undervisningsprisen. Han er en af de vigtigste kræfter bag den tværgående undervisning - han er meget ambitiøs på de studerendes vegne og udfordrer dem til stadighed ved at søge mod og rokke ved fagets grænser. Undervisningen gror aldrig fast under Kjelds ledelse. Han udvikler hele tiden indhold og formater, så undervisningen altid er aktuel og har kant, ligesom han konsekvent inddrager den nyeste forskningsbaserede viden ved at inddrage forskere og praksis fra ind- og udland."

Læs mere om prisuddelingen

NY BOG: ARCHITECTURES OF DISMANTLING AND RESTRUCTURING
NY BOG: ARCHITECTURES OF DISMANTLING AND RESTRUCTURING 15.08.2022

Hvordan kan arkitektur understøtte borgernes velfærd? Det undersøger bogen Architectures of Dismantling and Restructuring. Spaces of Danish Welfare, 1970–Present, der er udgivet for nyligt. Bogen er baseret på det tværfaglige forskningsprojekt Spaces of Danish Welfare, der i perioden 2017-2022 har udforsket de rumlige aspekter af danske velfærdssystemer.

FORSKNING: SPACES OF WELFARE
FORSKNING: SPACES OF WELFARE 15.08.2022

Hvordan opfatter man velfærd rundt omkring i verden? Og hvordan skaber man rum til velfærd i forskellige lokale situationer? Det undersøger særnummeret Spaces of Welfare (vol. 10, no. 1) af det internationale forskningstidsskrift Architecture and Culture, redigeret af lektor Martin Søberg fra IBK i samarbejde med Kirsten Marie Raahauge og Runa Johannessen fra Det Kongelige Akademi.

ARKITEKTFORENINGENS BACHELORLEGAT
ARKITEKTFORENINGENS BACHELORLEGAT 10.08.2022

Arkitektforeningens Bachelorlegat er i år tildelt Sofie Leervad-Bjørn og Anna Louise Damgaard Jensen for deres projekt Utopia på instituttets bachelorprogram Finder Sted.

Alle studerende på bachelorprogrammet har arbejdet med den Svenske by Kiruna. Med projektet Utopia ønsker de to bachelorer at sætte spørgsmålstegn ved byens udvikling og give et nyt bud på, hvordan man kan tilgå fremtidig arkitektur. I dette tilfælde arkitektur, der sætter nostalgi, tid og den individuelle, sanselige oplevelse på dagsordenen. Projektet roses for de mange undersøgelser med fokus på form, sanselighed og sammenhænge sammen med de smukke, håndtegnede planer og snit, der skaber en fortryllende verden og pirrer nysgerrigheden.

Se projektet

VOLALEGAT TIL AFGANGSPROJEKT
VOLALEGAT TIL AFGANGSPROJEKT 04.07.2022

Tillykke til den nyuddannede arkitekt Josephine Langebæk fra kandidatprogrammet Kulturarv, Transformation og Renovering, der modtog Volas legat for sit afgangsprojekt Bevaring af Københavns værkstedsområder.

Legatet motiveres således: ”Projektet udmærker sig ved at komme med et gennemarbejdet alternativ til den developerdrevne byudvikling i København. På baggrund af en omfattende analyse og værdisætning af et værkstedområde på Amager udvikles en fasedelt helhedsplan, hvor eksisterende industribygninger samles omkring nye byrum. Med udgangspunkt i en begavet forståelse for industribygningernes historie og pragmatiske eksistens, transformeres kvarterets største industrihal til en hybrid, der rummer sportshal og kollegium. Formgivning og rumforståelse udspændes på overbevisende manér fra byplan til detalje, og derved fremkaldes en vision for byens udvikling, hvor de historiske spor får lov at leve videre i en ny sammenhæng.”

Se projektet

VOLALEGAT TIL AFGANGSPROJEKT
VOLALEGAT TIL AFGANGSPROJEKT 04.07.2022

Tillykke til den nyuddannede arkitekt Askan Moltke Johansen fra kandidatprogrammet Kunst og Arkitektur, som modtog Volas legat for afgangsprojekt Skyens Varme.

I legatets motivering står: "Projektet synliggør internettets ulegemlige sky midt i byen for at gøre opmærksom på den rolle, skyen spiller i vores ressourceforbrug. Det problematiserer samtidig mere konservative kulturarvsstrategier, da den eksisterende bygning vedbliver med at fungere som kraftværk. Overskudsvarmen fra serverne bruges til fjernvarme. Projektet kombinerer med andre ord museum, teknologoformidling og kraftværk."

Se projektet

BEVICALEGAT TIL AFGANGSPROJEKT
BEVICALEGAT TIL AFGANGSPROJEKT 04.07.2022

Tillykke til den nyuddannede arkitekt Zhenghao Guo fra kandidatprogrammet Political Architecture / Critical Sustainability, der modtog BEVICA-Fondens legat med følgende motivation:

"Zhenghao Guo looks at Rooftop Communities – traditional a first stop for many migrants coming to Hong Kong. Zhenghao gives these communities a new role as catalyst for strengthening civil society, currently under pressure from new anti-democratic Hong Kong Laws. Thus, with its 'Refuge for all', the project suggest that these migrant communities could come to play a more general role for strengthening Hong Kong´s civil society currently under pressure”

Se projektet

UDSTILLING I BRØNSHØJ VANDTÅRN
UDSTILLING I BRØNSHØJ VANDTÅRN 12.05.2022

Tirsdag d. 17. maj åbner udstillingen Practices of Risk, Control and Productive Failure i Brønshøj Vandtårn. Udstillingen viser 17 arkitektoniske projekter, der udfordrer og udvider vores opfattelser af arkitekturen i dag. Det handler bl.a. om at turde løbe en risiko og have mod til at fejle.

Der er reception d. 17. maj ml. kl. 16-19, hvor alle er velkomne. Udstillingen har herefter åbent tirsdag-fredag ml. kl. 9-15 indtil 10. juni.

Udstillingen er arrangeret af Institut for Bygningskunst og Kultur i samarbejde med the Irwin S Chanin School of Architecture at the Cooper Union, New York. Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond og af Det Kongelige Akademi.

Læs mere / Peter Bertram & Anne Romme

NYT PROJEKT: RE-NEIGHBOURING
NYT PROJEKT: RE-NEIGHBOURING 11.05.2022

Hvordan puster vi nyt liv i det gode naboskab i byen? Og kan vi give eksisterende nabolag en stærkere social sammenhængkraft? Det undersøges i projektet Re-neighbouring, der er et samarbejde mellem studerende fra IBK, studerende fra MIT og Henning Larsen.

CALL 04: FAGLIG ORGANISERING
CALL 04: FAGLIG ORGANISERING 05.04.2022

Det fjerde nummer søger bidrag med fokus på arkitekters organisering. Af rammerne for deres arbejdsliv og for at fremme særlige dagsordener. Frist for forslag er 1. maj.

CENTER FOR BÆREDYGTIG BYGNINGSKULTUR
CENTER FOR BÆREDYGTIG BYGNINGSKULTUR 18.03.2022

Det Kongelige Akademi har fået et nyt center: Center for Bæredygtig Bygningskultur. Målsætningen er at koble kravet om reduktion af drivhusgasser og ressourcer med bevarelse og styrkelse af bygningsarvens kulturelle og æstetiske værdier – til glæde for nutidige og fremtidige generationer.

ECOLOGIES OF ARCHITECTURE
ECOLOGIES OF ARCHITECTURE 17.03.2022

Wednesday the 16th March the institute held the first event in a series of four focused on the theme Ecologies of Architecture. The aim with the events is to discuss the ubiquitous notion of ecology and the way is influences education and building culture. The relation between ecology and architecture is not just another thematic on the list of lectures but a fundamental issue that influences our understanding of architecture today on several levels.

The first two lectures introduced the concept of ecology and related it to architecture. Lector Ulrik Schmidt from RUC talked about Space and general ecology and professor MSO Nicolai Bo Andersen from IBK talked about Ecopoiesis - architectural ecologies in a phenomenological perspective. This led to an interesting debate on how we should understand the issue at hand and act accordingly.

The next event will be held on Wednesday the 20th April.

Peter Bertram

NY BOG: DEN FJERDE TYPOLOGI
NY BOG: DEN FJERDE TYPOLOGI 17.03.2022

Bogen, der er skrevet af Peter Bertram, beskriver typologiens rolle i arkitekturen i dag. En arkitekturtypologi beskæftiger sig med arkitektfagets identitet, viden og genstandsfelt og etablerer et praktisk og refleksivt felt mellem arkitekturuddannelse, forskning, professionel praksis og byggeriets forskellige aktører.

Der har været tre store typologier i arkitekturhistorien: oplysningstidens idealtyper, modernismens prototyper og nyrationalismens historiske typer. Bogen etablerer udgangspunktet for en fjerde typologi og beskriver nogle af dens potentialer for arkitekturen.

Peter Bertram

RESTAURERING ER MEST KLIMAVENLIGT
RESTAURERING ER MEST KLIMAVENLIGT 17.03.2022

Forskningsprojekt med livscyklusvurderinger på bindingsværkshuset Lærlingenes hus viser, at det er meget mere klimavenligt at restaurere gamle bygninger end at renovere og især at rive ned og bygge nyt. Da det restaurerede hus har et større varmetab, end både det renoverede og de nye huse, og alligevel er det mest klimavenlige, er det vigtigt at medtage livscyklusanalyse og levetider i de kommende bygningsreglementer, mener lektor Thomas Kampmann.

NY BOG: HUSE I FARVER
NY BOG: HUSE I FARVER 17.03.2022

Engang var husene på Mors rødkalkede og på Østbornholm var de gule. Hver dansk egn havde sine farver. I dag skeler de færreste til vores kulturhistorie, når de skal male nye eller renovere gamle huse. Men der er mange fordele ved at kende til de klassiske pigmenter og den historiske brug af dem i både land og by, mener lektor Søren Vadstrup, der har udgivet bogen Huse i farver.

Med denne bog i hånden kan du vurdere farven på et hus ud fra dets alder, arkitektur, materialer og ikke mindst geografiske placering. Du bliver også i stand til at arbejde med de klassiske pigmenter i praksis og at genetablere den immaterielle kulturhistorie.

Køb bogen / Søren Vadstrup

NYT PHD-PROJEKT OM TYPEHUSE
NYT PHD-PROJEKT OM TYPEHUSE 16.03.2022

IBK har opslået et ph.d.-projekt, der skal undersøge typehuse som bygningsform i det 20. århundrede og frem til i dag. Hensigten er at tilvejebringe ny viden og bidrage til forståelsen af typehuset og dets potentiale i den grønne omstilling. Ansættelsesprocessen er i gang.

Arne Høi

NY BOG AF CARSTEN THAU
NY BOG AF CARSTEN THAU 15.03.2022

Bogen Carsten Thau - Om transparens og andre essays består af 18 af hans vigtigste tekster om bl.a. arkitektur, film og billedkunst. Carsten Thau var professor i Arkitekturens ide og historie på Institut for Bygningskunst og Kultur. Teksterne er udvalgt af en redaktionsgruppe efter hans død i 2021.

MASTER I BYGNINGSKULTUR
MASTER I BYGNINGSKULTUR 14.03.2022

Master i Bygningskultur – Bæredygtighed, Strategi og Transformation er kommet godt fra start. Et fuldt hold bestående af 24 arkitekter, konstruktører og ingeniører vidner om stor interesse og et stort behov for den nye efteruddannelse med fokus på bæredygtig bygningskultur.

STUDIEPROJEKT PÅ DÆMPEGÅRD
STUDIEPROJEKT PÅ DÆMPEGÅRD 11.03.2022

Studerende fra kandidatprogrammet Kulturarv, Transformation og Restaurering på IBK havde i efteråret skiftet undervisningslokalet ud med de gamle bygninger på Dæmpegård - en nedrivningstruet skovridergård fra 1788 med en høj kulturhistorisk værdi, der ligger midt i Tokkekøb Hegn omkranset af skov, slette, vandfyldte lergrave og fortidsminder.

De studerende foretog dybdegående undersøgelser og opmåling af gårdens fem bygninger, hvilket gav en unik viden om den gamle skovridergård og dens historie. Undersøgelserne mundede ud i løsningsforslag til bevaringen af gården. Skitseprojekterne blev vist på en udstilling, der blev holdt på Dæmpegård d. 11. december.

Charlie Steenberg

CALL: ARKITEKTURENS ØKOLOGIER
CALL: ARKITEKTURENS ØKOLOGIER 14.11.2021

I tredje nummer af Magasin for Bygningskunst og Kultur rettes opmærksomheden imod arkitekturens økologier som en ramme for at diskutere arkitekturens rolle i en påtrængende klimakrise.

BYGNINGSKULTUR OG DEMOKRATI
BYGNINGSKULTUR OG DEMOKRATI 13.10.2021

Racha regionen i Georgien er rig på træ og oprindelig naturskov, men den traditionelle træbyggeskik er truet. Derfor indleder vi et projekt, der søger en selvbærende og helhedsorienteret forståelse af regionens kulturelle og materielle ressourcer. Projektet er støttet af Udenrigsministeriets demokratifond, og det har fokus på respekt og samarbejde og demokratisk ansvar. Projektet udspringer af instituttets sommerskoler, der afholdes i samarbejde med Dinesen Gulve i Jels og bl.a. bygger på udveksling og projektarbejder på tværs af kulturer. Projektets mål er at udvikle Rachas traditionelle træbyggeskik mod en selvbærende og bæredygtig bygningskultur, der omfatter kulturarv og produktion af træ og bygningsdele, turisme og bæredygtigt skovbrug inden for rammerne af gensidig respekt, samarbejde og demokratisk ansvar. Projektet er et samarbejde mellem Det Kongelige Akademi, Institut for Bygningskunst og Kultur, VAADS - Visual Arts, Architecture & Design School (Tiblisi), Oni Municipality, Oni Carpentry School, Fair Trees Foundation og Dinesen Gulve.

Peter Møller Rasmussen

BWERK – ARKITEKTURGALLERI
BWERK – ARKITEKTURGALLERI 13.10.2021

Studerende på instituttet driver arkitekturgalleriet BWERK, der igennem de seneste år har præsenteret en række kuraterede udstillinger med arbejder fra studerende. Der er nu et Open Call til ny udstilling 15. november 2021.

Læs mere / Kontakt

ROBUST BYGNINGSKULTUR
ROBUST BYGNINGSKULTUR 13.10.2021

Hvordan transformerer vi vores bygningskulturarv med respekt for fortid og fremtid? Det vil et nyt forskningsprojekt, der er startet på baggrund af en generøs bevilling fra Realdania, undersøge. Bevillingen på 5 mio. kr. giver mulighed for at etablere bl.a. en ph.d. og to adjunkturer, der vil indgå i samarbejde med fagområdets seniorforskere. Projektet Robust Bygningskultur indgår i et større forskningssamarbejde med bl.a. Instituttets ph.d.-projekt om universelt design og kulturarv og forskningsprojektet Dér, hvor vi bor, nu, engang og i fremtiden.

Læs mere / Nicolai Bo Andersen

NY MASTER
NY MASTER 13.10.2021

24 topprofessionelle deltagere, der spænder fra spænder fra partnere og medarbejdere på tegnestuer, arkitekter i kommunale forvaltninger og offentlige styrelser, leverandører og en række faggrupper inden for byggebranchen, er netop begyndt på den nye 2-årige uddannelse Master i Bygningskultur – Bæredygtighed, Strategi og transformation.Den nye Masteruddannelse gennemføres i samarbejde med Institut for Bygningskunst og Teknologi og er en del af Det Kongelige Akademis Efter- og Videreuddannelse.

Læs mere / Nicolai Bo Andersen

LANDHUSET OG CIRKULÆR ØKONOMI
LANDHUSET OG CIRKULÆR ØKONOMI 13.10.2021

I den nye bog Landhuset tager Søren Vadstrup afsæt i sin forskning på Institut for Bygningskunst og Kultur. Bogen giver en grundig beskrivelse af landhuset med gode råd om vedligeholdelse og viser, hvordan traditionel byggeskik kan lære os om grøn omstilling, cirkulær økonomi og den måde, vi vil bygge på i fremtiden. Bogen er udgivet på forlaget Lindhardt og Ringhoff.

Læs mere / Søren Vadstrup

KONFERENCE OM ARKITEKTURKRITIK
KONFERENCE OM ARKITEKTURKRITIK 13.10.2021

Den internationale konference On the Duty and Power of Architectural Criticism arrangeres af arkitekturprofessor Wilfried Wang på University of Texas. I den kommende weekend bidrager adjunkt på IBK Morten Birk med paperet Verdicts on the Viking Ship Hall og der er fri entré via zoom for alle interesserede.

Læs mere / Morten Birk

INTERNATIONALT VÆRK OM KAY FISKER
INTERNATIONALT VÆRK OM KAY FISKER 13.10.2021

Forlaget Bloomsbury har netop udgivet Martin Søbergs Kay Fisker, works and Ideas in Danish mordern Architecture. Bogen er baseret på Martin Søbergs forskning, der bl.a. er en det af af et tværgående forskningsprojekt ”Spaces of Danish Velfare”. Monografien blev præsenteret ved en offentlig forelæsning d. 22. september hvor resultaterne blev delt med interesse- og bygherreorganisationer, tegnestuer, myndigheder og interesseorganisationer og fag- og lægfolk.

Læs mere / Martin Søberg

NORDISKE MASTERCLASSES
NORDISKE MASTERCLASSES 13.10.2021

Markante nordiske arkitekter holder oplæg om ny nordisk arkitektur, og professor Christoffer Harlang faciliterer. Mød Petra Gipp, Mette Tony, Bolle Tham og Martin Videgård, Kim Lenschow Andersen & Søren Thirup Pihlmann. De fire masterclasses er arrangeret i samarbejde med Realdania og BARK. De er gratis og åbne for alle.

Læs mere / Christoffer Harlang

JÄVLA KRITIKER! I MALMØ
JÄVLA KRITIKER! I MALMØ 13.10.2021

Udstillingen Jävla kritiker! som spørger nysgerrigt til arkitekturkritikkens former, mål og fremtid er nu nået til Malmö. Kuratorer og arrangører er bl.a. Morten Birk, adjunkt ved Institut for Bygningskunst og Kultur og Andrea Ougaard, der er arkitektstuderende på Instituttet. Bidragsydere fra instituttet er bl.a. Martin Søberg og Jonathan Hauser. Du kan se udstillingen på Form/Design Center frem til 7. november 2021.

Læs mere / Morten Birk

METAFORISK HUS
METAFORISK HUS 13.10.2021

En kollektiv praksis mellem Ida Flarup, Maria Mengel, Anne Romme, Tine Aagaard, Mathilde Lesenecal og Anne Pind. I rammerne af arkitekturfestivallen Women in Architecture præsenterede vi samskabelsesprojektet Metaforisk Hus på symposiet Dream – Play – Challenge: The Future of Residential Living, der blev afholdt på de Nordiske Ambassader i Berlin i juni 2021. Præsentationen var en hybrid mellem talk, tekstoplæsning, udstilling og involvering og blev afrundet af en invitation til alle i salen om at komme nærmere. Det gjorde de, og i et magisk øjeblik skiftede vores medbragte træmodeller hænder, blev holdt om, udfordret, adskilt, sammensat og båret som børn og hatte. How do we live together?, spurgte symposiet. Måske sådan. Modigt, frimodigt og omsorgsfuldt, mellem hinandens hænder. Projektet er støttet af Dreyers Fond.

Anne Pind

SOMMERSKOLE 2021
SOMMERSKOLE 2021 13.10.2021

I sommer afholdtes for tredje gang Dinesen + Det Kongelige Akademi Sommerskole i Vrå, Sønderjylland. Sommerskolen var optaget af relationen mellem det bymæssige og det landlige – ikke som konflikt mellem uforenelige verdenssyn eller som en nostalgisk sondring, men som aktuel og meningsbærende forskel. Årets sommerskole etablerede faciliteter til et nyt residency. Residency-programmet henvender sig til forskellige faggrupper, som samles i og omkring Dinesens faciliteter. Den landlige lokalitets bygninger, biologi og landskab bliver fælles grund for disse udvekslinger. Arbejdet med etablering af residency’et fortsætter i den kommende tid i samarbejde mellem IBK og Dinesen.

Peter Møller Rasmussen

GRØN LÆRING FRA HISTORIEN
GRØN LÆRING FRA HISTORIEN 13.10.2021

Sammen med RUC og Frilandsmuseet undersøger vi historiske huse for at blive klogere på, hvordan man kan bo mere bæredygtigt i fremtiden. Projektet Dér, hvor vi bor, nu, engang og i fremtiden er støttet af VELUX FONDEN, og det vil udmønte sig i fysiske værker, der udstilles på Frilandsmuseet, der bygges i samarbejde mellem forskere og studerende fra kandidatprogrammet Kulturarv, Transformation og Restaurering.

Læs mere / Nicolai Bo Andersen

CALL: THE ART OF ANALYSIS
CALL: THE ART OF ANALYSIS 04.05.2021

Magasin for Bygningskunst og Kultur indkalder hermed forslag til bidrag til magasinets anden udgave med titlen The Art of Analysis. Læs det fulde call ved at trykke på pilen herunder. Der er deadline for abstracts 1. juni.

VELKOMMEN
VELKOMMEN 10.03.2021

Magasin for Bygningskunst og Kultur er i luften! Gå på opdagelse i første nummer og se dig omkring her i KORT NYT. Vi håber I vil tage godt imod os.

Læs mere / Arne Høi

INTERNATIONALE FORELÆSNINGER
INTERNATIONALE FORELÆSNINGER 09.03.2021

Det Kongelige Akademi åbner igen dørene for forelæsninger med internationale arkitekter. Temaet ’The Art of Analysis’ er en fortsættelse af sidste års forelæsningsrække om arkitekturanalysens samspil med det arkitektoniske værk og dets sted. Rækken er arrangeret af Institut for Bygningskunst og Kultur, er åben og finder sted online.

Læs mere / Ida Flarup Barnett

KONFERENCE: SPACES OF WELFARE 08.03.2021

Den 6. og 7. maj 2021 afholdes den internationale konference Spaces of Welfare. Formålet med konferencen er at drøfte, hvordan rumlige forandringer som følge af omfattende ændringer i velfærdssamfundets indretning siden 1970’erne har ført til forskydninger i borgerens velfærdsopfattelse. Projektet er støttet af Danmarks Frie Forskningsfond.

Læs mere
/ Niels Grønbæk

NY MASTERUDDANNELSE 07.03.2021

For at imødekomme et stigende behov for viden om omdannelsen af den eksisterende bygningsmasse åbner Det Kongelige Akademi en ny masteruddannelse, med fokus på bæredygtighed, bygningskultur og bygningskunst. Den henvender sig til byggebranchen, og målet er, at deltagerne udvikler redskaber og kompetencer til at kunne agere som rådgiver og specialist på området. Den nye uddannelse gennemføres i samarbejde mellem IBK og Institut for Bygningskunst og Teknologi. Der er netop åbnet for tilmelding.

Læs mere
/ Nicolai Bo Andersen

BLOX BYGGESKOLE
BLOX BYGGESKOLE 06.03.2021

I samarbejde med EUC Hjørring har IBK gennemført et kursusforløb for arkitekter, håndværkere, ingeniører og konstruktører. Kurset har fokus på arkitektur, bæredygtighed og byggeteknik og der undervises i analyse, værdisætning, projektforslag og bygningsudsnit i 1:1. Kurset blev afholdt gennem 2020, men vi fortsætter samarbejdet, og arbejder på at udbyde forløbet igen. Projektet er en del af BLOX Byggeskole, støttet af Realdania og GI.

Læs mere
/ Arne Høi

BYGNINGSBEVARING I TEORI OG PRAKSIS
BYGNINGSBEVARING I TEORI OG PRAKSIS 05.03.2021

Center for Bygningsbevaring i Raadvad, Slots- og Kulturstyrelsen samt Institut for Bygningskunst og Kultur inviterer byggebranchen til en kursusrække, der sætter fokus på bygningsbevaring og på traditionelle byggematerialer set i bæredygtigt helhedsperspektiv.

Læs mere / Søren Vadstrup

CALL: WORDS + WORKS 2022
CALL: WORDS + WORKS 2022 05.03.2021

Works+Words 2022 udsender i marts et call om internationale eksempler på kunstnerisk udviklingsvirksomhed (KUV). KUV er en integreret del af en arkitektonisk praksis, hvor fremstillingen af værker belyses af tekstlige refleksioner. De to tidligere biennaler fandt sted i udstillingshallen på Det Kongelige Akademi og præsenterede værker fra Skandinavien og Europa. Works+Words 2022 viser værker fra hele verden og afholdes i Rundetårn.

Læs mere
/ Peter Bertram /
Thomas Knud Gunnersen Harboe

NY KLYNGE: MEANING AND MEASURE 04.03.2021

Det Kongelige Akademi har netop godkendt forskningsklynge, Meaning and Measure in Architecture, som er forankret på IBK. Titlen antyder en modsætning mellem mentale/affektive og fysiske/materielle kapaciteter i arkitekturen. Klyngen studerer og arbejder på at nedbryde denne efterhånden udbredte modsætning. Arkitekturens relationer mellem målbare egenskaber og kapaciteter for betydning er komplekse, gensidige og fundamentale for faget.

Læs mere / Morten Birk Jørgensen

NY KLYNGE OM STRATEGI OG POLITIK 03.03.2021

Architecture, Strategy and Politics is a new research group that studies architecture’s share in the political sphere. Our focus is on issues of strategy, spatial agency, political justification, non-discursive governance and societal form. Architecture is considered broadly, encompassing urban and landscape planning, education, industrial practice, drawing and more. A key concept is disposition. Participating researchers are Camilla Hedegaard Møller, Jonna Majgaard Kraarup, Niels Grønbæk and Dag Petersson.

Dag Petersson

NYE KRÆFTER TIL KUV 02.03.2021

Som en del af en samlet indsats for Kunstnerisk udviklingsvirksomhed (KUV) på Akademiet har IBK ansat tre studielektorer. Der er lagt vægt på, at de tre nye KUV-medarbejdere er tilknyttet en praksis udenfor Akademiet, hvorfor der er tale om deltidsstillinger. KUV-stillingerne skal bidrage til instituttets arbejde med hhv. værk- og stedsanalyse og med materialer og tektonik og har alle fokus på begrebet samskabelse. Velkommen i KUV-stillingerne til, Ida Flarup, Maria Mengel og Jonathan Hauser.

Læs mere / Arne Høi

NY LEKTOR FOR TEORI, KUV OG POETIK 01.03.2021

Som en del af Akademiets indsats med kunstnerisk udviklingsvirksomhed (KUV) er Martin Søberg blevet ansat som lektor på Institut for Bygningskunst og Kultur. Lektoratet vil indgå i et bredere arbejde på Instituttet og skal bl.a. styrke dialogen på tværs af KUV-udøvere samt perspektivering og formidling til fagets praksis. Velkommen til Martin i det nye lektorat.

Læs mere
/ Martin Søberg

UDSTILLING: JÄVLA KRITIKER!
UDSTILLING: JÄVLA KRITIKER! 28.02.2021

Det nordiske arkitektureksperient Jävla kritiker! åbner udstilling lørdag d. 13. marts på Färgfabriken i Stockholm. I efteråret 2020 var det udstillet på ROM for Kunst og Arkitektur i Oslo og det vil ved en senere lejlighed kunne opleves i København. Morten Birk Jørgensen og Andrea Ougaard fra IBK står sammen med Anders Rubing bag eksperimentet.

Læs mere
/ Morten Birk Jørgensen

KONFERENCE: NETVÆRK FOR BINDINGSVÆRK
KONFERENCE: NETVÆRK FOR BINDINGSVÆRK 27.02.2021

Netværk for Bindingsværk samler politikere, embedsmænd, museumsfolk, håndværkere og ejere til konference d. 14. maj 2021. Netværket er et samarbejde mellem Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, Center for Bygningsbevaring i Raadvad og IBK. Søren Vadstrup bidrager til netværket med bl.a. sit forskningsprojekt ’Det danske bindingsværkshus – før, nu og i fremtiden fremtiden’.

Læs mere
/ Søren Vadstrup

CALL: ARCHITECTURE & CULTURE 26.02.2021

Som del af det forskningsprojekt etSpaces of Danish Welfare redigerer Martin Søbergfra IBK sammen med Kirsten Marie Raahauge og Jesper Pagh et særnummer af det internationale forskningstidsskriftArchitecture and Cultureunder overskriftenSpaces of Welfare. Temaet retter sig imod rumlige, arkitektoniske og socio-kulturelle konsekvenser af velfærdssamfundenes forandringer siden 1970 i et internationalt perspektiv. Der er åbent for bidrag frem til d. 31. maj 2021.

Læs mere
/ Martin Søberg

Magasin for Bygningskunst og Kultur Nr. 7, 2024

Mere end forbrug?

I dette bidrag diskuterer Frans Drewniak, arkitekt og lektor på Institut for Bygningskunst og Teknologi, mulighederne for et alternativ til et byggestop. Ved brug af eksempler fra sin egen forskning, og inspiration fra nogle af tidens store tænkere, undersøger han om der bag de miljømæssige udfordringer kan gemme sig en meningsfuld verden, og om en værktøjskasse med eksperimentelle elementer kan være med til at frembringe radikal nytænkning.

► OPLÆST ARTIKEL (Spotify)
► OPLÆST ARTIKEL (Apple)

Artikel af Frans Drewniak

31 min

Ill. 1. Columns Worth Stealing, Charlottenborg Forårsudstilling 2020, Frans Drewniak, Foto: Charlottenborg Fonden

Ill. 1. Columns Worth Stealing, Charlottenborg Forårsudstilling 2020, Frans Drewniak, Foto: Charlottenborg Fonden

Ill. 2. Columns Worth Stealing, Proces på Statens Værksteder 2019, Frans Drewniak, Foto: Frans Drewniak

Ill. 2. Columns Worth Stealing, Proces på Statens Værksteder 2019, Frans Drewniak, Foto: Frans Drewniak

Ill. 3. Columns Worth Stealing, I atelier Formeriet, Statens Værksteder 2019, Frans Drewniak, Foto: Frans Drewniak

Ill. 3. Columns Worth Stealing, I atelier Formeriet, Statens Værksteder 2019, Frans Drewniak, Foto: Frans Drewniak

Ill. 4. Columns Worth Stealing, Galleri Yonobi 2020, Frans Drewniak, Foto: Laura Stamer

Ill. 4. Columns Worth Stealing, Galleri Yonobi 2020, Frans Drewniak, Foto: Laura Stamer

Ill. 5. Reset Materials, Copenhagen Contemporary 2023, Frans Drewniak og Sara Martinsen, Foto: Hampus Per

Ill. 5. Reset Materials, Copenhagen Contemporary 2023, Frans Drewniak og Sara Martinsen, Foto: Hampus Per

Ill. 6. Reset Materials, Copenhagen Contemporary 2023, Frans Drewniak og Sara Martinsen, Foto: Frans Drewniak

Ill. 6. Reset Materials, Copenhagen Contemporary 2023, Frans Drewniak og Sara Martinsen, Foto: Frans Drewniak

Ill. 7. Reset Materials, Copenhagen Contemporary 2023, Frans Drewniak og Sara Martinsen, Foto: Frans Drewniak

Ill. 7. Reset Materials, Copenhagen Contemporary 2023, Frans Drewniak og Sara Martinsen, Foto: Frans Drewniak

Ill. 8. Better Building Blocks, Planetary Boundaries, Det Kongelige Akademi 2023-2024, Frans Drewniak, Nini Leimand, Mikael Jacson, Frederik Lauge Jørgensen og Bo Andersen, Foto: Frans Drewniak

Ill. 8. Better Building Blocks, Planetary Boundaries, Det Kongelige Akademi 2023-2024, Frans Drewniak, Nini Leimand, Mikael Jacson, Frederik Lauge Jørgensen og Bo Andersen, Foto: Frans Drewniak

Ill. 9. Better Building Blocks, Planetary Boundaries, Det Kongelige Akademi 2023-2024, Frans Drewniak, Nini Leimand, Mikael Jacson, Frederik Lauge Jørgensen og Bo Andersen, Foto: Frans Drewniak

Ill. 9. Better Building Blocks, Planetary Boundaries, Det Kongelige Akademi 2023-2024, Frans Drewniak, Nini Leimand, Mikael Jacson, Frederik Lauge Jørgensen og Bo Andersen, Foto: Frans Drewniak

Ill. 10. Better Building Blocks, Planetary Boundaries, Det Kongelige Akademi 2023-2024, Frans Drewniak, Nini Leimand, Mikael Jacson, Frederik Lauge Jørgensen og Bo Andersen, Foto: Frans Drewniak

Ill. 10. Better Building Blocks, Planetary Boundaries, Det Kongelige Akademi 2023-2024, Frans Drewniak, Nini Leimand, Mikael Jacson, Frederik Lauge Jørgensen og Bo Andersen, Foto: Frans Drewniak

Start nytåret med at stoppe, står der på et busstoppested, da jeg 2. januar cykler hjem fra Holmen, hvor jeg underviser og forsker med et særligt fokus på de materialer, vi bygger huse med.

Både i undervisningen og i forskningen spørger jeg til materialernes miljøpåvirkning, og hvilken betydning det har for æstetikken, vores sansning af den verden vi lever i.

Kampagnen ved busstoppestedet er ikke møntet på byggeri, men på rygning. Men centralt i den verserende diskussion om byggeriets miljøpåvirkning, står den meget høje udledning af drivhusgasser, ved udvinding, produktion og transport af særligt mineralske byggematerialer. Som eksempel ved vi fra nyere forskning, at det samlede miljøaftryk for beton og betonproduktion udgør intet mindre end ca. 8% af den samlede CO2 udledning på verdensplan.

En erkendelse, der lige nu afføder diskussioner om byggestop og vildrede i forhold til, om vi i tide, kan omstille og holde os inden for de planetære grænser. Blandt de studerende er der på kort tid sket en bevægelse mod materialer og konstruktioner, som stampet lerjord og biogene materialer. Mange af dem har en overbevisning om, at vi med det samme skal stoppe med at udvinde ikke-vedvarende ressourcer og afbrænde fossile brændstoffer.

Alt imens fortsætter byggeriet og efterspørgslen efter arkitektur med et meget højt miljøaftryk, og de nødvendige stramninger af lovgivningen udebliver, eller lader vente på sig. Endda selv når fremtrædende aktører fra byggeriet går sammen, og efterlyser mindst en halvering af udledninger, lige nu og her.

“Alt må ændres radikalt, og intet ændrer sig,” skriver Latour og Schulz polemisk om den tilstand af lammelse, der kendetegner det vadested, vi befinder os midt i.

Hvordan og med hvilken modus operandi kommer vi videre herfra? Er det ved at stoppe, eller er der måder at fortsætte på, som giver mere mening?


HENSIGT

Min forskning har primært status som kunstnerisk udviklingsarbejde. I mit tilfælde skal det forstås sådan, at jeg henter empiri fra anden videnskabelig forskning, og bl.a. via min praksiserfaring laver eksperimenter og installationer, der afprøver alternative måder at bygge på.

En undersøgelse af, om der bag de miljømæssige udfordringer gemmer sig en mageløs, begærlig og meningsfuld verden. En verden som vi ikke ville have fået adgang til uden den krise, da det, der for tiden bygges mest af, ingenlunde hverken er holdbart eller tilføjer tilstrækkelige blivende værdier, og i virkeligheden ikke er en model til efterfølgelse. Det er snarere en tilstand, som vi skal erhverve kundskaber til at navigere i.

Her stiller eksperimentet og kunstnerisk udvikling sig i forskellige rum med udsagn, der kan udfordre vores virkelighedsopfattelse og give bud på alternativer. Og netop en sådan forståelse lægger Marianne Krogh til grund for hendes beskrivelse af udstillingen Reset Materials, som jeg deltog i sidste år:

Det vil kræve alle de dialoger, faglige indsigter, tværgående samarbejder og kreative processer, som vi overhovedet kan mobilisere. Og ligeledes diplomati og løbende eftertænksomhed, hvis vi skal kunne navigere i den strøm af konflikter, der vil blive meget synlige med paradigmeskiftet. Som Ursula K. Le Guin har sagt, kalder situationen på såvel videnskabens nysgerrighed som kunstens risikovillighed, og vores kommende opgave bliver derfor at skabe fortællinger og billeder af nye, attraktive fremtider samt at formidle nødvendigheden af alt dette ved hjælp af protagonisten i enhver form for bosætning: materialer.
Marianne Krogh

De gode værkstedsfaciliteter som vi har til rådighed på Det Kongelige Akademi, giver os mulighed for reelt at gå på opdagelse i de udfordringer, vi står over for. I en situation, hvor vi skal andet og mere end blot at reproducere verden udenfor. Om hvad der kendetegner en sådan arbejdsmetode, har Peter Bertram skrevet noget, som jeg har haft med mig lige siden jeg læste det for første gang.

Skærpelsen af evnerne har altid travlt med at gentage det de allerede kan endnu bedre. Enhver skabende proces værner derfor om en mangel på beherskelse af sit materiale, som det hvorfra den fortsat springer. Skabelse er ikke problemløsning. Det singulære skabes ikke med en endnu ikke set løsning på et givent problem. Den virkelige åbning, den virkelige frihed, ligger i at opfinde problemet gennem mødet med det uregerlige stof.
Peter Bertram

Jeg vil med eksempler fra min egen forskning og konkret tre installationer diskutere mulige tilblivelsesprocesser og æstetik, der kan forbinde os med materialer på en måde, så vi (igen) kan føle os rørt, bevæget og levende. Jeg drager også paralleller til andre nyere værker, nationalt og internationalt, der på lignende vis kan ses som markører i en sådan udvikling.

De tre installationer, Columns Worth Stealing [Ill. 1-3], Reset Materials [Ill. 4-6] og Better Building Blocks [Ill. 7-9], er alle vist på censurerede udstillinger; Charlottenborgs Forårsudstilling, Copenhagen Contemporary og på Det Kongelige Akademi.

Inden da vil jeg med hjælp fra nogle af tidens markante tænkere; Haraway, Latour & Schulz, Bennet og Rosa mfl., bruge, og potentielt også misbruge, nogle af deres tanker og udsagn samlet i fem afsnit: At blive i besværet, Vækst eller trivsel, Resonans, Andre tilblivelsesprocesser, Materiens vitalitet og til sidst en opsamling i afsnittet Materialness. Et teoretisk og etisk rammeværk, som forhåbentligt forankrer mine beskedne forsøg og udstillingsgenstande i sin tid, og forklarer hvilket fundament de står på.

Det er min hensigt at åbne den værktøjskasse af eksperimentelle elementer, som mit kunstneriske udviklingsarbejde og udstillingerne gør brug af. Jeg vil dermed vise, hvordan de samtidig er dybt integreret i den dialog og undervisningspraksis, som de også er en del af. Installationerne viser i stedet for et byggestop, måder, hvorpå vi kan fortsætte med større omsorg, mindre forbrug, genbrug, genanvendelse og evne til tilpasning og omdannelse.


AT BLIVE I BESVÆRET

Med fare for at udvande Donna Haraways vidt forgrenede klogskab om kollaborativ overlevelse “i forstyrrede og kontaminerede tider” og “…kunsten at leve på en skadet klode,” er det idéen om, at vores største chance for overlevelse ligger i at opgive selve forestillingen om, at vi er i gang med at redde jorden, som jeg tager med mig fra læsningen af hendes monumentale værk; At blive i besværet - Om at skabe slægt i chthulucæn: ”Måske - men kun måske - og kun under forudsætning af intenst engagement og samarbejde og leg med andre terranere - vil blomstring for store mangeartede assemblager, der også omfatter mennesker, være en mulighed.”

I samtale med Rune Lykkeberg vælger hun at gøre op med de store fortællinger, men tilbyder også veje at gå, hvor vi i stedet må blive i besværet:

Du dukker op, du melder dig. Du bliver i besværet. Vi er ikke herrer over fremtiden, og vi kan ikke lave store løsninger på sådan en fremtidsorienteret måde. De store løsninger er den forkerte måde at tænke på… Den, der bliver i besværet, kigger ikke væk eller op, men går på opdagelse i de sammenhænge som er omkring os, og lever med dem. Vi skal lære at leve og dø på en planet, som allerede er beskadiget.
Staying with the trouble, Donna Haraway

I en lang årrække har jeg følt mig forpligtet til at kæmpe for en arkitektur, som kunne redde verden. Når Aldo Rossi i forordet til sin autobiografi stiller spørgsmål ved den tanke, har jeg ofte tænkt, at det var reaktionært og opgivende: “To what then, could I have aspired in my craft? Certainly, to small things, having seen that the possibility of great ones was historically precluded.” Men Haraway giver mig mod til at tro på værdien af det bedst mulige bidrag lige nu og til ydmygt at erkende bidragets begrænsninger.

Men hvad herfra, er det så jeg mener at kunne bruge i mine egne beskedne øvelser, og mit meget vigtige arbejde med også at motivere nye studerende på Det Kongelige Akademi? Jeg tror netop, det handler om at opgive den store fortælling og tillade sig magien i at opdage verden indefra. At fokusere på alt det, vi har glemt og forsømt i jagten på mere. Men også at arbejde videre med det, vi har lige foran os, i stedet for modernitetens forestilling om noget helt nyt, der skal komme og redde os. I den sammenhæng henter jeg stor inspiration fra det gåpåmod, som flere udenlandske arkitekter i mit netværk udviser lige nu:

We prefer evolution to revolution. We try to understand specificities of each place, we try to study and understand the local traditions and use what is already there as a tool. We try to work with things we have seen before and learn from the past to draw the near future… We don´t want – nor do we know how – to proceed in an unpolluted way. We´re used to working in an impure way.
Material in play – A Conversation with TEd'A Arquitectes, Santiago de Molina

Konkret arbejder jeg selv i de tre udstillingsprojekter jeg refererer til, med mulige og diverse fremtider for teglindustrien.

In an impure way og staying with the trouble, forkaster jeg ikke fuldstændig idéen om at anvende ikke-vedvarende ressourcer, og i nogle tilfælde stadig bruge megen energi til forbrænding. I stedet ser jeg på, hvordan vi kan blande det hele sammen på nye, men også gamle kendte måder, hvori der er større fokus på genanvendelse og omsorg.

Ligeledes hvordan og hvornår det giver mening at anvende mineralske materialer sammen med de biogene materialer, som ikke alene kan løse klimakrisen. Bedre og klogere måder, hvorpå en enklere og sundere byggeskik igen skal indfinde sig, og om muligt undslippe markedets nuværende (vækst)-logik.


VÆKST ELLER TRIVSEL

Peter Birch Sørensen er professor ved Det Økonomiske Institut på Københavns Universitet, og tidligere formand for De Økonomiske Råd og Klimarådet. Han forklarer i en kronik fra oktober 2023, hvad det vil kræve af ændringer i politikker og økonomiske strukturer, at blive inden for rammerne af de planetære grænser. Herunder om problemerne med at afkoble materialeforbruget fra fremtidige stigninger i BNP.

Birch Sørensen tager afsæt i økonomen Herman Dalys sondring mellem vækst og udvikling. Med vækst mente Daly kvantitativ materiel vækst, ved stadigt accelererende forbrug af jordens ressourcer, mens han med begrebet udvikling refererede til kvalitativ, immateriel vækst. Daly beskrev dermed muligheden for behovstilfredsstillelse på basis af et uændret materialeforbrug, som i mere holdbare produkter, genbrug og genanvendelse, der bedre tilfredsstiller menneskelige behov.

Med udgangspunkt i at Birch Sørensen mener at opgaven er meget svær, men ikke umulig, vil jeg pege på netop det kvalitative og behovstilfredsstillende som bygningskunstens vigtigste bidrag til den grønne omstilling, lige nu. Og dermed i min forståelse, hvordan vi ifølge Birch Sørensen stadigt kan udvikle os kvalitativt inden for de planetære grænser.

Latour og Schulz skriver: “Vi er vant til at forstå vækst som den eneste løsning, men glemmer den medfølgende destruktion, hvorimod trivsel altid har beroet på frembringelsens praksisser.” Så hvad betyder det lidt mere præcist at beskæftige sig med det kvalitative og behovstilfredsstillende, og hvad betyder det, at se trivsel som en del af frembringelsernes praksis?

Jeg mener, at vi for længst har alle de tal og den dokumentation vi skal bruge. Men vi mangler at genlære arkitektens æstetiske bidrag på en planet, som allerede er beskadiget. Det er vigtigt at vi gennem de bedste eksempler kan udbrede en økologisk æstetik med samme succes som da arkitekten tegnede for velfærdssamfundet. Men nu med “opretholdelse af betingelserne for beboelighed.”

I fraværet af en sådan fornyelse af den fælles kulturs komponenter er der opstået en betragtelig kløft mellem værdierne, som knytter sig til de gamle sociale klasser, og dem, der tilsyneladende føres frem af den økologiske klasse. Den har ikke engageret sig nok i disse kampe og har derfor ikke befriet den politiske kultur fra dens alt for snævre spektrum af følelser, kunst, værker, temaer, billeder og narrativer. Som følge heraf mangler den i særdeleshed en æstetik, som formår at nære de politiske lidenskaber, der vækkes af de klasser der kæmper imod.
Bruno Latour og Nikolaj Schulz

Jeg mener, at Latour & Schulz her efterspørger den nødvendige folkelige gennemslagskraft, som den grønne omstilling kræver, for ikke at mislykkes før den overhovedet er kommet i gang. Eller sagt med deres egne ord, “Man får det skræmmende indtryk, at kampen knap nok er begyndt.”

Den forståelse er de ikke alene om. Lotte Folke Kaarsholm interviewer den unge, franske filosof Pierre Charbonnier til en artikel i Politikken 20. januar i år. Her argumenterer han for et nyt og helt anderledes socialdemokratisk projekt end det vi ser lige nu. Moralen er, at han ser potentialet i at skrive den grønne omstilling ind i det historiske eftermæle fra velfærdsstaten. Da Kaarsholm spørger ham, hvordan vi skal komme i gang med det projekt, svarer Charbonnier:

Ikke ved denne berøringsangst, men heller ikke ved at sige til folk, at de skal tro på afvikling i stedet for fremskridt, som dele af den grønne bevægelse gør. Folk ønsker et bedre liv for deres børn, end de selv havde. Nogen må i gang med at lave nogle billeder af, hvordan fremtiden kan se ud. Vise folk noget at drømme om, for eksempel noget, hvor man deler og samarbejder.
Pierre Charbonnier

Charbonniers udsagn om, at nogen må i gang med at lave nogle billeder af, hvordan fremtiden kan se ud, ligger jo i direkte forlængelse af Marianne Krogs citat om at skabe fortællinger og billeder af nye, attraktive fremtider. Altså, at det lige nu er arkitektens primære forpligtelse at skabe meningsfyldte alternativer. Ikke at stoppe sin praksis, som i et byggestop, men at ændre den radikalt.


RESONANS

I bogen Det Ukontrollerbare diagnosticerer Hartmut Rosa det senmoderne samfund i dets nuværende tilstand af økologisk krise, demokratisk krise, og mental stress krise: “Modernity stands at risk of no longer hearing the world, and for this very reason, losing its sense of itself. This is the conclusion of my sociology of our relationship to the world. Modernity has lost its ability to be called, to be reached.”

Hans udtryk ukontrollerbarhed har mere end én betydning. På den ene side beskriver han, hvordan vi i den moderne verden forsøger at tage fuld kontrol over verden, ved at besidde og udnytte den i en sådan grad, at den er vendt tilbage i form af et ukontrollerbart monster. På den anden side viser han os, at det kun er ved at omfavne det, der er ukontrollerbart, uforudsigeligt og uforudset, at vi virkelig føler os i live.

Hartmut Rosas kritik af vores nuværende samfundsindretning går også i rette med den måde vi taler om de miljømæssige udfordringer, som en videreførelse af den logik der har bragt os hen hvor vi er:

I think the ecological movement is not successful as long as it thinks it’s about preserving resources. Because that is exactly in the logic of increasing our reach over the world…. But what people really are driven by, when they are ecologically concerned is the idea that nature is a sphere which actually has something to tell us.
Hartmut Rosa

Rosa efterlyser alternativer til den senmoderne forbrugskultur, og den høje acceleration den medfører, og spørger samtidig til hvordan vi kan opnå en tilstand af resonans, hvor vi kan føle os rørt, bevæget og levende. Som sociolog taler Rosa ikke direkte om arkitektur, men jeg finder at han her sætter fingeren på, hvad der længe har været en spirende arkitektfaglig kritik af det moderne projekt, f.eks. lige siden dannelsen af Team X under CIAM 1953.

Lad mig nævne et eksempel: I bogen The Ritual House argumenterer Ralph Knowles for, at senmodernitetens arkitektur gennem sine uniforme standarder har berøvet os vores sanselige omgang med natur og klima. Med eksempler fra lokalt forankret byggeskik viser han, hvordan vi igen skal stræbe efter en arkitektur der fejrer livsformer, der er synkrone med naturens rytme;

Rather, something deeply reassuring comes when our actions are consonant with the motions of nature. It is a reaffirmation of our own existence, a continuous call for choices that define who we are as individuals. Our need for this call should not be underestimated nor trivialised by design. My challenge to designers is to acknowledge and celebrate the rhythmic nature of nature.
Ralph Knowles

Men hvad mener Rosa med, at det kun er ved at omfavne det, der er ukontrollerbart, uforudsigeligt og uforudset, at vi virkelig føler os i live? Og hvordan kan det ses afspejlet i arkitekturen lige nu?

Det engelske begreb contingencies, der på dansk bedst kan oversættes til uforudsete begivenheder, er et eksempel på det, som flere byggende, men også skriftligt reflekterede arkitekter nævner som vigtige for tilblivelsesprocesser som kan geninstallere en æstetik der bevæger os, og bringer os i kontakt med materialer og processer:

….. the pursuit of a singular perfected idea can be counterproductive in these contexts. In response a more nimble attitude to what constitutes the project is deployed, one based on a fragmentary approach. The value of conversation is highlighted as a literal and metaphorical technique for engaging with others, with sites, and the broader culture of architecture. The role of this conversation in allowing multiple fragmentary ideas to be held in equilibrium is highlighted.
Andrew Cleancy

Det bliver for omfattende at udfolde her, hvordan det kommer til udtryk i Cleancy Moores egne arbejder, men læseren kan i hans praksisbaserede ph.d.-afhandling se en meget reflekteret praksis udfoldet, og egne værker, der belyser hans pointer.

Måske her ligger noget af forklaringen på, hvorfor vi lige nu drages mod den eksisterende bygningsmasse, og en lyst til at arbejde videre med det, som allerede findes, i stedet for en friktionsløs og billedbåret arkitektur på bar mark. Med det forbehold, at vi stadig skal flytte rundt med en masse materialer når vi ombygger og transformerer, så har vi allerede den bygningsmasse, vi skal bruge. Men måske er det også noget helt andet, der er på spil her.

Uanset næsten hvilken eksisterende bygningsmasse man arbejder med, så giver den jo mulighed for et væld af opdagelser og modsigelser. Modsigelser, der modsat den perfekte idé-skitse kun kan modelleres gennem den modstand, værket yder. I den sammenhæng må arkitekten i højere grad bevise sit værd, og gennem dialog med udførende, brugere og bygherrer, finde en rød tråd der kan danne andre og mere uperfekte værkformer. Jeg tror, det er det, som Cleancy refererer til i det ovenstående citat.

Det kan godt være, at nogen vil hævde, at de eksempler hvor en sådan mere ydmyg rigdom udfolder sig, er at betragte som eksklusive, og primært findes blandt private velstående bygherrer, og i lille skala.

Ikke desto mindre må vi insistere på, at de selv samme arbejdsmetoder må og skal finde frem til de offentlige og private bygherrer og projekter i stor skala. Det giver da også grund til en vis optimisme, at Københavns teknik- og miljøborgmester forleden udtalte at “København skal gøre renovering og ombygning til reglen, og nedrivning og nybyg til undtagelsen.” Det lyder godt, for teltet over Maersks nedrivning af Eva og Nils Koppels solide og prunkløse arkitektur i Amaliegade står som et monument over vores manglende evne til netop samtale med perioder i arkitekturhistorien, der åbenbart ikke er fine nok.

Når vi lige nu ser en overvældende interesse for stampede jordkonstruktioner og biogene materialer, spekulerer jeg på, om ikke også det skyldes en kombination af low carbon og den nærhed, tilgængelighed og aflæselighed, der er fremtrædende ved materialer, som er rå og meget lidt forarbejdede.

Den arkitektur som vi bygger I dag, det er en arkitektur som virker forseglet, hvor materialernes sammensætning er skjult bag en lukket overflade. Denne her ny arkitektur, som de biogene materialer kan være en del af, det er en arkitektur, hvor vi nemmere kan fornemme hvad tingene er lavet af. Vi kan sanse dem, og materialerne kan ånde frit. Vi kan også se på dem og opleve, både hvordan de er bygget, men også hvordan de kan adskilles og bruges til noget nyt.
Frans Drewniak

I flere af mine egne projekter handler det således om igen at gøre byggeprocessen aflæselig i arkitekturen, så brugeren nemmere kan interagere både mentalt og rent fysisk.

Også i Better Building Blocks, som foreslår en byggeskik med blokke hvor man kan se, hvor man kan tilføje og trække fra, hvor og hvordan etagedækket ligger på ydermuren, og hvor døre og vinduer kan placeres. Det var det, jeg med følgende ordlyd forsøgte at beskrive i forbindelse med udstillingen Reset Materials på Copenhagen Contemporary sidste år: “Nogle af de her materialer er så tilgængelige, at vi kender dem, vi kan arbejde med dem, vi kan selv lave nogle af tingene, vi kan reparere det, vi kan forstå hvordan det er sat sammen, og derfor kan vi også være deltagende.”


ANDRE TILBLIVELSESPROCESSER?

Det slog mig ved den lejlighed på en helt kropslig måde, hvordan den amerikanske materialisme, som kræver køb af et stadigt større antal af produkter med stadig kortere mellemrum, er en antimaterialitet. Selve mængden af varer og den hyberforbrugende nødvendighed at kassere dem for at skaffe plads til nye, skjuler materiens vitalitet.
Jane Bennett

Jeg spekulerer på, hvilke alternative produktionsmåder der er nødvendige for at omfavne eksperimenter, og en dybere omsorg for materialer, end i et dominerende kommercielt marked.

Jeg foreslår, at dette kunne være en af de primære opmærksomheder som er fælles for en ny generation af arkitekter, som er mere bevidste om de planetære grænser. En generation der insisterer på, at alternative processer er nøglen til at genforbinde os med materialer og konstruktioner.

Mens jeg skriver, toner byggepladsbilleder af Thoravej 29 i Københavns Nordvestkvarter, Pihlmann Architects transformationsprojekt for Bikubenfonden, frem på min telefon. Jeg glædes over at se, at det rent faktisk er de blottede TT-dæk-elementer, som er skåret fri og vippet ned for at give den rumlige forbindelse, sådan som visualiseringen også viste. Jeg tror faktisk på, at det bliver endnu mere interessant end på visualiseringen, når samlingen med det genbrugte dækelement skal løses, og kun helt kan løses på stedet, jf. citatet af Andrew Cleancy jeg refererede til i sidste afsnit.

I dette projekt er det, som i megen af den bedste arkitektur vi kender, igen begrænsningerne, der er frisættende. Måske er det den indbyggede modstand og et krævende dogme om, at genanvende så tæt på kilden så muligt, der gør, at projektet undslipper markedskræfternes dominerende køb-og-smid-væk-logik?

Om projektet skriver Pihlmann Architects:

Our aim is that Thoravej 29 will introduce something recognisable while at the same time pointing towards unconventional ways of creating architecture. We want to rethink a prevalent perception of architectural quality; to reveal that through careful and precise processing, value can be created from materials, components and re-used remains which are commonly deemed as worthless.
Pihlmann Architects

Et andet fremtrædende projekt som også er resultat af en visionær bygherreorganisation, er LOT 8 – Atelier Luma i Arles. Projektet, som er nyligt åbnet for offentligheden, er en ombygning af et tidligere togdepot, til et materialelaboratorium med diverse værksteder i tilknytning til Luma Foundation og museum. Stedet skal være et regionalt knudepunkt for lokal produktion af biobaserede materialer i det kystnære marskområde Camargue. I transformationen af remisebygningen, anvendes netop en række biobaserede materialer og stampet lerjord i vægkonstruktionerne. Projektet fører dermed idéer ud i livet som andre pionerer inden for feltet har advokeret for under betegnelsen bioregionalisme:“The goal is to eventually restore and maintain local natural systems such as watersheds, soil, habitats, and native ecosystems in the places where we live. Without retaining these features, human society can’t avoid being destructive to the basis of its own survival.”

I et oplæg på Copenhagen Contemporary fortalte Jan Boelen, Artistic director for Atelier Luma, om visionen og mantraet: “Materials are heavy and should stay local. People and ideas are light and should travel around.” I projektet undersøges det hvordan man for at minimere transport, kan bygge med materialer hentet inden for en radius af under 70 km, og hvordan man kan fastholde og skabe en divers udnyttelse af natur og landbrugsarealer som et alternativ til en stigende monokultur. I tråd med mantraet er idéerne derimod hentet fra et vidtforgrenet internationalt netværk af viden og kompetencer – bl. a. et samarbejde mellem engelske Assemble Studio og Belgiske B. C Architects.

Jan Boelen fortalte også, at de mange ukonventionelle materialesammensætninger og konstruktioner anvendt i projektet kun var muligt, fordi projektet var myndighedsgodkendt under en særlig fransk ordning for pionerprojekter kaldet Les guides de bonnes pratiques. En ordning, hvor andre krav end de gældende kan afprøves, før de finder vej til bygningsreglementet. Projektet har været i støbeskeen siden 2008, hvilket også viser, at det ikke er business as usual.

Meget tyder altså ikke overraskende på, at det, som vi har brug for mere af lige nu, primært finder vej uden for eller i periferien af det kommercielle marked og de normer, som regulerer det. Der skal øgede miljøkrav til, for at gøre et sådant nyt marked muligt. Men også andre barrierer truer en mere økologisk arkitektur. I artiklen Tectonics of Avoidance argumenterer Thomassen og Munch- Petersen for forenkling og udeladelse som en mere bæredygtig strategi end kompleksitet og tilføjelse, når vi skal se på bygningers miljøbelastning, såvel lige nu og her, som over deres samlede levetid.

Men de peger også på, at markedets logik modsiger forenkling af en stadigt mere kompleks byggeskik. For, som de formulerer det, er det svært at sælge ingenting. Sagt lidt forsimplet peger de på, at vi har fået gjort os afhængige af komplicerede tekniske løsninger. Løsninger, som i sig selv har et stort miljøaftryk, og som skal driftes og vedligeholdes, og hvis levetid er begrænset, før de tekniske systemer igen skal opdateres. Jf. citatet af Jane Bennett om “mængden af varer og den hyberforbrugende nødvendighed at kassere dem for at skaffe plads til nye”.

De peger også på, at en enklere og klogere byggeskik, som alternativ til den teknisk komplicerede, kræver, at vi tilfører den tidlige designproces mere viden og tværfaglighed.

This means that the cultural/functional, the measurable and the unmeasurable aspects of architecture needs to be addressed simultaneously. Furthermore, the material impacts, and reversible technical assembly (TOA1) needs to be addressed as well. It seems that Tectonic of Avoidance, though the goal is a simpler design, represents much more complex ideas and design processes.
Thomassen og Munch- Petersen

For at samle op på, hvilken betydning det har for en dialog om et byggestop, ja så taler jeg ikke her for at stoppe, men for at fortsætte på radikalt andre måder. De ovenfor givne eksempler har ikke ladet sig materialisere uden visionære og filantropiske fonde, og i eksemplet fra Arles fremgår måder, hvorpå man i Frankrig har gjort en alternativ praksis juridisk mulig. Thomassen og Munch-Petersen peger desuden på det socioøkonomiske problem ved den ellers oplagte forenkling i en mere økologisk byggeskik. Min egen erfaring på det område fortæller, at konsekvensen af Thomassen og Munch-Petersens udsagn er, at det bliver arkitektens og ingeniørens udfordring at få bygherren til at bekoste den tidlige og øgede rådgivningstid. Bygninger, der løser indeklima baseret på passive egenskaber, færre kubikmeter og miljøbelastende maskiner, skakte og rør, kræver større viden og tværfaglig indsats hele vejen fra idé til udførsel. På den måde skal vi altså honoreres for vores kompetencer og ikke, som det ellers er tilfældet, proportionalt med mængden af de ressourcer, vi forbruger.


MATERIENS VITALITET

Kunsthåndværkerens ønske om at vide hvad materialet kan, i modsætning til forskerens ønske om at vide hvad metal er for noget, giver førstnævnte mulighed for at udpege et liv i materialet og dermed i sidste ende at arbejde mere produktivt sammen med det.
Jane Bennett

I de foregående afsnit har jeg, med udgangspunkt i bl.a. Rosa og Bennet, primært refereret til tilblivelsesprocesser og måder at bygge på, som kommer i skred under vægten af de altoverstigende miljøkonsekvenser vi oplever for øjnene af os. I dette afsnit vil jeg meget kort også berøre betydningen af vores omgang med selve materialerne og hvordan vores forhold til dem ændrer sig med en stigende bevidsthed om de planetære grænser.

Det er i sig selv et meget omfattende og spændende emne, som bl.a. er diskuteret som en del af New Materialisme, der Ifølge Diana Coole dækker en lang række tilgange, som det til fælles har at “…explain how and why matter matters, to explore novel forms of contemporary materiality and to pose questions about the nature of the material world in ways that challenge existing ideas about society and the human.”

Ved et symposium på Arkitektskolen i Aarhus 2022 præsenterede jeg en artikel med titlen Materialness, hvori jeg pegede på forskellige måder andre fornemmelser for materialitet udspringer af en stigende miljøbevidsthed. Også i tilfælde hvor værkerne ikke nødvendigvis er formuleret i den ånd. Her kan man finde flere eksempler af billedkunstner Mikael Heizer, Jørn Utzon, Miralles & Pinos, TEd’A, Aulets og Johansen og Skovsted.

Jeg vil dog for korthedens skyld her kun gennemgå ét eksempel; Columns Worth Stealing, som jeg har følt på min egen krop. Columns Worth Stealing udsprang af en treårig bevilling fra Statens Kunstfond til at facilitere det, der i min ansøgning hed Når materialet svarer igen. Jeg havde fået støtte, fordi jeg ville se på modsvar til den mangel på eksperimenter og overraskelser, jeg fandt i de store og dominerende tegnestuers arbejde. Jeg valgte at arbejde med ler og store keramiske elementer, der kunne stables til søjler. Et tema lånt fra Constantin Brancusis Den endeløse søjle.

Projektets titel Columns Worth Stealing refererede til idéen om spolia, hvor bygningselementer fra antikken blev højt værdsat i bygningen af Roms første kristne kirker. Titlen på værket refererer til, at spolia (på dansk: et spolie) oprindeligt betød rov eller forskellige former for krigsbytte, og siden blev den almindelige betegnelse for bygningsdele eller skulpturer taget fra én sammenhæng, og genbrugt et nyt sted og ofte på en ny måde. Jeg ville undersøge, hvordan man kunne fremstille en bærende søjle af stablede teglelementer skabt så tiltalende og skøn, at den spillede en hovedrolle i rummet, aldrig ville blive tildækket, og at den ville overleve selv nedrivning – og dermed leve videre som spolia i nye bygninger.

Uden tidligere erfaring som keramiker indså jeg hurtigt, at når man arbejder med ler og keramik, arbejder man med et levende materiale, hvor det uforudsete snarere er reglen end undtagelsen. Enhver mindre ændring i blanding, tykkelse, temperatur mm. vil resultere i pludselige ændringer i farve, porøsitet, form og så videre. Som et eksempel skyldtes vores mest foretrukne farve på nogle af elementerne et sjældent ekstrakt af salt på overfladen. En kvalitet, som vi aldrig helt ville kunne rekonstruere. I processen, der foregik på Statens værksteder, blev der brugt forskellige typer ler. Strøyers murstensler fra Fyn blandet med papiruld, der ved afbrænding giver porøsitet og lethed. Både struktur og farve af det brændte ler blotlægger det oprindelige indhold af kalk, marine fossiler og mineraler i råmaterialet. Og jeg oplevede i processen en følelse af forbundethed i kontakt med materialerne, som grundlæggende er resultat af, hvordan Danmark opstod som landområde, efter at isen havde trukket sig tilbage og efterladt værdifulde mineraler fra de nordiske fjelde. En kvalitet ved mine tromler af brændt og ubrændt ler, som jeg mener Laura Stamers fremkalder i sit fotografi.[Ill. 4]

Most bricks and tiles nowadays are made by mass production techniques, and the once small, local brickworks have been centralised into a few large production facilities. The link between brick buildings and the colour and quality of the local soil has been lost. Ironically, handmade bricks, with their variation in shape and colour, are becoming popular for quality bespoke projects.
Harris & Borer

Det, som Harris & Borer her problematiserer, er, at den rigdom i tekstur og farver, som før var stedbunden i en lokal produktion, nu søges genskabt og solgt til brugerne som et rent simulacrum.

Således åbner erkendelser i de helt nære eksperimenter også for forståelsen af, hvad der kan være vigtige spørgsmål om den danske teglbranches fremtid. Sidst i det 19. århundrede var der mere end 900 teglværker i drift, fordelt over hele landet. Og som Harris & Borer påpeger, var murstensarkitekturen tidligere knyttet til selve stedet og jorden, hvorfra dens materiale blev udgravet, og arkitekturen opstod. Centraliseringen af dansk teglindustri er nu så ekstrem, at den med de seneste virksomhedsopkøb i 2023 er på meget få hænder. Med de øgede krav til levetidsvurderinger inkl. transport, kunne man drømme om, at det trods de hårde konkurrencevilkår igen kunne give mening for samfundet at understøtte nye former for lokal produktion.

I 2018 tegnede to af mine studerende Teglets kredsløb – En materialebørs i Odsherred, hvor det nedlagte og uhyre smukke Asnæs teglværk blev omdannet til ny, lokalt forankret virksomhed for indsamling og genanvendelse af tegl. Med udgangspunkt i eksemplet fra initiativerne omkring Atelier Luma, ville et reelt bæredygtigt samfund kunne genanvende de smukke gamle teglværker til innovation af en ny byggeskik, med anvendelse af alt godt fra jorden; stampet lerjord, brændte og ubrændte lersten, murblokke, bygningskeramik og kalkprodukter. Bedre og klogere måder, hvorpå en enklere og sundere byggeskik igen kunne indfinde sig. Og med bedre opfyldelse af de behov for beboelighed, som livet på jorden kalder på.


MATERIALNESS

Jeg vil her kort sammenfatte hvordan opmærksomheder om At blive i besværet, Trivsel, Resonans, Andre tilblivelsesprocesser og Materiens vitalitet er instruktive i min egen kunstneriske udviklingsproces, og kan indgå i en diskussion med arkitektstuderende og andre udøvende arkitekter.

Mit begreb Materialness er inspireret af noget, som arkitekterne Alice og Peter Smithson har skrevet om. I slutningen af 1980'erne, da de så tilbage på deres arbejde fra begyndelsen af ​​1950'erne, beskrev de, at de dengang forudså en ændring af værdier i efterkrigstidens samfund, og at de ville diskutere, hvad de kaldte The woodness of wood og The sandiness of sand, forstået som et alternativ til det materielle simulacrum af billige efterkrigsmaterialer som f. eks. plastfiner i de nye bilers interiør.

Forstået som i et personligt arkiv, samler jeg under Materialness forskellige erfaringer, strategier, viden og præferencer om hvordan vi med Hartmut Rosas ord igen kan føle os rørte, bevægede og levende.

Hordan vi med Marianne Kroghs formulering kan “skabe fortællinger og billeder af nye, attraktive fremtider samt at formidle nødvendigheden af alt dette ved hjælp af protagonisten i enhver form for bosætning: materialer.”

Og som jeg har prøvet at forklare; ikke en arkitektur, der foregiver at skulle redde os (fra hvem, hvad?), men snarere giver os værktøjer og lyst til at leve på en skadet planet og påvirke dens færd i en mere positiv retning for flere.

Jeg har også prøvet at illustrere hvorfor en sådan æstetik lige nu finder vej uden for eller i periferien af det kommercielle marked og de normer, som regulerer det. Og hvordan vi må værdsætte de eksperimenter en ny generation af arkitekter arbejder med her, indtil et nyt og bredere marked kan opstå.

Og afsluttende har jeg, om ændringer af vores forhold til materialerne, argumenteret for at, at det at blive konfronteret og føle sig medskyldig i en miljøkrise så direkte forbundet med vores brug og misbrug af ressourcer medfører en øget følsomhed over for tegn på vores fælles oprindelse, geologiske tid og frembringelsesprocessor.

For mange, som lige nu kæmper med et utilstrækkeligt bygningsreglement og en rå økonomisk virkelighed i byggeriet, kan nogle af de ting, jeg har beskrevet her, forekomme fjerne og afsondret fra deres virkelighed. Men jeg oplever, at de kunstneriske udviklingsprojekter og forskning, der lige nu sker på tværs af det Kongelige Akademi inkl. samarbejder internt og ekstern, i den grad har relevans for de plurale virkelighedsscenarier, som kommer stormende lige imod os.

På UIA-verdens kongressen 2024 i København hørte jeg geolog Mimik Rosing minde om, at enhver menneskelig aktivitet producerer kuldioxid. Og hermed introducerer han for mig en skepsis omkring at stoppe helt op. Vil vi som arkitekter have indflydelse på, hvad der lige nu er et accelererende forbrug af ressourcer, gør vi det bedst, er det min påstand, gennem en skønnere, sundere, renere og mere meningsfuld praksis.

En skaben, som kræver kendskab til historie og kultur. En nærværende og viser det sig i ovenstående eksempler markedskritisk, eksperimentel, involverende og plural praksis. Og jeg finder, at det også er den for vores tid nødvendige refleksion og praksis, som fremstår som et æstetisk befriende alternativ til det overforbrug, der lige nu må synes absurd og uskønt.

–

Frans Drewniak er arkitekt, lektor med undervisning og kunstnerisk udviklingsvirksomhed på Det Kongelige Akademi, Institut for Bygningskunst og Teknologi og medlem af Akademiraadet. Igennem egne værker, udstillinger, artikler og bøger indgår han en kritisk diskussion om arkitektur og dets kunstneriske dimension i et miljø- og ressourceperspektiv. Frans Drewniak har på Det Kongelige Akademi initieret flere kandidatprogrammer med fokus på arkitektur og økologi, og underviser i dag på bachelorprogrammet Arkitekturens anatomi & fabrikation og kandidatprogrammet Arkitekturens Teknologi. Hans seneste installation, Better Building Blocks, kan ses på Form/Design Center i Malmø frem til 2. Juni 2024.

NOTER
  1. “Making Concrete Change: Innovation in Low-carbon Cement and Concrete”, chathamhouse.org, tilgået 17. marts 2024, https://www.chathamhouse.org/2018/06/making-con

  2. “Planetary boundaries”, stockholmresilience.org, tilgået 20. februar, https://www.stockholmresilience.org/research/planetary-boundaries.html

  3. Biobaserede materialer, er ressourcer som kommer fra naturlige miljøer såsom skoven, landbruget og havet. Det er ressourcer, som er fornybare og kan dyrkes og høstes årligt inden for rammerne for gendannelse. Erik Trang, Søren Dyck-Madsen, Michael H. Nielsen og Christian Jarby, Anvendelse af biobaserede byggematerialer, (København: Concito. 2023), 2.

  4. “Om Reduction Roadmap,” Reduction Roadmap, tilgået 20.februar, 2024, https://reductionroadmap.dk/reduction-roadmap

  5. Bruno Latour & Nikolaj Schulz, Notat om den nye økologiske klasse, (København: Hans Reitzels Forlag. 2022), 12.

  6. Marianne Krogh, Introduktion, i Reset Materials. Towards Sustainable Architecture, (København: Arkitektens Forlag. 2023), 25.

  7. Peter Bertram, Intuitiv Metode, (København: Kunstakademiets Arkitektskole. 2009), 8.

  8. Columns Worth Stealing ved Frans Drewniak. Var en undersøgelse støttet af Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat udstillet på Charlottenborgs Forårsudstilling 2024

  9. Reset Materials. Nælde, hamp, hør og ålegræs ved Frans Drewniak og Sara Martinsen, En undersøgelse og udstilling støttet af Dreyers Fond og med Arkitektforeningens medvirke udstillet på Copenhagen Contemporary, 2024

  10. Better Building Blocks ved Frans Drewniak. Er en igangværende KUV og forskningsparaply om fremtiden for den danske teglindustri. Projektet med bidrag fra Lektor Nini Leimand, teknologiinstruktør Mikael Jackson, Cand. Tech. Arch. Frederik Lauge Jørgensen og Cand. Tech. Arch Bo Andersen udstillet på Planetary Boundaries, Det kongelige Akademi 2023-2024.

  11. Anna L. Tsing, The Mushroom at the End of the World. On the Possibility of Life in Capitalist Ruins (Princeton: University Press. 2021), 27

  12. Donna J. Haraway, At blive i besværet. Om at skabe slægt i Chthulucæn, (København: Forlaget Mindspace. 2021), 115

  13. Ibid., 161.

  14. Donna J. Haraway, Staying with the Trouble, i “Vi skal gøre det hele på en gang”, ed. Rune Lykkeberg (København: Strandberg Publishing, 2023), 94-99

  15. Aldo Ross, A Scientific Autobiography, (Cambridge: MIT Press. 1981), forord uden sideangivelse

  16. Santiago De Molina, Material in Play. A Conversation with TEd’A A Arquitectes, i El Croquis 196 (Madrid: El Croquis, 2018), 11.

  17. Erik Trang, Søren Dyck-Madsen, Michael H. Nielsen og Christian Jarby, Anvendelse af biobaserede byggematerialer, (København: Concito. 2023), 2.

  18. Peter Sørensen, “Løsningen på klimakrisen er ikke bare at stoppe væksten,” Politikken, 19. oktober, 2023

  19. Ibid

  20. Bruno Latour & Nikolaj Schulz, Notat om den nye økologiske klasse, (København: Hans Reitzels Forlag. 2022), 22.

  21. Ibid., 23.

  22. Ibid., 43.

  23. Ibid., 61.

  24. Lotte Folke Kaarsholm, “Vi skal genopfinde det socialdemokratiske projekt uden det massive pres på vores klode”, Politikken, 20 januar, 2024, 3.

  25. Ibid.

  26. Hartmut Rosa, Det ukontrollerbare, (København: Eksistensen. 2021), 28.

  27. Ibid., 110-116.

  28. Hartmut Rosa, “How growth enters our imaginaries and how we may get rid of it”, Lecture at Degrowth Conference 2014,Leipzig,video, 19:53, https://www.youtube.com/watch?app=desktop&v=XCLPpU0hSUw

  29. Silvian Cebrían Renedo, Fernando Távora. A new modernity between CIAM and TEAM 10, i Team Ten Farwest, ed. Pedro Baía, (Porto: Circo de Ideias, 2019), 34.

  30. Ralph Knowles, Ritual House. Drawing on Nature’s Rhythms for Architecture and Urban Design, (Washington DC: Island Press. 2006), 5

  31. Andrew Cleancy, “Lost Armatures and Found Forms: Conversation and the contingent in the making of work by Clancy Moore Architects, (PhD diss., RMIT Univercity, 2017). 4.

  32. Ibid., 4-154

  33. “Line Barfod: København skal gøre renovering og ombygning til reglen og nedrivning og nybyg til undtagelsen”, Byrumsmonotor.dk, tilgået 20. februar, 2024, https://byrummonitor.dk/Debat/art9650315/K%C3%B8benhavn-skal-g%C3%B8re-renovering-og-ombygning-til-reglen-og-nedrivning-og-nybyg-til-undtagelsen

  34. “Amaliegade 34”, Et afgangsprojekt af Arkitekt Asker Højlund Olsen der diskurer alternativer til nedrivning, KTR, Det Kongelige Akademi, Mød de nye Kandidater, tilgået 20 februar,https://kglakademi.dk/project/et-alternativ-paa-amaliegade-44

  35. Frans Drewniak, Nælde, hamp, hør og ålegræs, i Reset Materials, ed. Chrissie Muhr, (København: Arkitektens Forlag. 2023), 79.

  36. Ibid.

  37. Jane Bennett, Levende materialitet. Tingenes politiske økologi, (København: Forlaget Mindspace. 2021), 40.

  38. “Om Thoravej 21”, Pihlmann Architects, tilgået 20.februar, 2024, https://www.instagram.com/p/CYbR_Snszc5/

  39. “Renovation of the former 'Magasin Electrique' of the French railway company SNCF”, BC architects & studies & materials, tilgået 5.februar, 2024, https://bc-as.org/projects/lot-8

  40. Peter Berg, Envisioning Sustainability, (San Francisco: San Francisco: Subculture Books. 2009)

  41. “Stay Local for Goodness Sake”, DAMN Magazine, tilgået 20.februar, 2024, https://www.damnmagazine.net/stay-local-for-goodness-sake

  42. “Les guides de bonnes pratiques”, Ministère de la Transition Écologique et de la Cohésion des Territoires, Målet med denne ministerielle ordning er at give anbefalinger og specifikationer, der muliggør opførelse og vedligeholdelse af jordkonstruktioner, der lever op til forventningerne med hensyn til stabilitet, brug, holdbarhed mv., tilgået 20 februar, https://www.asterre.org/la-terre-crue/ressources-documentaires/les-guides-de-bonnes-pratiques

  43. Mikkel Thomassen og Pelle Munch-Petersen, Tectonics of Avoidance, Paper I, IOP Conference Series: Earth and Environmental Science, Volume 855, Crossing Boundaries 2021 24-25th March 2021, Virtual, Netherland, 1.

  44. Ibid., 2.

  45. Jane Bennett, Levende materialitet. Tingenes politiske økologi, (København: Forlaget Mindspace. 2021), 40.

  46. Mikkel Thomassen og Pelle Munch-Petersen, Tectonics of Avoidance, Paper I, IOP Conference Series: Earth and Environmental Science, Volume 855, Crossing Boundaries 2021 24-25th March 2021, Virtual, Netherland, 4.

  47. Jane Bennett, Levende materialitet. Tingenes politiske økologi, (København: Forlaget Mindspace. 2021), 130.

  48. Diana Coole, New Materialisme, i Connectedness – An Incomplete Encyclopedia of the Anthropocene, ed. Marianne Kogh (København, Strandberg Publishing 2020), 270.

  49. Frans Drewniak, “Materialness”, Escandinavia Symposium, Arkitektskolen Aarhus, 2022.Proceedings blev ikke publiceret pga. manglende finaciering men artiklen kan tilgås her: https://www.dropbox.com/scl/fi/iomvqfz5to1dib5e17bdf/MATERIALNESS_FD100822.pdf?rlkey=cyogv821rj32hofphhvct0ses&dl=0

  50. Maria Fabrisius Hansen, The spolia churches of Rome: Recycling antiquity in the Middle Ages., (Aarhus: Aarhus Universitety Press. 2015), 9-82

  51. Cindy Harris og Pat Borer, The Whole House Book: Ecological Building Design and Materials, (Machynlleth: Centre for Alternative Technology, 2001), 148.

  52. “Teglværker fra 1800-2023”, Teglhistorie.dk, tilgået 20.februar, 2024, https://teglhistorie.dk/bogserien-danmarks-teglvaerker/teglvaerker-fra-1800-2020/

  53. Ibid.

  54. Julie Meiland Hansen og Magnus Aamand Lindquist, Kandidatprojektet, Det Kongelige Akademi, Bosætning, Økologi og Tektonik, Teglets kredsløb - En materialebørs i Odsherred, 2018

  55. David Robbins, The Independent Group: Postwar Britain and the aesthetics of plenty (Cambridge, MA: MIT Press, 1990), 201-3.

  56. Marianne Krogh, Introduktion, i Reset Materials. Towards Sustainable Architecture, (København: Arkitektens Forlag. 2023), 25.

Næste: Redefining Architectural Practice In A Future of Care and Narrative Transformation

Arrow Down
Ill. 1. Columns Worth Stealing, Charlottenborg Forårsudstilling 2020, Frans Drewniak, Foto: Charlottenborg Fonden

Ill. 1. Columns Worth Stealing, Charlottenborg Forårsudstilling 2020, Frans Drewniak, Foto: Charlottenborg Fonden

Ill. 2. Columns Worth Stealing, Proces på Statens Værksteder 2019, Frans Drewniak, Foto: Frans Drewniak

Ill. 2. Columns Worth Stealing, Proces på Statens Værksteder 2019, Frans Drewniak, Foto: Frans Drewniak

Ill. 3. Columns Worth Stealing, I atelier Formeriet, Statens Værksteder 2019, Frans Drewniak, Foto: Frans Drewniak

Ill. 3. Columns Worth Stealing, I atelier Formeriet, Statens Værksteder 2019, Frans Drewniak, Foto: Frans Drewniak

Ill. 4. Columns Worth Stealing, Galleri Yonobi 2020, Frans Drewniak, Foto: Laura Stamer

Ill. 4. Columns Worth Stealing, Galleri Yonobi 2020, Frans Drewniak, Foto: Laura Stamer

Ill. 5. Reset Materials, Copenhagen Contemporary 2023, Frans Drewniak og Sara Martinsen, Foto: Hampus Per

Ill. 5. Reset Materials, Copenhagen Contemporary 2023, Frans Drewniak og Sara Martinsen, Foto: Hampus Per

Ill. 6. Reset Materials, Copenhagen Contemporary 2023, Frans Drewniak og Sara Martinsen, Foto: Frans Drewniak

Ill. 6. Reset Materials, Copenhagen Contemporary 2023, Frans Drewniak og Sara Martinsen, Foto: Frans Drewniak

Ill. 7. Reset Materials, Copenhagen Contemporary 2023, Frans Drewniak og Sara Martinsen, Foto: Frans Drewniak

Ill. 7. Reset Materials, Copenhagen Contemporary 2023, Frans Drewniak og Sara Martinsen, Foto: Frans Drewniak

Ill. 8. Better Building Blocks, Planetary Boundaries, Det Kongelige Akademi 2023-2024, Frans Drewniak, Nini Leimand, Mikael Jacson, Frederik Lauge Jørgensen og Bo Andersen, Foto: Frans Drewniak

Ill. 8. Better Building Blocks, Planetary Boundaries, Det Kongelige Akademi 2023-2024, Frans Drewniak, Nini Leimand, Mikael Jacson, Frederik Lauge Jørgensen og Bo Andersen, Foto: Frans Drewniak

Ill. 9. Better Building Blocks, Planetary Boundaries, Det Kongelige Akademi 2023-2024, Frans Drewniak, Nini Leimand, Mikael Jacson, Frederik Lauge Jørgensen og Bo Andersen, Foto: Frans Drewniak

Ill. 9. Better Building Blocks, Planetary Boundaries, Det Kongelige Akademi 2023-2024, Frans Drewniak, Nini Leimand, Mikael Jacson, Frederik Lauge Jørgensen og Bo Andersen, Foto: Frans Drewniak

Ill. 10. Better Building Blocks, Planetary Boundaries, Det Kongelige Akademi 2023-2024, Frans Drewniak, Nini Leimand, Mikael Jacson, Frederik Lauge Jørgensen og Bo Andersen, Foto: Frans Drewniak

Ill. 10. Better Building Blocks, Planetary Boundaries, Det Kongelige Akademi 2023-2024, Frans Drewniak, Nini Leimand, Mikael Jacson, Frederik Lauge Jørgensen og Bo Andersen, Foto: Frans Drewniak