Branden den 16. april 2024 forandrede med ét den forestående fejring af Børsens 400-års jubilæum til en tragedie. Begivenheden satte fra den ene dag til den anden kulturarven i fokus i den brede offentlighed. Som institutleder på Institut for Bygningskunst og Kultur Arne Høi udtalte til Kristeligt Dagblad: “Hvis nogen var i tvivl om, hvad kulturarv betyder, så er man det ikke efter i dag.” Direktør i Dansk Erhverv, Brian Mikkelsen, erklærede live under slukningsarbejdet, at Børsen skal genopføres “no matter what.” Få dage senere meddelte Slots- og Kulturstyrelsen, at fredningen af Børsen opretholdes, selvom det fulde omfang af ødelæggelserne endnu var ukendt. To dage efter branden væltede store dele af de tilbageværende ydermure. Mere end halvdelen af bygningen var forsvundet i flammerne heriblandt børssalen og det karakteristiske dragespir.
På trods af de store ødelæggelser står det klart, at Børsen skal genopføres. Det implicerer et behov for at forstå Børsens mange materielle og immaterielle lag som grundlag for at fremstille dens samfundsmæssige betydning på ny. Det er en opgave, der vil kræve det yderste af alle involverede fagligheder heriblandt arkitekter. Dette forhold rummer i sig selv en særlig mulighed, når vi har det faglige ansvar for at uddanne en del af fremtidens transformations- og restaureringsarkitekter. Alle studerende på kandidatprogrammet Kulturarv, Transformation & Restaurering (KTR) arbejder derfor med genopførelsen af Børsen i efterårssemesteret 2024. De studerende skal på baggrund af grundig registrering, analyse og værdisætning udvikle en restaureringsholdning, som skal fremstilles i et tegnet projektforslag til genopførelse af Børsen. Semesteropgaven realiseres i tæt samarbejde med Dansk Erhverv, Leif Hansen Arkitekter og Institut for Konservering på Det Kongelige Akademi.
Netop nu befinder vi os i et ganske særligt kort tidsrum, hvor det endnu er et åbent spørgsmål, hvordan Børsen skal genopføres. Dét spørgsmål er den faglige ramme om de studerendes opgave. Når først Børsen er rejst igen er diskussionen om projektets bærende værdier, prioriteringer og intentioner lukket. På den måde er de undersøgelser og studieprojekter, der udvikles i skrivende stund, dokumenter til fremtidens historieskrivning, som udforsker bredden og dybden af, hvordan og på hvilken måde Børsen kunne blive genopført. Hvilke værdier skal prioriteres? Hvilken historie skal bygningen fortælle? For hvem skal genopførelsen finde sted? Undersøgelserne og studieprojekterne vil således vise et tværsnit af netop vores samtids værdier og forståelse af genopførelsens vilkår og perspektiver.
I dagene efter branden var debatten livlig, og der blev fremsat mange markante holdninger til, hvordan og hvorvidt Børsen burde genopføres. Nogle mente, at branden repræsenterede den smukkeste billedpolitiske begivenhed i Danmark, andre har argumenteret for, at man skulle benytte lejligheden til at indrette et offentligt tilgængeligt byrum, og atter andre har set branden som en mulighed for at vende tilbage til, hvad der betragtes som Christian d. IV’s oprindelige vision.
RAMMEN FOR GENOPFØRELSEN
Opgaven vi stiller på KTR tager afsæt i tre væsentlige, faktuelle forhold. For det første, at man kun kan stille et meningsfuldt forslag til genopførelsen af Børsen, hvis man har foretaget grundig, forudgående registrering, analyse og værdisætning af de bevarede og de brændte dele af bygningen. Derfor arbejder vores studerende i dette semester i otte uger med tre forskellige vinkler på, hvordan Børsen kan beskrives: en tegnet bygningsopmåling foretaget med både analoge og digitale værktøjer, en skriftlig analyse og værdisætning på baggrund af bygningsarkæologiske undersøgelser og arkivstudier samt individuelle fænomenologiske registreringer af bygningens oplevelsesmæssige virkninger. For det andet, at fredningen af Børsen er opretholdt. Derfor er de studerendes forslag forankret i de særlige lovgivnings– og forvaltningsmæssige rammer, der er for fredede bygninger, samtidig med at branden nødvendiggør en kritisk læsning af den gældende fredningsbeskrivelse for at undersøge, i hvilket omfang den stadig er fyldestgørende. For det tredje, at bygningen er privatejet af erhvervsorganisationen og arbejdsgiverforeningen Dansk Erhverv. Derfor vil de studerende gennem deres projekter undersøge, om Dansk Erhverv kan og bør benytte Børsen anderledes, om Børsen i højere grad kan og bør integreres i byen, og om genopførelsen af Børsen kan danne afsæt for en ny selvforståelse i organisationen.
De tre forudsætninger kan forekomme som en stram spændetrøje, der vanskeliggør radikal nytænkning af grundens og bygningens potentiale i byen. Vi betragter imidlertid de forudsætninger som selve vilkårene for en righoldig kulturhistorisk, teknologisk og bygningskunstnerisk undersøgelse af et bredt arkitektfagligt fortolkningsrum, hvor opmåling, bygningsarkæologiske undersøgelser, analyse og værdisætning er de fundamentale og udslagsgivende faktorer for projekternes fokus og karakter.
UNDERVISNINGSFORLØB
Semesteret består af 3 faser: blik, kast og projekt. I første fase udarbejdes registrering, analyse og værdisætning af eksisterende forhold som grundlag for at kunne formulere en kvalificeret ramme for projektet. I anden fase udvikles skitsering af et overordnet arkitektonisk greb – et udkast til et projekt. I tredje fase fremstilles syntetiseringen af projektets undersøgelser og en grundig bearbejdning af udvalgte dele af projektforslaget med henblik på at afprøve og demonstrere den transformations- og restaureringsholdning, som er udviklet fortløbende gennem semesteret. På grund af opgavens store kompleksitet er der en række særlige forhold i dette semester.
1) Der er afsat mere tid til opmåling og bygningsarkæologiske undersøgelser for at sikre et detaljeret grundlag, der kan informere den komplekse og inspirerende diskussion af rammerne for genopførelsen. Under opmålingen benyttes en række forskellige metoder til at registrere og dokumentere forskellige bygningsdele: Håndopmåling i 1:1 og 1:10 af vinduer, døre, paneler, hængsler og håndtag [ill. 3]; totalstation til koordinatsystem, fikspunkter, placeringer af vinduer, døre mm.; og 3D laserscanner til komplet registrering af alle indvendige og udvendige overflader [ill. 1, 4, 7].
2) På grund af den forlængede opmålingsperiode er afleveringsmaterialet tilpasset, så de studerende udvikler deres projektforslag til et afgrænset men detaljeret udsnit af Børsen. Løsning af funktionsprogram er ikke en del af opgaven, og de studerende arbejder i grupper af to eller tre for at understøtte fremstillingen af detaljerede tegninger til udvikling af den faglige diskussion.
3) Som visuelle repræsentationer af analysearbejdet har de studerende udarbejdet to særlige tegningssæt: a) isometriske periodetegninger for alle signifikante forandringer af bygningen gennem historien. Isometrierne viser både planer og facader af Børsens righoldige udviklingshistorie, der både dokumenterer og visualiserer det forhold, at mange dygtige arkitekter og bygmestre har forvaltet og udviklet bygningen på forskellige måder gennem århundrederne [ill. 5, 6]; b) analytiske tegninger, der med afsæt i bestemte bygningsdele, materialer og detaljer viser forskellige håndværks forarbejdningsmetoder, og dermed giver de studerende konkret viden om de håndværksmæssige rammer og potentialer i genopførelsen [ill. 8, 9, 10, 12].
Som afslutning af semesteret skal KTRs studerende arbejde i et tværfagligt samarbejde med studerende fra Institut for Konservering. I løbet af efteråret foretager konservatorstuderende systematiske farvearkæologiske undersøgelser i Børsens bevarede dele. Hensigten med analysen af bygningens indvendige overflader er at opbygge et grundigt kendskab til, hvordan bygningens interiører har set ud gennem tiden i forskellige perioder. Den farvearkæologiske bygningsanalyse vil fungere som analyseinstrument og beslutningsgrundlag for en videre konserverings- og restaureringsproces. På baggrund af restaureringsholdning og bygningsanalyse skal de studerende i fællesskab visualisere forslag til Børsens fremtidige interiører på grundlag af de konservatorstuderendes kvantitative analyser og de arkitektstuderendes fænomenologiske registreringer.
Helt grundlæggende handler semesteret dermed om at stille sig opmærksomt og undrende over for de eksisterende arkitektoniske, kulturhistoriske, teknologiske og miljømæssige betingelser som udgangspunkt for at give meningsfulde svar på, hvordan Børsen kan genopføres.
HVAD HAR VI FUNDET INDTIL NU?
De studerendes omfangsrige arbejde med at undersøge, kortlægge og forstå Børsen har allerede kastet en række værdifulde opdagelser af sig. Undervejs i opmålingsarbejdet er gamle fundamenter og det oprindelige teglgulv i stueetagen blevet blotlagt. De analytiske tegninger har nuanceret fremstillet hængeværkets forstærkninger og svagheder i tagkonstruktionen [ill. 9]. Detaljerede studier af sandstensudsmykningerne har kortlagt sammenstillinger mellem tider og bearbejdningsformer i pilastrenes hermer og karyatider [ill. 12]. Laserscanningerne har vist betydelige skævheder i det tilbageværende murværk i brandtomten og har ligeledes kortlagt bygningsarkæologiske spor i både skillevægge, etageadskillelser og tagværk. Alt i alt er det blevet tydeligt at spørgsmålet om hvilken version af Børsen, der skal genopføres, slet ikke er så enkelt.
Branden, og dét den har afdækket, udfordrer vores forestilling om originalitet. Før branden fremstod Børsen meget anderledes end ved dens opførelse i 1600-tallet. Den var ombygget adskillige gange og flere gange drastisk forandret i interiøret. Hvis man skal genopføre Børsen, hvilken (stil)historisk periode – hvis nogen – skal så have forrang? Bør genopførelsen i stedet forstås som en viderebearbejdning af de mange bygningshistoriske lag, der gik forud for branden? I forlængelse heraf stiller branden også spørgsmål ved det fysiske materiales betydning og ved vores kulturs forståelse af autenticitet. Børsen var inden branden under omfattende restaurering, hvor både teglfacade, kobbertag og dele af sandstenselementerne var i færd med at blive udskiftet – og alle disse bygningsdele er i forvejen blevet udskiftet i Børsens levetid. I hvilket omfang knytter bevaringsværdierne sig til det oprindelige materiale, og hvilken betydning har udskiftning og genopførelse for ressourceforbruget i en samtid, hvor byggeriets CO2-udledninger i alle værdikæder har altoverskyggende betydning? Historisk har der i vores kulturkreds været fokus på bygningsværket som en i tid og rum afgrænset, materiel helhed. Med kulturarvsbegrebets forandring gennem de seneste årtier retter opmærksomheden sig mod en værkforståelse, der er mere dynamisk og foranderlig, og som i højere grad må forstås som vores samtids fortolkning af dét, vi har arvet.
De studerendes projektforslag til genopførelsen af Børsen udvikles derfor på et tiltagende nuanceret og oplyst grundlag – og mange svar kendes endnu ikke. Forundersøgelserne og opmålings- og registreringsmetoderne fjerner imidlertid fokus fra de simple fortællinger om Børsens betydning. I stedet rettes opmærksomheden mod den underskov af nuancerede og partikulære fund, fortællinger og problemstillinger, som det sammensatte bygningsværk Børsen rummer. Som arkitekt, opmåler og bygningsarkæolog Erik Hansen formulerer det: “Opmåling, det er arkitektens måde at samtale med bygninger på. Og bygninger kan være meget snakkesalige, når man spørger og lytter tålmodigt.” Arbejdet understreger det væsentlige i at foretage grundige forundersøgelser inden man går i gang med at stille forslag – både for at undgå at ødelægge noget værdifuldt, men i lige så høj grad fordi det er inspirerende. Kun med en kombination af videnskabelig præcision og stor bygningskunstnerisk følsomhed kan Børsen blive genopført på en måde der er holdbar i det lange løb.
Efterårssemesterets arbejder på Børsen planlægges at blive publiceret til sommer 2025 sammen med forskningsartikler om Børsen fra Center fra Bæredygtig Bygningskultur. Publikationen forventes lanceret i forbindelse med en udstilling at studieprojekterne.
Studerende på Kulturarv, Transformation og Restaurering:
Maria Åberg, Julie Hansen Abrahamsen, Matilde Bustgaard, Sigrid Friis Christiansen, Mads Christian Rosenvinge Falkbøll, Elen Mogstad Finstad, Sebastian Førum, Bertil Torp Hjorth Frandsen, Christine Dellgren Geneser, Frede Grepstad, Agnethe Greve, Sebastian Rueskov Grif, Trygg Sigbjørn Østhagen Hamar, Ellen Kirstine Nørgaard Hansen, Lucia Rosa Thorup Harder, Julius Haussmann, Synne Einevoll Heggernæs, Maja Cecilia Holm, Lea Holtoug, Daniella Meinert Høiberg, Herman Røyset Ingebrethsen, Josephine Isbrand, Høgni Jákupsson, Annemette Sebbelin Juel Jensen, Emilie Møller Jensen, Carolina Jernberg, Gry Jespersen, Julie Wiberg Johansen, Albert Rygg Karberg, Tone Karlsen, Alberte Marie Koefoed, Louise Noes Kolding, Anders Rovsing Kristiansen, Lisa Helena Laursen, Christian Lavik, Aksel Leer, David Peter Tækker Levin, Selma Ida Lovisa Lindstedt, Alice Maria Lindström, Johanne Just Lorenzen, Sofie Binderup Lundø, Daniel Winther Lundsgaard, Lasse Brix Arge Malmberg, Lasse Hedevang Nielsen, Rasmus Mohr Nielsen, Kristine Nissen, Anders Normann, Alva Nylén, Maja Stausbøll Pedersen, Sarah Aarhus Burgdorf Pedersen, Emma Nell Zinck Petersen, Andrea Klaramaria Plunger, Sidse Thorup Poulsen, Samuel Scott Rees, Kaya Frydenlund Rose, Mari Reme Sagedal, Ebba Schröder, Agnes Ryberg Stærke, Anna Matilda Stenberg, Anna Schønning Sture, Elisabeth Friis Torp, Mathilde von Schoubye, Lisa Stoltze Westander.
Undervisere på Kulturarv, Transformation og Restaurering:
Anne Sofie Buchbjerg Kroghsbo, Alberte Hyttel Reddersen, Caspar Wissing, Charlotte Felding, Charlie Steenberg, Christoffer Harlang, Jens Kvorning, Katja Meyer, Lars Rolfsted Mortensen, Linda Thi, Mathias Rasmus Bayer, Morten Gehl, Nicolai Bo Andersen, Pia Dyrendahl Staven, Thomas Kampmann, Victor Boye Julebæk, Yngvild Wormdal Lund.
Amalie Obbekjær Jensen, ”Arkitekt: Hvis nogen var i tvivl om, hvad kulturarvbetyder, så er man det ikke efter i dag,” Kristeligt Dagblad, 16. april 2024. https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/arkitekt-hvis-nogen-var-i-tvivl-om-hvad-kulturarv-betyder-saa-er-man-det-ikke-efter-i-dag
Jeppe Lykke Hansen, ”Børsen skal genopbygges "no matter what", men prisen bliver høj,” TV2 Nyheder, 16. april 2024. https://nyheder.tv2.dk/2024-04-16-boersen-skal-genopbygges-no-matter-what-men-prisen-bliver-hoej
Slots- og Kulturstyrelsen, ”Slots- og Kulturstyrelsens udtalelse vedr. opretholdelse af fredningen og gyldighed af to afgørelser af 4. februar 2022,” 25. april 2024
Dominique Routhier, ”Jeg har oplevet en del sørgelige ting, men branden på Børsen var ikke en af dem. Tværtimod,” Politiken, 20. april 2024.
Mikkel Møller Roesdahl, LinkedIn-besked til Nicolai Bo Andersen, 18. april 2024
Peter Kargaard, “- Branden er en chance for at vende tilbage til Christian IV's vision,” Licitationen, 17. april 2024
Se eksempelvis ICOMOS, ”The Nara Document on Authenticity,” 1994; Council of Europe, “Council of Europe Framework Convention on the Value of Cultural Heritage for Society”, 2005; Laurajane Smith, Uses of Heritage, (Routledge, 2006); Salvador Muñoz Viñas, Contemporary Theory of Conservation, (Elsevier ltd., 2005)
J.E. Tunbridge, G.J. Ashworth, Dissonant heritage: the management of the past as a resource in conflict, (Wiley, 1996)
Nils Vest, ”Erik Hansen og Marmorbroen,” Nils Vest Film, 2005
Nicolai Bo Andersen, "Space Justice." I Magasin for Bygningskunst og Kultur Nr. 7, 2024, kap. 2, redigeret af M.B. Jørgensen og N.T. Lee.