logo
CALL 13: DEN ARKITEKTONISKE KANON
CALL 13: DEN ARKITEKTONISKE KANON 06.10.2026

Det 13. nummer af Magasin for Bygningskunst og Kultur sætter fokus på arkitekturens kanon for at blive klogere på, hvordan fagets styrende fortællinger etableres i dag og skal blive det i fremtiden.

LANCERING: MBK 11 – KAY FISKER
LANCERING: MBK 11 – KAY FISKER 10.04.2026

Det 11. nummer af Magasin for Bygningskunst og Kultur, som er dedikeret den danske arkitekt Kay Fisker, lanceres på Det kongelige Akademi tirsdag den 28. april kl. 15. Alle er velkommen.

CALL MBK 12: PASSÉ
CALL MBK 12: PASSÉ 11.02.2026

Under temaet Passé retter tolvte nummer af Magasin for Bygningskunst og Kultur opmærksomheden imod arkitekturens trend-rotationer og det netop passé. Gæsteredaktører Rose Risager og Tobias Fennö Sandberg inviterer til en diskussion af arkitekturens forhold til tidsånden i både magasinet og en udstilling.

CALL MBK 12: PASSÉ (ENG)
CALL MBK 12: PASSÉ (ENG) 11.02.2026

With the theme Passé, the twelfth edition of Magasin for Bygningskunst og Kultur (Magazine for Architecture and Culture) focuses on trend rotations in architecture and what is currently considered passé. Guest editors Rose Risager and Tobias Fennö Sandberg invite readers to take part in a discussion on how architecture relates to shifting fashion trends in both the online magazine and an exhibition.

LANCERING AF GRØNLANDSNUMMERET
LANCERING AF GRØNLANDSNUMMERET 06.11.2025

Lanceringsseminar af Magasin for Bygningskunst og Kultur med tema om Grønland d. 20/11 kl. 15.

CALL: MBK NO. 11 KAY FISKER (ENG)
CALL: MBK NO. 11 KAY FISKER (ENG) 02.05.2025

With this call, Magasin for Bygningskunst og Kultur invites interested parties to contribute to a themed issue dedicated to the Danish architect Kay Fisker (1893-1965), his work, context and influence.

CALL: MBK NR. 11: KAY FISKER
CALL: MBK NR. 11: KAY FISKER 01.05.2025

Magasin for Bygningskunst og Kultur inviterer med dette call interesserede til at bidrage til et temanummer dedikeret til den danske arkitekt Kay Fisker (1893-1965), hans arbejde, samtid og eftervirkninger.

CALL: GRØNLAND
CALL: GRØNLAND 19.03.2025

Call'et til Magasin for Bygningskunst og Kultur no. 10 handler om "Fremtidens Grønlandske Bygnings- og Landskabskultur".

CALL: GREENLAND
CALL: GREENLAND 18.03.2025

Call for Magasin for Bygningskunst og Kultur - Greenland (in English)

Call peqataasussarsiorneq: Kalaallit Nunaat
Call peqataasussarsiorneq: Kalaallit Nunaat 17.03.2025

Call til Magasin for Bygningskunst og Kultur med temaet "Grønland" - på Grønlandsk

NYE PUBLIKATIONER: DRAWING ON THE ARCHIVES
NYE PUBLIKATIONER: DRAWING ON THE ARCHIVES 25.09.2024

Studerende på kandidatuddannelsen Kulturarv, Transformation og Restaurering har i forårssemesteret 2023 og efterårssemesteret 2023/2024 anvendt Københavns Stadsarkivs arkivtegninger som et kritisk grundlag for deres studieopgaver om Nationalmuseets bygninger samt Gasværksvejens Skole og Amager Koblingsstation begge designet af Hans Christian Hansen (1901 – 1978).

MORTEN BIRK MEDREDAKTØR PÅ NYT MAGASIN
MORTEN BIRK MEDREDAKTØR PÅ NYT MAGASIN 15.09.2024

Morten Birk Jørgensen, lektor på Institut for Bygningskunst og Kultur, er medredaktør på det nye magasin ”Nordisk revy for arkitektur (NORA).”

UDSTILLING: A HOME REPAIR
UDSTILLING: A HOME REPAIR 10.09.2024

Ph.d.-stipendiat Charlie Steenberg deltager i udstillingen The Great Repair Form/Design Center Malmø.

CALL nr. 9
CALL nr. 9 23.08.2024

Boligen under forandring

9. udgave af Magasin for Bygningskunst og Kultur kommer til at omhandle Boligen under forandring. Det kan være historiske, globale, typologiske, teknologiske eller klimamæssige aspekter.

Deadline for indsendelse af abstracts er den 26. september 2024.

SOMMERFUGLEMANIFESTET
SOMMERFUGLEMANIFESTET 01.07.2024

Studielektor Jonathan Meldgaard Houser, medprogramansvarlig på Institut for Bygningskunst og Kulturs BA-program Finder Sted, har skrevet et manifest for den nye generation af arkitekter – en generation som har omskabelse, bevaring, transformation og genbrug i deres DNA.

FORNEM BOGANMELDELSE
FORNEM BOGANMELDELSE 20.06.2024

Lektor Thomas Ryborg Jørgensen fra Institut for Bygningskunst og Kultur har fået en virkelig grundig anmeldelse af sin bog ”Værelser til tilværelser – fra, om og med bygningskunstens helhedsdannelser” i Nordisk Arkitekturforskning.

PRIS TIL GITTE JUUL
PRIS TIL GITTE JUUL 04.06.2024

Gitte Juul, studielektor på Institut for Bygningskunst og Kultur, modtager den 4/6-24 Dr. Ana Mayer Kansky Award på Universitetet i Ljubljana for doktorafhandlingen Building Relational Spaces.

RUINOUS LANDSCAPES
RUINOUS LANDSCAPES 22.05.2024

Studerende fra kandidatprogrammet Political Architecture: Critical Sustainability (PACS) udstiller værker fra deres feltarbejde på Refshaleøen på galleriet Angels & Angles på Refshaleøen.

HÆDERSYDELSE
HÆDERSYDELSE 15.05.2024

Kjeld Vindum, professor MSO på Institut for Bygningskunst og Kultur har modtaget Kunstfondens hædersydelse.

Kunstfonden skriver i deres pressemeddelelse:

»Kjeld Vindum formidler, fremkalder og tydeliggør arkitektur fra helhed til detalje, fra teori til den sansede oplevelse. Han øser til stadighed generøst ud af sin omfattende viden, dybe indsigt og sit særlige blik. Horisonten udvides, og teorien gøres tilgængelig for de, som har lyttet til hans forelæsninger, læst hans bøger, utallige artikler og nydt hans fotografier,« skriver Statens Kunstfond blandt andet i begrundelsen.

»Vi vil gerne hædre en kunstner, som har markeret sig afgørende inden for denne vigtige genre: at formidle arkitekturen. Kjeld Vindum fastfryser aldrig tiden og tanken, men formår til stadighed at bidrage til en større forståelse af os selv og vores plads i verden, her og nu – i fortid og fremtid.«

CALL 8: REBUILDING
CALL 8: REBUILDING 10.05.2024

Magasin for Bygningskunst og Kultur #8 thematises rebuilding as challenge, concept, project, aspiration and practice.

CALL 8: GENOPBYGNING
CALL 8: GENOPBYGNING 09.05.2024

I det ottende nummer af Magasin for Bygningskunst og Kultur tematiseres genopbygning som udfordring, begreb, projekt, målsætning og praksis.

BOGANMELDELSE
BOGANMELDELSE 08.05.2024

Bogen 'The Artful Plan – Architectural Drawing Reconfigured', redigeret af lektor Martin Søberg fra IBK og arkitekten Anna Hougaard, er blevet anmeldt i det Canadiske medie Spacing og bliver kaldt: “A must-read for architects, designers, educators…”

UDSTILLING AF MODER BORD
UDSTILLING AF MODER BORD 15.04.2024

Maria Mengel og Ida Flarup, studielektorer på Institut for Bygningskunst og Kultur, udstiller resultatet af deres kunstneriske udviklingsvirksomhed - MODER BORD - i Stockholm fra på fredag.

BAROKKEN GENBESØGT
BAROKKEN GENBESØGT 11.04.2024

Anne Romme, lektor på Institut for Bygningskunst og Kultur, medvirker i udstillingen ”Forkrøpninger og Grænseløse Rum – Barokken Genbesøgt” i Officinet.

FAGFÆLLEBEDØMTE ARTIKLER
FAGFÆLLEBEDØMTE ARTIKLER 11.04.2024

Center for Bæredygtig Bygningskultur var stærkt repræsenteret på konferencen Prague – Heritages: Past and Present – Built and Social. Nu er de fagfællebedømte artikler, der fulgte i kølvandet på konferencen, udgivet.

ÅBEN FORELÆSNING
ÅBEN FORELÆSNING 13.03.2024

Lektor Thomas Ryborg Jørgensen holder en åben forelæsning om sin bog ’Værelser til Tilværelser – fra, om og med Bygningskunstens Helhedsdannelser’.

FOTOUDSTILLING
FOTOUDSTILLING 09.03.2024

Fotoudstillingen "ARV. Vesterbro - porten til det moderne" er bl.a. tilrettelagt af lektor Martin Søberg og Kandidatprogrammet Kulturarv, Transformation og Restaurering.

UDSTILLING
UDSTILLING 28.02.2024

Fra torsdag d. 29. februar og to måneder frem udstiller Angels and Angles værket ”Softwar” af Signe Dige.

KONFERENCE: KLOGE HUSE
KONFERENCE: KLOGE HUSE 27.02.2024

Nicolai Bo Andersen og Victor Boye Julebæk fra Det Kongelige Akademi – Institut for Bygningskunst og Kultur taler ved konferencen: ”Kloge huse. Formidling af bæredygtighed på frilandsmuseer.”

ANNE ROMME I AKADEMIET
ANNE ROMME I AKADEMIET 23.02.2024

Lektor på Institut for Bygningskunst og Kultur, Anne Romme, er netop blevet valgt til Det Kongelige Akademi for de skønne kunster.

ÅBEN FORELÆSNING
ÅBEN FORELÆSNING 12.02.2024

Dag Petersson og Christoffer Harlang holder dobbeltforelæsning om Vikingeskibshallen.

Skal parcelhuset dø?
Skal parcelhuset dø? 23.01.2024

Videnskab.dk har dykket ned i det spændende projekt som Charlie
Steenberg, arkitekt og ph.d.-stipendiat ved Center for Bæredygtig Bygningskultur har lavet sammen med 64 arkitektstuderende fra kandidatprogrammet ‘Kulturarv, Transformation og Restaurering’.

Anmeldelse af monografi
Anmeldelse af monografi 17.01.2024

Martin Søbergs monografi ”Kay Fisker. Moderne arkitektur – levende tradition” er blevet flot anmeldt i Politiken af Karsten R.S. Ifversen.

Debatindlæg om vinduer
Debatindlæg om vinduer 16.01.2024

Thomas Kampmann, lektor på Institut for Bygningskunst og Kultur, har skrevet et debatindlæg om de tungtvejende argumenter for at bevare oprindelige vinduer frem for at udskifte til nye.

Open call: videoværker
Open call: videoværker 11.01.2024

Studerende fra Institut for Bygningskunst og Kultur står bag den nye videoplatform open_source.tv og søger nu i et open call værker med temaet ”breaking through”.

Anmeldelse
Anmeldelse 23.12.2023

Morten Birk Jørgensen har netop anmeldt Pihlmann Architects’ renovering af hus 14a ved Strandvejen i Hellerup.

Ny forskningsbevilling
Ny forskningsbevilling 22.12.2023

Augustinus Fonden har bevilliget 1,4 millioner til forskningsprojektet BO GODT! Projektet er en undersøgelse af, hvordan boligidealer bliver til.

Restaureringsseminar 2024
Restaureringsseminar 2024 20.12.2023

Institut for Bygningskunst og Kultur er i januar 2024 vært for det årlige restaureringsseminar.

Delisted - A Political Story
Delisted - A Political Story 15.12.2023

Få indblik i Dag Peterssons nye bog ”Delisted - A Political Story” ved forfattersalon på Det Kongelige Akademis bibliotek og i Byrumsmonitors artikel.

Forfattersalon
Forfattersalon 11.12.2023

Martin Søberg fortæller om sin nye bog ”Kay Fisker. Moderne arkitektur – levende tradition” på Det Kongelige Akademis bibliotek mandag den 18. december 2023, kl. 15.00-16.00.

Interview med Nicolai Bo
Interview med Nicolai Bo 30.11.2023

Optimistisk artikel med professor MSO Nicolai Bo Andersen i det nyeste nummer af Magasinet Byggeri.

CALL 7: BYGGESTOP?
CALL 7: BYGGESTOP? 15.11.2023

I syvende nummer af Magasin for Bygningskunst og Kultur stiller vi skarpt på følgende spørgsmål: Skal vi som arkitekter af hensyn til den grønne omstilling arbejde for et generelt stop for nyt byggeri i den udviklede verden?

CALL 7: STOP BUILDING?
CALL 7: STOP BUILDING? 15.11.2023

In the seventh issue, we raise the following complex question: Should we, as architects, work for a general halt to new construction in the developed world as a strategy to achieve the green transition?

Ny bog om arkitektur og politik
Ny bog om arkitektur og politik 13.11.2023

Den 24. november udgiver Dag Peterssonfra PACS på IBK en bog om de mange politiske kampe om Vikingeskibshallen i Roskilde.

MONOGRAFI OM KAY FISKER
MONOGRAFI OM KAY FISKER 13.11.2023

I den danske arkitekturhistorie er Kay Fisker (1893-1965) ikke til at komme uden om, og nu udgiver lektor Martin Søberg både en dansk monografi og medvirker i en podcast om den store arkitekt.

Udstilling: Planetary Boundaries
Udstilling: Planetary Boundaries 13.11.2023

Charlie Steenberg udstiller med sit Ph.d.-projekt PARCEL-HUS-KVARTER

BOG OG UDSTILLING: ISLANDS
BOG OG UDSTILLING: ISLANDS 13.11.2023

Anne Romme fra IBK har sammen med Jacob S. Bang fra IBD udgivet publikationen ”Ø / Islands” og udstiller nu på Arkitektforeningen.

Nyt essay af Arne Høi
Nyt essay af Arne Høi 10.11.2023

Arne Høi, institutleder på Institut for Bygningskunst og Kultur, har bidraget til Realdania By og Bygs jubilæumspublikation ”Realdania By og Bygs historiske ejendomme 2003-2023.”

Arne Høi i nyt ekspertudvalg
Arne Høi i nyt ekspertudvalg 10.11.2023

Kulturministeren har beskikket institutleder Arne Høi til at deltage i regeringens ekspertudvalg til udpegning af nationale kulturmiljøer.

Afgang 2023: De nye kandidater
Afgang 2023: De nye kandidater 09.11.2023

Institut for Bygningskunst og Kultur tog før sommerferien afsked med en lang række dygtige kandidater. De vil med deres store arbejde og spændende projekter uden tvivl fremover komme til at gøre en forskel som arkitekter.

International sommerskole
International sommerskole 09.11.2023

Sommerskolen Paraply School afholdte i år en faglig ambitiøs arkitektur-sommerskole med internationale gæstelærere.

Debatbog om Lynetteholmen
Debatbog om Lynetteholmen 03.11.2023

Jens Kvorning professor emeritus ved IBK bidrager til debatbog om Lynetteholmen.

Genudgivelse: Architects Draw
Genudgivelse: Architects Draw 03.11.2023

Anne Romme, lektor på Institut for Bygningskunst og Kultur, medvirker til genudgivelsen af Sue Ferguson Gussow’s bog ”Architects Draw”.

UDSTILLING PÅ DAC
UDSTILLING PÅ DAC 03.11.2023

"Metaforiske Huse" kan ses på udstillingen "Copenhagen in Common" på Dansk Arkitektur Center i København indtil den 25. februar 2024.

Udstilling på Københavns Rådhus
Udstilling på Københavns Rådhus 03.11.2023

På udstillingen ”Drawing on the Archives” kan du få indblik i, hvordan eksisterende bygninger kan transformeres og bruges på ny i et bæredygtigt og kulturhistorisk helhedsgreb.

Studerende har skabt galleri
Studerende har skabt galleri 03.11.2023

Angels og Angles er et nyt, uafhængigt udstillingssted på Refshaleøen, skabt af studerende fra Kunst og Arkitektur på IBK.

IBK under ét tag
IBK under ét tag 01.11.2023

For første gang er Institut for Bygningskunst og Kultur samlet under ét tag.

ARTIKEL OG OPLÆG
ARTIKEL OG OPLÆG 27.10.2023

Ph.d.-stipendiat på IBK Anne Pind skriver om feministiske viceværtindepraksisser omkring år 1900.

FORSKNING: BAROKKENS HAVEKUNST
FORSKNING: BAROKKENS HAVEKUNST 27.10.2023

Martin Søberg fra IBK har bidraget til forskningsantologien Lauritz de Thurah: Barokkens arkitektur og verdensbillede med en artikel om Lauritz de Thurah og barokkens havekunst.

SEMINAR OM DIVERSITET
SEMINAR OM DIVERSITET 27.10.2023

Det internationale seminar om diversitet i arkitekturhistorien ’Diversifying architecture histories’ er bl.a. arrangeret af Ph.d.-stipendiat på IBK Anne Pind. Her deltager internationale forskere og studerende fra PACS og Skovskolen (KU) til workshops og efterfølgende debat.

Sommerskolen ORBI Vrå
Sommerskolen ORBI Vrå 15.10.2023

Sommerskolen ORBI Vrå har i samarbejde med Dinesen i Jels afholdt både sommer- og efterårsskole.

CALL 6: KUNSTEN I ARKITEKTUREN
CALL 6: KUNSTEN I ARKITEKTUREN 04.04.2023

Magasinets sjette nummer sætter fokus på Kunsten i arkitekturen, både som det kunstneriske værk i en bygning og som den kunstneriske dimension i bygningsværket selv.

NYT PROJEKT: CITY MEMORIES
NYT PROJEKT: CITY MEMORIES 21.03.2023

På Institut for Bygningskunst og Kultur glæder vi os til et nyt projekt i samarbejde med stadsarkiverne i Stockholm, København og Budapest. Projektet har til formål at styrke kendskabet til og øge brugen af arkivtegninger fra Københavns Stadsarkiv som væsentlig del af vidensgrundlaget for en fremtidig bæredygtig bygningskultur., Projektet involverer studerende fra kandidatprogrammet Kulturarv, Transformation og Restaurering samt forskere fra Center for Bæredygtig Bygningskultur.

Læs mere

UDSTILLING: METAFORISKE HUSE
UDSTILLING: METAFORISKE HUSE 19.03.2023

Lige nu kan du se udstillingen Metaforiske Huse i Det Kongelige Akademis foyer/reception. Udstillingen er udarbejdet af Ida Flarup, Maria Mengel, Anne Romme, Tine Bernstoff Aagaard, Anne Pind, Camilla Hornemann og Mathilde Zeuthen Lesenecal, der alle er undervisere på bachelorprogrammet Finder Sted.

Læs mere om udstillingen

PRÆSENTATION: HAR PARCELHUSKVARTERET EN FREMTID?
PRÆSENTATION: HAR PARCELHUSKVARTERET EN FREMTID? 15.03.2023

Hvordan kan parcelhuskvartererne fra 1960-75 være med til at afhjælpe klimaforandringerne og danne ramme om nye boformer og ’Det gode liv’ – uden at kompromittere bygningsarv og identitet? Se videon, hvor Charlie Steenberg, der er ph.d.-studerende på Institut for Bygningskunst og Kultur, fortæller om 64 kandidatstuderendes undersøgelse af ARCHIBO II i Ishøj til Arkitektforeningens MAA-frokost.

Se video

NY BOG: VÆRELSER TIL TILVÆRELSER
NY BOG: VÆRELSER TIL TILVÆRELSER 13.02.2023

Lektor Thomas Ryborg Jørgensen har udgivet bogen: Værelser til tilværelser - fra, om og med Bygningskunstens Helhedsdannelser. Bogen henvender sig til alle, der er interesseret i en mere overordnet helhedsbetragtning af bygningsværker, og deres komplekse forhold til omgivelser, tiden og samfundet med udgangspunkt i rumbegrebet værelse og dets tætte og udvekslende relation til eksistensbegrebet tilværelse.

Bogen kan købes hos Arkitektforeningen

STUDERENDE UDSTILLER PÅ CHARLOTTENBORG
STUDERENDE UDSTILLER PÅ CHARLOTTENBORG 02.02.2023

I perioden 2. februar 2023 til 5. marts 2023 kan du på Charlottenborgs forårsudstilling se to værker af de studerende på Institut for Bygningskunst og Kultur. Det ene værk 'Det Utætte Hus' er udført af studerende fra kandidatprogrammet for Kunst og Arkitektur. Det andet værk 'Dryp fra en melodi', der er en video på 12. min., er udført af Laurits Honoré Rønne, der studerer på Political Architecture: Critical Sustainability.
Læs mere om udstillingen

RESTAURERINGSSEMINAR AFHOLDT MED SUCCES 27.01.2023

D. 26. januar blev det årlige restaureringsseminar afholdt på Det Kongelige Akademi. Seminaret er arrangeret i samarbejde mellem de to arkitektskoler og Slots- og Kulturstyrelsen. Her mødtes 550 professionelle deltagere og drøftede de særlige forhold, der knytter sig til bevaring, brug og udvikling af den byggede kulturarv. I år med et særligt fokus på de fredede bygninger og de processer, der knytter sig arbejdet med de fredede bygninger fra analyse, undersøgelse til formgivning. Som institut er vi glade for at være en del af dette vigtige arrangement, hvor fagfæller kan mødes for at diskutere og blive klogere og udvikle fælles begrebsapparater på tværs af faggrænser.

Se program/invitation

KONKURRENCE OM RÅDHUSTÅRN AFGJORT
KONKURRENCE OM RÅDHUSTÅRN AFGJORT 17.01.2023

Tillykke til studerende Anne Marie Stahl fra Kunst og Arkitektur og Nikolaj Exner Carstens fra Produkt+, der vandt konkurrencen om alternativ til Københavns Rådhustårn. Rådhustårnet skal i 2023 renoveres og i den forbindelse bliver tårnet pakket ind i stillads og et dække med de studerendes bud på et alternativ til Rådhustårnet, der er inspireret af tre ting: hverdagen, naturen og historien. Prisen blev overrakt af teknik- og miljøborgmester Line Barfod på Københavns Rådhus i forbindelse med åbningen af København som Arkitekturhovedstad 2023.

Se Anne Marie og Nikolaj fortælle om deres projekt

RE-NEIGHBOURING: BESØG FRA UKRAINE 17.01.2023

Projektet Re-Neighbouring, som gennemføres i samarbejde mellem Henning Larsen Architects og kandidatprogrammet Political Architecture: Critical Sustainability (PA:CS) har fået en ny spændende og aktuel udvikling i kraft af et samarbejde med studerende og undervisere fra arkitektskolen i Kiev. Samarbejdet er i gang og fra d. 21. januar – 27. januar kommer 8 studerende fra Ukraine og deres undervisere til København. De studerende vil deltage i en workshop på Taastrupgaard sammen med studerende på PA:CS og beboere i området.

UDSTILLING: EN ARREST
UDSTILLING: EN ARREST 16.01.2023

Kom til fernisering d. 24. januar kl. 17.00-19.30 på udstillingen En arrestpå Galopperiet i Christinia. Udstillingen, der er lavet af studerende på Kunst og Arkitektur, tager udgangspunkt i de danske fængsler og arresthuse, og deres mangeårige problemer med pladsmangel og dårlige arbejdsforhold. De studerende har arbejdet med forskellige forslag til at bygge og placere arresthuse rundt om i byen, som alternativ til at bygge et nyt stort arresthus. Udstillingen er åben hver dag fra d. 25.- 29. januar kl. 14-18.

UDSTILLING: EN NY FREMTID – ET PARCELHUSKVARTER I ISHØJ 16.01.2023

Kan et klassisk parcelhus fra 1970 omdannes til to ældreboliger? Eller kan parcelgrunde lægges sammen til fælleshaver, der sikrer beboerne grøntsager, socialt fællesskab og klimasikrer husene? Se udstillingen En ny fremtid - et parcelhuskvarter i Ishøj fra d. 20.-30. januar 2023 i Ishøj Bycenter, hvor studerende fra Kulturarv, Transformation og Restaurering udstiller deres forslag til, hvordan fremtidens parcelhuskvarterer kan se ud. Under titlen PARCEL – HUS – KVARTER har de studerende undersøgt parcelhuskvarteret Bredekærs Vænge, som blev opført i 1970 som parcelhusudstillingen ARCHIBO II. Udgangspunktet for projekterne var at lade kvarteret, parcellerne og husene gennemgå en form for transformation, som muliggør en bedre udnyttelse af de byggede kvadratmeter, men uden at bruge nye byggematerialer. Der er udstillingsåbning d. 20. januar kl. 13 med Ishøjs borgmester Merete Amdisen.

Læs mere 

PHD-FORSVAR: STOF OG VIRKNING 15.01.2023

Victor Julebæk forsvarer sin phd-afhandling Stof og Virkning d. 19. januar kl. 13-16 i Mandrupsalen. Afhandlingen undersøger de mulige betydninger af stoflige virkninger i fremstillingen og erfaringen af arkitektur. Det, der ligger til grund for undersøgelsen, er en undren og en grebethed af materialer i arkitekturen, forstået ikke så meget som byggetekniske entiteter, men som egenskabsbærende kvaliteter, der har en bestemt retning eller virkning i vores interagerende omgang med verden. Forelæsningen er åben for alle.

Læs mere

MASTER I BYGNINGSKULTUR: IMFORMATIONSMØDE 15.01.2023

Nu har du chancen for at skrive dig op til Master i Bygningskultur - Bæredygtighed, Strategi og Transformation i efteråret. Master i Bygningskultur er en efteruddannelse, der retter sig mod arkitekter, ingeniører og bygningskonstruktører, der ønsker at opbygge kompetencer og ajourføre deres viden om strategisk byplanlægning i de former, der modsvarer aktuelle og fremtidige udfordringer. Den 18. januar 2023 kl. 15-17 holder vi et online informationsmøde, hvor de faglige kræfter bag uddannelsen vil fortælle om uddannelsens formål, indhold og struktur. Du vil kunne høre nærmere om det forventede udbytte af uddannelsen, hvilke kompetencer du kan forventes at udvikle undervejs, og det netværk du vil blive en del af. Endelig kan du få svar på en række praktiske spørgsmål.

Læs mere og tilmeld dig

CALL 5: AT BYGGE SAMMEN
CALL 5: AT BYGGE SAMMEN 18.11.2022

Femte nummer af magasinet handler om byggefællesskaberne som alternativ model for byudvikling. Hvilken arkitektur kan vi opnå hvis vi fjerner ejendomsudviklerne som mellemregning?

HANDS ON: KONFERENCE OM BÆREDYGTIG BYGNINGSKULTUR
HANDS ON: KONFERENCE OM BÆREDYGTIG BYGNINGSKULTUR 13.10.2022

Sæt X i kalenderen fredag d. 18. november 2022 kl. 13:00 – 16:30, hvor Institut for Bygningskunst og Kultur holder konferencen HANDS ON - manifester for en bæredygtig bygningskultur.

Forskere fra Center for Bæredygtig Bygningskultur på Det Kongelige Akademi lægger op til diskussion af bygningsarv og værdisætning / materialer og tektonik / ressourcer og bæredygtighed.

Tilmeld dig her

UDSTILLING: WORKS+WORDS
UDSTILLING: WORKS+WORDS 13.10.2022

Fra d. 5. november 2022 til 8. januar 2023 kan du se udstillingen WORKS+WORDS 2022 i Bibliotekssalen i Rundetårn. Udstillingen præsenterer aktuelle arkitekturværker fra hele verden, der viser, hvordan kunstnerisk praksis i arkitekturen er nødvendigt for at producere relevante svar på aktuelle udfordringer.

NY PH.D. I TYPEHUSE 10.10.2022

Velkommen til arkitekt Camilla Muldorff Frellsen, der er ansat som phd-studerende på IBK pr. 1. oktober. Camilla vil bl.a. arbejde med at undersøge kvaliteter og særlige karaktertræk i typehuse og typehusserier (varianter) fra perioden 1960-1974. Formålet er at anskueliggøre, hvordan det er muligt at renovere husene og styrke iboende arkitektoniske potentialer med respekt for den arkitektoniske grundidé og husets særkende. Projektet skal ligeledes afdække de rammevilkår, der har ligget til grund for typehuse i perioden, for derigennem at pege på fremtidige rammevilkår, som tilgodeser bæredygtigheds- og LCA-perspektivet med det formål at skabe incitament for at bevare de eksisterende typehuse.

Camilla har tidligere været museumsinspektør på Kroppedal Museum, der dækker 14 forstadskommuner omkring København og har lavet kulturarvsprojekter sammen med kommunerne om velfærdssamfundets bygningskultur.

NY PH.D. OM TILGÆNGELIGHED TIL KULTURARVEN 10.10.2022

Ibk har påbegyndt et treårigt ph.d.-projekt skal udvikle en helt ny metode til, hvordan man med kreative arkitektoniske helhedsløsninger kan skabe ligeværdig adgang til kulturarvens mange kvaliteter og oplevelser, samtidig med at bygningernes værdier bevares.

Arkitekt MAA Eva Sievert Rasmussen, der kommer fra en stilling som arkitekt og specialkonsulent i Slots- og Kulturstyrelsen, er ansat til projektet, der gennemføres i et tæt partnerskab mellem Slots- og Kulturstyrelsen, BEVICA Fonden og Det Kongelige Akademi, Institut for Bygningskunst og Kultur. Foruden midler fra de ovenstående er projektet støttet af Realdania og Vanførefonden.

Projektet vil være tilknyttet Center for Bæredygtig Bygningskultur og vil også være tilknyttet de øvrige projekter, som Det Kongelige Akademi har i samarbejde med BEVICA.

Læs mere om projektet

PARCEL - HUS – KVARTER
PARCEL - HUS – KVARTER 06.10.2022

Parcelhuskvartererne udgør en stor del af den danske boligmasse og står for en stor del af CO2-udledningen, samtidig med at de optager et stort areal med få beboere pr. m2. Derfor arbejder studerende fra Kulturarv, Transformation og Renovering i efterårssemesteret med transformation af parcelhuskvarteret Bredekærs Vænge i Ishøj, der oprindeligt udgjorde boligudstillingen Archibo II fra 1970. Opgavens sigte er at pege på måder at tilføje flere boliger i det eksisterende kvarter og samtidig tilføje færrest mulige nye m2.

KTR STUDIETUR TIL BORNHOLM
KTR STUDIETUR TIL BORNHOLM 05.10.2022

1. og 3. semester fra KTR er netop kommet hjem fra studietur til Bornholm, hvor de bl.a. har studeret den lokale byggeskik og besøgt Hammershus Besøgscenter. Og med fokus på sokkel, vindue og tagfod er der også blevet set på både rundkirker, bornholmsk bindingsværk og Gudhjembanens stationsbygninger. Billedet er taget ved den smukt restaurerede Melstedgaard.

NY BOG OM KAY FISKER
NY BOG OM KAY FISKER 04.10.2022

Kay Fisker: Danish Functionalism and Block-based Housing er en ny bog redigeret af de irske arkitekter Andrew Clancy and Colm Moore fra Clancy Moore Architects og udgivet af Lund Humphries. Gennem tegninger og artikler undersøger bogen Kay Fiskers københavnske boligbyggerier. Lektor Martin Søberg fra IBK har bidraget med artiklen ‘Kay Fisker’s Classical Principles for Modern Housing’.

Læs mere om bogen

ARKITEKTURENS DAG
ARKITEKTURENS DAG 04.10.2022

På Arkitekturens Dag d. 3. oktober holdt Institut for Bygningskunst og Kultur i samarbejde med Arkitektforeningen åbent hus i den fredede vandflyverhangar, hvor to af instituttets programmer har til huse. Her tog Bachelorprogrammet Finder sted imod og fortalte om uddannelse, studiekultur og bygningen for de mange interesserede gæster.

Læs mere

HAUBARG PÅ FRILANDSMUSEET
HAUBARG PÅ FRILANDSMUSEET 21.09.2022

Kommer du forbi Frilandsmuseet, så kan du se KTR’s 1:1-projekt Haubarg, der er en nyfortolkning af Frilandsmuseets historiske gård fra Ejdersted. Den er en del af et forskningsprojekt, der undersøger, hvordan bygningskulturen, som bærer af viden om materialemæssige egenskaber og miljømæssige faktorer, kan aflejre sig som æstetisk erkendelse og give inspiration til fremtidige bæredygtige handlinger.

UDSTILLING: ADFÆRD / VELFÆRD
UDSTILLING: ADFÆRD / VELFÆRD 16.09.2022

Udstillingen Adfærd/Velfærd viser, hvordan arkitektur og design kan øge sundhed og skabe velfærd for alle mennesker – blandt andet ved at ændre vores adfærd. Forskningsprojektet Spaces of Danish Welfare deltager i udstillingen, herunder to forskere fra Institut for Bygningskunst og Kultur. Lektor Niels Grønbæk viser sin undersøgelse af krematoriet som velfærdsarkitektur, og lektor Martin Søberg viser sin undersøgelse af børn, fotografi og velfærdsarkitektur. Udstillingen kan ses på Det Kongelige Akademi fra 15. september 2022 – 23. marts 2023.

Læs mere om udstillingen

Læs mere om forskningsprojektet

UDSTILLING I NEW YORK
UDSTILLING I NEW YORK 02.09.2022

Forskere og undervisere ved Institut for Bygningskunst og Kultur på Det Kongelige Akademi udstiller den 6-25. september projekter på The Cooper Union i New York.

Udstillingen “At the Intersection of Ideas and Material Conditions” præsenterer projekter placeret i krydsfeltet mellem idéer og materielle forhold fra forskellige tidsperioder og bygningskulturer. Arkitekturhistorie er netop relevant for at forstå nutidig arkitektonisk praksis. Hvis man ser på arkitektur som en kunstform, kan den ikke blot være en løsning på et givent problem, men skal undersøge grundlæggende spørgsmål inden for disciplinen, på tværs af tid og rum. Projekterne rejser metodiske og pædagogiske spørgsmål og undersøger betingelser for kreative samarbejder og fællesskaber.

Udstillingen er en del af et løbende samarbejde mellem The Irwin S. Chanin School of Architecture i New York og Institut for Bygningskunst og Kultur på Det Kongelige Akademi.

Læs mere

FORNEM PRIS TIL KJELD VINDUM
FORNEM PRIS TIL KJELD VINDUM 01.09.2022

Uddannelses- og Forskningsministeriet har netop offentliggjort vinderne af dette års undervisningspriser, som skal skabe mere anerkendelse om underviserrollen på de videregående uddannelser. I år går en af priserne til lektor Kjeld Vindum, der er ansat på IBK, og er en af arkitekterne bag den tværgående undervisning på arkitektuddannelsen.

Dekan Jakob Brandtberg siger om prisen:

"Det er utrolig velfortjent at Kjeld Vindum modtager undervisningsprisen. Han er en af de vigtigste kræfter bag den tværgående undervisning - han er meget ambitiøs på de studerendes vegne og udfordrer dem til stadighed ved at søge mod og rokke ved fagets grænser. Undervisningen gror aldrig fast under Kjelds ledelse. Han udvikler hele tiden indhold og formater, så undervisningen altid er aktuel og har kant, ligesom han konsekvent inddrager den nyeste forskningsbaserede viden ved at inddrage forskere og praksis fra ind- og udland."

Læs mere om prisuddelingen

NY BOG: ARCHITECTURES OF DISMANTLING AND RESTRUCTURING
NY BOG: ARCHITECTURES OF DISMANTLING AND RESTRUCTURING 15.08.2022

Hvordan kan arkitektur understøtte borgernes velfærd? Det undersøger bogen Architectures of Dismantling and Restructuring. Spaces of Danish Welfare, 1970–Present, der er udgivet for nyligt. Bogen er baseret på det tværfaglige forskningsprojekt Spaces of Danish Welfare, der i perioden 2017-2022 har udforsket de rumlige aspekter af danske velfærdssystemer.

FORSKNING: SPACES OF WELFARE
FORSKNING: SPACES OF WELFARE 15.08.2022

Hvordan opfatter man velfærd rundt omkring i verden? Og hvordan skaber man rum til velfærd i forskellige lokale situationer? Det undersøger særnummeret Spaces of Welfare (vol. 10, no. 1) af det internationale forskningstidsskrift Architecture and Culture, redigeret af lektor Martin Søberg fra IBK i samarbejde med Kirsten Marie Raahauge og Runa Johannessen fra Det Kongelige Akademi.

ARKITEKTFORENINGENS BACHELORLEGAT
ARKITEKTFORENINGENS BACHELORLEGAT 10.08.2022

Arkitektforeningens Bachelorlegat er i år tildelt Sofie Leervad-Bjørn og Anna Louise Damgaard Jensen for deres projekt Utopia på instituttets bachelorprogram Finder Sted.

Alle studerende på bachelorprogrammet har arbejdet med den Svenske by Kiruna. Med projektet Utopia ønsker de to bachelorer at sætte spørgsmålstegn ved byens udvikling og give et nyt bud på, hvordan man kan tilgå fremtidig arkitektur. I dette tilfælde arkitektur, der sætter nostalgi, tid og den individuelle, sanselige oplevelse på dagsordenen. Projektet roses for de mange undersøgelser med fokus på form, sanselighed og sammenhænge sammen med de smukke, håndtegnede planer og snit, der skaber en fortryllende verden og pirrer nysgerrigheden.

Se projektet

VOLALEGAT TIL AFGANGSPROJEKT
VOLALEGAT TIL AFGANGSPROJEKT 04.07.2022

Tillykke til den nyuddannede arkitekt Josephine Langebæk fra kandidatprogrammet Kulturarv, Transformation og Renovering, der modtog Volas legat for sit afgangsprojekt Bevaring af Københavns værkstedsområder.

Legatet motiveres således: ”Projektet udmærker sig ved at komme med et gennemarbejdet alternativ til den developerdrevne byudvikling i København. På baggrund af en omfattende analyse og værdisætning af et værkstedområde på Amager udvikles en fasedelt helhedsplan, hvor eksisterende industribygninger samles omkring nye byrum. Med udgangspunkt i en begavet forståelse for industribygningernes historie og pragmatiske eksistens, transformeres kvarterets største industrihal til en hybrid, der rummer sportshal og kollegium. Formgivning og rumforståelse udspændes på overbevisende manér fra byplan til detalje, og derved fremkaldes en vision for byens udvikling, hvor de historiske spor får lov at leve videre i en ny sammenhæng.”

Se projektet

VOLALEGAT TIL AFGANGSPROJEKT
VOLALEGAT TIL AFGANGSPROJEKT 04.07.2022

Tillykke til den nyuddannede arkitekt Askan Moltke Johansen fra kandidatprogrammet Kunst og Arkitektur, som modtog Volas legat for afgangsprojekt Skyens Varme.

I legatets motivering står: "Projektet synliggør internettets ulegemlige sky midt i byen for at gøre opmærksom på den rolle, skyen spiller i vores ressourceforbrug. Det problematiserer samtidig mere konservative kulturarvsstrategier, da den eksisterende bygning vedbliver med at fungere som kraftværk. Overskudsvarmen fra serverne bruges til fjernvarme. Projektet kombinerer med andre ord museum, teknologoformidling og kraftværk."

Se projektet

BEVICALEGAT TIL AFGANGSPROJEKT
BEVICALEGAT TIL AFGANGSPROJEKT 04.07.2022

Tillykke til den nyuddannede arkitekt Zhenghao Guo fra kandidatprogrammet Political Architecture / Critical Sustainability, der modtog BEVICA-Fondens legat med følgende motivation:

"Zhenghao Guo looks at Rooftop Communities – traditional a first stop for many migrants coming to Hong Kong. Zhenghao gives these communities a new role as catalyst for strengthening civil society, currently under pressure from new anti-democratic Hong Kong Laws. Thus, with its 'Refuge for all', the project suggest that these migrant communities could come to play a more general role for strengthening Hong Kong´s civil society currently under pressure”

Se projektet

UDSTILLING I BRØNSHØJ VANDTÅRN
UDSTILLING I BRØNSHØJ VANDTÅRN 12.05.2022

Tirsdag d. 17. maj åbner udstillingen Practices of Risk, Control and Productive Failure i Brønshøj Vandtårn. Udstillingen viser 17 arkitektoniske projekter, der udfordrer og udvider vores opfattelser af arkitekturen i dag. Det handler bl.a. om at turde løbe en risiko og have mod til at fejle.

Der er reception d. 17. maj ml. kl. 16-19, hvor alle er velkomne. Udstillingen har herefter åbent tirsdag-fredag ml. kl. 9-15 indtil 10. juni.

Udstillingen er arrangeret af Institut for Bygningskunst og Kultur i samarbejde med the Irwin S Chanin School of Architecture at the Cooper Union, New York. Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond og af Det Kongelige Akademi.

Læs mere / Peter Bertram & Anne Romme

NYT PROJEKT: RE-NEIGHBOURING
NYT PROJEKT: RE-NEIGHBOURING 11.05.2022

Hvordan puster vi nyt liv i det gode naboskab i byen? Og kan vi give eksisterende nabolag en stærkere social sammenhængkraft? Det undersøges i projektet Re-neighbouring, der er et samarbejde mellem studerende fra IBK, studerende fra MIT og Henning Larsen.

CALL 04: FAGLIG ORGANISERING
CALL 04: FAGLIG ORGANISERING 05.04.2022

Det fjerde nummer søger bidrag med fokus på arkitekters organisering. Af rammerne for deres arbejdsliv og for at fremme særlige dagsordener. Frist for forslag er 1. maj.

CENTER FOR BÆREDYGTIG BYGNINGSKULTUR
CENTER FOR BÆREDYGTIG BYGNINGSKULTUR 18.03.2022

Det Kongelige Akademi har fået et nyt center: Center for Bæredygtig Bygningskultur. Målsætningen er at koble kravet om reduktion af drivhusgasser og ressourcer med bevarelse og styrkelse af bygningsarvens kulturelle og æstetiske værdier – til glæde for nutidige og fremtidige generationer.

ECOLOGIES OF ARCHITECTURE
ECOLOGIES OF ARCHITECTURE 17.03.2022

Wednesday the 16th March the institute held the first event in a series of four focused on the theme Ecologies of Architecture. The aim with the events is to discuss the ubiquitous notion of ecology and the way is influences education and building culture. The relation between ecology and architecture is not just another thematic on the list of lectures but a fundamental issue that influences our understanding of architecture today on several levels.

The first two lectures introduced the concept of ecology and related it to architecture. Lector Ulrik Schmidt from RUC talked about Space and general ecology and professor MSO Nicolai Bo Andersen from IBK talked about Ecopoiesis - architectural ecologies in a phenomenological perspective. This led to an interesting debate on how we should understand the issue at hand and act accordingly.

The next event will be held on Wednesday the 20th April.

Peter Bertram

NY BOG: DEN FJERDE TYPOLOGI
NY BOG: DEN FJERDE TYPOLOGI 17.03.2022

Bogen, der er skrevet af Peter Bertram, beskriver typologiens rolle i arkitekturen i dag. En arkitekturtypologi beskæftiger sig med arkitektfagets identitet, viden og genstandsfelt og etablerer et praktisk og refleksivt felt mellem arkitekturuddannelse, forskning, professionel praksis og byggeriets forskellige aktører.

Der har været tre store typologier i arkitekturhistorien: oplysningstidens idealtyper, modernismens prototyper og nyrationalismens historiske typer. Bogen etablerer udgangspunktet for en fjerde typologi og beskriver nogle af dens potentialer for arkitekturen.

Peter Bertram

RESTAURERING ER MEST KLIMAVENLIGT
RESTAURERING ER MEST KLIMAVENLIGT 17.03.2022

Forskningsprojekt med livscyklusvurderinger på bindingsværkshuset Lærlingenes hus viser, at det er meget mere klimavenligt at restaurere gamle bygninger end at renovere og især at rive ned og bygge nyt. Da det restaurerede hus har et større varmetab, end både det renoverede og de nye huse, og alligevel er det mest klimavenlige, er det vigtigt at medtage livscyklusanalyse og levetider i de kommende bygningsreglementer, mener lektor Thomas Kampmann.

NY BOG: HUSE I FARVER
NY BOG: HUSE I FARVER 17.03.2022

Engang var husene på Mors rødkalkede og på Østbornholm var de gule. Hver dansk egn havde sine farver. I dag skeler de færreste til vores kulturhistorie, når de skal male nye eller renovere gamle huse. Men der er mange fordele ved at kende til de klassiske pigmenter og den historiske brug af dem i både land og by, mener lektor Søren Vadstrup, der har udgivet bogen Huse i farver.

Med denne bog i hånden kan du vurdere farven på et hus ud fra dets alder, arkitektur, materialer og ikke mindst geografiske placering. Du bliver også i stand til at arbejde med de klassiske pigmenter i praksis og at genetablere den immaterielle kulturhistorie.

Køb bogen / Søren Vadstrup

NYT PHD-PROJEKT OM TYPEHUSE
NYT PHD-PROJEKT OM TYPEHUSE 16.03.2022

IBK har opslået et ph.d.-projekt, der skal undersøge typehuse som bygningsform i det 20. århundrede og frem til i dag. Hensigten er at tilvejebringe ny viden og bidrage til forståelsen af typehuset og dets potentiale i den grønne omstilling. Ansættelsesprocessen er i gang.

Arne Høi

NY BOG AF CARSTEN THAU
NY BOG AF CARSTEN THAU 15.03.2022

Bogen Carsten Thau - Om transparens og andre essays består af 18 af hans vigtigste tekster om bl.a. arkitektur, film og billedkunst. Carsten Thau var professor i Arkitekturens ide og historie på Institut for Bygningskunst og Kultur. Teksterne er udvalgt af en redaktionsgruppe efter hans død i 2021.

MASTER I BYGNINGSKULTUR
MASTER I BYGNINGSKULTUR 14.03.2022

Master i Bygningskultur – Bæredygtighed, Strategi og Transformation er kommet godt fra start. Et fuldt hold bestående af 24 arkitekter, konstruktører og ingeniører vidner om stor interesse og et stort behov for den nye efteruddannelse med fokus på bæredygtig bygningskultur.

STUDIEPROJEKT PÅ DÆMPEGÅRD
STUDIEPROJEKT PÅ DÆMPEGÅRD 11.03.2022

Studerende fra kandidatprogrammet Kulturarv, Transformation og Restaurering på IBK havde i efteråret skiftet undervisningslokalet ud med de gamle bygninger på Dæmpegård - en nedrivningstruet skovridergård fra 1788 med en høj kulturhistorisk værdi, der ligger midt i Tokkekøb Hegn omkranset af skov, slette, vandfyldte lergrave og fortidsminder.

De studerende foretog dybdegående undersøgelser og opmåling af gårdens fem bygninger, hvilket gav en unik viden om den gamle skovridergård og dens historie. Undersøgelserne mundede ud i løsningsforslag til bevaringen af gården. Skitseprojekterne blev vist på en udstilling, der blev holdt på Dæmpegård d. 11. december.

Charlie Steenberg

CALL: ARKITEKTURENS ØKOLOGIER
CALL: ARKITEKTURENS ØKOLOGIER 14.11.2021

I tredje nummer af Magasin for Bygningskunst og Kultur rettes opmærksomheden imod arkitekturens økologier som en ramme for at diskutere arkitekturens rolle i en påtrængende klimakrise.

BYGNINGSKULTUR OG DEMOKRATI
BYGNINGSKULTUR OG DEMOKRATI 13.10.2021

Racha regionen i Georgien er rig på træ og oprindelig naturskov, men den traditionelle træbyggeskik er truet. Derfor indleder vi et projekt, der søger en selvbærende og helhedsorienteret forståelse af regionens kulturelle og materielle ressourcer. Projektet er støttet af Udenrigsministeriets demokratifond, og det har fokus på respekt og samarbejde og demokratisk ansvar. Projektet udspringer af instituttets sommerskoler, der afholdes i samarbejde med Dinesen Gulve i Jels og bl.a. bygger på udveksling og projektarbejder på tværs af kulturer. Projektets mål er at udvikle Rachas traditionelle træbyggeskik mod en selvbærende og bæredygtig bygningskultur, der omfatter kulturarv og produktion af træ og bygningsdele, turisme og bæredygtigt skovbrug inden for rammerne af gensidig respekt, samarbejde og demokratisk ansvar. Projektet er et samarbejde mellem Det Kongelige Akademi, Institut for Bygningskunst og Kultur, VAADS - Visual Arts, Architecture & Design School (Tiblisi), Oni Municipality, Oni Carpentry School, Fair Trees Foundation og Dinesen Gulve.

Peter Møller Rasmussen

BWERK – ARKITEKTURGALLERI
BWERK – ARKITEKTURGALLERI 13.10.2021

Studerende på instituttet driver arkitekturgalleriet BWERK, der igennem de seneste år har præsenteret en række kuraterede udstillinger med arbejder fra studerende. Der er nu et Open Call til ny udstilling 15. november 2021.

Læs mere / Kontakt

ROBUST BYGNINGSKULTUR
ROBUST BYGNINGSKULTUR 13.10.2021

Hvordan transformerer vi vores bygningskulturarv med respekt for fortid og fremtid? Det vil et nyt forskningsprojekt, der er startet på baggrund af en generøs bevilling fra Realdania, undersøge. Bevillingen på 5 mio. kr. giver mulighed for at etablere bl.a. en ph.d. og to adjunkturer, der vil indgå i samarbejde med fagområdets seniorforskere. Projektet Robust Bygningskultur indgår i et større forskningssamarbejde med bl.a. Instituttets ph.d.-projekt om universelt design og kulturarv og forskningsprojektet Dér, hvor vi bor, nu, engang og i fremtiden.

Læs mere / Nicolai Bo Andersen

NY MASTER
NY MASTER 13.10.2021

24 topprofessionelle deltagere, der spænder fra spænder fra partnere og medarbejdere på tegnestuer, arkitekter i kommunale forvaltninger og offentlige styrelser, leverandører og en række faggrupper inden for byggebranchen, er netop begyndt på den nye 2-årige uddannelse Master i Bygningskultur – Bæredygtighed, Strategi og transformation.Den nye Masteruddannelse gennemføres i samarbejde med Institut for Bygningskunst og Teknologi og er en del af Det Kongelige Akademis Efter- og Videreuddannelse.

Læs mere / Nicolai Bo Andersen

LANDHUSET OG CIRKULÆR ØKONOMI
LANDHUSET OG CIRKULÆR ØKONOMI 13.10.2021

I den nye bog Landhuset tager Søren Vadstrup afsæt i sin forskning på Institut for Bygningskunst og Kultur. Bogen giver en grundig beskrivelse af landhuset med gode råd om vedligeholdelse og viser, hvordan traditionel byggeskik kan lære os om grøn omstilling, cirkulær økonomi og den måde, vi vil bygge på i fremtiden. Bogen er udgivet på forlaget Lindhardt og Ringhoff.

Læs mere / Søren Vadstrup

KONFERENCE OM ARKITEKTURKRITIK
KONFERENCE OM ARKITEKTURKRITIK 13.10.2021

Den internationale konference On the Duty and Power of Architectural Criticism arrangeres af arkitekturprofessor Wilfried Wang på University of Texas. I den kommende weekend bidrager adjunkt på IBK Morten Birk med paperet Verdicts on the Viking Ship Hall og der er fri entré via zoom for alle interesserede.

Læs mere / Morten Birk

INTERNATIONALT VÆRK OM KAY FISKER
INTERNATIONALT VÆRK OM KAY FISKER 13.10.2021

Forlaget Bloomsbury har netop udgivet Martin Søbergs Kay Fisker, works and Ideas in Danish mordern Architecture. Bogen er baseret på Martin Søbergs forskning, der bl.a. er en det af af et tværgående forskningsprojekt ”Spaces of Danish Velfare”. Monografien blev præsenteret ved en offentlig forelæsning d. 22. september hvor resultaterne blev delt med interesse- og bygherreorganisationer, tegnestuer, myndigheder og interesseorganisationer og fag- og lægfolk.

Læs mere / Martin Søberg

NORDISKE MASTERCLASSES
NORDISKE MASTERCLASSES 13.10.2021

Markante nordiske arkitekter holder oplæg om ny nordisk arkitektur, og professor Christoffer Harlang faciliterer. Mød Petra Gipp, Mette Tony, Bolle Tham og Martin Videgård, Kim Lenschow Andersen & Søren Thirup Pihlmann. De fire masterclasses er arrangeret i samarbejde med Realdania og BARK. De er gratis og åbne for alle.

Læs mere / Christoffer Harlang

JÄVLA KRITIKER! I MALMØ
JÄVLA KRITIKER! I MALMØ 13.10.2021

Udstillingen Jävla kritiker! som spørger nysgerrigt til arkitekturkritikkens former, mål og fremtid er nu nået til Malmö. Kuratorer og arrangører er bl.a. Morten Birk, adjunkt ved Institut for Bygningskunst og Kultur og Andrea Ougaard, der er arkitektstuderende på Instituttet. Bidragsydere fra instituttet er bl.a. Martin Søberg og Jonathan Hauser. Du kan se udstillingen på Form/Design Center frem til 7. november 2021.

Læs mere / Morten Birk

METAFORISK HUS
METAFORISK HUS 13.10.2021

En kollektiv praksis mellem Ida Flarup, Maria Mengel, Anne Romme, Tine Aagaard, Mathilde Lesenecal og Anne Pind. I rammerne af arkitekturfestivallen Women in Architecture præsenterede vi samskabelsesprojektet Metaforisk Hus på symposiet Dream – Play – Challenge: The Future of Residential Living, der blev afholdt på de Nordiske Ambassader i Berlin i juni 2021. Præsentationen var en hybrid mellem talk, tekstoplæsning, udstilling og involvering og blev afrundet af en invitation til alle i salen om at komme nærmere. Det gjorde de, og i et magisk øjeblik skiftede vores medbragte træmodeller hænder, blev holdt om, udfordret, adskilt, sammensat og båret som børn og hatte. How do we live together?, spurgte symposiet. Måske sådan. Modigt, frimodigt og omsorgsfuldt, mellem hinandens hænder. Projektet er støttet af Dreyers Fond.

Anne Pind

SOMMERSKOLE 2021
SOMMERSKOLE 2021 13.10.2021

I sommer afholdtes for tredje gang Dinesen + Det Kongelige Akademi Sommerskole i Vrå, Sønderjylland. Sommerskolen var optaget af relationen mellem det bymæssige og det landlige – ikke som konflikt mellem uforenelige verdenssyn eller som en nostalgisk sondring, men som aktuel og meningsbærende forskel. Årets sommerskole etablerede faciliteter til et nyt residency. Residency-programmet henvender sig til forskellige faggrupper, som samles i og omkring Dinesens faciliteter. Den landlige lokalitets bygninger, biologi og landskab bliver fælles grund for disse udvekslinger. Arbejdet med etablering af residency’et fortsætter i den kommende tid i samarbejde mellem IBK og Dinesen.

Peter Møller Rasmussen

GRØN LÆRING FRA HISTORIEN
GRØN LÆRING FRA HISTORIEN 13.10.2021

Sammen med RUC og Frilandsmuseet undersøger vi historiske huse for at blive klogere på, hvordan man kan bo mere bæredygtigt i fremtiden. Projektet Dér, hvor vi bor, nu, engang og i fremtiden er støttet af VELUX FONDEN, og det vil udmønte sig i fysiske værker, der udstilles på Frilandsmuseet, der bygges i samarbejde mellem forskere og studerende fra kandidatprogrammet Kulturarv, Transformation og Restaurering.

Læs mere / Nicolai Bo Andersen

CALL: THE ART OF ANALYSIS
CALL: THE ART OF ANALYSIS 04.05.2021

Magasin for Bygningskunst og Kultur indkalder hermed forslag til bidrag til magasinets anden udgave med titlen The Art of Analysis. Læs det fulde call ved at trykke på pilen herunder. Der er deadline for abstracts 1. juni.

VELKOMMEN
VELKOMMEN 10.03.2021

Magasin for Bygningskunst og Kultur er i luften! Gå på opdagelse i første nummer og se dig omkring her i KORT NYT. Vi håber I vil tage godt imod os.

Læs mere / Arne Høi

INTERNATIONALE FORELÆSNINGER
INTERNATIONALE FORELÆSNINGER 09.03.2021

Det Kongelige Akademi åbner igen dørene for forelæsninger med internationale arkitekter. Temaet ’The Art of Analysis’ er en fortsættelse af sidste års forelæsningsrække om arkitekturanalysens samspil med det arkitektoniske værk og dets sted. Rækken er arrangeret af Institut for Bygningskunst og Kultur, er åben og finder sted online.

Læs mere / Ida Flarup Barnett

KONFERENCE: SPACES OF WELFARE 08.03.2021

Den 6. og 7. maj 2021 afholdes den internationale konference Spaces of Welfare. Formålet med konferencen er at drøfte, hvordan rumlige forandringer som følge af omfattende ændringer i velfærdssamfundets indretning siden 1970’erne har ført til forskydninger i borgerens velfærdsopfattelse. Projektet er støttet af Danmarks Frie Forskningsfond.

Læs mere
/ Niels Grønbæk

NY MASTERUDDANNELSE 07.03.2021

For at imødekomme et stigende behov for viden om omdannelsen af den eksisterende bygningsmasse åbner Det Kongelige Akademi en ny masteruddannelse, med fokus på bæredygtighed, bygningskultur og bygningskunst. Den henvender sig til byggebranchen, og målet er, at deltagerne udvikler redskaber og kompetencer til at kunne agere som rådgiver og specialist på området. Den nye uddannelse gennemføres i samarbejde mellem IBK og Institut for Bygningskunst og Teknologi. Der er netop åbnet for tilmelding.

Læs mere
/ Nicolai Bo Andersen

BLOX BYGGESKOLE
BLOX BYGGESKOLE 06.03.2021

I samarbejde med EUC Hjørring har IBK gennemført et kursusforløb for arkitekter, håndværkere, ingeniører og konstruktører. Kurset har fokus på arkitektur, bæredygtighed og byggeteknik og der undervises i analyse, værdisætning, projektforslag og bygningsudsnit i 1:1. Kurset blev afholdt gennem 2020, men vi fortsætter samarbejdet, og arbejder på at udbyde forløbet igen. Projektet er en del af BLOX Byggeskole, støttet af Realdania og GI.

Læs mere
/ Arne Høi

BYGNINGSBEVARING I TEORI OG PRAKSIS
BYGNINGSBEVARING I TEORI OG PRAKSIS 05.03.2021

Center for Bygningsbevaring i Raadvad, Slots- og Kulturstyrelsen samt Institut for Bygningskunst og Kultur inviterer byggebranchen til en kursusrække, der sætter fokus på bygningsbevaring og på traditionelle byggematerialer set i bæredygtigt helhedsperspektiv.

Læs mere / Søren Vadstrup

CALL: WORDS + WORKS 2022
CALL: WORDS + WORKS 2022 05.03.2021

Works+Words 2022 udsender i marts et call om internationale eksempler på kunstnerisk udviklingsvirksomhed (KUV). KUV er en integreret del af en arkitektonisk praksis, hvor fremstillingen af værker belyses af tekstlige refleksioner. De to tidligere biennaler fandt sted i udstillingshallen på Det Kongelige Akademi og præsenterede værker fra Skandinavien og Europa. Works+Words 2022 viser værker fra hele verden og afholdes i Rundetårn.

Læs mere
/ Peter Bertram /
Thomas Knud Gunnersen Harboe

NY KLYNGE: MEANING AND MEASURE 04.03.2021

Det Kongelige Akademi har netop godkendt forskningsklynge, Meaning and Measure in Architecture, som er forankret på IBK. Titlen antyder en modsætning mellem mentale/affektive og fysiske/materielle kapaciteter i arkitekturen. Klyngen studerer og arbejder på at nedbryde denne efterhånden udbredte modsætning. Arkitekturens relationer mellem målbare egenskaber og kapaciteter for betydning er komplekse, gensidige og fundamentale for faget.

Læs mere / Morten Birk Jørgensen

NY KLYNGE OM STRATEGI OG POLITIK 03.03.2021

Architecture, Strategy and Politics is a new research group that studies architecture’s share in the political sphere. Our focus is on issues of strategy, spatial agency, political justification, non-discursive governance and societal form. Architecture is considered broadly, encompassing urban and landscape planning, education, industrial practice, drawing and more. A key concept is disposition. Participating researchers are Camilla Hedegaard Møller, Jonna Majgaard Kraarup, Niels Grønbæk and Dag Petersson.

Dag Petersson

NYE KRÆFTER TIL KUV 02.03.2021

Som en del af en samlet indsats for Kunstnerisk udviklingsvirksomhed (KUV) på Akademiet har IBK ansat tre studielektorer. Der er lagt vægt på, at de tre nye KUV-medarbejdere er tilknyttet en praksis udenfor Akademiet, hvorfor der er tale om deltidsstillinger. KUV-stillingerne skal bidrage til instituttets arbejde med hhv. værk- og stedsanalyse og med materialer og tektonik og har alle fokus på begrebet samskabelse. Velkommen i KUV-stillingerne til, Ida Flarup, Maria Mengel og Jonathan Hauser.

Læs mere / Arne Høi

NY LEKTOR FOR TEORI, KUV OG POETIK 01.03.2021

Som en del af Akademiets indsats med kunstnerisk udviklingsvirksomhed (KUV) er Martin Søberg blevet ansat som lektor på Institut for Bygningskunst og Kultur. Lektoratet vil indgå i et bredere arbejde på Instituttet og skal bl.a. styrke dialogen på tværs af KUV-udøvere samt perspektivering og formidling til fagets praksis. Velkommen til Martin i det nye lektorat.

Læs mere
/ Martin Søberg

UDSTILLING: JÄVLA KRITIKER!
UDSTILLING: JÄVLA KRITIKER! 28.02.2021

Det nordiske arkitektureksperient Jävla kritiker! åbner udstilling lørdag d. 13. marts på Färgfabriken i Stockholm. I efteråret 2020 var det udstillet på ROM for Kunst og Arkitektur i Oslo og det vil ved en senere lejlighed kunne opleves i København. Morten Birk Jørgensen og Andrea Ougaard fra IBK står sammen med Anders Rubing bag eksperimentet.

Læs mere
/ Morten Birk Jørgensen

KONFERENCE: NETVÆRK FOR BINDINGSVÆRK
KONFERENCE: NETVÆRK FOR BINDINGSVÆRK 27.02.2021

Netværk for Bindingsværk samler politikere, embedsmænd, museumsfolk, håndværkere og ejere til konference d. 14. maj 2021. Netværket er et samarbejde mellem Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, Center for Bygningsbevaring i Raadvad og IBK. Søren Vadstrup bidrager til netværket med bl.a. sit forskningsprojekt ’Det danske bindingsværkshus – før, nu og i fremtiden fremtiden’.

Læs mere
/ Søren Vadstrup

CALL: ARCHITECTURE & CULTURE 26.02.2021

Som del af det forskningsprojekt etSpaces of Danish Welfare redigerer Martin Søbergfra IBK sammen med Kirsten Marie Raahauge og Jesper Pagh et særnummer af det internationale forskningstidsskriftArchitecture and Cultureunder overskriftenSpaces of Welfare. Temaet retter sig imod rumlige, arkitektoniske og socio-kulturelle konsekvenser af velfærdssamfundenes forandringer siden 1970 i et internationalt perspektiv. Der er åbent for bidrag frem til d. 31. maj 2021.

Læs mere
/ Martin Søberg

Magasin for Bygningskunst og Kultur Nr. 9, 2025

Hjemmets flora – og det grønne Ordrupgaard

I en tid præget af globale miljøkriser er det essentielt at revurdere vores forhold til naturen og især til de planter, der gennem historien har beriget vores liv. I løbet af 1800-tallet blev stueplanter del af danske hjem som æstetiske og sociokulturelle elementer, eksempelvis på Ordrupgaard, hvor bolig, planter, beboere og samfund indgik i et velovervejet samspil.

Forskningsartikel af Anette Vandsø, Gertrud Oelsner og Pernille Leth-Espensen

31 min

Ill. 1. Caroline van Deurs, Mor og Barn, u.å. Privateje. Titlen udpeger mor og barn som det centrale motiv, men vi vælger at fokusere på hovedmotivets omgivelser, og således bruge værker som dette til at lære noget om tidens indretning med planter. Her ses et typisk klunkehjem, hvor de mange eksotiske planter på gulv, piedestaler og vindueskarm danner et grønt, omsluttende miljø.

Ill. 1. Caroline van Deurs, Mor og Barn, u.å. Privateje. Titlen udpeger mor og barn som det centrale motiv, men vi vælger at fokusere på hovedmotivets omgivelser, og således bruge værker som dette til at lære noget om tidens indretning med planter. Her ses et typisk klunkehjem, hvor de mange eksotiske planter på gulv, piedestaler og vindueskarm danner et grønt, omsluttende miljø.


Vi lever i en tid, hvor globale miljøkriser angående klima, biodiversitet og forurening gør det bydende nødvendigt, at vi gentænker vores forhold til naturen og især forholdet til de planter, vi skal overleve med. Naturbaserede løsninger og økosystemtjenester tilbyder løsninger på klima, biodiversitets- og forureningsproblematikker, der oversætter og registrerer de globale kriser til integrerede elementer i vores boliger.

I 1800-tallet stod vi ligeledes i en tid, hvor det kollektive verdensbillede og især forholdet til natur og planter undergik stor forandring. Set fra det danske perspektiv, som er denne artikels fokus, havde Oplysningstiden, kolonialisering og imperialisme ekspanderet den kendte verden med rasende hast. Denne horisontudvidelse medførte mere viden og større udsyn med nye idealer for naturvidenskaben og nye idéer om naturen. Den føjede også nye tropiske og subtropiske planter til de hjem, som dannede rammen for det spirende borgerskab, der blev en tiltagende magtfuld kulturel, økonomisk og politisk klasse. Op gennem 1800-tallet blev prydplanter, der trivedes indenfor året rundt, almindelige i den danske boligkultur – som i resten af Europa – som natur-kulturhybrider, der bragte naturen indenfor, men samtidig også domesticerede den.

I en tid, hvor vores boliger og boligkultur kalder på en gentænkning, er det interessant at se tilbage på den tid, hvor en ny grøn boligpraksis voksede frem herhjemme. Vi vil spørge til udvekslingsforholdet mellem planter og den bolig, som kom til at sætte rammen for dem. Planternes agens i boligkulturen er ofte overset – i boligmagasinerne er planterne noget, der tilføjes til sidst som et rent ornamentalt element, som designhistorikeren Penny Sparke skriver: “Historians of interiors rarely address the aspidistra in the corner”. I forsknings- og formidlingsprojektet Skjulte Plantehistorier ser vi netop på de ofte oversete stueplanter, som de er fremstillet i 1800-tallets danske malerier – som for eksempel den jernplante eller aspidistra (Aspidistra elatior), der står i en krukke og deler sollys med barnets lyse hår i den danske maler Caroline van Deurs’ (1860–1923) værk [ill. 1].

Malerier spillede en stor rolle i 1800-tallets visuelle kultur. Sammen med andet empirisk materiale giver de derfor indsigt i udviklingen af det grønne danske hjem – og ikke mindst det blik, man har haft på planterne. Vi har derfor etableret en database med stueplanter fra perioden 1820 til 1920. Dette materiale fortæller om udviklingen i dansk plantemode og boligkultur, men også om sammenspillet mellem de grønne vækster og hjemmets indre stemninger og ydre afgrænsninger. I denne artikel bringer vi den viden, vi har fået fra det historiske materiale og især malerierne, i spil i en analyse af Ordrupgaard, som Henny (1870–1951) og Wilhelm Hansen (1868–1936) etablerede i årene 1916-18 med Gotfred Tvede (1863–1947) som arkitekt [ill. 2].

Ill. 2. Grundplan af Ordrupgaard, tegnet af arkitekt Gotfred Tvede, u.å. Grundplanen viser Ordrupgaards unikke konstruktion som hjem for både mennesker, planter og kunst med rum dedikeret til privat bolig, galleri samt en vinterstue til de eksotiske planter som overgang mellem de private og offentlige områder.

Ordrupgaard fungerede som privat bolig og som udstillingssted for familien Hansens betragtelige samling af international kunst – og eksotiske planter. Planter gennemsyrede Ordrupgaard som bolig og arkitektur. Natur og bolig blev tæt forbundne, næsten sammenvævede, via arkitektoniske greb og via brug af stueplanter indendørs og i væksthuse, eksempelvis i havens palmehus.

Der er skrevet en række tekster om Ordrupgaard som bygning, bolig og udstillingssted. Især Mirjam Gelfer-Jørgensen, Carsten Thau og Annemarie Lund har fokus på stedets grønne elementer. Heroverfor handler vores bidrag mere principielt om udvekslingsforholdet mellem bolig og stueplanter, og er derfor ikke en udtømmende analyse af Ordrupgaard. Ordrupgaard er et interessant eksempel, dels fordi det var en udpræget grøn bolig, dels fordi det var et hjem, der blev omtalt i damebladene, og som var delvist åbent for offentligheden på grund af dets integrerede gallerirum. Folk ville derfor besøge stedet på deres søndagstur, og som Rasmus Kjærboe foreslår “læse” stedet som et ideal for borgerhjemmet, omend i en forstørret skala, hvor de færreste kunne følge med. I Ordrupgaards arkiver kan vi se, at hjemmet også var mødested for en privilegeret elite af det bedre borgerskab som for eksempel den fremtrædende kronikør Emma Gad (1852–1921), kunstner og prins Eugen (1865–1947) samt en række kunstnere som Viggo Johansen (1851–1935) og Peter Hansen (1868–1928), ligesom maler og kunstkritiker Richard Bergh (1858–1919) også hørte til kredsen omkring Wilhelm Hansen. Ordrupgaard var med andre ord et samlingssted for både planter, kunst og borgerskab og dermed oplagt for en analyse af forholdet mellem planter og borgerhjemmet, som det kom til udtryk i kunst og arkitektur.


GRØNNE INSIDERS

Når Penny Sparke mener, at vi bør se på de stueplanter, der ellers ofte optræder som undseelige baggrundselementer, skyldes det, at planterne har en agens, præcis som de andre beboere i hjemmet. Planterne er dog en særlig from for beboere eller insiders med en agens, der sammenvikler det botaniske, det sociale, det teknologiske og det kulturelle, som vi skal se. Det er sociologen Graham Allan, der foreslår, at vi taler om hjemmets insiders og outsiders som et mere dynamisk sprog om hjemmets grænser. Hjemmet defineres af grænser – især grænsen mellem ude og inde, offentlig og privat – som er grænser, der på forskellig vis sættes eller opretholdes performativt. Men hjemmet er også hjem for nogen. Det sætter en grænse, som fortæller om dette vi, der hører hjemme, og også om dem, der ikke gør. Hjemmet er et sted for interartslige fællesskaber, der dog i en vis grad er stivnede. Det er ifølge filosoffen Emanuele Coccia ligefrem skabt med henblik på at give intimitet til “et udsnit af verden – objekter, folk, planter, atmosfærer, begivenheder, billeder og minder – som muliggør lykke”. I van Deurs’ maleri ser vi for eksempel moderen og barnet fanget i et øjebliksbillede i rammerne af et hjem. Stueplanter er interessante at betragte om sådanne insiders. Dels fordi de ikke har andet formål end at pryde – og altså muliggøre lykke, som Coccia formulerer det, for de mennesker, der har bragt dem ind i hjemmet, og som omvendt indretter hjemmet og dets rutiner på planternes trivsel eller lykke, om man vil. Og dels fordi stueplanter kommer udefra: fra den udendørs natur og også fra andre lande. De lander dermed på en særlig måde i hjemmet som insiders, hjemmehørende i det danske hjem, som hjemmets flora.


HJEMMETS FLORA

Vi har ikke altid haft prydplanter, der kunne trives året rundt inden døre. Det er vigtigt at gøre sig klart, fordi det betyder, at stueplanter stadig er en emergerende kategori op gennem 1800-tallet, og at der, som i meget andet i vores materielle kulturarv, derfor er en fortolkningsmæssig kløft at overskride, når man ser tilbage på denne periode. I vores indsamlede empiriske materiale kan vi se, hvordan der sker en domesticering af planterne, hvor de går fra at være botaniske rariteter i starten af århundredet til at blive en integreret del af de danske hjem i slutningen af det.

Før 1800-tallet har man også haft planter i potter i Danmark, men der var primært tale om planter fra Middelhavsområdet såsom nelliker, gyldenlak og rosmarin, der krævede hvileperiode om vinteren, og ofte stod udenfor i de varme sommerperioder. Men i løbet af 1800-tallet begynder også planter fra subtropiske og tropiske områder, der kan trives indendørs året rundt, at blive en del af først borgerskabets og siden almuens stuer. Den større kontekst for denne udvikling er de globale planteflytninger, som sker i løbet af 16-1700-tallet, hvor et stigende antal planter sendes til Europa i forbindelse med kolonialisering og Oplysningstidens interesse for andre verdensdeles flora og fauna. Planterne blev først dyrket i kongens haver, de botaniske haver og adelens herregårdes orangerier og drivhuse. Denne udvikling tager yderligere fart fra 1800-tallet, hvor også det voksende borgerskab og senere almuen herhjemme bliver grebet af den interesse for eksotiske planter, som ofte beskrives som et veritabelt “hortikulturelt hysteri.”

Der er en række forskellige politiske, teknologiske, kulturelle, økonomiske og æstetiske omstændigheder, der bidrager til, at det i løbet af 1800-tallet bliver almindeligt at have planter i de borgerlige danske hjem. Disse omstændigheder handler især om udviklingen af glaskonstruktioner, som har skabt de nødvendige klimatiske forhold for, at planterne kan trives i det kolde nord. Særligt den Wardske blomsterkasse, en tæt lukket glaskasse opfundet i 1829, blev afgørende for import af stueplanter, fordi den var i stand at opretholde et gunstigt mikroklima for planter, så de kunne overleve transporten via søvejen fra de europæiske kolonier og handelsstationer. Martinus Rørbyes (1803-48) Udsigt fra kunstnerens vindue (1823–27) er et af de tidligste eksempler i dansk billedkunst, hvor man kan se stueplanter i en vindueskarm hos borgerskabet [ill. 3]. Vækstglasset i højre side af maleriet, der beskytter den lille stikling, er et andet eksempel på en glaskonstruktion, der var udviklet for at beskytte planter, og som demonstrerer en forståelse for planternes behov. Også selve vindueskarmen, som vi ser i værket, udgør et godt vækstmiljø. For glasset beskyttede planterne, så de fik varme året rundt, samtidig med at de fik det maksimale ud af det nordiske lys i de mørke årstider. I slutningen af 1800-tallet begyndte man at sætte forsatsrammer på vinduerne i stuen for at isolere. Hermed fik stuerne et mere stabilt varmt miljø, der var gunstigt for især de tropiske planter. Inden 1814 kom forsyningen af glas til Danmark udelukkende fra Norge, men efter tabet af Norge begyndte danskerne at importere større og støbte rudeglas fra Centraleuropa, hvilket betød at vinduespartierne voksede i omfang. Herhjemme ses de større glasplader for eksempel i de såkaldte Frederiksberg- eller Østerbro-vinduer samt i væksthuse og vinterstuer.

Ill. 3. Martinus Christian Wesseltoft Rørbye, Udsigt fra kunstnerens vindue, 1823-27. Statens Museum for Kunst. Foto: SMK. Rørbyes værk er et af de første danske malerier, hvor vi ser planter i en vindueskarm i et borgerligt hjem, som er Rørbyes barndomshjem i Amaliegade, København.

Fra midten af 1850’erne udgives en række danske bøger om, hvordan man passer disse nye tropiske og subtropiske sorter i potter i stuen. Især Hjemmets Flora, der udkommer første gang i 1883, er interessant. En flora refererer i en botanisk forstand til plantelivet inden for et bestemt afgrænset område, en region, et habitat eller en geologisk periode. Når vi hævder, at hjemmet får en flora op gennem 1800-tallet, kan det lyde forkert, fordi det jo blot er planter, man flytter indenfor. Men de facto sker der det, at de planter, der oplistes i disse bøger, bliver del af de danske hjem som planter, der trives året rundt indenfor. Flere af disse planter er hybrider, der således ikke længere refererer til et miljø uden for hjemmene, og efterhånden integreres de i hverdagslige praksisser, gøremål og højtider, ligesom de får andel i sociale kategorier som køn og klasse, og de bliver således del af en dansk kultur. I femteudgaven af plantebogen Blomstervennen: En kortfattet Håndbog til at dyrke Stueplanter fra 1890 er der for eksempel oplistet 321 arter fra hele verden, der bruges som danske stueplanter.

Disse vejledende bøger giver desuden et godt indblik i det mikroklima, der har været i hjemmene i 1800-tallet. Centralvarmen blev først udbredt i 1920’erne, mens man i 1800-tallet har varmet op med gas og brændeovn. I Hjemmets Flora kan man for eksempel læse, at den jernplante, man ser i det tunge og mørke interiør, Caroline van Deurs har skildret, netop trives godt i skygge, samt at den også tåler gas. Det sidste vidner om et indendørs klima, der til tider kunnet være problematisk, og tanken om planter ikke blot kunne trives i gassen, men endda forbedre indeklimaet, var også en del af diskursen om planter i 1800-tallet.

Ill. 4. Titelbladet til Jens August Carl Jenssen, Hjemmets Flora: Vejledning til Behandling af Potteplanter i Stuen alene, 1896. Vi ser her et omsluttende miljø med eksotiske planter samt en kvinde, der vander planterne iført klunketidens typiske damemode med skinkeærmer, flæser og tournure.

Idet planterne domesticeres, flytter de ind i kvindens domæne. På titelbladet til Hjemmets Flora ser vi netop en illustration af den læser, bogen er henvendt til, nemlig borgerkvinden iklædt tidens mode med skinkeærmer og flæser [ill. 4]. Der er samme stil i klædedragt og planter som hos van Deurs, hvor tekstilerne præger rummet i tidens typiske klunkestil sammen med mange eksotiske planter, der er hævet op på piedestaler, så de skaber et omsluttende hele. I takt med denne domesticering overgår planterne fra at være botaniske rariteter til at bliver kulturelle artefakter med en æstetisk og symbolsk værdi, der på forskellige vis både afgrænser og giver atmosfære til hjemmet. I van Deurs’ værk kan man se en blanding af planter fra hele verden, der slynger sig sammen til et organisk hele: I højre side en myrte, som nok er en Myrthus communis. På plantepiedestalen en flot stor agave (Agave americana), i vinduet slynger sig en klatreplante, som kunne være en voksblomst (Hoya carnosa), og i venstre side af værket ses en palme, som nok er en kentiapalme (Howea fosteriana). I skyggen øverst aner man måske i mørket en rød lantanpalme (Lantania lantaroides).


ORDRUPGAARD: ET GRØNT HJEM

Denne stueplantehistorie fortæller om domesticeringen af planterne op gennem århundredet og peger på planternes forskellige symbolske potentialer og teknologiske betingelser og er dermed en forudsætning for at kunne læse Ordrupgaard som et grønt hjem, der etableres i starten af 1900-tallet. Her sammenknyttes hjemmets teknologiske konstruktioner, brugen af store vinduer for eksempel, med de klassemæssige forhold, som er i spil og endelig det naturforhold, som planterne også etablerer. Netop idealet om det gode liv – den lykke, Emanuele Coccia benævner – gennemsyrer Ordrupgaard og ses i alle de måder, Hansen-parret har indrettet sig på med naturen. Overalt på Ordrupgaard er symbiosen mellem natur og kultur, have og bolig, et ledemotiv. Sparke skriver om mellemkrigstidens modernistiske boligkultur, at der implementeres en række formelle strategier med henblik på at udviske grænser mellem inde og ude, herunder:

[…] the creation of spatial ambiguity and flow; an outward orientation facilitated by the use of large plate-glass windows which brought the outside nature inside; and the introduction of as much light and transparency as possible into their buildings. The ultimate aim was the creation of inside spaces that blended seamlessly with those outside their buildings. The use of transitional spaces – balconies, terraces and verandas – helped to reinforce the levels of ambiguity required to undermine the impression of defined boundaries.

Sådanne porøse overgange mellem natur og bolig synes at være et ledemotiv i Ordrupgaards interiør og eksteriør, der peger fremad mod den lyse modernisme, som beskrives i citatet, og som senere skulle blive del af museumskomplekset gennem tilføjelsen af arkitekten Finn Juhls (1912–89) hus i 2008. I Ordrupgaard ser man altså en bolig, der åbner sig mod naturen. Men man ser dog også en boligpraksis, der peger tilbage på 1800-tallet, og som man især får øje på, når man ser på bygningen med planterne for øje, som vi vil gøre i det følgende.


OVERGANGE MELLEM INDENDØRS OG UDENDØRS NATUR

Det første indtryk man fik, når man besøgte Ordrupgaard, var et på alle måder grønt hjem. Boligen var beklædt med et espalier af træ, som strækker sig op over hele facaden, hvorpå roser og andre klatreplanter voksede. I dag ser vi stadig resultatet af denne facadeløsning, idet Ordrupgaard fortsat er beklædt med en grøn membran af efeu – som en “organisk sammenfletning” af huskroppen og en fortsat voksende grøn membran, der på et konkret plan skaber en porøs overgang mellem natur og bolig. Boligen er i konstant vækst og bliver en konkret og fysisk levende gestaltning af idealer om et grønt dansk hjem [ill. 5].

Ill. 5. Kunstmuseet Ordrupgaards facade, 2025. Foto: Anette Vandsø. Ordrupgaard er i dag beklædt med en efeu, der pakker bygningen ind i en levende voksende grøn bevoksning.

Indenfor var boligen velforsynet med stueplanter og et flor af ornamentale blomstermotiver på stedets bohave, som for eksempel de delikate blomstermotiver på kakkelovnen i havestuens lyse rum og i havestuens stukkatur [ill. 6]. Havestuens to fløjdøre gav dengang direkte udgang til parken, så man indefra kunne se de store træer, og på den måde blev den indendørs og den udendørs natur forbundet via de vuer, der var indlagt i arkitekturen. Ydermere samlede og passede Henny Hansen – med hjælp fra sine gartnere og et rigt udvalg af have- og plantebøger – selv de eksotiske planter i Vinterhaven, i havens Palmehus og i havens forskellige afdelinger. Henny, formentlig i kompagniskab med nogle af tjenestefolkene, tog sig af planterne inden døre, mens nytte- og skærehaver – foruden de righoldige frugthaver – var gartnernes domæne. Alt i alt har naturoplevelsen på stedet karakter af bevægende overgange eller forbindelser mellem indendørs og udendørs zoner.

Ill. 6. Blomstermotiv på havestuens kakkelovn, Ordrupgaard. Foto: Anette Vandsø. Når man går rundt på Ordrupgaard kunstmuseum kan man stadig se spor af den oprindelige indretning i det, der engang var boligens private dele. Her kan man gå på opdagelse i de mange blomstermotiver, der præget stedets interiør for eksempel på havestuens kakkelovn.

I Ordrupgaards arkiver findes brevkorrespondancer mellem Wilhelm Hansen og den samtidige kunstner og kunstkritiker Richard Bergh, hvis teorier om stueplanternes æstetik kan give os et fingerpeg om, hvordan man har opfattet planterne i samtiden. I 1908 udgiver Bergh en bog om kunst, hvor han også skriver om den naturoplevelse, stueplanterne formidler: “De minder os nemlig om den frie natur, kilden til åndelig og fysisk sundhed. De bliver for os by- og stuemennesker en bro over til det naturlige liv og den naturlige skønhed, som vi er udelukket fra det meste af året.” Antropologen Cecilie Rubow har i bogen Indendørsmenneskets natur undersøgt vores forhold til naturen, nu hvor vi bruger det meste af vores liv indendørs. Hun skriver, at vi næsten ikke lever i eller kender naturen mere, men alligevel kalder “alt muligt indendørsliv for naturligt” som for eksempel de potteplanter, som ifølge reklameindustrien er alletiders for “naturelskere,” som hun skriver. Berghs konstateringer synes at have samme udgangspunkt: Vi er blevet bymennesker, der det mest af tiden befinder os indendørs, som han skriver i citatet ovenfor, og stueplanterne er vækster, der medierer en naturoplevelse, man ellers kun kan opleve udenfor. Den europæiske stueplantemode beskrives ofte som tæt sammenhængende med den stigende urbanisering og industrialisering og dermed med et ønsket om at få den natur indenfor, som man ikke længere har kontakt til.

Stueplanterne kan også forlænge sommerens naturoplevelse ind i de kolde og mørke danske efterårs- og vintermåneder og her skabe et “forår i den fine stue,” som gartneren Julius Bentzien beskriver det i sin bog om stueplanter, der udgives i 1851. I slutningen af 1800-tallet ser man ofte en sådan glidende overgang mellem indendørs planter og udendørs natur i maleriernes skildringer. Det ses for eksempel i flere af Laurits Andersen Rings (1864-1933) værker såsom Ved frokostbordet og morgenaviserne fra 1898, hvor dronningepalmen (Livistona rotundifolia) står tydeligt frem med sine mørke blade i kontrast til naturen udenfor – nemme at adskille, men stadigvæk så tydeligt forbundne, at det er som om, den udendørs natur bliver trukket med ind i motivet [ill. 7]. Et andet eksempel kunne være Rings En bondedreng ved sine lektier (1883), hvor man aner træer med fugle gennem bladene på vindueskarmens pelargonie.

Ill. 7. L.A. Ring, Ved frokostbordet og morgenaviserne, 1898. Nationalmuseum, Stockholm. Foto: Cecilie Heisser. Når man ser på Rings værk, kan man nærmest dufte den frisklavede kaffe og den nytrykte morgenavis’ tryksværte, der blander sig med den friske luft, der strømmer ind fra havedøren. De indendørs stueplanter skaber en grøn bro over til den udendørs natur.

Også i P.S. Krøyers (1851-1909) portræt af familien Hirschsprung (1881) ser man, at stueplanterne – der her er opstillet ude på terrassen – strækker sig over mod den danske natur og således skaber forbindelser mellem den udendørs og indendørs natur. Her er det også en palme, kanariepalmen (Phoenix canariensis), der strækker sig over mod den danske skov i en planteopsats med en markant stuearalie (Fatsia japonica).

I disse danske værker, vi netop har nævnt, fremstår den indendørs natur ikke som en kontrast til en natur, man ikke har adgang til, men er snarere en bro hertil. Denne udbredte visuelle kultur vidner samtidig om, at det er denne naturoplevelse, planterne har bragt med sig ind i stuerne.

Den “natur” Bergh beskriver, er dog ikke blot en faktisk udendørs natur, men snarere selve den livskraft, der ligger i, at planten vokser og er levende, hvilket menneskene har tilfælles med planter. I Rings maleri af frokostbordet kan man bemærke planten, der nærmest gror op fra hustruens hoved, ligesom hendes klædedragt er dækket af et blomstermønster, der peger på et sådant slægtsfællesskab mellem en voksende natur og vores menneskelige livskraft. Det ligger i tråd med tidens idéer om naturen som et fristed for mennesket. Den natur som kolonialiseringen og den oversøiske handel bragte os i kontakt med op gennem 1700-tallet, blev ofte betragtet med paradiset som en referenceramme, hvilket især gjorde sig gældende for Stillehavsøer som Tahiti, der blev beskrevet som en utopi om en oprindelig eller paradisisk tilstand. De tropiske og subtropiske planter blev del af og udtryk for en skandinavisk kultur, men som eksotiserede elementer. Eksotisme består netop i, at den natur, man anskuede som vild, blev domesticeret og bragt indenfor i en tæmmet version, som bekræftede den civiliserede kultur, naturen nu blev del af, men samtidig også stod i kontrast til. Van Deurs-værket med de eksotiserede planter, tekstiler og et isbjørneskind er et godt eksempel på, hvorledes elementer fra en natur og en kultur, der i udgangspunktet er fremmed, bliver brugt til at skabe et hyggeligt interiør.


VINTERHAVEN

I kraft af deres reference til en (eksotiseret) stor og almen Natur (med stort N) får stueplanterne også en forbindelse til den danske natur som en forlængelse af årstiderne. Ældre fotografiske optagelser fra Ordrupgaard dokumenterer, hvordan den frodige indendørs flora stod i skarp kontrast til havens landskabelige udtryk. Især stedets Vinterhave har med sit grønne indre medieret en indendørs naturoplevelse med eksotiserede planter og dyr i form af de papegøjer, Henny Hansen havde i en voliere [ill. 8]. Oplevelsen må have mindet om den, man kunne få i botanisk have, dog med den forskel, at Vinterhaven ikke udelukkende var dedikeret til at kultivere og fremvise de eksotiske planter. Planterne var som sådan ikke målet i sig selv, men et middel til en indendørs naturoplevelse i det, der også var et opholdsrum med kurvemøbler, ligesom planterne også, som vi senere vil vende tilbage til, havde en ydre symbolværdi som statussymboler. Det var helt i tråd med tidens tendens til at opføre vinterhaver som opholdsrum for både planter og mennesker.

Ill. 8. Ordrupgaards Vinterhave, som vist i Vore Damer, 1921. Den frodige vinterhave med de mange tropiske planter og kurvemøblerne kunne ses af læserne af Vore Damer årg. 9, nr. 15 (1921).

Op gennem 1800-tallet har man nemlig opskaleret de glaskonstruktioner, som først var udviklet til planter, altså drivhusene, til også at kunne huse mennesker. De parisiske arkader med deres store glashvælvede tage opføres fra 1820’erne og frem. I 1851 bliver Joseph Paxtons (1803–65) kæmpekonstruktion af stål og glas, The Crystal Palace, opført i London. Den skulle huse Verdensudstillingens mere end 14.000 udstillere og deres publikum, og planterne indgik som et element blandt flere i det spektakulære miljø. I 1880’erne begyndte amerikanske glasværker desuden at fremstille større glasplader, som muliggjorde, at man kunne lave hele facader i glas. Herhjemme ses de større glasplader netop i de vinterhaver, der bliver populære og som blandt andet kan ses i brygger Jacobsens Glyptotek, hvor Vilhelm Dahlerups (1836–1907) vinterhave med palmer siden 1906 har udgjort et grønt hjerte i den store bygning.

Penny Sparke beskriver vinterhaven som et lille paradis for borgerskabet. Hun skriver, at man siden 1600-tallet har anskuet “drivhuse med tropiske planter som en levendegørelse af Edens have”. Også i forbindelse med kolonialisering, især af Stillehavsøerne, blev de tropiske planter forbundet med paradisets have, som vi netop har set. Den ikonografi og utopiske vision bliver, ifølge Sparke, del af vinterhaven som sted, som en drøm om en forsoning med den natur, som mennesket var blevet adskilt fra på grund af industrialiseringen og urbaniseringen. En sådan drøm om forsoning hænger tæt sammen med den romantiske længselsfuldhed, men her blot oversat til et konkret grønt miljø, et habitat for det bedre borgerskab.

Nathaniel Bagshaw Ward foreslår allerede i 1852, at hans glasforseglede kasse kan anvendes til at skaffe de fattige i London et bedre indeklima og mere lys, og der opstår i tiden en bevidsthed om det, vi i dag vil kalde for indeklima. Der skete netop det, at konstruktioner, som i første omgang var udviklet under hensyntagen til planternes særlige fysiologiske behov, nu blev opskalerede, så mennesker kunne bo der.

Ill. 9. Ordrupgaards Palmehus, som vist i Vore Damer årg. 9, nr. 15 (1921). Selvom vinterhaver og palmehuse ikke var usete i en dansk kontekst, var så stor en bananplante alligevel udsædvanlig. Med sin volumen understreger bananplanten, at bygningen er lavet under hensyntagen til de tropiske væksters særlige behov.

I Ordrupgaards Palmehus [ill. 9], der endnu er bevaret i dag, ser man store glaspartier med en bærende konstruktion af stål. Her kunne Henny Hansen med hjælp fra sine gartnere dyrke sin passion for tropiske planter. Planterne var således ikke blot elementer i boligen, men også vækster, som der blev bygget bygninger til under hensyntagen til deres specifikke behov for særlige klimaforhold, som varme og lys – hvilket samtidig blev et rekreativt område for mennesker. Ældre fotografier vidner netop om, at Palmehuset blev anvendt til rekreative formål. Her blev socialiseret med gæster mellem palmer og andre varmekrævende vækster, der trivedes inde bag glassets beskyttende flader. Her var der også plads til højere og mere omfangsrige planter, som eksempelvis den store bananplante vi kan se på fotografiet. Væksthusene blev opført i 1921 som det sidste led i Hansen-parrets vision om at skabe en bolig med rum for mennesker og planter.


KLASSE

Den form for eksotisme, der dyrkes i Vinterhaven og Palmehuset med tropiske planter og papegøjer, minder om illustrationen til Jensens Hjemmets Flora og også om van Deurs’ maleri. Men det minder også om denne reklame fra 1869 i Illustreret Tidende [ill. 10]. Her lyder beskrivelsen om den kongelige hofleverandørs blomsterbutik, beliggende på Frederiksberggade 5, at den altid fremviser de sjældneste blomster i vinduerne:

Træder man ind […] viser der sig […] et pragtfuldt Springvand med to Vandfald, et sandt kunstværk fra Udlandet. Vandets Rislen og Plasken, de i samme svømmende Stimer af Guldfisk i Forening med de forskjellige grønne Planter, ligefra Palmer og Gummitræer […], den snakkende Pappegøie, kvidrende Fugle, vellugtende Roser […] Alt dette hensætter En selv i Vinterens Strengeste Kulde, i den idylliske Stemning […].

Ill. 10. Illustration af blomsterhandler og hofleverandør Knipschildts butik fra Illustreret Tidende, d. 10. januar 1869. Der var på dette tidspunkt tre blomsterbutikker i København. Illustrationen vidner om tidens modemæssige tendenser, hvor planterne skulle indgå som del af en tropisk og frodig omsluttende helhed med planter og dyr.

Også her ser vi, at planter indgår i etableringen af en indendørs naturoplevelse, hvor planter og dyr snarere skal sætte en frodig eksotisk stemning end fremstå som enkeltstående rariteter. Stilen dikterer en frodighed og et tætpakket indre som et omsluttende grønt miljø. Samme rige indretning med planter ser man i Emma Gads anbefalinger i flerbindsværket Vort Hjem fra 1903, hvor hun foreslår rigeligt med “dekorationsplanter” rundt omkring i stuerne [ill. 11].

Ill. 11. Grundplan med forslag til indretning med planter fra Emma Gads Vort Hjem, bind IV (1903), 63. Angivelserne med tallet 10 er stueplanterne, og som man kan se, er det Emma Gads anbefaling, at man placerer rigeligt med planter rundt omkring de øvrige møbler.

Vi ser allerede i de første håndbøger til pasning af stueplanter, hvorledes planterne som alle andre modefænomener har at gøre med klasse. Julius Bentzien kommenterer for eksempel, at man hos de mindre velstillede kan se planter i vindueskarmene, der “nu ikke ere moderne nok til at være vel seete i de Riges og Fornemmes Boliger”. Det peger dog omvendt på, at alle samfundets klasser har fattet interesse for planterne, som han da også konstaterer.

Fra de omfattende studier af præferencen for kulturprodukter, som sociologen Pierre Bourdieu foretog i 1960’ernes Frankrig, ved vi, at smag fungerer som en markør for økonomisk klasse. I forfatteren Amalie Skrams (1846–1905) beskrivelse af ægteparret Ring i bogen Constance Ring fra 1885 bruges stueplanter netop som et middel til at beskrive økonomisk klasse – her befinder vi os i et overklassehjem, der til forveksling ligner det, vi ser i van Deurs’ maleri, og hvor man ikke er sen til at bestille nye planter fra gartneriet: 

De havde et vel udstyret hjem […] Der er var kostbart nips og en sand vrimmel af små bløde sofaer og lave lænestole i alle slags faconer. Med årstidens blomstrende planter dreves der en stor luksus, og når de prægtige bladvækster, der om vinteren stod i halvmørke bag det dobbelte sæt gardiner, fik brune toppe, blev de straks byttet om med nye fra gartneriet i Oscarsgade.

Ifølge Bourdieu er smag dog ikke kun udtryk for købekraft, men også for ens habitus, som er evnen til at orientere sig i det kulturelle felt, sådan som man er disponeret til det via opvækst og skolegang. Den rette habitus giver, ifølge Bourdieu, en kulturel kapital, der kan sidestilles med økonomisk kapital, idet begge er et udtryk for magt. Det, vi ser i reklamen, i Skrams bog og hos Emma Gad, beskriver moden, så det købekraftige borgerskab kan orientere sig i tidens tendenser.

I forhold til planterne er fordelingen af planter på klasse dog ikke blot afhængig af folks kulturelle kapital – altså deres sans for mode – men også af boligforhold, der også indirekte udtrykker en økonomisk formåen. Hvis boligen har meget svingende temperaturer, er der visse planter, der ikke kan trives. I førnævnte Hjemmets Flora (1876) instrueres kvinderne for eksempel i, hvorledes de skal optø en plante, der er frossen. Denne vejledning vidner om de forhold, der var i boligerne, hvor man havde helt andre temperaturudsving, end vi er vant til i dag, og hvor det typisk kun var stuen, der var varm i de kolde perioder.

I vores database kan vi hos almuen se en tydelig præference for planter fra de subtropiske klimaer som for eksempel pelargonien, hvilket også ses i andre beskrivelser af 1800-tallets stueplanter. Pelargonien er desuden nem at formere med stiklinger og kræver således ikke nogen særlig økonomisk kapital. Bergh kommenterer i 1908 også på de klassemæssige forhold, som her, hvor han skriver om fattighusene:

De ser så grå og elendige ud, disse hytter, og klemmer sig ligesom ind angst sammen for at støtte hinanden på nedturen. Men i næsten alle vinduer fejres året rundt i en sommerfestival. Der er kaktus og geranier, figen og myrte, hyacinter, reseda og lakvioler, grønt og muntre farver.

Igen betones det, at planterne kan ses fra vinduerne – ligesom vi læste det i Illustreret Tidendes omtale af de fine blomsterbutikker. Vindueskarmen er blevet til en grænsezone mellem det private og offentlige rum, som kan bruges som udstillingsvindue til at signalere ens botaniske kapital og gode smag, men planterne vidner også om boligens indre forhold angående lys og varme og luftens kvalitet for eksempel luftfugtighed. I et hjem med planter lader det sig ikke skjule, at man ikke har råd til varme stuen op. Men en meget varm brændeovn udtørrer også planterne.

Planterne fortæller om boligen som et differentieret mikroklimatisk sted, med lyse vindueskarme, varme stuer, kolde fadebure, kamre og endda værelser med frostgrader i vinterperioden. Det hele kan aflæses i de planter, der står offentligt til skue i vindueskarmene. En vigtig pointe hos Bourdieu er dog, at det, han kalder den nødvendige smag, ikke handler om, at de, der er økonomisk dårligere stillet, blot “nøjes” med det, de kan få. Det handler snarere om, at de faktisk foretrækker det, der passer til de logikker, de opdraget med og skolet til. Således er pelargonien ikke som sådan dårlig stil, men den “tilhører” eller minder om almuen, hvilket man også ser i malerierne.

Det er interessant i forhold til Ordrupgaard. For overalt på Ordrupgaard er spørgsmålet om klasse i spil. Havestuens sengustavianske møbler vidner om den boligkultur, parret gerne så sig indskrevet i: Det bedre borgerskab og godsejerkulturen er idealet, og stuen blev for eksempel afbilledet i en artikel om Ordrupgaard i billedbladet Vore Damer i 1921.

Foruden de allerede beskrevne bygningsdele hører også en række mere eller mindre funktionsbestemte bygninger til Ordrupgaard såsom portnerboligen og vognporten, men også det såkaldte Pandekagehus. Sidstnævnte var et lille bindingsværkshus beliggende i parkens udkant, og her yndede Henny at indtage sin eftermiddagste [ill. 12].

Ill. 12. Henny Hansen i Ordrupgaards såkaldte Pandekagehus vist i Vore Damer årg. 9, nr. 15 (1921). Man kan her se en helt anden stueplantekultur end i Vinterhaven og Palmehuset, hvilket er med til at give Pandekagehuset hygge, men også en vis klassemæssig reference til almuen og den idé om danskhed, som forbandt sig hermed.
Ill. 13. L.A. Ring, Interiør på landet, 1880. Den Hirschsprungske Samling. Foto: Den Hirschsprungske Samling. Som i så mange andre skildringer af almue-stuen ser man her pelargonier i vindueskarmen.

Rummets indretning med planter er interessant. Her er nemlig ingen store palmer, trods at de jo har været tilgængelige på stedet. I stedet ser man den mere nøjsomme pelargonie i vindueskarmen. I midten af 1800-tallet var hele Europa grebet af en pelargoniemani. Men her sidst i 1800-tallet og i starten af 1900-tallet blev denne plante så udbredt, at den var mindre attraktiv for overklassen. Den havde den fordel for underklassen, at den nemt kunne formeres, og derudover trives den med en hvileperiode i vinteren og har således haft det godt i relativt kolde stuer. Derfor blev netop denne plante forbundet med de gode gamle dage eller det danske almuehjem. Den er for eksempel et standardrepertoire i mange malerier af almuehjemmene, som for eksempel L.A. Rings Interiør på Landet fra 1880 [ill. 13]. Der er også andre referencer til almuehjemmet og den dertilhørende idé om danskhed i Pandekagehusets øvrige indretning med køkkenredskaber, dannebrogsflag og en slagbænk. Almuekulturen mimes altså på flere planer og fremkalder og forstærker dermed herskabshjemmets anderleredes kultur og udtryk – for ikke at tale om blomsterpragt. I Henny Hansens indretning bruges stueplanternes klassemæssige konnotationer dermed til at skabe atmosfære, men også forskelle mellem boligens rum og steder.


FORSKELLIGE GRØNNE ZONER

Det er kendetegnende for Ordrupgaards brug af planter, at de går igen i alle rum som et gentagende motiv. Ældre fotografier dokumenterer palmer i Vinterhaven og forædlede potteplanter i hjemmets stuer, og således går de tropiske og subtropiske planter igen som et motiv, der forbinder boligens elementer og zoner – og differentierer dem. Det har givet boligen en samlet grøn, blød atmosfære, men også et differentieret indre, idet planterne har medieret de forskellige rum og steder, funktioner og stemninger. Vinterhaven var for eksempel en bygning, der forbandt boligens private rum og galleribygningens franske samling, der også dengang – i hvert fald for en periode – var offentligt tilgængelig for tilrejsende gæster [se ill. 2]. Den har som en markant grøn zone med en særlig ambient atmosfære, duft og lyd medieret overgangen fra offentlig til privat afdeling. Stueplanterne var således et element, der fortalte eller medierede overgange i boligens private og mere offentlige afdelinger.

Både Palmehuset og Vinterhaven var bygningstilføjelser, der var specifikt tilrettelagt, så de tilgodeså de tropiske og subtropiske planters behov, men de var ikke blot funktionelle drivhuse. De medierede også overgangen mellem indenfor og udenfor med den ambiente naturoplevelse, de etablerede, samtidig med, at man havde kig ud til den omgivende natur.

Planterne er på disse måder både del af et interiør i boligen, og et element, der medierer boligen og dens rum. Boligen er på den ene side den ramme, der beskytter planterne og skaber deres livsbetingelser. Men på den anden side ser vi også, hvordan boligen tilpasser sig planternes behov, idet der bygges konstruktioner som Palmehuset og Vinterhaven, hvis design afspejler planternes fysiologiske behov. Det er i denne udveksling mellem planter, bolig og mennesker, at der etableres varierende sansemæssige, æstetiske erfaringer for både boligens beboere, gæster og offentligheden.

Ill. 14. Ordrupgaards gallerirum, 1921, fra Ordrupgaards arkiver. Man kan her se, at Ordrupgaards gallerirum er indrettet med en fyldig bregne i midten af udstillingsrummet.

Endelig vidner flere fotografier om, at planterne ikke alene var henvist til væksthusenes glasklædte rum og hjemmets lysfyldte vindueskarme, men også spillede en rolle i selve gallerisalene [ill. 14]. I dag finder vi næppe udsøgte impressionistiske samlinger i samme rum som levende planter. Alle moderne kunstmuseers gallerirum er nemlig indrettet, så de hæmmer vækst – og planter trives derfor ikke godt inden for de samme klimatiske forhold som kunst. Det, vi kan se på fotografier, er imidlertid, at gallerisalene i Henny og Wilhelm Hansens Ordrupgaard var indrettet med plantekasser med for eksempel bregner og begonier. Bregnen havde siden midten af 1800-tallet været en værdsat stueplante både udenlands og herhjemme, og da bregner trives i sparsom belysning, har det passet godt til gallerirummene. Tilmed var bregnerne også et yndet motiv i tidens kunst og således allerede æstetiserede. Men bregnen afslører også noget om kunstsamlingens status. Den viser, at rammen for kunst- og plantesamlingen var det private hjem, hvilket netop var den oplevelse datidens publikum havde. For i hjemmene samlede tidens borgerskab på både kunst og planter, som de stolt viste frem som del af det dannelsesideal, der var fremherskende i tiden.


AFSLUTNING

Stueplanten voksede frem sammen med det borgerlige danske hjem og samtidig med, at borgerskabet blev en tiltagende magtfuld kulturel, økonomisk og kulturel klasse. Planterne blev en øko-socio-kulturel kategori, der sammenviklede menneskelige og botaniske liv med boligen som ramme. Boligens teknologiske udvikling – især forsatsruder og større vinduer – var en forudsætning for, at planter fra tropiske og subtropiske klimaer kunne trives i det nordiske klima. Efterhånden som planterne domesticeredes op gennem 1800-tallet, blev boligen en ramme for et hverdagsliv, der ikke blot skulle passe til menneskets behov, men også til de botaniske vækster, den nu indeholdt, og som blev del af boligens iscenesættelse og symbolske værdi. Boligen blev en ramme for disse eksotiserede planter, men tilpassede sig dem også på forskellig vis med boligkonstruktioner, der oprindeligt var udviklet under hensyntagen til planters fysiologiske behov, men som nu også husede mennesker. Samtidig kom planterne på mange måder til at mediere boligens rum og funktioner.

Således var stueplanterne i Danmark i slutningen af 1800-tallet og det tidlige 1900-tal ikke blot et indhold i hjemmet, men noget boligen stod i et udvekslingsforhold med. Central for det udvekslingsforhold var idéen om en det gode liv – lykken – inden for hjemmets rammer i den trygge grønne økologi, der blev fremdyrket som borgerskabets nye habitat.

Vi håber med denne artikel at gøre opmærksom på, at den nuværende interesse for et grønt, bæredygtigt hjem med integrerede naturbaserede løsninger har en historie, der kalder på yderligere forskning. Det er for eksempel oplaget at se på den videre udvikling i brugen af stueplanter i den modernisme, man ser eksemplificeret i Finn Juhls hus.

_

Anette Vandsø, ph.d., er lektor på Æstetik og Kultur, Aarhus Universitet, og var tidligere forsker og forskning- og samlingsansvarlig på ARoS (2016–21). Hendes forskning belyser det miljø, vi bebor som et kulturelt, æstetisk og historisk foranderligt fænomen. Hun er pt. forskningsleder på det Velux-støttede forsknings- og formidlingsprojekt Skjulte Plantehistorier.

Gertrud Oelsner er direktør for Ordrupgaard (2024-), og var tidligere direktør for Den Hirschsprungske Samling (2016–23). Hun er mag.art. og ph.d. i kunsthistorie fra Aarhus Universitet. Hun har i sin forskning arbejdet med blandt andet dansk landskabsmaleri i perioden 1800–75, ligesom hun har forsket i og skrevet om Vilhelm Hammershøi.

Pernille Leth-Espensen, ph.d., er ansat som forsker på Æstetik og Kultur, Aarhus Universitet. Hun forsker i feltet mellem kunst, videnskab og teknologi fra forskellige perspektiver og perioder. Aktuelt arbejder hun med krydsfeltet mellem planter, kolonialisme og køn i danske malerier fra 1800-tallet i det kollektive projekt Skjulte Plantehistorier. Hun har tidligere været ansat på Viborg Kunsthal og Det Jyske Kunstakademi.


TAK

Vi takker lektor i botanik Anders S. Barfod for at have hjulpet med identifikation af planterne på billederne.

NOTER
  1. Phillip James Tapp og A. Senem Deviren, The Greening of Architecture: A Critical History and Survey of Contemporary Sustainable Architecture and Urban Design(London: Routledge, 2013) se også Weijie Zhong, Torsten Schröder og Juliette Bekkering, “Biophilic Design in Architecture and Its Contributions to Health, Well-Being, and Sustainability: A Critical Review,” Frontiers of Architectural Research 11, nr. 1 (2022), 114-141.

  2. Ole Høiris og Thomas Ledet (red.), Oplysningens verden. Idé, historie, videnskab og kunst (Aarhus: Aarhus Universitetsforlag, 2011).

  3. Budde Christensen, Johan Lange, Jette Dahl Møller og Michael Sterll, Oldemors potteplanter (København: Botanisk Haves forlag, 1988); Penny Sparke, Nature Inside: Plants and Flowers in the Modern Interior (London: Yale University Press: 2020), 13; Andreas Stynen, “‘Une Mode Charmante’: Nineteenth‐Century Indoor Gardening Between Nature and Artifice,” Studies in the History of Gardens & Designed Landscapes 29, nr. 3 (2009): 217-234, https://doi.org/10.1080/14601170802201488.

  4. Sparke, Nature Inside (2020), 10.

  5. Anette Vandsø, Pernille Leth-Espensen, Anders Barfod, Gertrud Oelsner og Nick Shepherd, “Skjulte plantehistorier,” Perspective (på vej).

  6. Lene Floris, “Haven i vindueskarmen,” Folk og kultur: Årbog for dansk etnologi og folkemindevidenskab 28, nr. 1 (1999): 44-47 (38-63); Vandsø og Leth-Espensen et al. “Skjulte plantehistorier.”

  7. Databasen er etableret af postdoc Pernille Leth-Espensen med assistance fra studentermedhjælper Martin B. Dahl og kodet af projektets tværfaglige forskerteam: Anders S. Barfod, Pernille Leth-Espensen, Gertrud Oelsner, Nick Shepherd og Anette Vandsø (PI) med assistence fra studentermedhjælperne Martin B. Dahl, Amalie Søvndal Nielsen og Sira Cecilie Hentze Kjeldahl. I denne artikel trækker vi dog primært på enkelte af databasens værker samt supplerende materiale, fundet i forbindelse med projektforskning og -kuratering.

  8. Miriam Gelfer-Jørgensen (red.), Ordrupgaard – et dansk herskabshjem (Ordrup: Ordrupgaard, 2018); Anne-Birgitte Fonsmark, Billede for billede: En fortælling om Ordrupgaards stifter Wilhelm Hansen (Ordrup: Ordrupgaard, 2023), 166-196; Rasmus Kjærboe, “Collecting the Modern: Ordrupgaard and the Collection Museums of Modernist Art”(ph.d.-afhandling, Aarhus Universitet, 2016); Rasmus Kjærboe, “Embodied Discourse in the Bourgeois Museum: Performative Spaces at the Ordrupgaard Collection,” Museum & Society 12, nr. 2 (2018): 65–87.

  9. Carsten Thau, “Ordrupgaards arkitektur og idéen om det malerisk skønne,” in Ordrupgaard – et dansk herskabshjem, red. Miriam Gelfer-Jørgensen(Ordrup: Ordrupgaard, 2018), 113-176; Annemarie Lund, “Parken ved Ordrupgaard,” in Ordrupgaard – et dansk herskabshjem, red. Miriam Gelfer-Jørgensen (Ordrup: Ordrupgaard, 2018), 177-200.

  10. Kjærboe, “Embodied Discourse,” 69.

  11. Sparke, Nature Inside (2020), 13.

  12. Graham Allan, “Insiders and Outsiders: Boundaries around the Home,” in Home and Family: Creating the Domestic Sphere, red. Graham Allan og Graham Crow (London: Macmillan, 1989), 141-158.

  13. Anna Tsing, “Unruly Edges: Mushrooms as Companion Species,” Environmental Humanities 1, nr. 1 (2012): 121-154.

  14. Emanuele Coccia, Philosophy of the Home. Domestic Space and Happiness (London: Penguin, 2022), 6.

  15. Denne opsummering af en plantehistorie bygger på kildemateriale fremlagt i Vandsø og Leth-Espensen et al., “Skjulte plantehistorier.”

  16. Jævnfør analysen i Gertrud Oelsner og Anette Vandsø, “Det grønne danske hjem,” in Pernille Leth-Espensen, Gertrud Oelsner og Anette Vandsø (red.), Plantefeber: Verden i vindueskarmen (Aarhus: Aarhus Universitetsforlag, på vej).

  17. Floris, “Haven i vindueskarmen,” 44-47. I 1600-tallets Helsingør havde man urtepotter i tin som del af hjemmet jævnfør Jørgen Olrik, Borgerlige Hjem i Helsingør for 300 Aar siden (København: Østifternes historie-topografiske selskab, 1903), 53-55.

  18. Jesper Bærentsen, “Fra havekarl til handelsgartner,” Meddelelser fra Havebrugshistorisk Selskab 40/41 (2010/2011): 4-34; Dorthe Rhode Nissen, “Stueplante,” Lex – Danmarks Nationalleksikon, tilgået januar 2021. For en større opsummering af denne plantehistorie se Vandsø og Leth-Espensen et al., “Skjulte plantehistorier.”

  19. Catherine Horwood: Potted History: How Houseplants Took over Our Home (London: Pimpernel Press, 2020), 87. Se også Pernille Leth-Espensen, “Plantepassion i 1800-tallets kunst og kultur,” i Plantefeber: Verden i vindueskarmen, red. Pernille Leth-Espensen, Gertrud Oelsner og Anette Vandsø (Aarhus: Aarhus Universitetsforlag, på vej).

  20. Se Vandsø og Leth-Espensen et al. “Skjulte plantehistorier.”

  21. Lindsay Wells, “Close Encounters of the Wardian Kind: Terrariums and Pollution in the Victorian Parlor,” Victorian Studies 60, nr. 2 (2018): 158–170; Nathaniel Bagshaw Ward, On the Growth of Plants in Closely Glazed Cases (London: John Can Voost, 1852).

  22. Jacob Engelmark, Dansk byggeskik: Etagebyggeri gennem 130 år (København: Realdania, 2013), 33.

  23. Stephen Eskilson,The Age of Glass: A Cultural History of Glass in Modern and Contemporary Architecture (London: Bloomsbury Academic, 2018). Vedrørende specifikke danske forhold se: Ole Mortensøn, “Vinduer,” Museumsnummer 64, historie-online, Dansk Historisk Fællesråd (2016), https://www.historie-online.dk/nyheder-og-aktiviteter-2-2/museumsnumre-64-vinduer; samt Steffen M. Søndergaard, “Datering af vinduer 1700-1950,” Information om bygningsbevaring, Kulturstyrelsen, https://slks.dk/fileadmin/user_upload/SLKS/Omraader/Kulturarv/Bygningsfredning/Gode_raad_om_vedligeholdelse/5.4_Datering_af_vinduer_1700-1950.pdf.

  24. Plantebøger fra tiden inkluderer: Jens August Carl Jenssen, Hjemmets Flora: Vejledning til Behandling af Potteplanter i Stuen alene (København: Gad, 1876); Stephan Nyeland: Blomstervennen: En kortfattet praktisk Vejledning til at dyrke Stueplanter, 5. udg. (København: Gyldendal, 1890); F.J. Chr. Jensen: Stuegartneriet: Vejledning til at dyrke, formere og pleje Blomster i Værelser (København: Philipsens forlag, 1891). Se Floris, “Haven i vindueskarmen” for flere af datidens udgivelser.

  25. Jævnfør Elizabeth Martin og Robert Hine, “Flora,” in A Dictionary of Biology (Oxford: Oxford University Press: 2008).

  26. Engelmark, Dansk byggeskik, 30.

  27. Jævnfør Wells, “Close Encounters.”

  28. Sparke, Nature Inside (2020), 29; Oelsner og Vandsø, “Det grønne danske hjem.”

  29. Penny Sparke, “Nature Inside: Plants and Flowers in Modern Interiors,” Dora: Dialogues on Women’s Creative Practice and Thinking 1, nr. 8 (2017): 5, https://www.dorichhousemuseum.org.uk/wp-content/uploads/sites/15/2018/05/Penny-Sparke-Final-2.pdf.

  30. Jævnfør Thau, “Ordrupgaards arkitektur,” 140.

  31. Richard Bergh, Om Konst och Annat (Stockholm: Bonnier, 1908), 204.

  32. Cecilie Rubow, Indendørsmenneskets natur (Aarhus: Aarhus Universitetsforlag, 2022), 10.

  33. Sparke, “Nature Inside,” (2017): 4; Stynen, “Une Mode Charmante,” 221.

  34. Julius A. Bentzien, Stuegartneren (København: E.L. Thaarup, 1852), 1.

  35. Se også Sara Hatla Krogsgaard, “Mellem lys og mørke,” in L.A. Ring mellem lys og mørke, red. Anne-Birgitte Fonsmark og Sara Hatla Krogsgaard (Ordrup: Ordrupgaard, 2017), 11-126.

  36. Jævnfør Frits Andersen, “Mytens sandhed: Drømmen om Tahiti som øernes ø,” in Mythologies: The Beginning and End of Civilizations, red. Erlend Høyersten, Jakob V. Sevel, Anne-Mette Thomsen og Anette Vandsø (Aarhus: ARoS, 2020), 64-75.

  37. Charles Forsdick, “Travelling Concepts: Postcolonial Approaches to Exoticism,” Paragraph 24, nr. 3 (2001): 12–29; Henry Remak, “Exoticism in Romanticism,” Comparative Literature Studies 15, nr. 1 (1978): 53–56.

  38. Fonsmark, Billede for billede, 174-175.

  39. Eskilson, The Age of Glass, 162.

  40. Mortensøn, “Vinduer.”

  41. Sparke, “Nature Inside” (2017): 4; Sparke, Nature Inside (2020), 37; Stynen, “Une mode Charmante,” 221.

  42. Ward starter sin bog om den Wardske kasse med et billede af Jesus med sine disciple omgivet af palmer, så også her har vi denne sammenknytning af tropiske planter og paradisforestillinger. Ward, On the Growths of Plants, 3.

  43. Wells, “Close Encounters”; Ward, “On the Application of the Closed Plan in Improving the Condition of the Poor,” in On the Growth of Plants, kap. 5, 85-101.

  44. Joshua B. Cohen, “Colonial Glasshouse Effects,” Fieldsights, d. 24. Januar 2023, https://culanth.org/fieldsights/colonial-glasshouse-effects.

  45. Illustreret Tidende 283 (1869): 138.

  46. Emma Gad, “De forskellige Værelser,” i Vort Hjem, red. Emma Gad, bind IV (København: Det Nordiske Forlag Ernst Bøjesen, 1903): 63 (51-87).

  47. Julius August Bentzien, “Den Wardske Blomsterkasse,” in Folkekalender for Danmark, (København: Lose og Delbancos Forlag, 1858), 44.

  48. Pierre Bourdieu, The Distinction: A Social Critique of the Judgement of Taste (Cambridge: Harvard University Press, 1996), 2.

  49. Amalie Skram, Constance Ring (København: Gyldendal, 1885), 5.

  50. Bourdieu: The Distinction.

  51. Jenssen, Hjemmets Flora, 12.

  52. Se Christensen et al. Oldemors potteplanter.

  53. Vores oversættelse. Richard Bergh, Om Konst och Annat, 199.

  54. Fonsmark, Billede for billede, 173; Kjærboe, “Embodied Discourse,” 2018, 65.

  55. Karin Martinsson, Pelargoner: Kulturarv i kruka (Stockholm: Prisma, 2001), 86.

  56. Se Christensen et al. Oldemors potteplanter.

  57. Bentzien, “Den Wardske blomsterkasse,” 45. For en analyse af bregner i dansk kunst se Leth-Espensen, “Plantepassion.”

  58. Se kildemateriale fremlagt i Kjærboe, “Embodied Discourse,” 69.

Næste: Boligopvarmning imellem flammer og flow

Arrow Down
Ill. 1. Caroline van Deurs, Mor og Barn, u.å. Privateje. Titlen udpeger mor og barn som det centrale motiv, men vi vælger at fokusere på hovedmotivets omgivelser, og således bruge værker som dette til at lære noget om tidens indretning med planter. Her ses et typisk klunkehjem, hvor de mange eksotiske planter på gulv, piedestaler og vindueskarm danner et grønt, omsluttende miljø.

Ill. 1. Caroline van Deurs, Mor og Barn, u.å. Privateje. Titlen udpeger mor og barn som det centrale motiv, men vi vælger at fokusere på hovedmotivets omgivelser, og således bruge værker som dette til at lære noget om tidens indretning med planter. Her ses et typisk klunkehjem, hvor de mange eksotiske planter på gulv, piedestaler og vindueskarm danner et grønt, omsluttende miljø.